Læsetid: 4 min.

Vi når først Danmarks klimamål om 100 år, hvis vi fortsætter i dette tempo

Dagens skolestrejker for klimaet i 25 danske byer sættes i relief af langsommeligheden i den hidtidige klimaindsats. Der gøres alt for lidt, siger økonomen Peter Birch Sørensen og bakker de unges klimastrejke op
Dagens skolestrejker for klimaet i 25 danske byer sættes i relief af langsommeligheden i den hidtidige klimaindsats. Der gøres alt for lidt, siger økonomen Peter Birch Sørensen og bakker de unges klimastrejke op
15. marts 2019

Med det tempo, der for tiden er på Danmarks klimapolitiske indsats, vil ikke mange af de danske skoleelever, der i dag går i klimastrejke i henved 25 byer, nå at opleve, at det officielle danske klimamål for 2050 bliver nået.

En fremskrivning af tempoet i den aktuelle klimaindsats, som klimarådgiver John Nordbo fra organisationen CARE har foretaget, viser, at målet om nuludledning ikke nås i 2050, men først omkring 2115, det vil sige om næsten 100 år fra nu. Fremskrivningen er udarbejdet til Folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg, som CARE sammen med WWF og Folkekirkens Nødhjælp var i foretræde for torsdag.

Fremskrivningen tager højde for virkningen frem til 2030 af de initiativer, der blev aftalt i Folketingets energiaftale sidste sommer, og af de forslag, der indgår i regeringens klima- og luftudspil fra efteråret.

»Fremskrivningen viser i al sin enkelhed, at vi skubber en stor reduktionsindsats foran os, hvis vi vil holde fast i det mål om nuludledning af drivhusgasser i 2050, som hele Folketinget står bag,« siger John Nordbo.

»Dette er en pædagogisk understregning af pointen om, at det går alt for langsomt med den klimapolitiske indsats,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og indtil for nylig formand for regeringens Klimaråd, Peter Birch Sørensen.

»Folketinget har jo vedtaget, at Danmark skal nå nettonuludledning af drivhusgasser i 2050. Det vil kræve en ganske markant stigning i tempoet for reduktion af drivhusgasudledningerne efter 2030, hvis vi frem til da ikke gør mere, end der ligger i de nuværende planer.«

Klimarådet udsendte i efteråret sin Status for Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser 2018, og hvis man på samme måde, som CARE har anvendt, fremskriver Klimarådets udlægning af de reduktioner, der følger af de aktuelle planer, så når kurven først nuludledning i 2125.

Op med tempoet

Peter Birch Sørensen gør opmærksom på, at målet om nuludledning i 2050 er, hvad FN’s Klimapanel IPCC finder nødvendigt på globalt plan.

»I den kontekst kan man argumentere for, at rige lande som Danmark med adgang til nye teknologier og med et større historisk ansvar for den CO2, der til dato er ophobet i atmosfæren, bør gøre mere og nå netto-nuludledning tidligere end 2050. Der er lande omkring os, der bevæger sig i den retning, og dermed bliver pointen endnu mere åbenlys: Det går alt for langsomt i Danmark. Vi skal skrue tempoet op,« siger Peter Birch Sørensen.

Han noterer, at der i dag er ved at være politisk konsensus om, at det, der ligger i regeringens klimaudspil, ikke er nok.

»Men regeringen er ikke særlig konkret med, hvad mere der skal komme, herunder for et vigtigt område som landbruget, selv om nogle af de store aktører i landbruget nu selv lægger op til, at erhvervet skal bidrage med mere.«

Regeringens trafikale infrastrukturplan, der blev præsenteret onsdag, lægger med sine store investeringer i nyt vejbyggeri heller ikke op til CO2-reduktioner.

»Hvis man anlægger ny infrastruktur, som i praksis får transportomfanget til at stige yderligere, så lægger det endnu mere pres på at få omstillet både bilerne og andre dele af transportsektoren væk fra fossile brændsler. Men det er en problematik, som regeringen indtil videre har parkeret i den nyligt nedsatte Transportkommission, hvis mandat kun rækker til at se på personbilerne,« påpeger Peter Birch Sørensen.

Opbakning til klimastrejkerne

Meldingen om, at det går alt for langsomt med den klimapolitiske indsats, er også det budskab, som vil møde de danske beslutningstagere, når skoleelever og studerende i dag samles til klimastrejke foran Christiansborg i København foruden i cirka 25 andre byer i Danmark. Og de hjemlige klimastrejker er led i den globale aktion, der under mottoet Fridays For Future samler unge fra mere end 100 lande til klimaaktioner 1.693 steder på kloden.

»Jeg støtter initiativet fuldt ud. Det er kun godt, at der kommer så mange manifestationer som muligt,« siger Peter Birch Sørensen.

Han taler fredag selv ved et klimastrejkearrangement, som de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har planlagt som alternativ til den almindelige undervisning.

Inden for de seneste døgn er støtten til de unges strejke fra forskere og andre akademikere vokset massivt i en række lande.

Torsdag eftermiddag havde mere end 19.000 akademikere fra Tyskland, Østrig og Schweiz skrevet under på en fælles erklæring, der bakker klimastrejkerne op.

De unges »bekymringer er velbegrundede og underbygget af den bedst tilgængelige videnskab. Den nuværende indsats for beskyttelse af klimaet, biodiversiteten, skovene, havet og jorden er langtfra tilstrækkelig,« hedder det i erklæringen.

Akademikerne taler for, at afbrændingen af kul bliver bragt til globalt ophør cirka i 2030, og at de globale CO2-udledninger bringes i nul senest mellem 2040 og 2050. I Europa skal det gå endnu hurtigere, betoner de.

»Den enorme mobilisering til Fridays For Future/Climate Strike-bevægelsen viser, at unge mennesker har forstået situationen. Som forskere og akademikere bakker vi eftertrykkeligt op bag deres krav om hurtig og kraftfuld handling,« hedder det i erklæringen.

I Australien har mere end 1.560 akademikere i et åbent brev støttet skolestrejkerne, og på hashtagget #academics4climatestrikes er bl.a. klimaforskere på Twitter begyndt at lægge personlige videoerklæringer til støtte for de unge.

Både de unges og forskernes bekymring blev torsdag understreget af rapporten Global Linkages, udarbejdet for FN’s Miljøprogram UNEP, som konkluderer, at»selv hvis verden reducerede udledningerne i overensstemmelse med Parisaftalen, så vil vintertemperaturerne i Arktis stige tre-fem grader i 2050 og fem-ni grader i 2080. Det vil være ødelæggende for regionen og udløse stigende have verden rundt.«

»Selv hvis vi standsede alle udledninger øjeblikkeligt, ville vintertemperaturerne i Arktis stadig stige med fire-fem grader sammenlignet med slutningen af det 20. århundrede,« hedder det i UNEP-rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Knud Chr. Pedersen
  • Christian Estrup
  • Olaf Tehrani
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Christian Estrup, Olaf Tehrani, Ervin Lazar, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Groth Nordstrøm

Det bliver spændende at følge, hvordan vores børnebørn og oldebørn vil reagere, når de finder ud af, at vi kunne have forhindret katastrofen, men ikke gjorde det. Det er et demokratisk paradoks, at politikerne udfra egne interesser kan vælge at lade stå til.

Knud Chr. Pedersen, Estermarie Mandelquist, Lars Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Søren Thuesen, June Beltoft, Olaf Tehrani, P.G. Olsen, John Andersen, Gert Romme, Matilde Walter Fønss, Ete Forchhammer , Jørgen Vester Jørgensen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Klimarådets nuværende formand har ikke nogen mening om/holdning til FFF? for nu ikke at nævner deres anledning... der er ikke noget ar komme efter?

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Olaf Tehrani og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Sørgelig og uforsvarlig ansvarsforflygtigelse.
Men endnu mere sørgelig og uforsvarlig, da det samtidig er resultatet af det demokratiske samfund, som flerheden af danskerne har valgt.

Lars Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Gaderummet Regnbuen, John Andersen, Benny Larsen, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Er det egentlig ikke for sent alt sammen? I følge Biologiproffessor Guy McPersson har menneskeheden kun 10 år tilbage på Jorden! Hans synspunkter anfægtes tilsyneladende heller ikke.

Niels Østergård

Nå nej. Det er jo efterhånden nogle år siden, det udsagn faldt.

"Bortset fra det Fru Kammerherrinde, så går det godt"...

Den 16-årige Greta Thunberg har virkelig sat noget stort igang.

Netop i dag har fredags-skolestrejke-demonstrationerne spredt sig til 114 lokaliteter i Sverige, og til 2.052 steder i 123 lande på samtlige kontinenter - herunder også Antarktis.

Og selv i EU-parlamentet er der lidt uro, hvor en del parlamentarikere forlanger, at EU og medlemslandene nu må sætte sig i bevægelse. Man forlanger simpelt hen klimapolitisk retning for den førte politik i EU.

Ud over den nuværende klimapolitik, er det målet, at hvert land hvert år skal offentliggøre hvor langt man er kommer med at opfylde målene for reduktionen af udslippet. Og gør man det ikke - eller følger man ikke målene. skal der være markante sanktioner, siger miljøparlamentarikere til nyhedsbureauet, TT.

Bjarne Bisgaard Jensen

De store slagnumre i folkeforførelsens ældgamle kunst er for tiden 2020 planer, 2025 planer, 2030 planer og 2050 planer, fortsæt selv, krydret med 1mill elbiler, mere asfalt, flere motorveje, billigere biler og ringere offentlig transport i den såkaldte udkant i et af verdens mindste lande. Denne almene ansvarsforflygtigelse kan naturligvis kun ende galt og medføre alvorlige konflikter når lokummet står i flammer - men det er vel de andres skyld, ikke sandt?

Bjarne Bisgaard Jensen

De store slagnumre i folkeforførelsens ældgamle kunst er for tiden 2020 planer, 2025 planer, 2030 planer og 2050 planer, fortsæt selv, krydret med 1mill elbiler, mere asfalt, flere motorveje, billigere biler og ringere offentlig transport i den såkaldte udkant i et af verdens mindste lande. Denne almene ansvarsforflygtigelse kan naturligvis kun ende galt og medføre alvorlige konflikter når lokummet står i flammer - men det er vel de andres skyld, ikke sandt?