Læsetid: 6 min.

Presset på de danske sygehuses børneafdelinger vokser

Antallet af små børn vokser, og det presser landets børneafdelinger på tid og plads. Hvis travlheden stiger yderligere, kan det gå ud over patientsikkerheden, lyder det fra flere børnelæger
Ela har ventet i flere timer sammen med sin mor i Børnemodtagelsen på Herlev Sygehus på grund af pladsmangel. 

Ela har ventet i flere timer sammen med sin mor i Børnemodtagelsen på Herlev Sygehus på grund af pladsmangel. 

20. marts 2019

Der er børn, der kan smitte hinanden, fordi de må sidde i timevis i venteværelset. Der er mangel på tid til at give ordentlig information til børn og forældre, og der er syge børn, som må sendes hjem i forældrenes varetægt, fordi der ikke er plads nok.

Sådan er hverdagen på de danske sygehuses børneafdelinger. 

Malene Boas, der er formand Dansk Pædiatrisk Selskab, og børnelæge på Herlev Hospital, forklarer, at især børneafdelingerne i Region Hovedstaden er pressede af et stigende antal børn. Men arbejdspresset går igen i hele landet, som en DR-dokumentar om sygehusene også viste mandag.

»Vi har så sindssygt travlt, at det risikerer at gå ud over vurderingen af det enkelte barn og dets familie. Mange af os må løbe så hurtigt, at der ikke er tid til at give den fornødne pleje, vi kan ikke observere børnene godt nok, give ordentlig information, og der er ofte lange ventetider, når man kommer med et sygt barn,« siger Malene Boas til Information.

Travlheden gør ofte forældrene bekymrede for, om deres barn får den rigtige behandling.

»Og der er god grund til bekymring. Vi har et sundhedsvæsen, der er ved at slide personalet ned, og vores sygehuse bygger i høj grad på engagement og velvillighed, men når man kører personalet så hårdt, så kan de ikke blive ved med at holde til det,« siger hun.

Et af de hospitaler, der er hårdt ramt af travlhed er Rigshospitalet, som af sparehensyn lukkede de fleste af sengepladserne til alment syge børn ned for et par år siden. Det betyder, at der i dag kun er to sengepladser til mere almindelige sygdomme blandt børn fra Nørrebro og Østerbro, der hører til på børne- og ungemodtagelsen her.

Lægerne må derfor ofte sende syge børn til andre hospitaler, hvis de har plads, eller sende dem hjem med besked til forældrene om, at de må komme igen, hvis tilstanden bliver forværret, forklarer børnelæge på Rigshospitalet Mikel Alberdi-Saugstrup:

»Så vi beder altså forældrene om at lege sygeplejersker natten over, fordi vi ikke har andre muligheder. Men det kan være svært at vurdere, om barnets tilstand forværres. Det er forældrene ikke uddannet til, så det kan gå hen og blive kritisk.«

Protester

Mikel Alberdi-Saugstrup har sammen med en række kollegaer taget initiativ til en underskriftsindsamling, under navnet #VoresVirkelighedJeresAnsvar, som er en protest over et sundhedsvæsen, der er ved at kollapse. Indtil videre har mere en 5.400 sundhedsfaglige ansatte skrevet under.

Børnelægen forklarer, at hverdagen især i modtagelsen betyder, at børnene risikerer at smitte hinanden, når de i timevis sidder og venter i små venteværelser sammen med andre syge børn. Sygeplejerskerne har derudover ofte ikke tid til at lave forhåndsvurderinger af barnets sygdomstilstand i rette tid.

»Når man udsætter vurderingen på grund af travlhed, så er det alvorligt, for det er jo netop et sikkerhedsnet, der er sat op for at fange de sygeste børn og behandle dem først,« siger han og tilføjer, at lægerne bliver nødt til at bryde reglerne om, hvor hurtigt et barn skal tilses.

Børnene bliver vurderet eller ’triageret’, som det hedder, i kategorierne grøn, gul, orange og rød. Grøn betyder, at barnet skal revurderes inden for tre timer, gul betyder, at det skal ses af en læge inden en time, orange inden 15 min og rød med det samme.

»Men ligegyldigt om det er rød eller grøn, så kan jeg ikke nå det inden for den ønskede tid. Hvis sygeplejerskerne siger, at den er helt gal, så kommer jeg med det samme, men oftest må jeg spørge, om det kan vente, og dermed overlader jeg ansvaret til sygeplejersken,« siger Mikel Alberdi-Saugstrup.

På Herlev Hospital er de også pressede af, at der ikke er nok sengepladser, men ifølge Malene Boas har de ikke været ude i at skulle udskrive børn, hvor det ikke er forsvarligt:

»Men vi sender tit nogen hjem, som kunne have fundet større tryghed i at blive et døgn mere.«

Bekymring i hverdagen

I Aarhus kan overlæge på Skejby Hospital Klaus Birkelund Johansen også melde om et stigende arbejdspres med flere patienter og opgaver. Travlheden er dog ikke gået ud over patientsikkerheden endnu.

»Men det er en bekymring i hverdagen. Og hvis vi bliver presset yderligere, kan vi komme derhen,« siger han.

Flere af børnelægerne peger på, at vagtlægesystemet 1813 i Hovedstaden også har en betydning for travlheden.

I resten af landet har de bevaret en vagtlægeordning, hvor det er alment praktiserende læger, der tilser børnene. Mens 1813-systemet i Region Hovedstaden betyder, at det er sygeplejersker eller læger uden særlig vagtlægeerfaring, der vurderer børnenes tilstand pr. telefon. Det betyder, at der bliver sendt flere børn på hospitalet, som ikke har behov for det, vurderer lægerne.

Men også i Aarhus har de i lang tid arbejdet med overbelægning, forklarer Klaus Birkelund Johansen, der dog ikke har sendt børn hjem, hvor der var risiko for, at sygdommen kunne udvikle sig.

»Men det er en forskel fra tidligere, hvor vi bedre kunne foretage det, der hedder trygheds- eller observationsindlæggelser. Der er vi nødt til i dag at være hårdere til at sende dem hjem,« siger overlægen på Skejby.

Peter Toftedal, der er overlæge på børneafdeling på Odense Universitetshospital og bestyrelsesmedlem i Dansk Pædiatrisk Selskab, kan også berette om øget travlhed og flere patienter. Han mener heller ikke, at det er gået ud over patientsikkerheden.

»Men det er en hårfin balance, og der skal ikke meget til, før travlheden går ud over både de svært syge indlagte, og dem der kommer ind i modtagelsen. Som læger er vi trænet i at prioritere, men når der er travlt, så kan det være på vippen til, at det vælter. Derfor skal der ikke mange flere patienter til, før det kan gå ud over patientsikkerheden,« siger Peter Toftedal.

Selv om Odense Universitetshospitals børneafdeling også har en udfordring med pladsen, så har det endnu ikke betydet, at der ikke er plads til at isolere børn, der kan smitte andre, eller at der må sendes børn hjem, som er for syge. Der, hvor det halter bagefter i dag, er, at der kan mangle tid til at give ordentlig information til børnene og deres forældre, f.eks. om bivirkninger ved medicin eller om tilbagefald efter sygdom, forklarer Peter Toftedal.

Stigende børnetal

Når børneafdelingerne flere steder i landet oplever et stigende pres, så skyldes det, at der er et stigende antal børn. Det demografiske pres, som det kaldes, forbindes primært med den voksende gruppe af ældre.

Men fra 2015 til i dag er antallet af nul-to-årige vokset med knap otte procent, og frem mod 2025 vil antallet af nul-to-årige ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning stige med 22,3 procent, forklarer professor i statskundskab på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.

»Hvis du sidder på en lokal børneafdeling med mange små børn, og budgetterne ikke er fulgt med det voksende antal børn, så får man altså travlt, og frem til 2025 får man rigtig, rigtig travlt,« siger Jørgen Goul Andersen.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R), kender godt til situationen på børneafdelingerne, som hun ser som en naturlig forlængelse af, at antallet af fødsler stiger, og at antallet af mere komplekse behandlinger af eksempelvis børn med hjertefejl også kræver mere af børnelægerne.

»Det stiller meget høje krav til børneafdelingerne, som har et miniudsnit af alle mulige sygdomme, som hver har sin speciallægetype, hvor den ene ikke kan erstatte den anden, og det gør det sværere med logistikken,« siger Karin Friis Bach.

Efter ti år med effektivisering på to procent om året, og en efterfølgende periode med lidt for få midler til at få det til at løbe rundt, er der ikke meget at tage af på hospitalerne, mener regionspolitikeren.

»Der er behov for flere ressourcer til det stigende antal patienter og de stigende forventninger til mere komplekse behandlinger. Det kæmper vi for,« siger Karin Friis Bach.

Malene Boas, der er formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab er enig i, at den eneste løsning er flere ressourcer:

»Det er en kliche – men det er et meget påtrængende problem, som ikke løses med den kommende sundhedsreform. Reformen rykker flere behandlinger ud lokalt, men det hjælper ikke hverken de akut syge børn eller dem med mere specialiserede sygdomme.«

Regeringen forhandler netop i disse dage og uger sundhedsreformen, men heller ikke Karin Friis Bach kan se, at den hjælper på problemet, da pengene i reformen primært går til byggeri af nye sundhedshuse og mere behandling hos egen læge og i kommunerne: 

»Men hvis kommunerne opruster med flere sundhedsplejersker, så kan det måske betyde, at lidt færre børn skal på hospitalet.«

Ela er kommet med moderen i Herlev Hospitals børnemodtagelse efter fire dage med opkast og diarré. Men på grund af pladsmangel kan den 20 måneder unge pige ikke isoleres, men må vente på gangen i flere timer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Palle Yndal-Olsen
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Børnene har ingen betydning, det der har betydning er, at Venstre kan få lukket sygehusene og få det hele på private hænder. Indtil da, vil sygehusene blive beskåret hårdt ligesom resten af vores infrastruktur - for det koster jo at give vennerne skattelettelser.

Egon Stich, Gert Romme, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er en uskik, at man i denne artikel roder to problemer godt og grundigt sammen. At man i Region Hovedstaden afskaffede lægevagt (hvor speciallæger i visitation (almen medicin) sorterer hvem der bør undersøges yderligere på hospital og hvem der kan gå hjem) er et selvstændigt problem. Nu sender man langt flere på hospitalet. Det betyder at lægerne på børneafdelingen har fået sorteringsopgaven ind på afdelingen, og det er de principielt set ikke uddannet til - al respekt. De er bedst til de syge og sorterede børn.
Det er en i særklasse torskedum beslutning, at man nedlagde lægevagten og indførte 1813 i Region Hovedstaden, men da politikere af princip ikke kan tage fejl, er det umuligt at rulle beslutningen baglæns. Og ingen myndigheder er uafhængige nok til at have magt til at tale politikerne imod. Beslutningen medførte irrelevant travlhed med børn, som aldrig skulle have været inden for hospitalets mure.
Det er klart, at når man så efterfølgende rejser landet rundt, så kan man få alle børneafdelinger til at sige at de også "har travlt", for det har de - men det er en relevant og demografisk betinget travlhed med syge børn, der er tale om, en travlhed, der kan kræve flere ressourcer. Den relevante travlhed har selvfølgelig også ramt Hovedstaden. Men Region Hovedstaden har i den grad vist hvordan man ødsler ressourcerne bort.
Region Hovedstadens dispositioner er formetlig også den vigtigste grund til, at politikerne i disse dage er ved at omkalfatre sundhedsvæsenet i en grad, der vil betyde års genopbygning, uden at vi aner om det bliver bedre. I hvert fald adresserer Løkkes sundhedsreform ikke de største problemer i sundhedsvæsenet, og økonomien er helt utilstrækkelig.
mvh
Anders Beich
Praktiserende læge
Fmd Dansk Selskab for Almen Medicin

Torben K L Jensen, Knud Jacobsen, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristian Rikard, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Samfundet Danmark genererer årligt et BNP på mere end 2.000 mia. DKK. Penge er der således nok af, det er fordelingen af pengene, der er problemet.

" Det betyder, at der bliver sendt flere børn på hospitalet, som ikke har behov for det, vurderer lægerne."
Måske er dette årsag til usikkerhed hos forældre, som så henvender sig med banale børnesvagheder til det store system, beliggende langt væk.
Det hele lugter af centralisering, store sygehuse, nedlægning af lokalsygehuse, pres på privat praksis - og længere afstande i bytrafikken og på landevejen.

Her er oplægget til sundhedsreformens arkitekter : Den påtænkte styrkelse af lægehuse, suppleret med børneklinikker ude i lokalområderne, i samarbejde med vagtlægeordningen.

En bestemmende faktor er jo, at udearbejdende skal ha`barnet passet fra dag to, fordi syge/utilpasse børn ikke må og kan passes af vuggestuen og børnehaven. Problemet flytter så bare :
"Børnelægen forklarer, at hverdagen især i modtagelsen betyder, at børnene risikerer at smitte hinanden, når de i timevis sidder og venter i små venteværelser sammen med andre syge børn."

At hovedstaden har særlige forhold og problemer, kan vel efterhånden ikke undre nogen.

Torben Ethelfeld

"Efter 10 år med effektivisering på to procent om året", står der i artiklen.

Det ville være befordrende for den offentlige debat, hvis den slags spindoktor sprog blev konfronteret af avisens journalister, både her og alle andre steder, hvor sproget bliver voldtaget af de folkevalgte.

I hele det offentlige har der været to procents nedskæringer, hvert år. Det hedder det, lige meget hvad de ellers prøver at kalde det. Og de skærer ned for at give skattelettelser til de rige.

At prøve og komme på andre forklaringer på problemerne i det offentlige, er at miste overblikket og gå regeringspartiernes ærinde.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Er dette ikke blot en naturlig konsekvens af den stigende vaccine modstand??

Man må jo forvente, at der bliver flere syge, når der vaccineres mindre.

Der er jo nogle vacciner, som rent fakisk virker, og som ikke udelukkende har bivirkninger!!