Læsetid: 5 min.

Mette Frederiksen gør regning uden vært

Socialdemokratiets udspil om tidligere folkepension er under kraftig beskydning fra to fronter: De Radikale og Dansk Folkeparti angriber Mette Frederiksen fra hver deres side, og udstiller dermed svaghederne for en eventuelt kommende S-regering
Også en S-statsminister vil komme til at løbe spidsrod mellem de andre partier og vil hurtigt blive tvunget til at give køb på sin politik, skriver Lars Trier Mogensen.

Også en S-statsminister vil komme til at løbe spidsrod mellem de andre partier og vil hurtigt blive tvunget til at give køb på sin politik, skriver Lars Trier Mogensen.

Mads Claus Rasmussen

23. marts 2019

Tilbagetrækning har været det bedste angreb. Socialdemokratiet har vundet titusindvis af stemmer på udspillet om at give særlige faggrupper en rettighed til tidligere tilbagetrækning.

Forslaget er sjældent populært, ikke mindst blandt de ufaglærte grupper, som i stort tal har forladt sosserne til fordel for Dansk Folkeparti ved tidligere valg. Nu begynder de frafaldne vælgere at vende tilbage, hen over midten, og taktisk set har lanceringen af udspillet dermed været perfekt timet her kort tid før valget.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har imidlertid ét problem, et stort problem: Hun har ikke flertal for forslaget blandt sine formodede støttepartier, endsige total rygdækning fra alle dele af fagbevægelsen. Ja, hun kan faktisk slet ikke være sikker på at kunne levere på valgløftet, selv hvis hun skulle vinde magten.

Tværtimod udstiller debatten om tilbagetrækning, at uenighederne er afgrundsdybe og kan gøre det tæt på umuligt for Mette Frederiksen at regere som ny statsminister.

Kampen om den økonomiske kurs i en ny socialdemokratisk regering er allerede begyndt, her kort før folketingsvalget overhovedet er blevet udskrevet. Meningsmålingerne peger stabilt i retning af, at S-formand Mette Frederiksen vil være statsminister inden sommerferien, og netop derfor forsøger alle de partier, som Socialdemokratiet fremover vil skulle samarbejde med, at markere deres grænser, røde linjer og krav til en ny regering.

Varselsskud fra De Radikale

Ugens mest markante melding kom fra De Radikales gruppeformand, tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Hun er ubetinget imod Socialdemokratiets forslag om at lade raske mennesker trække sig tidligere tilbage på pension og kom ligefrem med en trussel:

»Vi ønsker ikke bare en ny statsminister, men også en ny retning. Og det er ikke den her retning, vi ønsker. Det her er mere Anker Jørgensen end Poul Nyrup, og det er ikke noget, vi kan støtte,« sagde Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.

Hun støtter sig op ad beregninger fra den liberale tænketank CEPOS, som viser, at S-udspillet kan ende med at mindske velstanden målt på BNP med 8,4 mia. kr.

De Radikale ser forslaget om tidligere tilbagetrækning som et brud med over 25 års reformpolitik, hvor bevægelsen entydigt har gået i retning af forringelser af dagpenge- og pensionsmuligheder. Hidtil har hensynet til at udvide arbejdsudbuddet trumfet alt, og pensionsudspillet fra Frederiksen kan således ses som en lille, men symbolsk vigtig kursjustering i den økonomiske politik. Et lille forsigtigt skift væk fra Vestager-Corydon-doktrinen.

Men De Radikale er på vagt. De har for længst tolket symbolikken, og de bryder sig bestemt ikke om, hvad de ser. Sidste gang Socialdemokratiet kom til magten i 2011, gennemtvang De Radikale, at regeringsgrundlaget kom til rumme formuleringen om, at den nye SRSF-regering ville »videreføre VK-regeringens økonomiske politik i den bredest mulige forstand«.

Udmeldingen fra Sofie Carsten Nielsen har karakter af et politisk varselsskud: Hvis en ny S-regering vil forsøge at bryde med den hidtidige reformkurs, og rent faktisk udvider de sociale rettigheder, vil Mette Frederiksen ikke kunne regne med støtte fra De Radikales anslåede 12 mandater. Den slet skjulte trussel er, at De Radikale kan finde på at skifte side tilbage til de borgerlige.

DF’erne under pres

Fra den stik modsatte lejr – og fremover lige så parlamentarisk set vigtig som De Radikale for en eventuel ny S-statsminister, nemlig Dansk Folkeparti – lyder en helt anden kritik. Finansordfører René Christensen kalder S-udspillet for valgflæsk, og kritiserer Mette Frederiksen for at ville narre vælgerne med gyldne løfter, som i virkelighedens verden slet ikke forslår. Han mener ikke, at der er afsat penge nok:

»Det svarer til at stå med børnene i Fætter BR og sige til dem: I må tage alt ned fra hylderne, men jeg ved ikke, om jeg har råd til at købe det.«

Dansk Folkeparti er langt bagud i meningsmålingerne og er lige nu nødt til at skrue op for attituden. DF’erne mener nu ikke, at de tre mia. kr., som Socialdemokratiet har afsat til tidligere tilbagetrækning, er nok til at tilfredsstille forventningerne blandt de mange faggrupper, som oplever nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Vanen tro har Dansk Folkeparti ikke selv fremlagt et gennemregnet udspil, endsige en løs model, men kritiserer alligevel Socialdemokratiet for at stikke vælgerne blår i øjnene.

Interessant nok kritiseres Socialdemokratiet altså for, at deres pensionsudspil på den ene side er alt for vidtgående og dermed for dyrt, og på den anden side for at være alt for skrabet og underfinansieret.

Nogle i Socialdemokratiet tænker, at man står perfekt og helt tilpas i midten, for når man både kritisereres for at være for meget og for at være for lidt, kan det vel ikke være helt galt. Eller hvad? Jo, for så fredfyldt fungerer parlamentarisk politik kun sjældent. Uden mandater til den ene eller den anden side mangler vil der mangle et regeringsdueligt flertal.

Intet flertal bag S

Alle lovforslag og forhandlinger vil kræve snævert sammenstrikkede kludetæppeforlig, og mange tiltag vil slet ikke kunne blive gennemført. Støtten fra de røde er nemlig langtfra nok, da Enhedslisten og SF helt sikkert ikke vil kunne levere tilstrækkeligt med mandater: Enten skal Mette Frederiksen derfor have støtte fra De Radikale og Alternativet eller Dansk Folkeparti, og det magtspil skal nok blive både trodsigt og tosset.

Socialdemokratiets formand vil på ingen måde få lettere ved at regere, end statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har haft. Og han har bestemt ikke haft det let siden 2015, hvor særligt stridighederne mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har blokeret for de fleste reformplaner.

Lars Løkke har mere og mere desperat forsøgt at holde sammen på sin skrøbelige mindretalsregering ved at sælge ud af egne mærkesager, ofre sine loyale støtter og droppe de mest vidtløftige projekter. Venstres formand har været statsminister for enhver pris.

Men også en S-statsminister vil komme til at løbe spidsrod mellem de andre partier og vil hurtigt blive tvunget til at give køb på sin politik. Mette Frederiksen vil få langt lettere ved snart at blive valgt, end hun vil have ved derefter at skulle få sin politik ført ud i livet. Lige så populært tidligere tilbagetrækning er i valgkampen, lige så umuligt kan det blive at realisere bagefter.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Curt Sørensen, Christian Mondrup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Et realistisk udkomme af valget og svære forhandlinger der absolut ikke er overstået på et splitsekund. Som altid leveret af en skarpsindig mand med politisk indsigt - Lars Trier Mogensen.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen har som formand for det danske Socialdemokrati selv bragt sig i den her situation!

I 2012 og i 2013, da hun var beskæftigelsesminister udtalte hun de nu berygtede ord: Folk skal ikke kun have noget at leve . de skal også have noget at leve for.

Og med det mente hun helt klart et lønarbejde! hvor folk arbejdede for kapitalismen; bl.a. derfor sørgede hun for at lave en reform (som i virkeligheden er det stik modsatte) af førtidspension, og af kontanthjælpen, hvor ydelserne (de penge man får fra stat og kommune) blev skåret kraftigt ned!
Fordi nu skulle alle bare tvinges i arbejde, eller uddannelse - om de ville det eller ej - og om de var klar til det eller ej! Eller om de havde psykiske diagnoser eller ej! Eller om de var 55 og nedslidte eller ej!

Denne såkaldte reform af bl.a. førtidspensionen mm. betød, at man nu ikke længere kunne få førtidspension, også selvom man var døden nær! Og det eneste, Mette F har at gøre er at sige farvel til De radikale og lave forlig om ophævelsen af førtidspensions-reformen mm. fra 2012 og 2013!
Så folk i det her land, der har skizofreni, dyb depression, adhd, urinsyregigt mm. og mv. eller har indtil flere af de her diagnoser igen kan få et værdigt liv på offentlig forsørgelse - de kan bevisligt ikke arbejde! Uanset om Mette F, Mette Bock, eller Sofie Carsten Nielsen hopper på tungen, danser fandango, svinger sig i trapez, eller står på et ben og synger den danske nationalsang 14 (fjorten) gange!

Det samme gælder for personer, der er over 55 år, og har været på arbejdsmarkedet i mere end 35 år eller 40 år!

Ang. den der pension for de nedslidte murere, tømrere, smede mm. - jeg vil se det, før jeg tror det! Og det vil jeg, fordi, hvis Mette F. og Soc. Dem. i DK finder ud af, at det koster virksomhederne for mange penge, så sker der altså ingenting - for:

Socialdemokratiet vil altid gøre hvad der skal til at redde (finans)kapitalismen!

Liselotte Paulsen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Curt Sørensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Arne Lund, Jesper Lerche, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Torben Bruhn Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Egon Stich, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Overgård og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Måske kan MF,s forslag skabe vejen til en genopretning af tildeling af førtidspensionen, så folk ikke længere skal have sengen med på arbejde for at få udbetalt kontanthjælp.

Liselotte Paulsen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Nille Torsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at se dette med pensionsalderen som et problem. Danmark genererer årligt et BNP på mere end 2.000 mia. DKK, og det er stigende år for år. Derfor er dette ikke et økonomisk problem men er fordelings-problem mellem landets forskellige klasser.

En gammel klog talemåde siger: "Gør din pligt, og kræv din ret". Og en anden talemåde siger: " De bredeste skuldre, må bære det tungeste læs". Og sammenfatter man disse vise ord, betyder det, at når "man har ydet sin pligt", og ikke kan mere, så har man også ret til at opretholde en rimelig levestandard. Samtidig viser de vise ord, at der ikke findes millimeter-retfærdighed, for nogle kan altså klare mere end andre, og det må man forlange, at de også gør.

Når al dette er nævnt, så må man (samfundet) selvfølgelig forventer, at alle skal have en opgave i samfundet - altså et job, som de kan klare, og som gavner og beriger samfundet. Og man kan sagtens definere arbejdsopgaver til alle med mindre kapacitet, så de kan føle glæden ved at gavne samfundet.

Men det betyder altså også, at arbejdsløsheden samtidig skal bekæmpes. Og det er jo egentlig ikke særlig svært, hvis man lovgiver for stop af overarbejde, og sænker arbejdstiden i de forskallige brancher, så alle kan komme i job. Men selv dette er altså både en kamp mellem klasserne og udtryk for bevidst social skævhed i samfundet.

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Kristian Spangsbo, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Holger Madsen, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Dorte Sørensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der skal arbejdes mindre i fremtiden, ikke mere, så pensionsalderens nedsættelse vil være en nødvendig forudsætning for at skabe økonomi til arbejde til ungdommen.
Hele ideen om at skabe så meget rigdom, som man kan, i stedet for så meget rigdom, der er nødvendig, vil ændre sig. Det er allerede på vej: folk vil have tid til at gå hjemme hos deres børn, og med udviklingen på arbejdsmarkedet af kortere projektansættelser vil der heller ikke være nogen god grund til, at det ikke skulle kunne lade sig gøre.
I det hele taget er denne jagt på rigdom vulgær og ikke vores demokratiske velfærdssamfund værdigt. Der er andre, væsentligt bedre og mere givende aktiviteter for al folket - som ikke kræver nær så meget investering som opretholdelsen af illusionen om 'arbejdsmarkedet'.

Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Herdis Weins, Anders Reinholdt og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Politikerne taler om lønarbejde på to måder. På den ene side som et ubetinget gode (hvad det naturligvis altid er i en eller anden udstrækning, alene fordi det udløser løn og formodentligt gør nytte), men altså som noget at stå op til, noget at identificere sig med og på alle måder noget at leve for, som fx Mette Frederiksen siger. Men de taler også om lønarbejde på en anden måde, nemlig som noget de for alt i verden, og gerne med avanceret kontrol og lovgivning, vil forhindre folk i at flygte fra eller undgå. Problemet med især socialdemokraterne er bare at de historisk har talt om begge dele på en gang og på det seneste i så løse vendinger, at det er svært at forestille sig hvordan der skal komme ægte reformer ud af det, som er andet end de nedskæringer og stramninger i forklædninger, som vi har oplevet de seneste tredive år. Men heldigvis er det sådan med Mette Frederiksen, i modsætning til fx Helle Thorning Schmidt, at hun plejer at holde hvad hun lover og måske er det derfor hun ikke har lovet særligt meget i sin politiske karriere. Men denne gang går hun altså ud og lover om ikke guld og grønne skove til de nedslidte så dog grønnere skove. Det må selvfølgelig komme an på en prøve, hvilket er rigtig godt tænkt lige op til valg!
Bare for at sige, at det skulle ikke undre mig om socialdemokraterne kommer igennem med nogle forbedringer, men mest for deres egne og altså overvejende faglærte. Socialdemokratiske forbedringer for de ufaglærte vil jeg se før jeg tror på det. Derfor ærgrer det mig egentligt at pensionsudspillet ikke kommer fra borgerligt hold, hvor der på godt og ondt er mere presedens for løsninger som også berører dem der er blevet nedslidt af andet end lønarbejde. Nogle siger jo det kan være mere nedslidende at være uden for arbejdsmarkedet end indenfor i varmen i et af dovne Roberts skodjob. Men det kan også være fordi de måske aldrig selv har prøvet det?

Mens midten render forvirrede rundt i valgmanegen, står yderfløjene med løsningen.
Alternativet med Borgerløn og Nye Borgerlige med Basisydelse. (Enhedslisten er uklar)
Trier Mogensen har vist ikke registreret dette som vejen til selv at bestemme sin tilbagetrækning.
Men husk, at "tilbagetrækning" kun er fra lønarbejdet. Der er masser af "arbejde" at gøre derude uden at kigge på dåbattesten.
Og væk er folkepensionen, efterlønnen helt, seniorordning, førtidspension og og diverse småydelser.
De overflødiggjorte paragrafslaver kan istedet gøre nytte på sygehuse, plejehjem og for de moderløse småbørn.

Vi trænger til et opgør med vanetænkningen på Christinansborg og kontoromegn.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Enhver der læner sig op af beregninger fra Cepos, bør sættes uden for døren. Ligeså enhver højrepopulist. Hvad med at samarbejde med venstrefløjen i stedet? :-)

Rolf Andersen, Mogens Holme, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo, Curt Sørensen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg forudser at DF er med på vognen hvis Pia Kærsgaard får lov til at fortsætte som formand for Folketinget - sådan er de jo.

Steffen Gliese

En del af problemet, Gert Romme, er, at det er lykkedes at indpode folk en tyrkertro på, at den løn, de får, er retfærdig i forhold til det, de præsterer. Derfor ligger der indbygget i diskussionen, at mindre arbejde vil betyde mindre løn; men sådan er det jo ikke nødvendigvis! Hvis der produceres mere, eller hvis der blot ikke kasseres de mængder, vi kender, kan fordelingen jo sagtens blive mere hensigtsmæssig i retning af, at få har for meget for færre (ingen!) har for lidt.

Allan Stampe Kristiansen, Kristian Spangsbo, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

OG færre! OG, ikke for - for F..den da!

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Forslaget om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet baseret på anciennitet, er i bund og grund usolidarisk, og forskelsbehandler de nedslidte og syge.

Det favoriserer udvalgte faggrupper som smede og tømrere, og vil ingen virkning have for fx ufaglærte eller de offentligt ansatte i 'menneskefag', de berømte 'varme hænder' så som SOSU'er, sygeplejersker og pædagoger, som også oplever nedslidning og stress i stor stil - især efter årene med besparelser og nedskæringer.

I Debatten på DR2 forleden, magtede Mattias Tesfeye ikke - på trods af sin uomtvistelige retoriske begavelse - at forklare, hvordan en retfærdig tilbagetrækning kunne skrues sammen.
Det blev til noget mudret snak om 3 milliarder kroner til 5000 mennesker årligt.

Og har folk iøvrigt fattet, at de kun vil have folkepensionen at leve af? Og at Finansministeriets beregninger til hvor langt de 3 milliarder strækker kun gælder et enkelt år?
Hvis pensionsalderen stiger uendeligt, kan en 73-årig med Socialdemokratiets velsignelse altså trække sig tilbage som 72-årig.. På en kontanthjælpslignende ydelse.

I forhold til vore nabolande er det også meget mystisk, (ja, nogen har kaldt det hysterisk) at pensionsalderen i det hele taget skal stige så eksplosivt.

I sig selv er det også absurd at foregøgle sig selv og andre, at blot fordi den gennemsnitlige levealder stiger, bliver vi alle gennemsnitligt mere raske op i årene. Det ved vi udmærket godt ikke er tilfældet.

Forslaget forskelsbehandler også lønarbejdere med de, der er arbejdsløse og syge.

Efter Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob, samt forringelserne på kontanthjælp fra 2011, har folk været genstand for uhæmmet kassetænkning fra kommunernes side, og det er idag umuligt at opnå en førtidspension med mindre man nærmest har det ene ben i graven.

Mange reformramte har begået eller forsøgt selvmord, flere er efter årelange ressourceforløb endt med at få flere sygdomme end de havde før de søgte pension.
Langt størstedelen beskriver forløbene som uværdige og torturlignende.

Men spørgsmålet er, om Mette F nu spekulerer på helt at afskaffe førtidspensionen med forslaget om nedsat pensionsalder for de 'værdigt nedslidte' ?

Det skriver forfatter Lisbeth Riisager Henriksen om her :

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/forfatter-s-pension-er-for...

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Curt Sørensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ja, hvorfor overhovedet opfinde den fjerde ordning, når de bare kan justere kriterierne for dem vi har.

Men hvorfor ikke fjerne dem alle og lade de, der har skoene på og ved hvor de klemmer, bestemme selv.

Torben K L Jensen

Ser man på fremtidens arbejdsmarked hvor det flytter fra "blå" hænder (billige ufaglærte som løntrykkere) til "røde" uddannede og varme hænder til at tage sig af gamle,syge,senile og uddannelsen af børn,unge til fremtidens samfund - kan S´ forslag (måske) ses som forløber for en borgerløn en familie kan leve af. - Hvis altså min røv bliver spids.

Anders Lund: pointen er jo netop, at det er de Radikale der står af her, og, endnu engang viser, at de er liberalister

Dorte Sørensen

En tilføjelse til - "Princip 5: "Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig folkepension. Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension." - fra Evas link.
Ja det er interessant - vil MF afskaffe førtidspensionen og flytte nogle få nedslidte og syge folk fra kontanthjælp over til en lidt tidligere folkepension? Det bør MF da kunne svare på og det skal være før valget.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Hvor sympatisk det end kan lyde at ville hjælpe fysisk og psykisk nedslidte til tidligere pension, så er jeg bange for, at det ellers velmente forslag risikerer at ende i store afgrænsningsproblemer og kraftig "dokumentations-knas".
Dertil kommer, at det meget vel kan vise at blive langt dyrere end forudsat, hvis tidligere pension skal være et egentligt retskrav snarere end bero på en individuel visitation.

Hvad der i udgangspunktet var en oplagt vindersag for socialdemokratiet, kan derfor ende som det modsatte på grund af uindfriede forventninger hos rigtig, rigtig mange lønmodtagere .

Dan man indførte folkepensionen i 1956 var den forventede levealder ca 72år. Dvs at man kunne forvente at få folkepension i ca 5 år. Da det er restlevetiden der beregner dette er tallet ikke helt præcist.

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=4576&sid=bef150

I dag er den forventede middellevetid ca 81 år og stigende. Man kan derfor forvente at få folkepension i 14 år. Dette forventes at stige . Dette sammenholdt med den stigende restlevetid for 67 årige, som i dag er ca 18 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=23488

Da lave alderen stiger skal vi enten:
1. Sætte flere penge af til folkepensioner. Mange flere. Rigtigt mange flere.
2. Reducere folkepensionens størrelse svarende til den stigning der er i den forventede restlevetid
3. Sætte pensionsalderen op.

Hvis man vælger 1 skal man nok forvente at reducere andre offentlige services.
Hvis man vælger 2 skal man nok lave om på arbejdsmarkedspensionerne
Hvis man vælger 3 skal man nok finde en måde at håndtere den, heldigvis meget lille, den der er alt for hårdt slidt.

Og så skal vi under alle omstændigheder til at at investere langt mere på arbejdemarkedet i uddannelse. Dette er heldigvis forstået af arbejdsmarkedets parterne som ved sidste overenskomstforhandlinger satte en langt større del af til uddannelse. Og det skal forøges ganske meget.

S siger - Gør din pligt, og kræv din ret. Eller man skal yde (lønarbejde) før man kan nyde.
Sååh - ingen borgerløn fra den kant, Torben.
Den komme ind på dagsordenen fra højre via Riskær og Nye Borgerlige (hvis) og Alternativet fra midten (eller det er lidt uklart).

At vendekåberne i det radikale venstre kunne finde på at hoppe over til blå blok, er ikke så fjernt som det måske lyder. De var jo det Vestager truede med i det sorte tårn i 2011: Hvis ikke vi får vores (dvs. liberalisternes) økonomiske politik, så vælger vi Løkke i stedet for. Foran sig havde Vestager liggende en afsikret mobil-gun, klar til at ringe til den lille svindler, hvor Vestager godt vidste hvad hun kunne få der. Det vidste Thorning og Villy Søvnløs også, så derfor føjede de hende.
De radikale er som vanligt i en svingdør. Fortæller hvor meget de står fast på retssikkerhed og miljø mv., men stemmer rask væk for ghettopakken, og senest for en skærpelse af den milde spionparagraf. Det viser, hvad RV er parat til. Hertil kommer Lidegårds bog Lad os mødes på midten - og da midten i dag er der, hvor Frikadellepartiet er, så må det jo være en radikal invitation til at samarbejde med DF'erne. Og da DF er trængte i meningsmålingerne, så kan det jo være, at de radikale atter får rollen som kongemagerne i dansk politik. For enhver pris?

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hør lige engang : Ifølge meningsmålingerne står DF til 13,5 % - de radikale under 10 og med Mette F.´s fravalg af de radikale har DF de facto overtaget den blå tunge på vægtskålen og Mette F. kender hans telefonnummer - siger Tulle Dahl.

Steffen Gliese

Hvis vi er rigtig heldige, bliver der flertal til fra S og ud til venstre. Ikke for at undgå DRV, men for at gøre DRV begribeligt, at de ikke kan fortsætte med at ødelægge velfærdssamfundet.

Mogens Holme, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og, Nils Bøjden, det er samtidig årsagen til, at gennemsnitsberegninger er totalt ubrugelige i praksis.

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Niels Bøjden

Man kan godt pille enkeltresultaterne ud af beregninger for gennemsnit! De kan f.eks. dreje sig om at finde medianen, typetallet mm. og mv. Og om, hvor mange, der ligger over median-indkomsten, eller under median-indkomsten, eller over eller under median-alderen.

@ Steffen Gliese

Du kan, som politiker mm., godt bruge gennemsnitsalderen for danskere (mænd og kvinder) - så længe du har en fornemmelse af, hvad et gennemsnit er - rent matematisk og hvad det kan bruges til ! Men jeg har en stærk fornemmelse af, at vore politikere i DK ikke ved det - men at de derimod tror, at alle danskere bliver 82 år (kvinder) eller 79 år (mænd) ! Men sådan fungerer et gennemsnit ji ikke - nogle danskere dør som 64-årige, eller 68-årige, mens andre danskere dør, når der 86, 91, eller 96, ja nogle danskere som Lise Nørgaard lever indtil de er over 100 år, mens Kim Larsen døde, da han var 73, og Ole Steffensen døde, da han var 63 år. Det er netop sådan et gennemsnit fungerer, at man kigger på, hvornår f.eks. alle folk dør, og så dividerer med antallet af dødsfald....

Det fungerer ikke på den måde, at alle danskere automatisk dør, når de er cirka 80 år....

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Karsten Aaen, jeg tror ikke, at jeg som kirkesanger i de seneste år har medvirket ved en bisættelse for én eneste, der blev gennemsnitsalderen. For tiden synes folk at blive meget ældre eller meget yngre.

Søren Kristensen

Fagbevægelsens seneste kampagne lyder: "Det skal ikke gøre ondt at gå på arbejdet." Den går selvfølgelig ud på at yde bistand til dem der har smerter på jobbet. Man regner således med at kunne flytte de smerteplagede over i et andet job, som ikke gør ondt. Uvidenheden er mageløs. Som om de pågældende ikke for længst havde fundet sig et andet job, hvis det var muligt. Kampagnen og ikke mindst timingen viser med alt ønskelig tydelighed hvordan og hvad socialdemokratiet egentlig tænker: nemlig at det først og fremmest gælder om at fæste så mange som muligt på arbejdsmarkedet. Det er kongstanken og det er der ikke noget nyt i. For socialdemokrater findes der nemlig kun én medicin, mod snart sagt alle dårligdomme og det er lønarbejde.

Derfor er det ærgerligt at pensionsudspillet om de nedslidte ikke kommer fra den anden side af salen. I sager om førtidspension er socialdemokrater ganske enkelt, takket være deres historik og tidligere dispositioner, nærmest inhabile. De har tunnelsyn og for enden af tunnelen ligger der en fagforeningsbog.

Hvad er der i øvrigt i vejen med seniorførtidspensionsordningen? Svaret er: ikke andet end at nåleøjet er så lille at de skrantende ligeså godt kunne søge og få afslag på en almindelige førtidspension, da kriterierne stort set er de samme. Ordningen er med andre ord overflødig i sin nuværende form, for alle andre end de ganske få der opnår den. Men seniorførtidspensionen kunne, med få justeringer, blive det som Mette Frederiksen og Tesfayhe fabler om og som mange nedslidte sikkert håber på. Hvorfor sker det så ikke? Fordi det er langt billigere at tale om pension end at åbne statskassen. og altså får vi en masse tale.

Man hører tit i debatten argumentet om at 8 ud af 10 der søger seniorførtidspension faktisk får den. Så god er ordningen! Men glemmer bare at fortælle at ud af de otte har alle otte været igennem en screening hos deres sagsbehandler, som ved samme lejlighed har sendt måske firs skrantende kandidater i aktivering. Det rigtige spørgsmål, som de færreste journalister kan finde ud af at spørge er: hvor mange af dem, som mener de ikke kan passe et arbejde, har fået at vide at de ikke kommer i betragtning til nogen form for pension og altså heller ikke seniorførtidspension?

Seniorførtidspension, med sin meget snævre målgruppe, blev ikke den folkelige ordning som Mette Frederiksen og hendes forgængere hævdede at de ønskede sig. Lakmusprøven på socialdemokraternes vilje til at tage ægte og oprigtigt livtag med pensionsspørgsmålet for de nedslidte er ikke hvor meget de taler pension op til valget, men om de tør skrue på seniorførtidspensionen, så den bliver lettere at opnå? Mere skal der faktisk ikke til og mere indviklet er det ikke. Derfor gør Mette Frederiksen os alle sammen en kæmpe bjørnetjeneste, ved at foreslå at vi opfinder den dybe tallerken én gang til. Det klæder hende ikke, men hun er vel bare ved at avancer fra dygtig til dreven, nu hvor hun formodentlig skal være statsminister.

Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Konfronter de danske politikere med følgende spørgsmål ?

Hvordan kan det være at Danmark er nød til at sætte pensionsalderen op hele tiden nu 68 år til næste år 69 år og om 10 år 71 år.

når vores nabolande ikke gør det tilsvarende ? Hvad er der galt herhjemme hvorfor hænger vores økonomi ikke sammen eller er beregningerne af udbuddet af arbejdskraft troværdige ?

Vi er nød til at nå et spadestik dybere i denne diskussion, for det kan ikke nytte noget at forestille at alle skal gå af igen som 60 årige og dermed udløse manglende skatteindtægter. Til gengæld skal der tages hånd om de reelt nedslidte personer ved at give dem en fuld Førtidspension uden at de forinden skal igennem hele aktiveringskværnen og de langstrukne ressourceforløb.

Socialdemokratiets tilbud til de næsten udslidte borgere er ikke særligt omfattende. Der er kun afsat lidt over 3 mia. kr. til forslaget. Modellens valg af hvem som kan komme med på tidlig Folkepension er ikke tydelig og der er heller redegjort for hvor mange år du kan gå før på Folkepension. Folkepensionen er væsentligt lavere end Førtidspensionen. Derfor kan Soicaldemokraternes forslag fuldt indfaset føre til at flere vælger den lave Folkepension, fordi de anser det for på forhånd umuligt at søge om Førtidspension.

Det som jeg synes det kunne være relevant at belyse er følgende.

Hvad kan vi gøre for at gøre arbejdspladserne herhjemme til attraktive arbejdspladser også for dem, som føler fysisk og psykisk nedslidt ? Hvordan kan arbejdet organiseres, så der også er plads til de lidt skæve eksistenser ?

Hvad kan vi gøre for at Førtidspensionen igen bliver en reel mulighed, så borgerne kan søge om førtidspension i det tilfælde hvor fysik og helbrede ikke længere rækker ?.

Lav om på den fejlslagne Førtidspensionsreform fra år 2012. Den har været en katastrofe for de borgere, som har brug for en værdig førtidspensionering.

Det er mit råd til Socialdemokraterne.

Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Erik Fuglsang, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Søren Kristensen :
"Men seniorførtidspensionen kunne, med få justeringer, blive det som Mette Frederiksen og Tesfayhe fabler om og som mange nedslidte sikkert håber på. Hvorfor sker det så ikke? Fordi det er langt billigere at tale om pension end at åbne statskassen. og altså får vi en masse tale."

Ja, netop.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen vil have at tidligere pension skal være en rettighed for udvalgte faggrupper (hvem?). Dvs at ansøgeren ikke skal visiteres eller arbejdsprøves først.
De skal altså have ret til at gå tre år tidligere på FOLKEPENSION, som er en væsentligt lavere ydelse på kontanthjælpsniveau.
Desuden skal tilbagetrækningen betinges af et ukendt antal år på arbejdsmarkedet, hvilket vil være et bureaukratisk helvede at opgøre.

Du har helt ret; hvis førtidspensionsordningerne fungerede efter hensigten, ville S slet ikke skulle genopfinde den dybe tallerken..

Til gengæld har du ikke ret i at svaret kan komme fra højre side af der politiske spektrum, der jo i al deres generøsitet har indført kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen - nu hjemsendelsesydelsen, der er 2000 kr lavere.

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Erik Fuglsang, Dorte Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu er det slået fast af Rockwool Fonden, at Anders Fogh Rasmussens Starthjælp ikke medførte flere i arbejde.
Derimod kom der mange negative konsekvenser, vi stadig som samfund slås med den dag idag, bl.a. øget kriminalitet, øget langvarig fattigdom, mindsket social mobilitet, kvinderne kom længere væk fra arbejdsmarkedet og børnene fik dårligere uddannelse :

https://www.altinget.dk/artikel/flere-fattige-flere-i-arbejde-og-flere-k...

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

"Det fungerer ikke på den måde, at alle danskere automatisk dør, når de er cirka 80 år...."

Nope. Men det er sådan det finansieres. Gennemsnitsberegninger.

Sorry venner. Virkeligheden kalder og selv offentlige udgifter skal finansieres.

Men som altid når manforsøger at bringe klarhed med objektivitet bliver det fejlfortolket.

Men hvis man endelig skal til at kigge på erhverv, skal læger så have tidlig pension. I denne undersøgelse fra 1996 til 2000 har læger en klar overrepræsentation i dødelighed i forhold til andre erhverv med tilsvarende uddannelse.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/9720/dodelighed.pdf

Så at sige at arbejdsmænd og hospitalslæger formodentlig er grupper der af en eller anden grun har en oevrrepræsentation i dødelighed, bringer os ikke videre i : Hvordan skal det finansieres og hvordan skal erhverv udvælges?

Hvis der er fordi man er for syf til at arbejds giver vores lovgivning allerede i dag mulighed for tillig pension.

https://politiken.dk/indland/art7060202/Arbejdsgiverne-afviser-blankt-So...

Så hvorfor ikke de de er på skifethold eller søfolk som også er stærkt overrepræsenteret i de kort livs brigade.

Så kom med nogle bud:

Hvem skal det gælde.
Hvilke kriterier skal gælde
Hvordan skal det finansieres.

Det kan financieres når vi får en anden økonomisk model end den der tilgodeser den neoliberalistiske nedskæringspolitik. Et af de største tilbagesalg under den tidligere socialdemokratiske regering var at underskrive finanspagten og dermed tvinge Danmark til at føre en politik med begrænset statsbudget. Thorning får nu fine bestyrelsesposter så hun kan komme ind i inderkresen blandt de 223 mest magtfulde indflydelsesrige personer. Socialdemokratiet er enten bunduærlige eller også elsker de at skyde sig selv i fødderne.

Staten kan regulere pengemængden ved at skabe penge og pumpe dem ind i økonomien når der er brug for det og trække pengene ud af økonomien igen når det er påkrævet. Der er hverken overophedning eller mangel på arbejdskraft (hvis vi ser bort fra enkelte sektorer - som vi enten kan uddanne os ud af eller importere os ud af.) der er lav inflation. Hvad er egentlig problemet. Lad os få annuleret vores tilslutning til finanspagten som tvinger os ind i denne budget-bogholderi tankegang der er ude af sync med virkeligheden.

Flemming Berger, Mogens Holme, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg mener, det daværende fagforbund, SID, lavede en opgørelse, der viste, at deres medlemmer i gennemsnit fik fem år på pension. Men har desværre ikke kunnet finde tallene.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg havde en del arbejdsløshed og dermed tid til mit eget i halvfemserne. Heldigvis gik jeg ikke ned på det, men fik tvært imod afprøvet nogle kunstneriske sider. Den tid er jeg glad for i dag, hvor jeg nærmer mig seniortilværelsen. For med den stigende pensionsalder er det nemlig slet ikke sikkert jeg får den samme margin i den sidste ende, til at realisere gamle drømme, som mine forældre fik. I fremtiden kan den slags sikkert kun opnås hvis du er akademiker, rig, kvinde eller det hele på en og samme tid.