Læsetid: 5 min.

Økonomer: 6 mia. er ikke nok. Sundhedsvæsenet forringes, medmindre politikerne finder flere penge

Regeringen har med sin sundhedsreform langt fra fundet nok penge til at dække de kommende års pres på sundhedsvæsenet fra et stigende antal børn og ældre, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomer bakker op: Sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke politikerne finder flere penge
Regeringen har afsat seks mia. kr. til mere sundhed, men på grund af de kommende års demografiske udvikling, hvor vi får flere børn og langt flere ældre, vil sundhedsvæsenet trods milliarderne blive forringet, hvis regeringen ikke finder flere penge, siger sundhedsøkonomer.

Regeringen har afsat seks mia. kr. til mere sundhed, men på grund af de kommende års demografiske udvikling, hvor vi får flere børn og langt flere ældre, vil sundhedsvæsenet trods milliarderne blive forringet, hvis regeringen ikke finder flere penge, siger sundhedsøkonomer.

Tor Birk Trads

12. marts 2019

Usikkerhed om økonomien i regeringens sundhedsreform har været stor fra dag ét. Allerede ved lanceringen kaldte eksperter det uklart, hvor de seks mia. kr. til at opbygge flere sundhedstilbud tættere på borgerne skulle komme fra.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nu, at reformen reelt set ikke tilfører nye penge til sundhedsvæsenet. De kommende års demografiske udvikling, hvor vi får flere børn og langt flere ældre, vil derfor betyde, at sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis regeringen ikke finder flere penge. Det vurderer sundhedsøkonomer.

Ifølge et svar fra Finansministeriet vil den demografiske udvikling kræve 12,5 mia. kr. mere alene til flere ansatte, mere medicin og flere ydelser i sundhedsvæsenet i 2025. Med reformens glade budskab om seks mia. kr. mere til sundhed de kommende år kunne det lyde, som om regeringen dermed kommer et godt stykke af vejen.

Men regnestykket holder ikke, mener professor i sundhedsøkonomi og -politik på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen.

»Regeringen har troet, at slagnummeret med de seks mia. kr. til sundhed ville lukke munden på folk i sundhedsdebatten, men reelt set er der ikke tale om særligt mange ekstra penge, så i forhold til den demografiske udvikling forslår det som en skrædder i helvede.«

Halvdelen af de seks mia. kr. skal nemlig gå til byggeri af 21 nye sundhedshuse, og dermed er der tre mia. kr. tilbage til mere sundhed, som skal fordeles ud over seks år.

Størstedelen af pengene til styrkelse af det nære sundhedsvæsen kommer fra besparelser ved at nedlægge regionsrådene og flytte opgaver. Og det er højst usikkert, om der kan spares 400 mio. kr. om året på den konto, mener cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted.

»Vi ser de penge som fugle på taget. Ud over det er der 200-300 mio. kr. tilbage til sundhed om året, som allerede var afsat på finansloven. Derfor er der reelt set ikke givet flere penge til at håndtere den demografiske udfordring med reformen,« siger Erik Bjørsted.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er enig i, at det er urealistisk at tro, at der kan spares så mange penge på regionsråd og opgaveflytning. Langt størstedelen af de administrative besparelser sker nemlig ved, at stat og kommuner overtager ansvaret for opgaver som f.eks. kollektiv trafik og specialskoler.

»Men kommuner og stat vil jo også have administration ved opgavevaretagelsen, så det er ikke nødvendigvis billigere,« siger Jes Søgaard og påpeger, at flere af tiltagene i reformen i øvrigt vil koste endnu flere penge, f.eks. de øgede patientrettigheder samt ret til to dages indlæggelse for førstegangsfødende.

Markedsføring 

De tre mia. kr. i regeringens Nærhedsfond øger altså ikke sundhedsvæsenets budget væsentligt. Det bekræftes af et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Sundheds- og Ældreudvalget, hvor der står, at Nærhedsfonden ikke påvirker rammerne for det samlede offentlige forbrug frem mod 2025.

Det betyder ifølge Erik Bjørsted, at regeringen med sundhedsreformen laver omprioriteringer af midlerne i stedet for at bruge flere penge.

Problemet er, at regeringen har forsøgt at få det til at se ud, som om de nu virkelig poster mange penge i sundhed, forklarer Kjeld Møller Pedersen:

»Regeringen har markedsført de seks mia. kr. som en gave til sundhedsvæsenet, der vil kunne løse fremtidens demografiske udfordring. Men de har ikke fået bisætningen med om, at det vil kræve, at der bliver tilført langt flere penge hen ad vejen.«

Det øgede antal børn og ældre gør ifølge de økonomiske fremskrivninger, at det er nødvendigt at øge sundhedsudgifterne med langt mere end de sidste fire-fem år, påpeger Kjeld Møller Pedersen:

»Hvis ikke der kommer flere investeringer løbende, vil sundhedsvæsenet begynde at være nødlidende, og det vil blive svært at få tingene til at hænge sammen.«

Jes Søgaard mener også, at sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke der tilføres langt flere penge, end sundhedsreformen lægger op til. Selv hvis regeringen skulle lykkes med at rykke 500.000 ambulante behandlinger og 40.000 indlæggelser til de nye sundhedshuse og praktiserende læger, så mangler der stadig mange milliarder, hvis det demografiske udgiftspres skal imødekommes, påpeger Jes Søgaard.

»Hvis sundhedsvæsenet ikke skal spise endnu mere af de andre velfærdsområder, så bliver politikerne nødt til enten at lade skatterne stige, indføre mere brugerbetaling eller prioritere skarpere. Derfor er regeringen heller ikke parat til at undersøge de økonomiske præmisser for at løse udfordringerne med det demografiske pres særligt indgående lige nu,« siger Jes Søgaard.

Kjeld Møller Pedersen mener, det er tvivlsomt, om sundhedsreformens udflytning af behandlinger kan være med til at løse problemet med et stigende antal patienter de kommende år.

»Det er klart, at de tre mia. kr. ikke løser det demografiske problem, så det mangler vi at tage stilling til. Men det er noget sludder, at hvis vi laver nye sundhedsfællesskaber og sundhedshuse, så løser vi det problem, for det stigende antal ældre skal jo stadig have behandling. Og selv om man rykker det fra sygehuset til den praktiserende læge, som er billigere, så redder det jo ikke dagen, fordi man reelt set ikke ved, om det kan lade sig gøre,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener det er en misforståelse at tro, at de seks mia. kr. i sundhedsreformen er det eneste, der vil blive afsat til sundhedsvæsenet.

»De 6 mia. kr., vi har afsat med sundhedsreformen, er et ekstraordinært løft og har altså ikke noget at gøre med, hvad der skal bruges til at drifte sundhedsvæsenet de kommende år, hvor man samtidig tager hånd om den demografiske udvikling,« skriver hun i et mailsvar til Information.

Regeringen vil komme til at løfte endnu mere i de kommende år, skriver Ellen Trane Nørby: »Det skal der ikke være nogen tvivl om.«

Hun tilføjer, at regeringen med reformudspillet Flere hænder og mere arbejdsglæde har taget initiativ til at uddanne 2000 ekstra sygeplejersker og 160 ekstra almen praktiserende læger.

»Disse initiativer skal også være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen og skabe bedre rammer – både for patienter og for medarbejdere,« skriver sundhedsministeren.

Alternativet forlod sent tirsdag forhandlingerne om sundhedsreformen ifølge ritzau på grund af usikker økonomi, for lidt demokrati og for meget hastværk. Regeringen fortsætter forhandlingerne med Dansk Folkeparti.

Statsminister Lars Løkkes sundhedsreform fremstår som en udslukt patient, der er ved at krepere allerede her under forberedelserne til operationen. Heller ikke de småjusteringer, som er blevet fremlagt i denne uge, har gjort livs- og overlevelseschancerne meget større
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Frede Jørgensen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alt tyder da også på, at hele denne lovgivnings-manøvre kun har til hensigt at motivere endnu flere borgere til at tegne en privat sygeforsikring.. Det skæpper i kassen hos de politikere, der har reddet sig friaktier i disse forsikringsselskaber og privat-hospitaler. Og samtidig giver besparelserne bedre mulighed for skattelettelser til den bedrestillede middelklasse og de super-rige.

Eva Schwanenflügel, Jesper Sano Højdal, Steen K Petersen, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar