Læsetid: 4 min.

Medier brugte ikke høringsret i forbindelse med ændring af offentlighedsloven

Selv om fem dagblade og tre tv-kanaler havde mulighed for at skrive høringssvar til en forestående ændring af offentlighedsloven, udnyttede de ikke muligheden. Det har vi overset, lyder det fra flere medier
26. marts 2019

Normalt plejer medierne at være særdeles optagede af, hvis der sker ændringer i offentlighedsloven.

Men selv om Folketinget tirsdag behandler lovforslag L 176 fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om en ændring af loven, har hverken Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Information, DR, TV 2 eller TV3 skrevet et høringssvar. Tilbage i december blev de ellers inddraget i en høringsrunde af Justitsministeriet.

L 176 går kort fortalt ud på at ophæve en paragraf i offentlighedsloven, der handler om at justitsministeren inden sommerferien skal fremsætte et lovforslag om revision af lovens paragraf om åbne postlister.

Da offentlighedsloven blev ændret i 2013, blev der indført forsøg med, at fire myndigheder i en kort og nu afsluttet periode skulle føre åbne lister over al den post, de modtog og afsendte. Forsøget blev evalueret af en ekspertgruppe i en rapport i 2017, som dog ikke skulle komme med anbefalinger, men beskrive hvordan et system kunne tilrettelægges. Siden har sagen ligget død.

Formålet med åbne postlister, som de bl.a. kendes fra Norge og Sverige, er at styrke befolkningens indsigt og kontrol med myndighederne.

Hvis åbne postlister var blevet indført, ville medier og borgere f.eks. i Frederikshavn Kommune kunne have holdt øje med, om kommunen modtog breve fra det franske olieselskab Total, der i 2014 undersøgte mulighederne for at finde skifergas.

Tilsvarende ville medierne have kunnet holde øje med, hvornår Udlændingestyrelsen sendte breve til unge asylpar på landets asylcentre i foråret 2016 med besked om, at de skulle adskilles.

Mediechefernes forklaringer

Danske Medier og Dansk Journalistforbund har med et fælles høringssvar protesteret mod Papes aktuelle lovforslag, som de har set på »med stor beklagelse og forundring«.

Ifølge høringssvaret sender L 176 »desværre et utvetydigt og meget uheldigt signal om manglende opbakning og vilje til at sikre denne grundlæggende åbenhed i forvaltningen.«

Ifølge ’Håndbog i folketingsarbejdet’ fra 2015 er høringssvar »væsentlige for ministeriets egen vurdering af, om lovforslaget indholdsmæssigt og lovteknisk er egnet til at opnå forslagets formål. Høringen er også vigtig for folketingsmedlemmernes vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt«.

Dermed tilbage til de otte medier, der også står på ministeriets oversigt over høringsparter. Hvad er deres forklaring på, at de ikke har deltaget i høringsrunden og dermed bidraget til at kvalificere folketingsmedlemmernes mulighed for at vurdere lovforslaget?

Generelt har mediecheferne ikke været opmærksomme på høringsrunden, og nogle af dem er endog i tvivl om, hvor vidt de overhovedet har modtaget den.

Direktør Anders Krab-Johansen, Berlingske Media:

»Det har ikke været muligt at finde nogen i huset, der har modtaget høringen – den er heller ikke modtaget i Berlingske Medias e-boks, hvad der ville have været naturligt. Vi er naturligvis omfattet af det fælles høringssvar fra Danske Medier.«

– Ville I gerne have sendt et høringssvar?

»Vi vil gerne deltage i høringer. Vi ser det som vores opgave at sikre et åbent og oplyst demokrati, og offentlighedsloven er af afgørende betydning for alle husets medier,« svarer Anders Krab-Johansen.

Christian Jensen, chefredaktør på Politiken:

»Det burde vi også. Men det har vi ikke været opmærksomme på, men heldigvis har Danske Medier lavet et høringssvar, som også er gældende for vores holdning. Det ærgrer mig da, at vi ikke har givet udtryk for vores holdning som Politiken, for det emne har vi bestemt en mening om.«

Erik Bjerager, chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad:

»Hvis det er tilfældet, har jeg overset opfordringen til at bidrage med et høringssvar. Jeg har nu haft lejlighed til at læse Danske Mediers høringssvar. Det dækker min og Kristeligt Dagblads holdning til sagen. Havde jeg været opmærksom på, at vi selv skulle have svaret, ville jeg have svaret sådan.«

– Ville I gerne have sendt et høringssvar?

»Det bør være tilstrækkeligt, at den interesseorganisation, som vi er medlem af, nemlig Danske Medier, varetager vores interesse i at have så udstrakt åbenhed i forvaltningen som muligt. Men jeg kan ikke afvise, at det ville have lagt et ekstra pres på den videre politiske proces, hvis f.eks. alle landsdækkende medier, herunder Kristeligt Dagblad, havde indgivet eget høringssvar.«

Jacob Nybroe, chefredaktør på Jyllands-Posten:

»Hvis jeg har fået det tilsendt, har jeg overset det. Jeg er helt enig, at det burde have interesseret os. Jeg føler mig dog betrygget ved, at Danske Medier har udtalt sig.«

TV 2’s juridiske chef Lisbeth Qvist:

»Danske Medier og Dansk Journalistforbund har af flere omgange – også i forbindelse med de tidligere ændringer af revisionsbestemmelsen med henblik på forlængelse af fristen – afgivet høringssvar med en række pointer, som vi principielt deler. I forlængelse deraf har TV 2 ikke fundet det nødvendigt at udarbejde et selvstændigt høringssvar.«

– Var I klar over, at Danske Medier og Journalistforbundet ville sende høringssvar til L 176, da I traf beslutning om ikke at sende et selv?

»Nej. Men vi var enige i de principielle pointer, der allerede var fremført, og kunne ikke tilføje nye i et svar til L 176,« lyder svaret fra Lisbeth Qvist.

Fra Miriam Hindsgaul, kommunikationspartner i DR Kommunikation og Presse, lyder det skriftlige svar:

»DR har ikke modtaget høringsskrivelsen fra Justitsministeriet angående den planlagte afskaffelse af offentlighedslovens paragraf 44, hvilket kan skyldes, at mailadressen for DR’s journaliseringssystem blev ændret i efteråret 2018. Diverse ministerier og samarbejdspartnere blev i den forbindelse orienteret om ændringen og henvist til at benytte DR’s nye fællespostkasse. Uanset ændringen i postgangen har DR i lighed med andre medier ingen bemærkninger til den pågældende ændring af offentlighedsloven.«

Rune Lykkeberg, Informations chefredaktør:

»Jeg var blevet gjort opmærksom på det, men først udskød jeg det på grund af magelighed, og derefter nåede jeg det ikke på grund af travlhed.«

TV3 har ikke ønsket at svare.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Stig Bøg
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
Gert Romme, Carsten Mortensen, Stig Bøg, Dina Hald, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Shit... Sikke en flad fornemmelse man får af mediernes engagement :-(

Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Stig Bøg, David Joelsen og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Lige så flad som ved efter det overlagte mord på den Saudi Arabiske journalist. Hvor blev reaktionen af? Sidder de alle nu og skriver ansøgninger, for at blive spindoktorer efter valget eller corporate communication advisors ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Medierne har en meget vigtig rolle i demokratiet, men her har medierne altså totalt svigtet.

Men måske har Ritzau glemt at gøre medierne opmærksom på denne mulighed i de danske medier. For man kan let få indtrykket, at Ritzau står for størstedelen af stoffet i de danske medier.

Niels Duus Nielsen

Som David Joelsen antyder, er journaliststanden som helhed blevet korrumperet af den stadige mulighed for at få sig et forgyldt job som spindoktor for et politisk parti eller kommunikationsstrateg for et stort firma.

Ikke alle journalister går efter magten, æren og pengene på bekostning af sandhed og journalistisk integritet. Men når selv Lykkeberg er blevet magelig på sine gamle dage, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Vi er flere og flere, der er gået over til at få vore nyheder fra halvprofessionelle DIY-journalister på nettet, fordi de etablerede journalister ikke længere er til at stole på. De lever i deres egen lille boble sammen med politikerne, og har tilsyneladende ingen føling med såkaldt "almindelige" menneskers liv.

Men det er da positivt, at Lykkeberg indrømmer, at han er magelig, det er første skridt på vejen mod en gendannelse af journaliststandens ære.