Læsetid: 8 min.

Liberal Alliances klimapolitik: »Drømmescenariet er en global klimaskat på alle fødevarer og produkter«

Det er hverken Jordens eller menneskehedens undergang, det her. Det er en udfordring, vi selvfølgelig skal imødekomme med omstilling, men Danmark skal ikke reducere mere end alle andre lande. Sådan siger Liberal Alliances Carsten Bach i fjerde afsnit af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for forårets folketingsvalg
Liberal Alliances klimaordfører Carsten Bach fotograferet ved Christiansborg.

Liberal Alliances klimaordfører Carsten Bach fotograferet ved Christiansborg.

Sigrid Nygaard

11. marts 2019

Egentligt er tanken med klimaserien, at politikerne skal vælge et sted uden for Christiansborg til interviewet. En ramme, som er sigende for deres syn på den globale klimakamp.

Men på dagen for vores aftale førstebehandles det borgerforslag om en bindende klimalov, som 65.000 danskere har underskrevet, og Liberal Alliances Carsten Bach skal stå klar til at hoppe i folketingssalen, når det gælder. Derfor befinder vi os på Christiansborgs Ridebane.

»Det er oplagt, at vi får en ny klimalov. Jeg har fået øjnene op for, at klimaet skal være bredere og tænkes ind i de andre politikområder. Det er rigtigt set,« siger klimaordføreren.

I denne serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Denne gang om regeringspartiet Liberal Alliance.

Pudser glorie

»Danmark skal være blandt de lande, der går forrest i forhold til at presse på for internationale initiativer til at begrænse den globale udledning af CO2.«.

Sådan lyder de første linjer i Liberal Alliances klimapolitiske program. Klimaudfordringerne er globale og kræver globale løsninger, anfører partiet. Og Danmark skal ikke reducere mere end alle andre lande, selv om vi har et af verdens højeste CO2-aftryk pr. indbygger.

»Det hjælper ikke noget klimamæssigt og vil bare have en negativ effekt økonomisk,« siger Carsten Bach, kort tid efter han har budt indenfor på kontoret.

Liberal Alliance følger regeringens mål om et klimaneutralt Danmark i 2050 og en 40 procent reduktion af de danske udledninger i den såkaldt ikkekvotebelagte sektor (bygninger, landbrug og transport) i 2030 set i forhold til 1990, som er FN’s basisår. Og det er også partiets klimamål efter valget, forklarer Carsten Bach.

»Det er vores pejlemærker. Og det ligger uomtvisteligt i Parisaftalen, at de målsætninger skal skærpes løbende i samarbejde med EU-parterne, ellers risikerer vi, at den grønne omstilling bliver dyrere og langsommere end nødvendigt,« siger Carsten Bach.

Men ifølge de europæiske miljøorganisationers netværk Climate Action Network (CAN) er regeringens mål »sandsynligvis ikke nok til at sikre Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader«. Netværket understreger, at udledningerne skal stoppes allerede i 2040, mens Europa-Parlamentet vil have det bindende midtvejsmål i 2030 skærpet til 55 procent.

Umiddelbart rokker det ikke ved klimaordførerens ambitionerner.

»Vores nationale mål skal paralleliseres til de forpligtelser, vi har i EU. Vi skal holde os til den internationale ramme, og vi skal sørge for, at vi herhjemme ikke overimplementerer.«

– Overimplementerer?

»Hvis vi sætter os en højere målsætning, end det vi er forpligtede til. Det er vigtigt, at vi ikke stikker af fra EU, fordi vi i en national politisk konkurrence vil pudse vores egen glorie og sætte os op på en piedestal. I bedste fald har det ingen effekt, i værste er den negativ.«

Landbrug: Sænk skatterne

Kritikken var højlydt, da regeringen i oktober 2018 præsenterede sit klimaudspil, som stort set friholdt landbruget for konkrete reduktionsforpligtelser. Landbruget står for op mod 30 procent af de samlede danske udledninger, og eneste punkt på regeringens liste er ’forbedring af biogasanlæg’, som giver en lille klimagevinst på 0,1 mio. ton CO2 årligt i perioden 2021-2030. I kontrast var landbrugets udslip af drivhusgasser i 2015 på 14,2 mio. ton CO2.

Alligevel ønsker Liberal Alliance ikke at fastsætte yderligere reduktionsmål for landbruget.

»Der findes ikke en løsning, hvor vi bare lige kan åbne værktøjskassen, tage skruetrækkeren og skrue skruen i. Det kræver i høj grad forskning. Med klimaplanen afsatte vi nogle midler, og i Liberal Alliance ville vi egentligt gerne afsætte flere,« siger Carsten Bach.

»Man har jo løsninger i forhold til f.eks. fodersammensætning, metanoptag og biogas, men de er relativt få og ikke så omfangsrige.« 

En central løsning i landbruget er dog udtagning af lavbundsjorder. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer har foreslået, at staten udtager 100.000 hektar jord fra dyrkning og omlægger til skov, natur og græsning. Et areal svarende til to gange Falster.

»Det vil hjælpe landbrugets klimaregnskab markant, men det vil ikke hjælpe på, at vores animalske produktion stadig udleder store mængder metan. Vi skal hen til en situation, hvor vi på anden vis kan producere kød klimaneutralt, og det kræver stadig meget forskning,« siger LA’eren.

I november viste en rapport fra Landbrug og Fødevarer, at udledningerne af klimaskadelige gasser efter mange års fald atter begyndte at stige fra 2011. Og for nylig kom det frem, at landbruget siden 2015 kun har leveret med under én procent af de lovede kvælstofreduktioner.

At det skulle udtrykke et behov for i højere grad at tvinge landbruget til klimareduktioner, afviser Carsten Bach.

»Landbruget er styret mere end rigeligt allerede. Det er alfa og omega, når vi laver nye politiske tiltag, at det sker inden for EU’s landbrugspolitik. Alt andet er hul i hovedet,« siger han.

»Vi skal holde en konstruktiv optimisme og løse det på en måde, hvor vi ikke taber økonomisk vækst og arbejdspladser, for så taber vi også befolkningens opbakning.«

– I skriver, at landbrugets beskatning skal lettes. Hvordan hjælper det på klimabelastningen?

»Når man har et økonomisk bæredygtigt erhverv, har man mulighed for at investere og udvikle nye teknologier og driftsformer. Dansk landbrug har ikke økonomisk overskud til nye stalde og anlæg, der kan have en klimaeffekt. Letter vi skattetrykket, kan landbruget komme ind i en trend, hvor selv om det øger produktionen, er det også i stand til at mindske klimabelastningen.«

Transport: Teknologisk kvantespring

Et andet klimaområde, hvor regeringen er blevet kritisteret heftigt, er målet om én million grønne biler på de danske veje i 2030. Tomme ord uden reelle tiltag, lyder det. I oktober viste et internt notat, at regeringens plan kun giver 1.000 ekstra grønne biler på gaderne de næste to år. Det skrev Politiken. Siden har regeringen nedsat en kommission, der skal undersøge, hvordan målet kan realiseres.

– Hvordan har I reelt tænkt jer at opnå målet om én million grønne biler?

»Det kræver et teknologispring. Jeg har spurgt Toyota og Volkswagen, og som jeg hører det, vil man i 2025 nærmest ikke være i stand til at købe en nyproduceret benzin- eller dieselbil. Og så giver det sig selv. Det kan vi godt have en masse politisk ævlen og kævlen om, men jeg ser faktisk for mig, at teknologien kommer til at overhale regeringens målsætning på den her front.«

Derudover er det »helt oplagt« at sænke registreringsafgiften på grønne biler, mener Carsten bach.

»Der er et paradoks i, at vi har høj registreringsafgift på biler i Danmark, som er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Det står i vejen for en effektiv omstilling af transporten, fordi det er dyrt i provenutab.«

Sigrid Nygaard

Ifølge en række andre partier omfatter omstillingen af transportsektoren også investeringer i kollektiv transport, så borgere uden for de store byer får et bedre alternativ til bilen. Nye jernbanelinjer og flere togforbindelser kan på sigt mindske antallet af indenrigsflyvninger, lyder endnu et argument.

»Vi har ikke en ambition om at flytte folk hverken mere eller mindre over i offentlig transport. Vi skal fokusere på at gøre alle dele af transportsektoren mere grøn og have nuludledning i 2050,« siger Carsten Bach.

»Vi står meget tæt på et teknologisk kvantespring i transportsektoren, tror jeg. At se mobilitet i en helt anden sammenhæng, end vi har gjort tidligere,« siger Carsten Bach.

Når det kommer til lufttransport, har blandt andre Tyskland, Norge og Sverige indført klimaafgifter på flybilletter. Formålet er, at folk skal flyve mindre. Mens Venstre væver i spørgsmålet, afviser Liberal Alliances klimaordfører, at Danmark bør følge trop.

»For os er frihed og fleksibilitet altafgørende,« begrunder han.

– Du siger, at LA gerne vil give yderligere til forskning. Hvor meget foreslår I?

»Det har vi ikke et konkret tal på. Men det har altid været vores politik at fokusere på forskning, teknologiudvikling og innovation. Det skal bringe os i mål i forhold til 100 procent grøn omstilling, for vi har simpelthen ikke redskaberne på nuværende tidspunkt. Der skal afsættes flere penge.«

Forbrug: Den gyldne løsning

Ikke overraskende finder man ikke de store forbrugsregulerende tiltag i LA’s politikprogrammer, klimaområdet er ingen undtagelse.

»Det er ikke rimeligt, at staten prøver at styre vores forbrug af fødevarer gennem moraliserende forbud og afgifter,« skriver partiet.

I stedet ønsker LA en ens klimaskat globalt eller i EU på tværs af alle sektorer, hvor produkter beskattes efter deres reelle belastning og udledning. Jo større CO2-aftryk, desto højere pris.

»Det er økonomernes gyldne løsning, og det er drømmescenariet, også for en liberal som mig. Men det vanskeligt at opnå internationalt, og derfor er vi nødt til at agere anderledes. Her er forbrugeroplysning om klimaaftryk vejen frem,« siger Carsten Bach.

– Vi taler om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Du kalder det en stor udfordring og en stor omstilling. Alligevel hænger I mange af jeres løsninger op på teknologisk udvikling og bedre markedsvilkår. Hvordan får det os i mål?

»Jeg er fortrøstningsfuld. Det skal selvfølgelig være indrammet af ensartet, skærpet og international regulering samt skærpede målsætninger og standarder i forhold til f.eks. bygninger og transport. Vi skal sætte rammevilkår på internationalt niveau og give markedet fred til at finde de løsninger, der for alvor batter. Vi må jo erkende, at vi mangler redskaber. Eksempelvis på landbrugsområdet.«

– Markedet har indtil videre ikke løst klimaudfordringerne af sig selv. Hvad får dig til at tro, at det vil gøre det nu?

»Det er hverken Jordens eller menneskehedens undergang det her. Det er en udfordring, vi skal imødekomme med omstilling. Det kræver tempo og handling, og vi skal ikke bare læne os tilbage og lade markedet klarer skærene for os. Politisk skal der sættes skærpede standarder, det er der ikke tvivl om.«

Energi: Et lille puf

På energiområdet ønsker Liberal Alliance at sænke elafgiften, så det bliver udledningen og ikke værdien af bil eller bolig, der betales for. Og inden for boligopvarmning ønsker partiet at sænke danskernes udgift til grøn opvarmningsform, mens Carsten Bach også peger på energieffektivisering i industrien som et vigtigt indsatsområde.

»Der er nogle lavthængende frugter, der endnu ikke er blevet plukket, og som kræver et ganske lille puf, for at industrien kan høste besparelser.«

– Hvilket puf?

»Ordninger, hvor man får hjælp til rådgivning eller betalte energikonsulenter, der kan illustrere en ændret proces i en virksomhed eller investeringer i energirigtige løsninger. I energiaftalen for 2019 afsatte vi nogle millioner til det formål, og det giver god mening at udvide den ordning.«

»Men det handler hele tiden om finanslov, og om der er penge i budgettet. Vi skal altid sikre os, at der er økonomisk vækst i samfundet, så vi kan initiere den grønne omstilling.«

Liberal Alliance arbejder – som resten af regeringen – for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 procent af energibehovet dækket af vedvarende energi. En passende målsætning, mener Carsten Bach.

»Vi har rigeligt med grøn energi i Danmark. Vi sender den ofte ud af landet med et relativt stort tab, fordi den er produceret med meget statsstøtte. Teknologineutralitet er væsentligt i den her sammenhæng, og vi skal ikke ensidigt favorisere fossilfrie energiformer, som ikke nødvendigvis har nogen særlig positiv effekt på miljøet,« siger han.

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så blev Liberal Alliance grøn. Det er selvfølgelig rart, men der er også en del giftige væsker, der er grønne. Man må lære at skelne mellem det sunde og det giftige, farven alene gør det ikke.

Lillian Larsen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man må sige, at der er gang i den grønne pensel for tiden. Klimafornægtelsen er næsten væk hos LA, men den er der endnu, for som Carsten Bach siger, så mener han ikke, at det drejer sig om menneskehedens undergang. Nå, hm, gad vide, hvad det så drejer sig om? Det er på det punkt, jeg godt kunne tænke mig, at Bahn gik mere i flæsket på sine ofre. Står vi i en alvorlig situation eller gør vi ikke? Det er det, partierne skal fortælle os.

søren ploug, Kristian Spangsbo, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Mest en redegørelse for at man ikke ønsker sig en klimapolitik. Suprise ... :p

Torkil Forman, Kristian Spangsbo, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Fra artiklen :
" »Det er ikke rimeligt, at staten prøver at styre vores forbrug af fødevarer gennem moraliserende forbud og afgifter,« skriver partiet.
I stedet ønsker LA en ens klimaskat globalt eller i EU på tværs af alle sektorer, hvor produkter beskattes efter deres reelle belastning og udledning. Jo større CO2-aftryk, desto højere pris. "

Det ligner en modsigelse. En generel klimaskat omfatter alt, som i sidste ende er forbrug.
Lige fra råstoffer over produktion, transport, distribution, genbrugsmulighed, reparationsmulighed og mængde i slutforbruget.
Så stiger prisene, men det modsvares af nedsættelse /bortfald af skatten på arbejde.

Det er groft sagt, hvad Riskær siger.
Og hvad Retsforbundet har sagt i 100 år med resurserne som fællesskabets ejendom - og ikke private profitmageres
Før var det en ideal ideologi. Nu er det en nødvendighed.

Jens Thaarup Nyberg

"»Det er ikke rimeligt, at staten prøver at styre vores forbrug af fødevarer gennem moraliserende forbud og afgifter,« skriver partiet.
I stedet ønsker LA en ens klimaskat globalt eller i EU på tværs af alle sektorer, hvor produkter beskattes efter deres reelle belastning og udledning. Jo større CO2-aftryk, desto højere pris."

Det ligner , for mig, logik for høns, som spiser et korn ad gangen,og som derfor må vælge: dét eller dét - ok, det der giver stemmer, så skidt med moralen, sundhed, sikkerhed.

søren ploug, Lars Jørgensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Egentlig en underlig - og meget lidt konstruktiv tankegang.

"Det er hverken Jordens eller menneskehedens undergang,det her". Påstår Carsten Back fra Liberal Alliance. Og så kan man jo spørge sig selv og Carsten Back om, hvad han egentlig ved om dette. For de scenarier der er fremme, hvor tusinde menneskers lande blive oversvømmede, enorme horder af klimaflygtninge, skov- og markbrande og så videre er altså alvorlige nok i mine øjne.

Og for at vise, at Carsten Back slet ikke har forstået situationen, fortsætter han: "Det er en udfordring, vi selvfølgelig skal imødekomme med omstilling, men Danmark skal ikke reducere mere end alle andre lande". Til den formørkede Carsten Back´s orientering - så er der allerede lande, der har gjort mere for klimaet, end Danmark har. Der er også lande, der stort set aldrig har foretaget sig noget, der har kunnet påvirke klimaet negativt - som Danmark har.

Og hvis alle siger ligesom Carsten Back, - altså at de ikke vil gå foran andre lande, så sker der vist ikke meget i denne sag, Carsten Back - Eller hvad mener du om det?

søren ploug, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Peter Knap og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Lidt skarpere spørgsmål. tak:

"Drømmeløsningen er en global klimaskat, siger du. Har du nogen realistiske alternativer?"

Det nytter ikke at sætte sig op på en piedestahl, siger ordføreren. Det bliver forhåbentlig også svært at klæbe sig til taburetten.

Men hvis piedestahlen er det eneste der rager op over vandoverfladen om føje år, så skulle vi nok have insisteret på den.

Nils Lauritzen

Michael Boe
Lindzens troværdighed i klimaspørgsmål er for længst væk. Se f.eks. MIT's reaktion på Lindzens brev til Trump, hvor han opfordrer Trump til at trække USA ud af FN's klima arbejde
https://insideclimatenews.org/news/06032017/climate-change-denial-scient...
Der findes også flat-earthers, scientologer og ortodokse kristne med den opfattelse at jorden er 7000 år gammel, men ingen af disse tiltror vi opgaven med at beskrive verdens fysiske tilstand.
Skal vi ikke løfte niveauet :-)

Lillian Larsen, søren ploug, Niels Østergård og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Nils Lauritzen,
Mit link er interessant - i mine øjne - fordi det beskriver de tre grupper som vitterligt er på spil i en sag som denne. Jeg interesserer mig for, hvordan verden virker.

Nils Lauritzen

Du har ret i, at der er (mindst) 3 grupperinger med interesse i klimadebatten og for så vidt også i, at det er interessant at undersøge disse grupperinger og deres interesser.
Jeg mener dog ikke, at det er interessant at bevæge sig ud en undersøgelse af klimaskeptikernes postulerede viden. Ligeså lidt som det er interessant for rumfarten at beregne hastigheden på julemandens kane ved omdeling af årets post.

Nils Lauritzen,
"Flat-earthers, scientologer og ortodokse kristne med den opfattelse at jorden er 7000 år gammel", skriver du, og sammenligner med Lindzen. Det synes jeg er useriøst, hvis jeg må være så fri. Du vil måske have samme tilgang overfor Ivar Giaever, som blev tildelt Nobelprisen i fysik 1973. Jeg vælger at lytte til, hvad de har at indvende, og har en afdæmpet tilgang til, hvad der er op og ned i det her spørgsmål.

Et par andre interessante links, nu hvor vi overvejer at droppe fossile brændsler:

https://www.youtube.com/watch?v=N-yALPEpV4w&spfreload=1
https://www.youtube.com/watch?v=E0W1ZZYIV8o