Det var »en klar fejlvurdering fra Udlændingestyrelsens side«, at en omstridt mail i sagen om integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af asylpar ikke blev udleveret til Ombudsmanden. Og det var ligeledes »en klar fejlvurdering fra Udlændinge- og Integrationsministeriets side«, at ministeriet »har givet udtryk for at være enig i Udlændingestyrelsens vurdering.«
Sådan lyder konklusionen fra Ombudsmanden i en ny udtalelse i sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.
Ifølge professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet er der tale om »en klar løftet pegefinger eller et gult kort«.
»Det er Ombudsmanden ikke tilfreds med. Det er et lidt afdæmpet juridisk udtryk, som dækker over en klar markering fra Ombudsmandens side,« konstaterer professoren.
Ombudsmanden konkluderer desuden, at mailen underbygger hans konklusion fra hans redegørelse fra marts 2017, nemlig at Inger Støjbergs instruks – udover efter sit indhold at være ulovlig – »medførte en betydelig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser i de konkrete sager«, og at ministeriets fremgangsmåde i sagen samlet set havde været »meget risikabel i forhold til ministeriets grundlæggende pligt til sikring af lovlig administration på området.«
Omdrejningspunktet for Ombudsmandens udtalelser er en tidligere hemmeligholdt mail, som Information afslørede eksistensen af i begyndelsen af februar. Mailen var afsendt af den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, den 10. februar 2016, få timer inden Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendt en instruks til Udlændingestyrelsen om adskillelse af asylpar. Denne instruks blev senere beskrevet som »ulovlig« af ombudsmanden, fordi den foreskrev en undtagelsesfri adskillelse af asylpar, hvor den ene par var under 18, selv om blandt andet FN’s Børnekonvention i nogle tilfælde kunne forhindre adskillelse af parrene.
Henrik Grunnets mail var sendt som et svar til en pressemedarbejder i Udlændingestyrelsen, der orienterede ham om, at ministeriet kort efter ville annoncere, at »ingen mindreårige under 18 må bo sammen med deres ægtefælle.« Dertil svarede styrelsesdirektøren ved at henvise til et såkaldt koncerndirektionsmøde, som han havde været til få timer forinden i Udlændinge- og Integrationsministeriet: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«
Denne beskrivelse af mødet har vakt opsigt, fordi integrationsminister Inger Støjberg har fastholdt, at styrelsesdirektøren ved netop dette møde blev orienteret om, at der på trods af instruksens ordlyd kunne være undtagelser fra hovedreglen om at adskille asylparrene. Som Ombudsmanden tidligere har konstateret, er det en påstand, som der ikke findes skriftlig dokumentation for.
Ved et samråd i Folketinget afviste Inger Støjberg fredag i sidste uge, at mailen fra Henrik Grunnet var relevant for Ombudsmanden: »Jeg kan bare gentage mig selv og sige, at emailen set fra min stol hverken lægger noget til eller trækker noget fra i forhold til de oplysninger, som Ombudsmanden har afgivet sin redegørelse på baggrund af, og at sagen er, at det er, som det er, hverken mere eller mindre.«
Men den vurdering er Ombudsmanden altså ikke enig i.
Han skriver desuden, at han mener, mailen fra Henrik Grunnet umiddelbart kan forstås på to måder: Enten skriver den daværende direktør for udlændingestyrelsen, at Inger Støjberg på koncerndirektionsmødet om formiddagen havde givet udtryk for, at der skulle ske adskillelse af unge asylpar, uanset om dette måtte være i strid med FN’s Børnekonvention. Eller også kan mailen forstås sådan, at ministeren på mødet gav udtryk for sin politiske holdning til problemstillingen, men uden at der heri lå, at der skulle ske adskillelse af par i tilfælde, hvor det ville være konventionsstridigt.
»På det foreliggende grundlag« kan Ombudsmanden ikke fastlægge, hvilken af de to fortolkninger, der er den korrekte. Og eftersom Udlændinge- og Integrationsministeriet i sit svar til Ombudsmanden har fastholdt, ar der fandt en mundtlig tilkendegivelse sted på formiddagsmødet – og det er udtalelser, som er afgivet efter ansvar for ombudsmandsloven – så ser Ombudsmanden »samlet set« ikke anledning til at foretage sig mere.
Det undrer for så vidt ikke professor Michael Gøtze, at Ombudsmanden ikke finder anledning til at foretage sig yderligere.
»I og med at ministeriet fastholder deres tidligere udtalelse om, at der blev givet en mundtlig tilkendegivelse til styrelsens direktør, og at det er sagt under ansvar over for ombudsmandsloven, så er mailen fra Henrik Grunnet ikke i sig selv nok til at rykke ved den forklaring, selv om det er en melding fra en helt central aktør. Personligt synes jeg ikke, at den kan misforstås, men Ombudsmanden sender et signal her: Han må tro på det, der bliver sagt under ansvar over for lovgivningen.«
I Ombudsmandens udtalelse betoner han, at ministeriets udtalelser er »afgivet under ansvar« efter bestemmelsen i ombudsmandsloven.
»Det er en usædvanlig reminder fra Ombudsmanden om, at man skal sige sandheden. Det er en udtalelse, der kun bruges i helt specielle situationer. Det er normalt noget, som alle ved, at man skal sige sandheden til Ombudsmanden, så det er meget usædvanligt, at det er taget med her,« siger Michael Gøtze.
Artiklen er opdateret kl. 13.39 med udtalelser fra professor Michael Gøtze og citater af Inger Støjberg fra fredagens samråd i Folketinget.
Man må jo spørge sig om, hvad det egentlig er for en flok aldeles ukompetente ansatte, som skatteborgerne betale løn til, når de er så svagt fungerende, at de end ikke fatter, at Folketingets Ombudsmandsinstitution selvfølgelig skal have adgang til det, der foregå i et ministerium.
Hvordan vil disse useriøse ansatte ellers mene, at denne Ombudsmandsinstitutionen skal kunne kontrollere, hvad der foregår i dette ministeriet.
- Spørgsmålet må herefter være; om der er meget af dens slags i dette ministerium?
"...så ser ombudsmanden »samlet set« ikke anledning til at foretage sig mere."
Hvad for noget? Det kan da ikke være rigtigt???
Hva' er lovgivningen noget, der skal overholdes? Det var da underli'! Vi plejer da at lave vore egne love, hvis ikke, så haster vi dem igennem Folketinget, og så må andre rydde op.
Jeg er bange for, at denne lemfældighed i forhold til lovgivningen er et generelt problem for Lars Uløkke og den øvrige såkaldte regering.
Så længe, der ikke kan skabes flertal til at irettesætte regeringen, så længe fortsætter dette roderi.
Lars Uløkke sidder i mudder, men hvis taburetten vælter, så vil han blot se efter, om taburetten stadig hænger fast.
Man skal forstå Ombudsmands-institutionen og de vilkår der er givet for dens virke.
Ombudsmanden skal tilse, som en neutral person, at Folketinget, ministerierne og andre offentlige områder, handler i overenstemmelse med gældende lovgivning og i ørigt på en ikke kritisabel måde.
Folketingets Ombudsmand skal gennemgå og påse det der foregår og komme med sin eventuelle kritik og bemærkninger, som så offentliggøres. Der er med vilje ikke tillagt Folketingets Ombudsmand andre beføjelser, end at undersøge, vurdere og fremkomme med sin eventuelle kritik. Det er gjort her og hvis der ikke kommer nye oplysninger frem i sagen, så har han korrekt sluttet sit vigtige arbejde. Denne kritik er jo en genoptagelse/forlængelse af hans tidligere akvorlige kritik af adskillelsen af lovformelig indgåede ægteskaber i det land, hvorfra disse mennesker kom og det skal naturligvis respekteres jfr. EMRK.
Denne, Folketingets Ombudsmands, begrænsning er både klar og fornuftig. Den giver frie hænder og giver ikke de områder, som ligger under arbejdsområdet, mulighed for at kritisere eller forfølge kritikken. Til gengæld har Folketingets et meget stærkt "Trumfkort" idet hvis hans kritik ikke medføre handling i en ændret adfærd, så kan og må han nedlægger sut hverv. Da Folketinget netop har ansat ham fil at udføre denne kontrolvirksomhed, kan man ikke fyre ham for at gøre sit arbejde ordentligt og velovervejet.
Den handling som så mangler er, at den eller de indstanser, som har magten til at reflekterer på kritikken. Tidligere. direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet, som i dag sidder i Statsforvaltningen for Hovedstaden, godt gemt væk for offentligheden og så ministeren Inger Støjberg (V) og nu også "Statsminister kandidat", De burde selv forstå dette "vink med en vognstang" eller "Sangen fra de varme lande!" og det må få Venstres bagland og de Folketings kandidater op af stolene. En manglende kontant afregning, for en forseelse, der er langt værre end "Ninn Hansen sagen" vil for en meget stor del af vælgerkorpset i Danmark til at tænke sig rigtigt godt om før De sætte deres X på stemmesedlen. "Glemmer De, så husker vi det ord for ord", Den sang og melodi må nu køre i kandidaternes indre øre og pressen og vi andre vil afkræve svar på en manglende eller helt forkert handling. "Politikerleden" har med denne sindsyge sag fået ekstra vind i sejlene.
Torben Wilken mandatar
Nogen, der kan forklare mig, hvorfor hr. Grunnert ikke bliver bedt (af nogen, evt. af Ombudsmanden), om selv at fortolke sin egen mail for at skabe klarhed omkring den?
Og hvorfor ikke andre, der modtog den mundtlige underretning af IS ikke bliver spurgt ad?
Det er jo meget fint at minde en minister om sit ansvar for FT, men hvis der ikke gøres nogen (videre) indsats er det jo nok en lille smule blåøjet, at tænke, ministeren nødvendigvis efterkom sine forpligtelser, for det skal hun jo, mens alle er klar over, at der bliver løjet, så stærkt en hest kan rende!
"Everybody knows"
Alle ved, at Støjberg og dermed også embedsmændende i hendes ministerium lyver for at redde egen røv. Alle - lige fra Martin Henriksen til Ombudsmanden til Maren i Kæret.
Dermed kan vi konkludere, at vi har en systemfejl i vores måde at styre landet på. VI kan hverken stole på politikerne eller embedsmændene i en sag som denne.
Trist nok er den eneste måde at forhindre denne slags sager vel, at kræve samtlige møder i ministerierne -lige fra de trivielle til de yderst vigtige - optaget på video eller lyd. Og hvor det er automatisk fyringsgrund for embedsmændene at deltage i et møde, der efterfølgende ikke kan audio-dokumenteres.
Et sådant forslag må vel være sød musik hos de mange politikere, der i tide og utide hævder, at "hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget imod overvågning".
Eller det er måske kun for "almindelige" mennesker, det gælder?
Kære Esben Lykke
De skriver :""Everybody knows"", så må jeg klart melde ud, at jeg ikke tilhører denne gruppe ""Everybody knows"!"
Jeg er ellers tæt på både Folketingets Ombudsmand, som jeg ofte anvender til aflæring af forhold der trænger til et "særligt Øje".
Henrik Grunnet har jeg et årelangt kendskab til, idet jeg som mandatar for dansk-udenlandske ægtepar professionelt har min gang i Udlændingestyrelsen (US)indtil han blev taget i at lyve og blev flyttet til Statsforvaltningen. (Han er statsembedsmand og kan derfor ikke fyres umiddelbart, kun forflyttes. Mange medarbejdere i US var glade for den løsning.
Tidligere blev sådanne statsansatte personer flyttet til Øst Grønland, et sted hvor der dengang kun var ringe kontakt med omverdenen og kun een mulighed, nemlig "Lyngby Radio" som dengang kun havde meget dårlige radioforbindelse. Denne mulighed eksisterer ikke mere.
Samme Henrik Grunnet er nu trukket ud af "Muleposen" op på vej ud i rampelyset igen. Hvad han skal bedrive, er for mig noget uklart dags dato. En ting er sikkert, Sangen "Glemmer Du-, så husker jeg det ord for ord!" spiller igen i vores øre.
Torben Wilken, mandatar