Læsetid: 4 min.

Moderniseringsstyrelsen erkender for snævert fokus på effektiviseringer

Moderniseringsstyrelsen varsler med en række nye pejlemærker om mindre detailstyring og bureaukrati samt mere fokus på at skabe attraktive offentlige arbejdspladser. Vi har efter OK18 erkendt, at vores sigte fremstod snævert, siger styrelsesdirektør. Fagbevægelsen er skeptisk
»Vi har forladt det snævre pejlemærke med løn og arbejdstid, fordi vi nu vil have et bredere fokus på gode og velfungerende arbejdspladser i den offentlige sektor,« siger Poul Taankvist, der er direktør for Moderniseringsstyrelsen, som blev oprettet under Bjarne Corydon.

»Vi har forladt det snævre pejlemærke med løn og arbejdstid, fordi vi nu vil have et bredere fokus på gode og velfungerende arbejdspladser i den offentlige sektor,« siger Poul Taankvist, der er direktør for Moderniseringsstyrelsen, som blev oprettet under Bjarne Corydon.

18. marts 2019

Efter det konfliktfyldte og tilspidsede forhandlingsforløb under sidste forårs overenskomstfornyelser på det offentlige arbejdsmarked lægger Moderniseringsstyrelsen nu kursen om.

»Vi har erkendt, at der er en opfattelse af, at vi i Moderniseringsstyrelsen kun har haft et snævert syn på den offentlige sektor med meget fokus på effektiviseringer, og på at vi bruger skatteborgernes penge rigtigt,« siger styrelsens direktør Poul Taankvist og fortsætter:

»Det er selvfølgelig fortsat vigtigt. Men nu sætter vi øget fokus på at sikre gode og attraktive arbejdspladser i det offentlige for at sikre borgerne den bedste service.«

Moderniseringsstyrelsen hører under Finansministeriet og repræsenterer de offentlige arbejdsgivere i stat og kommuner og blev under det lange forløb i forligsinstitutionen under OK18 kritiseret af de offentligt ansatte for deres rolle i den fastlåste konflikt og for at have et kortsigtet fokus på effektiviseringer.

Opfattelsen blev delt af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der ifølge meningsmålingerne, står til at overtage regeringsmagten efter det kommende valg, og som efter OK18 varslede et opgør med Moderniseringsstyrelsen.

Det er på den baggrund, at Poul Taankvist nu gennem fem nye strategiske pejlemærker for organisation retter blikket mod udvikling af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Mindre detailstyring og unødigt bureaukrati skal dels give medarbejderne mere faglig frihed og rum til at fokusere på borgerne, dels skabe mere »attraktive og sunde« arbejdspladser i den offentlige sektor.

Økonomisk ramme

Det nye fokus er et led i regeringens igangværende arbejde med sammenhængsreform, afbureaukratisering og reformen af ledelseskompetencer i den offentlige sektor. De økonomiske og politiske rammer er de samme som tidligere og fastsættes af politikerne, understreger Poul Taankvist.

Men samtidig er styrelsens tidligere sigte på at gøre »de offentlige overenskomster til en del af udgiftspolitikken« – den meget udskældte Corydon-doktrin, opkaldt efter den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon – droppet.

»Vi er gået væk fra pejlemærket om løn og arbejdstid og har flyttet vores fokus. Vi interesserer os stadig for de offentlige udgifter, der går til løn, men vi er et andet sted. Vi er midt i en højkonjunktur, hvor vi har svært ved at skaffe arbejdskraft i den offentlige sektor,« siger Taankvist.

Flemming Vinther, der som formand for Centralorganisationernes Fælleudvalg (CFU) er chefforhandler for ansatte i stat og kommuner, hilser den nye udmelding velkommen, men er samtidig skeptisk, blandt andet fordi afbureaukratisering ikke er en ny bestræbelse i den offentlige sektor. Også den tidligere regering forsøgte sig med en ’tillidsreform’.

»Når den økonomiske og politiske ramme er uændret, bliver jeg nødt til at spørge, hvad er det så, vi kan nu, som vi ikke kunne for lidt siden. Er det bare det samme budskab i en ny indpakning? Men jeg har da tænkt mig at tage imod det her med et åbent sind, hvis erkendelsen er, at OK18 ikke var den bedste måde at lave aftaler på,« siger Flemming Vinter.

Dialog?

Et af de nye pejlemærker, Poul Taankvist fremhæver, har fået overskriften ’enkel og værdiskabende styring’. Det er ifølge styrelsesdirektøren et forsøg på at svare på den frustration, der er mange steder i den offentlige sektor i forhold til, at styringen opleves som meget kompleks, »med for mange overlappende mål og lag på lag-styring«. Den nye målsætning i styrelsen er færre og klogere mål.

»Vi vil gerne hjælpe med at udvikle nogle værktøjer, der kan skære ind til, hvad der er god og dårlig styring i dialog med de enkelte arbejdspladser. Hvordan gør man styring tilstrækkelig enkel – hele tiden med fokus på, hvad skaber værdi for borgerne? Det handler også om at skabe sunde og attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. Det dur ikke, at folk bliver stressede og har dårligt psykisk arbejdsmiljø,« siger Taankvist, der erkender, at Moderniseringsstyrelsen har haft »for lidt på hylderne«, når det gælder ledere og medarbejderes kompetenceudvikling.

I den forbindelse mener direktøren, at det er på tide at smide styringsværktøjet New Public Management, der ofte får skyld for at fokus flyttes fra faglighed og kvalitet til målbare størrelser som antal operationer eller gennemførte eksaminer, på »historiens mødding«.

»Jeg synes ikke, at vi har stået for New Public Management i Moderniseringsstyrelsen. I det hele taget skal vi holde op med at diskutere styringsparadigmer. I stedet skal ledere, medarbejdere og fagforeninger have en samtale om, hvordan vi får den bedst mulige offentlige sektor, ledelse og styring,« siger han.

Konkret betyder det bl.a., at Moderniseringsstyrelsen nu går i gang med at lave en såkaldt motivationsundersøgelse blandt ledere og medarbejderne i 130 statslige institutioner om, hvordan de »styrer og skaber retning i det daglige arbejde«.

Styrelsen vil ikke levere færdige one size fits all-styringsværktøjer, men samarbejde med institutionerne om at udvikle lokalt forankrede forslag til at prioritere opgaverne, lyder det.

Flemming Vinther opfordrer til, at dette arbejde kommer til at inddrage fagforeningerne.

»Det er magtpåliggende, at sådan noget bliver foldet ud i samarbejde med de faglige organisationer både på centralt og lokalt niveau. Det vil sige, at man på de 130 institutioner som minimum inddrager samarbejdsudvalgene og meget gerne vores medlemmer. Hvis man gerne vil vide, hvad der foregår lokalt, er det jo ikke godt nok at spørge cheferne,« siger Vinther, der undrer sig over, at CFU skal orienteres om Moderniseringsstyrelsens nye initiativ gennem pressen.

»Hvis deres nye kodeord er dialog og inddragelse er det bekymrende, at vi skal høre om det her fra medierne,« siger han.

Formand for Akademikerne AC, Lars Qvistgaard, mener, det er positivt, hvis Moderniseringsstyrelsen har indset, »at økonomi ikke er det eneste, man kan styre den offentlige sektor med«.

»Det er interessant for den dialog, vi skal have frem til OK21, hvis Moderniseringsstyrelsen begynder at inddrage, de tanker lønmodtagersiden har haft om, hvordan man skaber gode og effektive arbejdspladser. Hvis man vil have det, så er økonomien ikke det eneste parameter at styre på. Men det var det, Corydon-doktrinen handlede om.«

»Vi har forladt det snævre pejlemærke med løn og arbejdstid, fordi vi nu vil have et bredere fokus på gode og velfungerende arbejdspladser i den offentlige sektor,« siger Poul Taankvist, der er direktør for Moderniseringsstyrelsen, som blev oprettet under Bjarne Corydon.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Gert Romme, Kim Folke Knudsen, David Zennaro, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skift navn til Afskaffelsesstyrelsen.
Det trænger vi til med Basisindkomsten som pejlemærke.
Derefter kan de afskaffe sig selv.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Christian Thordal og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det bliver svært at finde på, hvad vi skal bruge horderne af overflødige økonomer og politologer i de kommende årtier.

Henrik Peter Bentzen, Line Nielsen, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger, Herdis Weins, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Sven Elming, Kurt Nielsen, Steen K Petersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

Det kunne være økonomerne og politologerne skulle i ressourceforløb.
Så kan de selv prøve at være genstand for modernisering.

Henrik Peter Bentzen, Liselotte Paulsen, Line Nielsen, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Herdis Weins, Helene Kristensen, Werner Gass, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Per Torbensen, Ete Forchhammer , Kim Folke Knudsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den samme styrelse: Moderniseringsstyrelsen som gennem jeg ved ikke i hvor mange år har indført en detailstyring af den offentlige sektor har nu fået tømmermænd.

Moderniseringsstyrelsen som er selve symbolet på den neoliberalistiske systemideologi, der har forvandlet den offentlige sektor til en effektiviseringsfabrik, de begynder nu at synge sødt om selvstyre og mere indflydelse. Den samme Moderniseringsstyrelse der er sat til at fjerne samtlige medarbejdergoder i den offentlige sektor undtagen deres eget overadministreret konsulentbudget, som vi dumme skatteydere betaler for.

Jeg tror ikke den styrelse over en dørstærskel. Valgflæsk og løgn er det serveret af deres øverste politikere fra Venstre, som nu skifter holdning på så mange punkter: Vi er jo ikke langt fra valget vel ?

Så nu er Venstre pludselig blevet forkæmpere for klima, meget miljøbevidste optaget af EU næsten ligeså meget som Kristian Thulesen Dahl (DF) og så videre.

De arbejdsløse sygedagpengemodtagerne, kontanthjælpsmodtagerne, ressourceydelsesmodtagere, og førtidspensionisterne: De kender godt til VLAK´s afbureaukratisering. Den har de ikke mærket en tøddel til.

Hvordan kan det være, at vi skal have 98 Jobcentre og 98 arbejdsmarkeder i et land på lidt over 43.000 km2 ? Hvordan kan det være, at administrationen til Jobcentrer og lignende myndigheder, som overvåger borgere på sociale ydelser eller på dagpenge overhovedet ikke er reduceret samtidig med at antallet af registrerede ledige er faldet fra over 200.000 i midten af 1990´erne til nu omkring 100.000 ?. Se på hvor meget en socialrådgiveres tid bruges på administration og overvågning og hvor lidt tid der er til borgeren. Se på alle de politikerledede Beskæftigelsesudvalg, hvor lokale politikere kan sidde og stemme for papirbjerge og endeløse planer om dit og dat, men nytten af dette hvor er den henne ? De samme politikere skal jo have ben at gnave i, og det betaler vi almindelige borgere for over skatten.

Hvordan kan det være, at alle lønmodtagere skal betale en særskat ( Arbejdsmarkedsbidrag på 8% ) til det overadministreret Jobcentercirkus styret af utallige borgerlige regeringer, der taler om afbureaukratisering men bare ikke overfor de ledige ?.

Min bare røv - den slags valgflæsk den hopper jeg ikke på.

Henrik Peter Bentzen, Line Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, lars søgaard-jensen, Ebbe Overbye, Herdis Weins, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Det ville være en god ide at lukke moderniseringsstyrelsen, og give samtlige medarbejdere en karantæne på 5 år fra offentlige embeder :-)

Henrik Peter Bentzen, Martin Rønnow Klarlund, Troels Brøgger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Line Nielsen, Herdis Weins, Carsten Wienholtz, Jens Illum, Jan Weber Fritsbøger, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Werner Gass og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Der slet ingen grund til at alle de overflødige administratorer ikke kan få andet arbejde.
Bare se alle de udlændinge, der åbenbart er nødvendige for at få landet til at fungere.
De stjæles fra andre lande i det fri bevægelighedshimmerige. Hvem sagde Rumænien.

Steffen Gliese

Moderniseringsstyrelsen er ikke særlig gammel, den var Bjarne Corydons opfindelse ved en sammenlægning af økonomi- og personalestyrelserne.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Her er en bedre: Flyt Moderniseringsstyrelsen til Læsø.

Det ville være en win-win.

1) Jeg er stensikker på, at de danske øer endelig ville få en ordentlig tele-dækning.

2) De her super-DJØFere ville kunne se, hvad konsekvenserne af deres dogmatik har været.

3) Og så kan DF vise sine vælgere, at partiet kan sende arbejdspladser til de DF-styrede kommuner.

Sven Elming, Henrik Peter Bentzen, Kurt Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Troels Brøgger, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar