Læsetid: 7 min.

Nyt studie: Oplevelsen af at være udenfor fører til radikalisering blandt vestlige muslimer

Muslimer, der er født og opvokset i Vesten, føler sig i højere grad holdt nede og udenfor end deres forældres generationer. Det er en del af forklaringen på, hvorfor jihadister fra Vesten ofte er anden- og tredjegenerationsindvandrere. Sådan lyder konklusionen i et nyt, omfattende forskningsprojekt
Terrorforsker Milan Obaidi har sammen med forskere fra blandt andet Harvard University lavet et nyt studie, som undersøger årsagerne til radikalisering blandt muslimske anden- og tredjegenerationsindvandrere.

Terrorforsker Milan Obaidi har sammen med forskere fra blandt andet Harvard University lavet et nyt studie, som undersøger årsagerne til radikalisering blandt muslimske anden- og tredjegenerationsindvandrere.

Peter Nygaard

15. marts 2019

Da terrorforskeren Milan Obaidi havde færdiggjort sin ph.d. i 2016, sad han tilbage med et spørgsmål.

Hvorfor var de anden- og tredjegenerationsindvandrerne, han havde interviewet i sin afhandling, vredere på Vesten og større tilhængere af vold end deres forældres generationer? Det var trods alt forældrene og ikke dem selv, der havde mærket vestlige landes interventioner på egen krop i lande som Irak og Afghanistan.

Nu, tre år senere, er Milan Obaidi, der er post.doc. ved Uppsala Universitet og fellow på Yale, nået et skridt nærmere svaret. Sammen med forskere fra universiteterne Harvard, Uppsala og Institute of Business Administration Karachi har han indsamlet data blandt muslimer i henholdsvis Danmark og Belgien samt muslimer med pakistanske rødder i 20 vestlige lande. Nogle af deltagerne er født og opvokset i Vesten, mens andre er indvandret hertil.

Resultatet er ifølge Milan Obaidi slående.

»Det er tydeligt, at vestlige muslimer, der er anden- og tredjegenerationsindvandrere, føler sig holdt nede og uden for i samfundet,« siger han.

Sammen med de andre forskere i projektet har han gennemført i alt syv studier, hvoraf fire er foretaget blandt muslimer i Danmark.

»De, der er født i Danmark, har en følelse af altid at være på bunden af hierarkiet i forhold til etniske danskere. De oplever, at de bliver behandlet ringere, samtidig med at de føler, at de har krav på de samme rettigheder, fordi de betragter sig selv som danskere og ser Danmark som deres land. Den følelse er stærkere hos dem, der er født og opvokset her,« siger Milan Obaidi.

Det er den følelse, som ifølge forskerne fører til en højere grad af vrede mod Vesten og større opbakning til vold i de yngre generationer. Forskerne har forsøgt at forklare opbakningen til vold og ekstremisme med andre variable. Men hver gang viser det sig, at følelsen af at være forfordelt har den største forklaringskraft.

Derfor mener forskerne, at de har fundet en del af årsagen til, at muslimer født i Vesten hyppigere støtter ekstremisme end førstegenerationsindvandrere.

»Muslimer, der er født og opvokset i Vesten – uanset hvor i Vesten – er mere sårbare over for ekstremisme,« siger Milan Obaidi.

Kun muslimer

Forskernes resultater er netop blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Psychological Science. Oprindeligt havde de udelukkende samlet data blandt folk, som identificerer sig som muslimer. Men udgiverne bag tidsskriftet bad dem om at undersøge, om sammenhængen mellem det at føle sig holdt nede og støtte til vold og ekstremisme også kunne findes i andre indvandrergrupper.

Forskerne har derfor stillet de samme spørgsmål til en gruppe srilankanske tamilere i Danmark. Her viste det sig, at anden- og tredjegenerationstamiler ikke følte sig holdt nede og uden for i samfundet i samme omfang som muslimerne. I de tilfælde, hvor de følte sig uden for, var det ikke forbundet med deres religion eller identitet som tamiler, og det fik dem ikke til at støtte ekstremisme.

»Vores undersøgelse viser, at muslimer føler sig singled out,« siger Milan Obaidi.

»Oplevelsen af at have ringere muligheder i samfundet er forbundet med det at være muslim.«

Forskerne har ikke fundet nogen sammenhæng mellem de muslimske deltageres socioøkonomiske status og støtte til ekstremisme. Det er altså tilsyneladende ikke ringere livsvilkår, men oplevelsen af ikke at have samme muligheder som alle andre, der fører til ekstremisme, forklarer Milan Obaidi.

»Hvis du er læge med muslimsk baggrund, er du godt stillet sammenlignet med mange andre på grund af dit arbejde. Men hvis du sammenligner dig selv med en læge med danske rødder og oplever, at han bliver behandlet lidt bedre end dig, så kan du stadig føle dig forfordelt, selv om du rent objektivt er meget bedre stillet end andre i samfundet,« siger han.

Han understreger dog, at langtfra alle, der føler sig forfordelt, støtter ekstremisme. Forskerne har altså ikke fundet den magiske opskrift på terrorisme. Men de har opdaget en komponent, som kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle muslimer født i Vesten bliver radikaliseret.

Forskerne opfordrer på baggrund af deres fund vesterlændinge, der er bekymrede for terrorisme og muslimsk indvandring, til at behandle vestligt fødte muslimer med »samme værdighed« som andre minoriteter. Skyder forskerne dermed skylden for terrorisme i Vesten på ofrene?

»Absolut ikke,« siger Milan Obaidi.

»Men som samfund har vi et ansvar for, at en stor gruppe i befolkningen føler sig forfordelt. Det betyder ikke, at vi har ansvaret for, at nogle af dem bliver terrorister. De har et personligt ansvar.«

Fra ord til vold

Milan Obaidi har også bidraget til et andet studie, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet International Journal of Conflict and Violence.

Her har han sammen med en dansk og en svensk forsker i tre eksperimentelle undersøgelser forsøgt at finde ud af, om muslimer i Danmark er tilbøjelige til at støtte vold begået mod etniske danskere og europæere.

Forskerne udvalgte 152 forsøgspersoner med muslimsk baggrund. Inden forsøget blev halvdelen af dem præsenteret for nogle udsagn om, at de fleste danskere anser muslimer for at være et problem og en trussel mod Danmark. Den anden halvdel af forsøgspersonerne blev præsenteret for en neutral artikel om danskernes tv-vaner.

Forsøget viste, at gruppen, der havde læst den første artikel, var mere tilbøjelige til at støtte vold begået mod etniske danskere. Eksperiment nummer to viste samme resultat blandt svenske muslimer.

Men fænomenet virker begge veje.

I eksperiment nummer tre præsenterede forskerne en gruppe ikkemuslimske danskere for en artikel, hvoraf det fremgik, at muslimer betragter den danske kultur som dekadent, og at de anser danskerne som en trussel. En tilsvarende gruppe blev præsenteret for artiklen om tv-vaner.

Igen viste det sig, at den første gruppe var mere tilbøjelig til at forfølge muslimer med vold.

Måden, vi taler om hinanden på, har altså betydning for, om folk udvikler ekstreme holdninger. Men betyder det så, at vi skal holde op med at diskutere de reelle problemer, der findes med integration?

»Nej,« siger Milan Obaidi.

»Vi skal stadig diskutere problemerne. Men vi kan begynde med at gøre det på en anstændig måde, hvor vi ikke dæmoniserer en gruppe af befolkningen. Den her undersøgelse viser, at vi behandler muslimer anderledes end for eksempel srilankanere.«

Vold mod civile

Terrorforsker og chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet Anja Dalgaard-Nielsen roser forskningsprojektet for at have indsamlet en stor mængde empiri. Hun vurderer, at forskernes fund flugter med de antagelser, som andre forskere tidligere har gjort om årsagerne til radikalisering. Men hun har også nogle forbehold.

Eksempelvis er hun i tvivl, om forskerne har stillet deltagerne de rette spørgsmål, hvis deres mål har været at undersøge årsagerne til terrorisme. Blandt andet har forskerne bedt deltagerne forholde sig til udsagn såsom, hvorvidt de er parat til at bruge vold for at opnå noget, de anser for at være vigtigt. Forskerne bruger svarene til at vurdere, om deltagerne har voldelige intentioner, og de fremhæver resultaterne som et indlæg i diskussionen om terrorisme.

»Men terrorisme handler om vold mod civile,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

»Ud fra svarene på de her spørgsmål er det ikke klart, om folk er parat til at bruge vold mod civile eller eksempelvis kun mod soldater. Det er ikke nødvendigvis sådan, at folk, der synes, det er legitimt at drage til Syrien for at kæmpe mod Assads soldater, også synes, det er legitimt at sprænge bomber eller køre lastbiler ind i folkemængder i Europa. Og den distinktion fanger man ikke med de her spørgsmål,« siger hun.

Milan Obaidi er faktisk enig.

»Det er en helt legitim kritik,« siger han.

Han fremhæver dog en anden forskningsartikel, han har været med til at lave, hvor forskerne spurgte danske muslimer mere direkte ind til, om de var parate til at bruge vold for at forsvare Islam og andre muslimer.

»Og der fandt vi fuldstændig samme resultater,« siger han.

Milan Obaidi vurderer, at det tyder på, at deltagerne også støtter vold mod civile – og dermed terrorisme.

Han nævner desuden et nyt, endnu ikke udgivet studie, hvor han og andre forskere har samlet data blandt afghanske jihadister. Det viser sig, at jihadisterne i høj grad svarer på samme måde som de danske muslimer, der støtter vold.

Kan ikke forudsige

Forskerne bag det nye studie vurderer, at der er en årsagssammenhæng mellem det at være født i Vesten som muslim, oplevelsen af at være forfordelt og opbakning til vold. Men ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er det vigtigt at understrege, at det ene ikke nødvendigvis fører til det andet.

»Det kan bruges til at forklare, men ikke til at forudse terrorisme,« siger hun.

Også det er Milan Obaidi enig i.

»Men vores data viser, at det at være født i Vesten som muslim udgør en risiko for, at man føler sig forfordelt, og at dette igen udgør en risiko for ekstremisme.«

Dybt uenig

Anja Dalgaard-Nielsen fremhæver desuden eksisterende forskning fra Norge, som tyder på, at de fleste islamister og jihadister havner lidt tilfældigt i ekstreme miljøer, typisk fordi de kender nogen og uden nærmere overvejelser. Det er ofte først derefter, de bliver politisk bevidste og får en oplevelse af at blive diskrimineret.

»Så rækkefølgen er tit omvendt,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Det er Milan Obaidi dog dybt uenig i.

»Jeg er ikke enig i, at det er tilfældigt, når folk havner i ekstreme miljøer. Det er visse typer af mennesker med nogle bestemte personlighedstræk, som ender der,« siger han og henviser til et endnu ikke udgivet studie, som ifølge ham kommer til at vække debat, fordi det gør op med nogle »misforståelser« inden for terrorforskning.

»Vi har opdaget, at det er folk med nogle bestemte karaktertræk, der tiltrækkes af ekstreme miljøer. Det kan godt være, at din fætter også er jihadist. Men du bliver ikke udelukkende overtalt, fordi du har en fætter, der er islamist, men fordi I muligvis har samme type af personlighed, og der er et match mellem jeres personlighed og det ekstreme miljø,« siger Milan Obaidi.

For eksempel har de, der støtter vold og tiltrækkes af ekstreme miljøer, ofte det tilfælles, at de har en dogmatisk tankegang, forklarer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Troels Ken Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Peter Knap
  • Christel Gruner-Olesen
Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Peter Knap og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nøj! Tænk, at videnskaben nu beviser det indlysende og igennem menneskeheden alment erfarede. Hvor tit sker det lige?!

ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Carina Bøckel, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Alexander Moesgaard, Kaare Skyum, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Melissa A., Jan Weber Fritsbøger, Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Jakobsen, Alvin Jensen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, René Arestrup, Ib Christensen, Sven Elming, Torben Skov, Rikke Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Oplevelsen er den, at man i og for sig gør, hvad man bliver bedt om, men at det ikke fører til accept og anerkendelse - det eneste, der reelt betyder noget for mennesker, men som det kapitalistiske samfund perverterer med 'belønning'.
Det er, hvad de alle: præsidentmordere, skoleskydere, terrorister m.m. har til fælles, oplevelsen af eksklusion og aldrig at kunne gøre det godt nok til at komme indenfor i varmen.

Carina Bøckel, Eva Schwanenflügel, Alexander Moesgaard, Carsten Mortensen, Melissa A., Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Sven Elming, Torben Skov, Espen Bøgh og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg var barn da landet fra Nord Afrika var "fransk". Jeg forstillede mig min far´s situation under kolonialismen, det var ikke godt, Men arabere har også en historie, som vi kender og som jeg kender meget af den. Min egne konklusion var at vi er kvit: Frankrig har også tabt som arabere hat tabt tidligere. Altså kan man sige "tak for sidst"" til Frankrig. Jeg tror ( det er en påstand) at de nævnte generationer ikke kender, Arabere har været stor på alle område og i lang tid (otte hundrede år (fra 8 til 15 århundrede) og sporene fortsatte til 18 århundred. . Det er det den anden og tredje generations indvandre ikke kender. De føler sig tom. Den første generation mere eller mindre føler sig ikke tom. Vi har tabt en gang men vi har vundet en anden gang. Derfor siger jeg i mine kommentarer "vi skal ikke gentage fortidens fejltagelse, vi skal tænke fremmed. Historien viskes ikke ud, men fremtiden kan være noget andet.. Det er ikke min fornemmelse at det går sådan.

ingemaje lange, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Alexander Moesgaard, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Erik Karlsen, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det er naturligvis enormt interessant, især hvis det sammenholdes med efterhånden adskillige skildringer fra unge mennesker med brun hud her i avisen. Der kan vi læse side op og side ned, at de lider under diskrimination, racisme, dårligere chancer for at finde job og meget mere.

Desværre er der alt for mange, der i kommentartrådene giver udtryk for, at det simpelthen må være en misforståelse, og at det ikke kan være rigtigt. Ikke i Danmark, og ikke i større omfang.

Men det er rigtigt. I Danmark, og i større omfang!

Troels Ken Pedersen, Carina Bøckel, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Melissa A., Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Rikke Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jamen vi er jo i en krænkelsestid, så det kan vel ikke undre så meget, - og så kender vi ikke det underliggende bag undersøgelsen, og måske er der noget som ikke er medtaget i forbindelsen med undersøgelsen.

Måske er der nogle ikke medtagne personlige, mentale religiøse eller andre barrierer, som ikke er medtaget i undersøgelsen, som ville gøre den mere nuanceret.

Michael Andresen

Radikal islamisme hos ungdommen har ikke ret meget med islam at gøre. Det er blot "tidens" ekstremisme og et symptom på at visse grupper ENTEN ikke tillades plads i samfundet anno 2019 eller ikke vil underordne sig samfundets normer.

Det samme skete blandt andet i 30'erne (fascisme og nazisme) og 70'erne (venstreorienteret terrorisme) og kommer sikkert til at ske med en helt fjerde form for radikalisering en gang ud i fremtiden.

Frihed, økonomisk fremgang og social tryghed er den bedste prævention mod ekstremisme.

Ole Schwander, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, David Zennaro og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er jo svært at sige om danske indvandrer (første- anden- og tredie generation) i f.eks. Australien ville være tilbøjelige til at ty til vold og eventuelt terrorisme hvis Danmark var blevet invaderet af et muslimsk land - enten ved vold mod derboende muslimer eller ved at komme her (hjem) og bruge vold. Mit bud er at de ville gøre som muslimske indvandrer her. Og anden og trediegeneration vil være mere tilbøjelige, da de dels har flere kræfter, dels er mere søgende ift. deres rødder.

PET og FE forudsagde i øvrigt at vi, hvis vi var med på at invadere Irak, ville vi se terrorisme i Danmark. Bare fordi vi invaderede et andet land, ikke fordi muslimske indvandrer har en særlig profil.

Steffen Gliese

Men hvordan forklarer man højreekstremisme, sådan som den endnu engang er kommet til udfoldelse her til morgen i New Zealand?
Eller rettere: al terror er højreorienteret, man kan ikke bombe sig til frihed.

Eva Schwanenflügel, flemming finkas, Niels Duus Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jules ferry, den franske premier minister (1832-1893) førte en voldelig politik på alle områder, økonomiske., civilisatorisk og politiske, og han retfærdiggøre det med : alle stater praktiserer vold,, ufri handel og og expansions politik.(Han nævnte USA, England og Tyskland). Han forsvarede imperialismen. Altså også i Jules ferry´s tid var de problemer . vi diskuterer i dag.

Eu er konstruiret nemlig som modsatte af Restriksioner i handel , menneskerettighederne og fred.

Vesten har det ikke gjort klart med sig selv, vil det have fri handel, menneskerettigheder og fred eller krig, ufri handel og imperialisme. Jules ferry begrundede hans politik med alle gør det, men i dag er der mulighed for at vælge. .

lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

når jeg har diskuteret med DF tilhængere, har jeg ofte nævnt at en del af forklaringen på muslimers tendens til statistisk flere forbrydelser end etniske danskere,
muligvis delvist kan forklares med den hadkampagne netop DF i årtier har ført, og den følelse af ekskludering fra samfundet fremmedhadet medfører,
og selvfølgelig benægter DF-erne voldsomt og påstår hårdnakket at det selvfølgelig skyldes at muslimer pr definition er dårligere mennesker end os andre,
men det er jo totalt logisk at man lettere fristes af en forbryder-karrierre ( eller terrorisme ) hvis et almindeligt arbejdsliv synes umuligt at opnå, og omvendt er man i gang med uddannnelse eller i fast arbejde frister bander ( og terrorfællesskaber ) meget mindre,
og DF-ernes vrede handler jo nok om at de ved jeg har ret.
Steffen den nemme forklaring er vel at mennesker på den ekstreme højrefløj er en flok psykopater helt blottet for empati, men hvis man skal definere forskellen på højre og venstrefløj er den jo, at på højrefløjen går man ind for egoisme og den stærkes ret til at rage maximalt til sig, og på venstrefløjen går man ind for hensynet til de svage og for at begrænse de stærkes magt,
en anden måske lidt bedre definition er at man på højrefløjen vil optimere økonomien og tillader at det går ud over nogen (faktisk de fleste) menneskers trivsel, (gør dem fattige)
hvor man på venstrefløjen går ind for at optimere trivslen og tillader at det går ud over de mest grådiges mulighed for at blive hurtigt rige.
i øvrigt er jeg enig, vold er pr definition højreorienteret, og nyliberalismens frihed er frihed til at undertrykke, når en erklæret socialist bruger vold er han faktisk slet ikke socialist men snarere nazist. det er jo også altid højrefløjen som går ind for krig.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det er fuldstændigt rigtigt at tredje generations indvandrere er holdt nede og udenfor - men det er af deres egne etniske venner.
Forældre, søskende, fætre, kusiner, venner mv.
De holder øje med at der IKKE sker en integration i samfundet.
Og det er jo en lidt anden historie som kun få omtaler.
Læs Sara Omar. F.eks.

Jan Weber Fritsbøger

Niels Jakobs, nah jøder har nu ikke altid været ekskluderet af samfundene, de har valgt at bevare deres kultur og undladt at tilpasse sig, og i mange samfund er de blevet accepteret alligevel, resten af dit indlæg er end ikke værd at kommentere, tag dog de skyklapper af.

Touhami Bennour, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Nu læser vi, at yderligtgående højreorienterede hvide terrorister dræber 49 mennesker i to moskeer i New Zealand.

For en uge siden bombede muslimske terrorister kirker i Fillippinerne, lidt før det dræbte muslimske afrikanske terrorister ad to omgange mennesker på hoteller i Afrika.

I USA skydes der et stort antal mennesker med jævne mellemrum. Her har størstedelen af skiftende præsidenter holdt på, at det er hver mands ret at bære skydevåben.

I går var der en artikel om, at en palæsinentisk kunstner og kurator er blevet dømt til døden i Saudi-Arabien, fordi han var frafalden muslim.

Det er svært at sige, hvad der gør mennesker til terrorister/drabsmænd, med det tyder på, at drabene bliver begået på baggrund af ekstrem intolerance, manglende respekt for anderledes tænkende og menneskelig frihed.

Terrorister, uagtet ophav, har altid en forklaring. Forklaringen er oftest mangel på forståelse for de dræbtes liv og livsopfattelse. De mener, at alle skal kun tænke på en måde.

I Danmark er muslimer under konstant mental chikane fra yderligtgående højreorienterede partier og desværre accepterer mange muslimske forældre ikke det samfund de er kommet til eller bliver aktiv del af det, af forskellige grunde. Det gør de unges liv meget svært.

Derved efterlades disse unge mennesker i et ingenmandsland, hvor de føler, at de hverken er danskere, eller hører til hvor deres forældre kommer fra. Vi har haft flere unge her i Information, der har klaget deres nød. Men summa summarum disse unge er danske, men bærer i sig en anden kultur.

Jeg kan kun sige, disse unge mennesker må kræve at blive behandlet ordentligt og respektfuldt, akkurat som etniske danskere.

Men vi må også bede dem, der ikke deltager aktiv i det danske samfund og kan yde, om at yde til samfundet. Solidaritet opstår hvor begge parter er solidariske. Selvfølgelig er der mennesker, uanset hvor de er fra, som er syge og behøver hjælp. Det er her vores velfærdssamfund kommer ind.

Derfor er det utænkeligt, at man vil kunne spare 77 milliarder på det offentlige, som Nye Borgerlige foreslår med formanden Pernille Vermund. Selv har hun fået 3 børn og modtaget barselspenge og børnepenge. Hun har drevet flere små firmaer med alle de fradrag, der er mulige (de er nu lukkede) og et IS (Interessantselskab 2011-2015) med sin tidligere arkitektmand, som også er lukket. Hun har igen stiftet et enmandsfirma. Hvordan hun kan drive dette firma uden at arbejde som arkitekt, er en gåde.

Så når Pernille Vermund kræver selvforsørgelse, af især indvandrere, må vi kræve det samme af hende. Vi kan selvfølgelig ikke smide hende ud, for hun er født i Danmark, det kan hun heller ikke med andre, der er født i Danmark, derfor er hele hendes indvander og økonomisk politik fatamorgana. Her kommer vi så til at betale hendes løn og hun kan fortsætte fra højeste sted med at splitte landet ad, sammen med ligesindede.

Young-suk No, ingemaje lange, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse.
Interessentskab I/S/, Interessentselskab I/S staves med e ikke a.
Interessentskab
De fleste ved hvad en enkeltmandsvirksomhed er – en virksomhed med én ejer, der hæfter personligt med hele sin formue. Et I/S, hvis fulde navn er et interessentskab, er at betegne som et enkeltmandsfirma for 2 eller flere stiftere og ejere. Lighederne er mange og de eneste reelle forskelle er navnet samt de flere stiftere.

Henrik Brøndum

@Jan Weber Fritsbøger

Forskellen på højrefløjen og venstrefløjen er meget mere enkel og rent sproglig. På højrefløjen hedder vinderne kapitalister - på venstrefløjen hedder de kadrer. Resten er det samme.

Charlotte Svensgaard

Pres avler vel -og det var terror angrebet i NZ vel i dag et modbydeligt bevis på - modtryk.
Og den "udelukkelse" som nogle føler i det segment kan jo have en hel del at gøre at man har valgt i den ældre generation at semi isolere sig med henvisning til religion og kultur? Med andre ord, at almen borger har fået en opfattelse af at man intet ønsker at have at gåre med landets oprindelige indbyggere og reaktionen derfor er at de ikke vil lege med "os" eller acceptere vores lands vilkår. Man kan ikke først spytte på legepladsen, og forhåne den og de "børn som benytter den, for derefter at klage over at de andre ikke gider at lege med en. Eller kræve at der kun må leges efter ens egne selv opfunde religiøse regler som i øvrigt er en af de væsentlige årsager (Jo, religiøs intolerance og undertrykkelse medfører økonomiske og politiske problemer!) til at man søgte andre lege pladser end den man var opvokset i! For derefter at fortælle ens egne børn at det er legepladsen og de andre børn som bruger den at de er "kartofler", "ludere", "vantro", "racister" og lade deres børn bære den videre?
Gør alle det? Nej, men min erfaringen fortæller mig nu desværre ikke desto mindre at der er et generelt problem her - og det er ikke dansk eksklusion, men selv valgt isolation og forhånelse af det samfund man nu engang befinder sig i.

Eva Schwanenflügel

"For eksempel har de, der støtter vold og tiltrækkes af ekstreme miljøer, ofte det tilfælles, at de har en dogmatisk tankegang, forklarer han."

Det må også være den logiske forklaring på, at visse ekstreme venstrefløjsere pludselig befinder sig langt til højre for Djengis Khan efter en årrække.
Dogmerne er de samme, men forklaringerne på al landsens ulykker flytter sig.

Når man inde i sit hovede kan retfærdiggøre, at uskyldige mennesker skal dø for en 'større sag', har man forladt den humanistiske sfære og begivet sig ind i totalitarismen.
Om det er politik eller religion der driver værket, er ét fedt.

Men det er vigtigt, at vi ikke tillader de forskellige ismer at dele og herske ved hadets demagogi.
Sådan som vores samfund har udviklet sig i de seneste årtier, er det ikke så mærkværdigt at kløfterne i mellemmenneskelig forstand bliver uoverskueligt dybe.
Og at ekstremismen derfor vokser.

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

ting slår om i deres modsætning ved modgang, det er en velkendt mekanisme.
Det interessante her er, at der så tydeligt er tale om en umådelig kraftig reaktion på ikke at kunne udøve det grundlæggende menneskelige træk, der er generøsitet.

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, for de love, der vedtages i parlamenter - inkl vores - bygger på det, der er nedarvet som 'Guds love'.

"Nej, Nils Bøjden, for de love, der vedtages i parlamenter - inkl vores - bygger på det, der er nedarvet som ’Guds love’."

Heldigvis ikke. Hvis de endelig er bygget på noget andet er det Hamurabis koncept om loven der gælder for alle.

Steffen Gliese

Selvfølgelig gælder loven for alle, men den er modelleret efter den moral, der er gældende her i landet, og som har i sin rod i evangelisk teologi - sådan som den har udviklet sig over århundrederne.

Niels Duus Nielsen

Niels Bøjden, Hamurabi havde faktisk sin autoritet fra Solguden - det var først da grækerne begyndte at tænke over tingene, at de isolerede "alle loves lov" - altså loven, der siger, at love skal overholdes og overholdes af alle - som et produkt af fornuften. Men det gik i glemmebogen igen, så i et par tusind år var europæisk lov autoriseret af guderne, og vi skal helt frem til Oplysningstiden, før vi igen begyndte at se love som noget, der er smart at have og efterfølge, mere end noget, guderne ville straffe os for at overtræde.