Læsetid: 5 min.

Levakovic var en undtagelse. Domstolene og anklagemyndigheden har det seneste år strammet op på udvisningsområdet

De danske domstole og anklagemyndigheden har det seneste år strammet praksis for udvisninger af kriminelle, viser en gennemgang af tal og domme foretaget af Information. Det er positivt, mener et stort flertal af partierne på Christiansborg. Flere partier overvejer alligevel stramninger af udvisningsreglerne efter »urimelig« dom i denne uge
Den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic (th) - på billedet sammen med Santino Levakovic i forbindelse med en tidligere sag – blev tidligere på ugen af Højesteret kendt skyldig i en sag om røveri og fik to års fængsel – men på trods af mange tidligere domme blev han ikke udvist af Danmark. Det har fået en række partier til at overveje stramninger af udlændingeloven: »Han skulle have været udvist. Når man har fået så mange domme og tilsyneladende bare bliver ved med at begå kriminalitet, så forstår jeg ikke, at man ikke bliver udvist«, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic (th) - på billedet sammen med Santino Levakovic i forbindelse med en tidligere sag – blev tidligere på ugen af Højesteret kendt skyldig i en sag om røveri og fik to års fængsel – men på trods af mange tidligere domme blev han ikke udvist af Danmark. Det har fået en række partier til at overveje stramninger af udlændingeloven: »Han skulle have været udvist. Når man har fået så mange domme og tilsyneladende bare bliver ved med at begå kriminalitet, så forstår jeg ikke, at man ikke bliver udvist«, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Nils Meilvang

23. marts 2019

I denne uge begyndte debatten om udvisning af kriminelle igen.

Tirsdag klokken 12 afgjorde Højesteret sagen mod den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic, som var tiltalt i en sag om røveri og tidligere er dømt 26 gange for blandt andet tyveri samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, færdselsloven og våbenloven. Levakovic blev af Højesteret kendt skyldig i sagen og fik to års fængsel – men på trods af de mange tidligere domme blev han ikke udvist.

Det har fået en række partier til overveje stramninger af udlændingeloven.

»Han skulle have været udvist. Når man har fået så mange domme og tilsyneladende bare bliver ved med at begå kriminalitet, så forstår jeg ikke, at man ikke bliver udvist«, siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Martin Henriksen har på baggrund af dommen rettet henvendelse til regeringen for at finde ud af, om den vil være indstillet på at stramme yderligere op på udvisningsreglerne.

I Venstre er man positiv over for eventuelle stramninger. 

»Vi ser bestemt gerne på lovgivningen, for jeg tror, de fleste danskere finder afgørelsen helt urimelig. Denne regering er om nogen opmærksom på at stramme op, hvor det overhovedet kan lade sig gøre,« skriver retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen, i et skriftlig svar.

Også socialdemokraterne mener, at man bør kigge på mulige stramninger efter sagen mod Levakovic tirsdag.

De danske domstole og anklagemyndigheden har dog strammet deres praksis det seneste år i forhold til årene før. Det viser en gennemgang af tal og domme fra 2018 for udvisning af kriminelle, som Information har foretaget.

Information har blandt andet gennemgået antallet af ansøgninger fra anklagemyndigheden om anke fra landsret til Højesteret, antallet af domme på mere end et år uden udvisning og afgørelser i en række sager ved Højesteret.

Gennemgangen viser blandt andet, at anklagemyndigheden i sager om udvisning i perioden 2007 til 2017 i gennemsnit kun ankede én sag om året fra landsretterne til Højesteret – i 2018 var tallet fem. Og at domstolene dømmer udvisning i sager, hvor den tidligere undlod at gøre det.

Ifølge flere juridiske eksperter er tendensen klar.

»Hvis du kigger på det overordnede billede, er der helt klart sket en opstramning i retspraksis,« siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Strammere praksis

Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen samt professor og centerleder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Mikael Rask Madsen er enige.

»I Danmark er der kommet en ret konsekvent linje. Hvis man begår meget grov kriminalitet, er man nærmest et skridt ude af landet. Før i tiden vejede hensynet til, om man kunne udsende til hjemlandet, om den tiltalte kunne sproget i hjemlandet, om han kendte nogen og så videre, tungere. I dag vejer hensynet til den offentlige orden i tiltagende grad tungere end en eventuel tilknytning til det land, de tiltalte kan udsendes til,« siger Mikael Rask Madsen.

I Dommerforeningen og hos anklagemyndigheden genkender man udviklingen. Ifølge statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen er der »ikke nogen tvivl om«, at der i dag er et langt større fokus på udvisningsområdet. Samtidig er antallet af ’kontroversielle domme’ faldet.

I en gennemgang af domme trykt i juridiske tidsskrifter i 2018, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget for Information, har instituttet samlet domme, hvor der er blevet idømt mere end et års fængsel og ikke udvist. Der var fire i alt.

»Det er ikke mange,« siger Jonas Christoffersen.

Tidligere så man ifølge Jonas Christoffersen jævnligt sager, hvor udlændinge på trods af domme på flere års fængsel for alvorlig kriminalitet ikke blev udvist. Som den mod Levakovic i denne uge. Det var den type af ’kontroversielle domme’, som har givet anledning til offentlig debat om og kritik af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor har den strammere praksis på udvisningsområdet ifølge Jonas Christoffersen været god for menneskerettighedernes legitimitet.

»Der er i dag flere, som siger: Det var ikke menneskerettighederne som sådan, der var noget galt med. Det var de danske domstoles praksis, og den er blevet strammet. Det ser vores gennemgang af praksis ud til at bekræfte – at det nu hører til undtagelsen, at man ikke udviser i sager, hvor der bliver idømt lange straffe. Dermed ser det ud til, at en meget væsentlig anstødssten til kritik af menneskerettighederne er forsvundet i løbet af det sidste år til halvandet.«

»Urimelig« Levakovic-dom

Ifølge et stort flertal af partierne på Christiansborg er udviklingen med en strammere praksis på udvisningsområdet positiv.

»Det bevæger sig i den rigtige retning,« siger Martin Henriksen.

Han mener på trods af udviklingen, at flere kriminelle udlændinge skal kunne udvises af landet. I 2017 stillede Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lov. For dele af konventionen »strider imod dansk lovgivning«.

Det mener han stadig.

»Vi anerkender, at man kan udvise flere inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men der er stadig udfordringer. Vi mener ikke, som i slet ikke, at man skal tage hensyn til kriminelle udlændinges tilknytning til Danmark. Hvis du begår kriminalitet og ikke er dansk statsborger, så er det ud. Det er vores udgangspunkt.«

De Radikale ser ligesom de andre partier positivt på udviklingen. Partiet er med på en strammere linje på udvisningsområdet.

»Generelt støtter vi op om, at kriminelle udlændinge kan blive udvist. Vi mener, at de, der er her som gæster og har fået ophold, og som ikke overholder vores lovgivning – de skal ikke være her,« siger partiets udlændingeordfører Andreas Steenberg.

De Radikale er dog forbeholden over for nye stramninger af udlændingeloven og mener i modsætning til Dansk Folkeparti ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention begrænser Danmarks mulighed for at udvise kriminelle udlændinge i et rimeligt omfang.

»Når man siger, at vi skal melde os ud af konventionerne, fordi de forhindrer os i at udvise kriminelle udlændinge, så mener jeg ikke, at det er rigtigt. I hvert fald ikke i så høj grad, som det har fremstået i den offentlige debat,« siger Andreas Steenberg.

Han mener ligesom et flertal af de andre partier, at dommen mod Levakovic i denne uge er »urimelig«. Men han understreger, at de danske domstole i deres behandling af sager om udvisning skal og bør tage hensyn til, om de tiltalte har familie i Danmark og har en reel tilknytning til deres hjemland.

»Mange er trætte af, at sådan en person som Levakovic kan blive i Danmark. Men han har tre børn i Danmark og har aldrig boet i Kroatien, og menneskerettighederne er indrettet på den måde, at man også skal tage hensyn til det.«

I denne uge blev den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic (ses på billedet med solbriller) på trods af 22 domme for kriminalitet ikke udvist af Danmark. Højesteret vurderede i sin begrundelse, at udvisning ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen og dermed også EU-retten.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

At udvise kriminelle, der har levet hele deres liv i Danmark, er - uanset indfødsret - ansvarsfralæggelse.

Frede Jørgensen, Else Marie Arevad, Jan Weber Fritsbøger, Vibeke Hansen, Ib Gram-Jensen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Rune Christensen, Hans Larsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Nej selvfølgeligt kan man ikke udvise ham. Til gengæld kunne jeg ønske et "klippekortsystem", hvor vedvarende kriminalitet til sidst summer op til evig indespæring. Ikke det amerikanske " 3 strikes and your out", men et redskab til at bekæmpe vanekriminelle for hvem hele livsstrategien er udbytning af andre.

Hanne Pedersen, Kim Houmøller, olivier goulin og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Otto Lerche Kristiansen

Det er muligt udvisningspraksis er strammet; men den er da slet ikke strammet nok, når en vane-kriminel udlænding som Jimmi Levakovic ikke bliver udvist efter seneste dom..

Alle svage mennesker i flokken betragter som mulige ofre -
lige fra voldtægt af en mentalt handicappet kvinde til hjemmerøveri imod en enlig, kvindlig pensionist.

Jimmi Levakovic kan helt klart ikke finde ud af tilværelsen her i Danmark -
måske vil det gå bedre i det land, hvor han er statsborger.

Peter Beck-Lauritzen, Mihail Larsen, Thomas Poulsen, Christel Larsen, Pia Larsen, Ole jakob Dueholm Bech, Benny Jensen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Otto Lerche Kristiansen

Det er muligt udvisningspraksis er strammet; men den er da slet ikke strammet nok, når en vane-kriminel udlænding som Jimmi Levakovic ikke bliver udvist efter seneste dom..

Alle svage mennesker i flokken betragter han som mulige ofre -
lige fra voldtægt af en mentalt handicappet kvinde til hjemmerøveri imod en enlig, kvindlig pensionist.

Jimmi Levakovic kan helt klart ikke finde ud af tilværelsen her i Danmark -
måske vil det gå bedre i det land, hvor han er statsborger.

Mihail Larsen, Thomas Poulsen, Else Marie Arevad, Henrik Madsen, Ole jakob Dueholm Bech, Benny Jensen, Erik Fuglsang, Kim Houmøller og christian christensen anbefalede denne kommentar

Det er skamfuldt at vi ikke kan udvise vane kriminelle udenlandske statsborgere. Derved fortsætter de deres hærgen

Peter Beck-Lauritzen, Thomas Poulsen, Christel Larsen, Henrik Madsen, Ole jakob Dueholm Bech og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"At udvise kriminelle, der har levet hele deres liv i Danmark, er - uanset indfødsret - ansvarsfralæggelse."

Ja, det er det. Og hvorfor skulle man ikke fralægge sig ansvaret for noget man ikke har noget ansvar for?

Peter Beck-Lauritzen, Michael Boe, Henrik Madsen, Ole jakob Dueholm Bech, Erik Fuglsang, Per Torbensen, Jan Kauffmann og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Der ER og skal være forskel på danske og ikke danske statsborgere, eller giver et statsborgerskab og et medlemskab af f.eks. en forening jo ingen mening!

Thomas Poulsen, Christel Larsen, Henrik Madsen, Ole jakob Dueholm Bech, Bjørn Pedersen, Jan Kauffmann, Erik Fuglsang og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

@Steffen Gliese
...hvor ophører individets ansvar - og hvor begynder samfundets?

Else Marie Arevad, Erik Fuglsang, Peter Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Godt researchet artikel, med solid dokumentation for artiklens påstand om at det er strammet op på området det sidste års tid. Men hvad er HENSIGTEN med artiklen? Først beskriver artiklen dommen, herefter fortsætter artiklen således: “MEN kigger man længere tilbage end tirsdag, har de danske domstole og anklagemyndigheden allerede strammet deres praksis”. Det lille MEN (min fremhævning) får jo artiklen til at virke som et forsvar for dommen (begrundet med at flere bliver udvist). Besynderlig holdning. De allerfleste synes dog sikkert også at en herboende kroat med nu 27 domme bag sig, burde sidde i Kroatien, og det for MANGE domme siden.

Interessant at læse, at institut for menneskerettigheder bifalder stramningerne, og med den begrundelse at de danske domstoles strammere kurs får de europæiske menneskerettigheder til at fremstå mindre forkerte. Det er jo ellers ikke institut for menneskerettigheder der har ønsket stramningerne - tværtimod; men nu er de blevet glade for stramningerne, fordi stramningerne får det til at fremstå mindre tydeligt, hvor utidssvarende konventionerne reelt er.

Mihail Larsen, Erik Fuglsang, Peter Hansen, Else Marie Arevad, Hans Aagaard, Torben Lindegaard og christian christensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Jimmi Levakovic er født i Danmark, og i nogle lande medfører det at være født i dem automatisk statsborgerskab. I Danmark følges tilknytning og statsborgerskab ikke uden videre ad, og derfor kan en situation som denne opstå. Formelt set er Levakovic måske nok udlænding (kroat), men reelt set er spørgsmålet om, hvad man kan eller skal betragte ham som, altså mere nuanceret. Og hvorfor skulle Kroatien tage ansvar for en person, der ingen anden tilknytning har til det end at stamme fra det?

Den er svær den her folkestemning og retspraksis og højeste ret har jo talt.
Sagen er besynderlig, men som jeg forstår det er han ikke voldsmand eller morder "kun" kriminel i "overklassen" Han er kroat,men Kroatien er en del af EU og er det her den fanger?
Han er nok en af de personer som skal "hjernevaskes" til et bedre menneske!

"Og hvorfor skulle Kroatien tage ansvar for en person, der ingen anden tilknytning har til det end at stamme fra det?"

Fordi han har kroatisk statsborgerskab. Det er den kraftigste internationale tilknytning vi har.

Carsten Hansen

Hvor mange chancer skal man have ?

Fuldt forståeligt at Kroatien ikke er interesseret i at få ham hjem og fylde op i et lokalt fængsel, men omvendt vil Kroation, i andre tilfælde, stå på deres ret til at få udleveret egne statsborger til retsforfølgelse .

Man klan ikke vælge og vrage på alle hylder m,en må tage hele pakken.

Carsten Hansen

Men bortset fra det, så er sagen da ikke bare ligetil.

Måske skulle man overveje at indføre en lov der giver hjemmel til at anbringe på ubestemt tid og derfor først løslade når man er rimelig sikker på at personen er færdig med at begå kriminalitet.

Måske efter 10.ende domfor alvorlig kriminalitet ?

Er det egentlig ikke Danmark i en af sine mange nøddeskaller?
En vanekriminel kan ikke blive udvist, men med den begrundelse, at de ikke kan integreres, er det ikke svært at udvise 12-talspiger med et kæmpe netværk af venner.

Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Torben Lindegaard, Herdis Weins og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Skulle denne forbryder udvises til Kroatien, så er vi alle vel enige om at de eneste vi kan have medlidenhed med, er Kroaterne ?

@Ib Gram-Jensen

Sludder, udvanding og vrøvl, hvis manden levede efter danske normer, mentalitet, og havde ønsket et dansk statsborgerskab, mon så ikke han forlængst var blevet dansk statsborger?

Jeg tror manden fuldt bevidst har udnyttet det danske samfunds tossegode vægelsind og den vage konsekvensløse danske lovgivning i sit systematiske virke.

Dansk lov er lavet efter dansk mentalitet, den lovgivning ser mange udlændinge som svag og konsekvensløs. Samtidigt med, at de ikke ser sig som en ansvarlig og solidarisk del af fællesskabet.

Så altså en straf overfor en indfødt dansker med dansk mentalitet, der lever efter danske normer, kan virker hård og adfærdsændrende overfor denne, så kan samme straf virker vag, svag og konsekvensløst overfor en udlænding med helt andre normer, levevis og kultur.

Det udnytter nogle udlændige systematisk, de gør som det passer dem igen og igen, fordi det for dem kun har en lille inkalkuleret konsekvens og det bør vi tage ved lære af. Derfor bør man også retteligt gøre forskel på danske og udenlandske statsborgere, for der ER ofte en forskel på hvordan vi og de reagere på og opfatter f.eks. en dom og en afstraffelse.

De der betaler prisen for ovenstående, det er de almindelige danskere borgere og de udlændige der opføre sig ordentligt, deres retsfølelse bliver overtrådt og krænket igen og igen, samtidigt med, at andre retskafne udlændinge risikere at få et ikke særligt lident prædikat hæftet på sig.

Husk, at Jimmi Levakovic også vil stå stå som et eksempel og inspiration for andre, og jeg synes ikke, at det eksempel lige nu er hverken et godt eksempel eller et inspirerende et af slagsen!

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen
Jeg vil ikke forsøge at psykoanalysere hverken Jimmi Levakovic, udlændinge i almindelighed eller det noget svævende begreb "dansk mentalitet", blot fastholde, at spørgsmålet om statsborgerskab og tilhørsforhold er noget mere nuanceret end blot enten-eller. Han er dømt efter dansk lov ved danske domstole, og der blev det vurderet, at de forhold, der taler imod udvisning vejer tungere end de, der taler for udvisning. Det skulle Danmark vel nok kunne leve med, ligesom det kan leve med, at der er danske statsborgere, som får den ene dom efter den anden. Disse statsborgere kan man ikke udvise, men man skal vel heller ikke udvise ikke-statsborgere, der får en dom, uanset hvad de får en dom for, og uanset deres tilknytning til henholdsvis Danmark og det land, de måtte være statsborgere i? Levakovic kan, hvis han begår yderligere kriminalitet, meget vel komme til at stå til udvisning, men indtil da må menneskerettigheder og en rimelig afvejning i såvel hans som enhver anden sag vel tages i betragtning i et land, der gerne vil være et retssamfund?

@Ib Gram-Jensen

Du glemmer retsfølelsen, og den bliver godt og grundet undermineret og trampet på her, og jo, jeg mener principielt at ikke danske statsborgere skal udvises hvis de laver ballade i mit kvarter, hjem eller land, det er skam ikke så nuanceret, det er noget du og andre gør det til!

Bevares, der skal naturligvis være en grænse mht. fartbøder og lignende, men så snart vi går over i kriminalitet og vold, så er bør det ikke være nuanceret, så bør det være ret enkelt, i dette tilfælde står det helt frit for hans kone og børn, at flytte med til Kroatien, hvorfor skal Danmark dømmes og straffes yderligere pga dem?

De danske domstole (eller lovgivningen her) gør samfundet og de udlændinge der opføre sig ordentligt en kæmpe bjørnetjeneste ved ikke, at være konsekvente her, det er direkte skadeligt og farligt og er et totalt misforstået signal og hensyntagen.

Du nægter tydeligvis, at anerkende, at der er og bør være en stor forskel på om man er dansk statsborger eller ej, jeg mener det er det gør en stor forskel og er afgørende.

Hvad sker der når folk ikke længere føler retfærdighed, eller at de lever i et retssamfund som ikke længere er til for dem, og mere er til for f.eks. en lille håndfuld udefrakommende dybde kriminelle, kan du ikke lige prøve, at psykoanalysere det?

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen,
Det kan være rimeligt nok, at man udviser udenlandske statsborgere uden nævneværdig tilknytning til Danmark, hvis de begår kriminalitet, så man er fri for videre problemer med dem. Men når folk har en tilknytning til Danmark, bliver udvisning en ekstra straf eller sanktion oven i den, de i øvrigt får, og i dette tilfælde vil den også gå ud over en ægtefælle og børn, som ikke er dømt for noget. Derfor skal der også i det danske system kriminalitet af en vis grovhed til, og det har retssystemets højeste instans ikke fundet, at der var tale om i dette tilfælde i betragtning af personens tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Kroatien. Er man utilfreds med det, kan man foreslå en lovændring, som lægger skellet et andet sted, men man kan også mene, at mennesker med fast bopæl i et land uanset statsborgerskab som grundlæggende princip skal behandles ens af retssystemet. Under alle omstændigheder er der den forskel på statsborgere og ikke-statsborgere, at ikke-statsborgere hverken har valgret eller valgbarhed til det Folketing, der vedtager de love, som ikke-statsborgerne også er underkastede.

Til sidst: jeg vil for mit eget vedkommende ikke tage patent på den retsfølelse, som strammere til enhver tid påberåber sig, men det udfordrer min personlige retsfølelse, hvis domstolene ikke skal foretage en konkret afvejning af forseelse og konsekvenser, uanset om den dømte er statsborger eller ej. Og hverken politikere, medier eller "retsfølelsen" skal spille domstol i de konkrete sager.

Niels Elgaard Larsen

==
Og hvorfor skulle Kroatien tage ansvar for en person, der ingen anden tilknytning har til det end at stamme fra det?
==

Så du mener også, at hvis en dansk familie rejser til Kroatien og får et barn, som bliver kriminelt, så skal vi bare forhindre at barnet rejser hjem til Danmark igen, selvom det har dansk statsborgerskab?

Ib Gram-Jensen

Niels Elgaard Larsen,
dit spørgsmål er forvrøvlet - diskussionen drejer sig på dette punkt: hvorvidt Kroatien skal tage ansvar for Levakovic, om, hvorvidt det er rimeligt, at et lands myndigheder (i dette tilfælde Danmarks) tørrer en kriminel, der er født i Danmark og har boet der hele sit liv, af på et andet land - ikke om, hvorvidt det land, vedkommende har statsborgerskab i (her Kroatien) skal, kan eller vil nægte ham indrejse, hvad det ikke kan, når han er kroatisk statsborger.

Landsforvisning afskaffedes i Danmark netop ud fra den betragtning, at det ikke var rimeligt, at andre lande skulle trækkes med danske kriminelle. Ikke-statsborgere kan udvises, men kun hvis en udvisning ikke indebærer, at deres menneskerettigheder, for eksempel retten til familieliv, krænkes. Derfor afgjorde den europæiske menneskerettighedsdomstol sidste år, at Jura Levakovic godt kunne udvises - han havde nemlig ikke stiftet familie i Danmark.

Det er juraen. Tilbage står så, at mulighederne for udvisning dermed også afhænger af de forskellige staters lovgivning om statsborgerskab, og at Levakovic ikke havde kunnet blive udvist, hvis det at være født i Danmark indebar dansk statsborgerskab, som det for eksempel er tilfældet i Canada, USA og de fleste andre amerikanske lande. Det alene må rejse tvivl om, hvorvidt tilhørsforhold til det ene eller det andet land kun er et spørgsmål om statsborgerskab eller ikke statsborgerskab. Og dermed om, hvorvidt det er det rimeligt, at det land, en kriminel er født og opvokset i og har boet i hele sit liv, udviser vedkommende til et land, hvor han eller hun har statsborgerskab, men aldrig har boet.