I et gammelt industrikvarter og område med almene boligbyggerier i Næstved ligger Butikken. Steen Blicher kommer forbi flere gange om ugen. I dag har han parkeret sin bil med en trailer foran lokalet og skal til at slæbe en seng indenfor.
Butikken består af et lille køkken og et større rum, hvor tøj, sko, babysager og møbler er placeret langs væggene. Egentlig er navnet misvisende, for der er ikke noget i Butikken, som er til salg. Alt er doneret af lokale og er gratis for de trængte familier, der bor i byen. Primært flygtninge på integrationsydelse.
Steen Blicher er frivillig daglig leder af Butikken og samarbejder med kommunen om at koordinere donationerne. Familiekonsulenter i kommunen, som besøger flygtningefamilierne, ringer til ham en til to gange om dagen og spørger, om han kan skaffe forskellige ting.
»De identificerer, hvad der mangler, og så skaffer vi det,« siger Steen Blicher og uddyber:
»Det kan være, at der lige er kommet en ny familiesammenføring, og børnene ligger på gulvet. Så må vi forsøge at få fat i nogle senge.«
Information har den seneste tid sat fokus på integrationsydelsen, som er en historisk lav ydelse i den danske velfærdsstat, der målrettes flygtninge. En enlig forsørger får omkring 9.000 kroner om måneden efter skat, mens en forsørger modtager ca. 6.500 kroner efter skat.
Ydelsen er så lav, at det ifølge forskere har skabt en ny fattigdom i Danmark. Samtidig fortæller socialrådgivere, gældsrådgivere og flygtninge, at det er svært for familier på integrationsydelse at få råd til basale ting såsom tøj til årstiden og møbler.
Men overalt i Danmark er der dukket netværk som Venligboerne og Næstehjælperne op. Her forsøger lokale frivillige borgere at hjælpe der, hvor staten ikke gør.
En madras og en tallerken
I årene 2015 til 2017 kom de mange flygtninge, som havde fået asyl i Danmark, ud til kommunerne i landet. Det var også nogenlunde på det tidspunkt, at netværket Venligboerne fik momentum og spredte sig til mange danske byer.
En af de byer var Tårnby Kommune på Amager. Her kunne Susanne Makholm Lindberg se, at de flygtninge, der var kommet til kommunen, havde et behov for hjælp.
»De havde ingenting, da de kom hertil, og får heller ikke ret meget af kommunen. Det er en madras at sove på, en ske, en tallerken, et krus, en kniv og gaffel og ikke mere. Så der havde de ekstra meget behov for os,« fortæller hun.
En af de andre borgere i kommunen, som sluttede sig til Venligboerne dengang, er Mimi Nielsen. I dag hjælper hun blandt andet Susanne Makholm Lindberg på Depotet, som er en lagerhal i Tårnby, hvor flygtningefamilier kan hente tøj, køkkenudstyr, sengetøj, håndklæder og nogle gange cykler og mindre møbler.
»Den måde, man prøver at presse de her familier på, er ikke rar at se på. Og hvad kan man så gøre som borger? Vi kan selvfølgelig gøre opmærksom på følgerne af den politik, der bliver ført, og håbe, at politikerne lytter. Men det kan vi bare ikke vente på,« siger Mimi Nielsen.
Selv om det ikke er noget, de taler direkte med flygtningefamilierne om, så kan de mærke, at integrationsydelsen gør det svært for dem at få hverdagen til at hænge sammen.
»De ringer os ikke ned. Men jeg kan se, at behovet er der. Jeg kan se, at børnene ikke har flyverdragter eller ikke har vinterstøvler. Hvis de prøver at komme igennem vinteren med kondisko, så må de få nogle brugte flyverdragter og støvler, og det har vi så skaffet. Så efterlyser vi tøj i den og den størrelse. Og mange er med på Facebook til at byde ind med tøj,« fortæller Mimi Nielsen.
Susanne Makholm Lindberg fornemmer, at pengene er blevet mindre i løbet af de seneste fire år for de flygtninge, som stadig ikke har fået et arbejde. I begyndelsen blev hun altid inviteret på mad – også selv om hun sagde, at det var fint med en kop te, fortæller hun.
»Det kan godt være, at vi spiste på skift, fordi der kun var to tallerkener, men jeg blev altid budt på mad. Det gør jeg ikke nødvendigvis mere, og jeg tror simpelthen ikke, at de har råd til det. Pengene er meget små, og derfor er det fint med dem, at når de så får babyer, så kan de komme ned til Depotet,« siger Susanne Makholm Lindberg.
Kvinderne fortæller, at de forsøger at vise dem de billigste genbrugsbutikker i området, og familierne går også selv ud og køber brugte ting, de mangler.
»Så vidt de kan finde penge til det, prøver de selv at købe. Men de skal prioritere, så hvis de køber noget, så er der noget andet, de må skære på. Og de kan ikke blive ved med at skære i maden,« siger Mimi Nielsen.
Udover Depotet arrangerer Venligboerne i Tårnby også sommerfester, julefester og udflugter. De har blandt andet været på bondegårdstur, på Bakken og i Tivoli med familierne. For mens de basale ting er en del af den hjælp, de yder, så handler det mindst lige så meget om det sociale.
»De her aktiviteter er noget, vi ved, at de ikke har råd til at gøre selv. Derfor har vi sørget for at lægge dem i skoleferierne, sådan at børnene kan komme tilbage til deres klassekammerater og fortælle, at de også har oplevet noget,« siger Susanne Makholm Lindberg.
Går ud på skift
Tilbage i Næstved har Steen Blicher fået bakset sengen indenfor. Hans telefon ringer. Det er en anden flygtning, som beder ham om hjælp.
Chef for Næstved Kommunes integrationsindsats, Rebecca Helqvist, forklarer, at lovgivningen er sådan, at kommunen ikke må kompensere for den lave integrationsydelse ved at bevilge enkeltydelser.
»På den måde har man ikke ved lovgivning givet muligheder for at give flere enkeltydelser. Vi kan som kommune ikke give enkeltydelse til en flyverdragt,« siger hun.
Blandt andet derfor er samarbejdet med de frivillige i Næstved Kommune vigtigt, siger hun.
»Vi har et meget etableret samarbejde med de frivillige organisationer, hvor vi samler dem alle hver tredje måned. Her bruger vi tid på at koordinere, hvad de forskellige foreninger ser af behov, og hvad de har gang i.«
– Er behovet, for at man har et sted som Butikken, blevet større, efter ydelsen er blevet sænket?
»Jeg vil nok mene, at vi ser, at behovet er blevet større. Donationerne er en vigtig del og vild populær. Men i forhold til samarbejdet med frivillige, så har vi altid haft det, og det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om, at de frivillige organisationer skaber netværk, viden og de aktiviteter, der foregår i byen,« siger Rebecca Helqvist.
Det er ikke altid, at det lykkes at skaffe de ting, familierne mangler, fortæller Steen Blicher. For eksempel har byen en somalisk familie, hvor de tre ældste døtre deles om én vinterjakke. Derfor skiftes de ifølge Steen Blicher til at gå udenfor.
»De fleste kender mig og ringer meget for at få hjælp til forskellige ting. Man skal passe på, at det ikke æder én op.«
Danmarks nye fattigdom
Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.
Seneste artikler
Regeringen har skabt en ny underklasse, og det er der intet moralsk forsvarligt argument for
7. marts 2019Som resultat af en målrettet indsats fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er der opstået en fattigdom af historiske dimensioner blandt flygtninge og indvandrere. Det kan ikke retfærdiggøres med påstanden om en marginalt øget beskæftigelse og afskrækkende effekt på andre udlændingeStøjberg om integrationsydelsen: Den får jo ikke folk til at ligge og sulte på gaden
6. marts 2019Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) er stolt af integrationsydelsen. Den har fået færre flygtninge til at søge til Danmark og øget beskæftigelsen blandt flygtninge, mener hun. Den har også ifølge forskere skabt en dyb fattigdom i velfærdsstaten. Men ministeren mener ikke, at mennesker på integrationsydelsen er fattige og fastholder, at der skal være forskel på danskere og flygtninges ret til ydelserVenstrefløjen afviser Støjbergs forklaring om integrations-ydelsen: »Man kan ikke tale sig ud af samfundets ansvar«
6. marts 2019I oppositionen er man ikke tilhænger af integrationsydelsen, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forsvarer i dagens avis. Den svækker jobindsatsen og skaber en uacceptabel fattigdom i velfærdsstaten, lyder kritikken
Så stop dog den hjemsendelses ydelse. Den burde hedde skrub af ydelse. Føj for nogle ignoranter.
Hvad fanden bilder de sig ind i det ministerkontor.
Desværre har M. F ikke meldt en kovending ud.
At hun præsenteres som mere rød end Helle Thorning er en gåde. MF præsenterede en af de værste reformer da hun sad på posten, så hun har ikke noget at lade andre høre.
Jeg må forlange, at de pågældende kommunale familiekonsulenter straks bliver afskediget for at "føre deres egen udlændingepolitik", for de hårdt prøvede skatteyderes penge, og tilmed i samarbejde med femtekolonner som Venligboerne og Næstehjælperne.
Sarkasme kan forekomme.
Systemet er virkelig godt gennemtænkt, der er lukket for de shortcuts, en venligsindet kommune kunne finde på at bruge:
"Chef for Næstved Kommunes integrationsindsats, Rebecca Helqvist, forklarer, at lovgivningen er sådan, at kommunen ikke må kompensere for den lave integrationsydelse ved at bevilge enkeltydelser."
Ja, det mangler bare, at det forbydes, at hjælpe frivilligt. Det ville ikke være første gang, regeringen gennemfører det utænkelige.
Et stort flertal af danskere synes at de 36 milliarder, som flygtninge og indvandrere koster vort samfund hvert år, er et vildt højt tal, og at pengene burde være brugt på danskerne selv (man kunne nævne i ældreplejen, sygehuse og vuggestuer - eller ved at lade dem der har tjent pengene faktisk beholde nogle flere af dem selv, via skattelettelser). Og der er tilmed dem der mener at de 36 milliarder, hvert år, er lavt sat, og at tallet i virkeligheden er LANGT højere (dette kan man finde gide begrundelser for ved at google emnet). I denne sammenhæng ser vi lige bort fra andre negative konsekvenser af indvandringen (eksempelvis den groteske overræpræsentationen i voldtægts-statistikken), og kigger udelukkende på pengene. Hvis man synes flygtninge og indvandrer skal have flere penge, så ser jeg to muligheder: Enten betaler det offentlige, eller også donerer man selv. Problemet med at lade det offentlige betale er, at det ville være udemokratisk. Der er jo et stort flertal som ikke ønsker at betale mere - derfor naturligvis udemokratisk hvis et mindretal vil tvinge et flertal til bruge deres penge på en bestemt måde. Jeg foreslår derfor man SELV donerer af sine EGNE penge, til de organisationer eller personer man synes mangler. Sæt igang.
Nej, Henrik Madsen, 36 mia er et vildt lavt talt for en andel af befolkningen, der udgår ca. 8%. Man skal huske, at alt er indregnet - også det, som alle andre får uden at skænke det en tanke.
Der er masser af steder, hvor vi spilder midlerne, og der er masser af penge, der unddrages skat fra virksomheder, der godt vil nyde velfærdssamfundets gevinster, men aldrig ønsker at bidrage med så meget som en bøjet halvtredsøre.
Der skæres ned og skæres ned, samtidig med at samfundet bliver rigere og rigere - men der burde sættes ind overfor usundt og sjælsødelæggende begærlighed og egomani. Vi er et land, der trives bedst med relativ sparsommelighed..
Ja Henrik Madsen de 36 mia. kr. bliver sandelig brugt og misbrugt i stor stil i debatten imod især muslimske indvandre.
Men hvor mange mia. kr. har Fogh Rasmussens og Kristian Jensens nedbrydning af SKAT ikke koste Danmark. Tænk hvor mange flere mia. kr. "vi" havde haft til ældreplejen, sygehuse og vuggestuer osv.
PS: alene ikke inddraget skat står til godt 100 mia. kr.
Henrik Madsen, hvis du har gået i Folkeskolen, vil jeg bede dig sende mig en check på det beløb, det har kostet staten at give dig en grunduddannelse.
Jeg ser ingen grund til at spilde mine penge på en tilfældig person som dig, så da jeg åbenbart ifølge din logik har valget mellem at lade det offentlige betale for din skolegang, eller selv betale din regning, vil jeg straks og med tilbagevirkende kraft vælge at det var mig, der betalte din skolegang. Og da jeg ikke ønsker at betale for din skolegang, da dine debatindlæg har negative konsekvenser for integrationen af indvandrerne, forlanger jeg hermed mine penge tilbage.
Du kan stile checken til Dansk Flygtningehjælp, de kan sikkert godt bruge pengene.
Tak @Niels Duus Nielsen de bedste hilsner
På vej mod et USA-inspireret hattedamesamfund, hvor de riges hjemmegående fruer kan vise lidt samfundssind ved at lave frivilligt arbejde, som vi et demokratisk velfærdssamfund omvendt har valgt at lade være en offentlig opgave.
Ved at tillade dette, slipper regeringspolitikere med støttepartiet DF siddende på bagperronen for yderligere kritik af deres nedskæringer, for de frivillige sørger jo for at kompensere de trængende.
De eneste der mærker nedskæringerne er således dem, de er rettet imod og så de af os, der er rasende over den langsomme slagtning af velfærdssamfundet.
Der skal nk komme masser af reportager i lokaltv om, hvor godt det går, for den slags er godt tv.
PS! Min kritik er ikke rettet mod de velmenende mennesker, der gør, som de gør, fordi de ikke kan bære at se virkligheden tæt på.
Ondskabens duo!
Der kommer snart et nyt borgerforslag stillet af Den Danske Forening og et antal medlemmer fra Nye Borgerlige.
Det går ud på, at personer der hjælper flygtninge og indvandrere til at overleve i Danmark, samt til at opnå opholdtilladelse, er at betegne som landsforrædere, hvilket kan straffes med fængsel i op til 16 år.
Så vidt er det kommet.
Må man snart trække nazi-kortet?
Eva -
hvor har du set/ hørt om dette forslag ?
Kan kun supplere med, at jeg i hvert fald har hørt MH i en 24/7-udsendelse udtale sig på den måde (altså mangeårige fængselsstraffe) omkring folk, der råber passagerer op i lufthavnen, når der skal foregå tvangsudsendelser af flygtninge (i håb om, at passagerer ikke vil lade flyet lette ved fx ikke at sætte sig osv.).
Da han tager ethvert emne op, så snart muligheden viser sig, og da han og hans parti i stort stil har haft evnet at forvandle deres trusler til lov blot et år eller to senere, skulle det ikke undre mig, hvis noget i den stil var på vej.
@ Herdis Weins
Herdis, jeg læste tilfældigt om borgerforslaget via et Google-opslag.
Det er researchkollektivet Redox der skriver om det på deres hjemmeside.
Jeg tog fejl, da jeg skrev forslaget snart blev fremsat, idet det allerede er sket, og har over 500 underskrifter.
https://redox.dk/nyheder/nye-borgerlige-profiler-vil-sende-politiske-mod...
Her på Folketingets hjemmeside kan borgerforslaget fra Den Danske Forening læses i sin helhed :
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02423
I denne artikel fra Redox dokumenteres det, at ti ud af ti kredsformænd i Nye Borgerlige velkommer nazister i partiet :
https://redox.dk/nyheder/nye-borgerlige-nynazister-er-velkomne/
Eva Schwanenflügel -
ak ja - her er det virkeligt tilladt at smide nazikortet, så det knalder i bordet.
det bliver interessant at se, hvor mange der skriver under.
Men når man en gang imellem går ind på Jyllandspostens debat sider for at følge med i, hvordan det rabiate højre tænker ( og så har de vel ikke engang de allermest rabiate med), så undrer man sig snart ikke længere over noget. Der ytrer sig folk, hvis liv nærmest udelukkende ser ud til at bestå af et ubændigt had til alle, der ikke tænker eller er som de selv - fremmede ( i særdeleshed muslimer), akademikere, københavnere, journalister, danskere der har giftet sig med udlændinge, og og og - listen er lang. Ufatteligt at de overhovedet kan holde ud at være i live med alt det had inden i.
Det er så meget des mere paradoksalt, Herdis Weins, fordi de pågældende ekstremister i andre sammenhænge frejdigt meddeler, at det er umuligt at integrere, fordi de netop ikke vil gifte sig med danskere. :-D
Herdis, den psykologiske forklaring kan meget vel være, at de folk ikke kan holde livet ud af den ene eller anden grund..
Eller også er der en del der får luft for alskens frustrationer ved at skrive hadefulde udgydelser om andre mennesker.
Men hvor mange mener rent faktisk vi skal have love der gør landsmænd til landsforrædere, fordi de hjælper andre i nød?
Det bliver spændende, det har du ret i.
Og det er fan'me uhyggeligt, du !!