Radikale kræver ambitiøs klimamålsætning i 2030 for at støtte S-regering
Hvor meget skal Danmark forpligte sig på at reducere CO2-udledningerne i 2030?
Det spørgsmål kan skabe problemer for Mette Frederiksen, hvis hun vil gøre sig selv til statsminister efter det snarlige folketingsvalg. De Radikales Morten Østergaard sætter således nu et »ufravigeligt« klimakrav til S-formanden, hvis hans parti skal lægge mandater til en ny regering.
Den radikale leder peger på, at Mette Frederiksen i et interview med Information onsdag ikke ville svare på, hvad reduktionsmålet for Danmarks udledninger i 2030 skal være.
»Jeg tør ikke lægge mig fast på et konkret mål, men jeg vil gerne sige, at det for mig er afgørende, at klimapolitik ikke er ulighedsskabende,« sagde Mette Frederiksen.
Udtalelsen får Morten Østergaard til at kalde Socialdemokratiet og Venstre for »et ekko af hinanden«.
»Det overraskede mig meget. Jeg bruger sjældent det begreb, men lige på klimaområdet er det nødvendighedens politik. En ny regering skal sætte et forpligtende klimamål, og hvis ikke Mette Frederiksen vil det, så vil vi være imod, at hun danner regering,« siger De Radikales leder.
Som det er nu, følger Danmark EU’s overordnede mål om 40 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990, som er FN’s basisår. Europa-Parlamentet har forsøgt at hæve målet til 55 procent, mens alle oppositionspartier herhjemme har lagt sig et sted mellem 60 og 80 procent – undtagen Socialdemokratiet. De Radikale siger 60 procent.
– Er det en betingelse for, at De Radikale vil støtte Mette Frederiksen som statsminister, at hun forpligter sig til en CO2-reduktion på 60 procent i 2030?
»Det er et krav for os, at der bliver sat et ambitiøst mål i 2030. Vi siger, at det bør være mindst 60 procent.«
– Så er 60 procent et ultimativt krav?
»Nej, vi har ingen ultimative krav til et specifikt tal. Men det er et hårdt og ufravigeligt krav, at vi får en forpligtende klimamålsætning, som kan være styrende for det næste årtis klimapolitik. Vi skylder at kigge hinanden i øjnene og forpligte os, ikke kun frem mod 2045 eller 2050, men mod et mere kortsigtet mål.«
– Hvad er smertegrænsen så for dig?
»Det må vi se gennem den politiske forhandling, hvor der skal laves en aftale, hvis der er mulighed for et flertal. Og det kommer der enten en ny regering ud af, eller også må vi tage stilling til, hvad der er af andre muligheder.«
– Men hvis Mette Frederiksen holder sig til det nuværende mål på 40 procent i 2030, bliver det så ikke med radikal støtte?
»Nej, så er ambitionerne for lave. Vi skal have ambitioner, som giver os en realistisk chance for at nå nulemission ude i årene. Og vi har ikke tid til, at det grønne mod indfinder sig i Socialdemokratiet.«
»Det går ikke an at gøre som Lars Løkke og holde de store taler, men ikke lægge hånden på kogepladen. Derfor siger jeg nu helt klart for første gang, at det er et ufravigeligt krav, at der kommer en mere ambitiøs, forpligtende målsætning.«
SF: S kan rykkes langt
På rekordtid underskrev knap 67.000 danskere borgerforslaget om en bindende klimalov. Den foreslåede klimalov siger bl.a., at der skal sættes femårige delmål for de danske CO2-reduktioner, at kursen mod Parisaftalens mål om højst 1,5 graders opvarmning skal fastholdes, og at klimaet skal integreres i alle politikker.
Alle partier i oppositionen bakkede op om forslaget, som dog blev afvist af regeringen, men klimaloven siger ikke eksplicit, hvad Danmarks målsætning for 2030 konkret skal være.
Morten Østergaard får opbakning fra SF, som også vil have Socialdemokratiet til at hæve klimaambitionerne.
»Klimaet kommer til at blive helt centralt i forhold til vores støtte til en ny rød-grøn regering. Her er 60-procentsmålsætningen og en bindende klimalov hovedkrav, som vi forventer, at vi kan samle resten af de rød-grønne partier om,« siger Pia Olsen Dyhr.
Det er dog ikke et ultimativt krav, betoner partiformanden.
»Vi forventer sådan set, at Socialdemokratiet kan rykkes rigtig langt. Alternativet til Mette Frederiksen er dog Lars Løkke Rasmussen og hans fodslæbende bleggrønne politik,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hos Enhedslisten har politisk ordfører Pernille Skipper »svært ved at forestille sig en ny regering på Enhedslistens mandater uden en bindende klimalov med mere ambitiøse reduktionsmål«.
»Vi har med vores klimaplan vist, at en reduktion på 70 procent er mulig, så det vil vi selvfølgelig kæmpe for bliver målsætningen for en ny regering,« skriver Skipper i en besked til Information.
»Vi stiller ikke ultimative krav til forhandlingerne i forbindelse med regeringsdannelse. Men det vil stå højt på listen, og derfor har jeg svært ved at forestille mig, at der bliver dannet regering på vores mandater uden,« skriver hun endvidere.
Hos socialdemokratiet lyder svaret til de andre oppositionspartier, at de bør gå sammen om at vælte regeringen.
»Socialdemokratiet ønsker at styrke klimaindsatsen. Det gælder både herhjemme og i EU, og det vil vi rigtig gerne arbejde sammen med Folketingets partier om. Men det kræver, at danskerne vælger et nyt flertal. Og jeg vil derfor opfordre alle partier, der ønsker en stærkere klimaindsats til, at vi i fællesskab bruger kræfterne på, at danskerne vælger en ny regering,« skriver klimaordfører, Jens Joel, i en SMS.
Klimavalget
I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.
Seneste artikler
Lars Christian Lilleholt: »Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling«
3. april 2019Der skal skrues op for tempoet i den grønne omstilling, siger Lars Christian Lilleholt (V), der vil have EU’s reduktionsmål for 2030 hævet og vil bruge mange flere penge på området. Klimaministeren har dog ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen og fastholder, at der fortsat ikke findes løsninger i landbruget. Dette er sidste artikel i Informations serie om partiernes klimapolitikDansk Folkeparti vil investere meget mere i grøn forskning: »Vi ved ikke, hvad der virker endnu«
1. april 2019Det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, har ikke konkrete visioner for klimaområdet. Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter SkaarupSF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte
25. marts 2019»Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Varm luft fra de radikale, - de ved godt der er stor forskel på at kræve, og efterfølgende få det opfyldt.
Uanset hvad så er det godt for os alle, at klimadagsordenen rykker højere og højere op på agendaen.
Måske kunne vi for en gangs skyld adressere de virkelige problemer, istedet for fremmedfrygt og flere ulighedsreformer?
S skal ikke være statsministerparti for enhver pris. Især ikke hvis DF skal være marionetmestre.
Jeg er ikke sikker på, at S ønsker støtte fra de radikale, eller på nogen måde vil gøre sig afhængig af dem.
Noget må S da have lært siden de sad i regering sidst, de radikale ødelagde regeringen indadtil, og er ikke noget socialt parti, men ultraliberalt i deres økonomiske politik og menneskesyn.
Morten Østergaard kan godt lide at klatre op i træer.
Morten Østergaard: Fokus skal holdes på det, som vi vil og det som de partier, der er interesseret i en ægte grøn omstilling vil. Det er dem vi skal samarbejde med om denne sag.
Enhedslisten.
Alternativet.
SF.
Det Radikale Venstre.
Lad Fru Frederiksen om at finde sine egne ben og Socialdemokraterne ligeså. Det er deres sag ikke vores sag. Hvis Fru Frederiksen vil arbejde for De Forenede Danske Folkepartier ( S+DF ), så har jeg meget svært ved at se, at der kommer mange nye grønne initiativer ud af den konstellation. Det kan ikke lade sig gøre med den sorte partner DF. DF´s holdning er gennemsyret af, at vi skal gøre ingenting men vente på at Udlandet helst USA opfinder den dybe grønne tallerken for os. for det er jo billigere ikke. Fuldstændig som at købe ind i Fakta og Netto ugens billige tilbud på Klimafronten.
Mageligt ikke for det er også så helvedes besværligt hvis man som et parti skal beskæftige sig med noget så indviklet som klimaforandringer og nye produktionsformer.
Vi mangler kun en ting men tro mig det kommer. Når Danmark for alvor bliver ramt af klimaomkostningerne, fordi vi har handlet for sent, så står DF parat med ugens stålsatte argument.
Det er de ANDRES SKYLD det er de underudviklede og fattige afrikanske landes skyld det er flygtningenes og indvandrenes skyld at vi ikke havde penge til at gøre noget ved klimaet rettidigt.
Nej ansvar her i landet for klima og grøn omstilling - det eksisterer ikke for DF og deres vælgere.
Som det er nu, udbyder de politiske partier deres forslag til borgerne, om hvilke politik de vil føre. Og så kan borgerne jo overveje, om disse udbydere er troværdige, inden de sætter deres kryds.
Hvorfor gå borgerne ikke sammen - f.eks. på nettet, og opstiller ultimative krav til politikerne. Og - så og sige - laver en "kontrakt" med de politiske partier, der angiver at ville leve op til kravene.
Hvis de fleste borgere har samme mening, opnår deres meninger overvejende majoritet i parlamentet, og så er det svært for det valgte politiske parti, at påstå, der ikke var flertal for at gennemføre politikken.
Som alle ved, betyder ultimative krav.altså, at "kontrakten" skal overholdes. Og hvis ikke - bør man lægge parter på is frem til næste istid.
Medierne lyser nærmest grønt for tiden og du hører ikke en radioavis uden forudsigelser og ønsker.
Danmark skal være førende?? - I 2027-2030 og 2040 eller hvad der nu ligger for - i fremtiden.
Plakater, demonstrationer og 117 ideer kæmper om pladsen - hvad gør man så nu, helt konkret? Faktisk er det svært at få en idé om noget sammenhængende. Nåh, det er de andre, der skal gøre noget...
Det er urealistisk af Morten Østergård, at kræve at halvdelen af alt byggeri bliver opført i træ.
Heri skal der indregnes trækonstruktioners relativt korte holdbarhed, store krav til vedligeholdelse. Her skal vi se på efterfølgende.
Udplantning af skoven, pleje, kørsel til skoven, fældning af træer, transporten til savværket, opsavning og forædling af træprodukterne, transport fra savværket til forhandleren, transport fra forhandleren og derfra transporten til det aktuelle byggeri. Opsavning og tilpasning på stedet. Så skal vi tænke på brandsikkerhed og meget andet. CO2 bliver brugt i alle led fra skov til byggeplads til vedligeholdelse. Ved vedligeholdelse køres der nyt træ til stedet, hvor reparationen foregår og frakørsel og destruktion af det, der fjernes. Vi skal også huske på, at fastgørelse af trækonstruktioner kræver diverse søm og metalbeslag. De kræver også sin CO2 told.
Vi skal også huske på miljøhensyn ved at træ bliver i mange tilfælde imprægneret med kobbersulfater og andet godt (tidligere fosfater), som så siver ned i omgivende natur. Alle overflader skal efterfølgende vedligeholdes med jævne mellemrum med diverse sunde og usunde malertyper og olier. Mange træbaserede plader så som spånplader, mdf plader og et hav af andre plader indeholder limtyper, der i flere omgange har vist sig at være sunhedskadelige både for mennesker og miljø. Her skade indregnes opsætning og transportomkostninger af stilladser både til og fra. Alle førnævnte handlinger kræver CO2.
Danmark vil derudover på ingen måde kunne levere alt det træ, der skal til, for så meget træbyggeri, derfor bliver vi så blive nød til at køre eller sejle træet langvejs fra.
Højere bygninger bør ikke udføres i træ på grund af beboernes sikkerhed, konstruktive hensyn af forskellig slags og brandsikkerhed mm.
Så kære Morten Vestergaard. Det er et meget kompliceret regnestykke du omhandler.
Det er godt at ville sit land vel og træ er et godt materiale, men vi må se på helheden.
CO2 regnskabet er meget kompliceret og her kommer holdbarheden og vedligeholdelsesniveauet ligeledes ind
For eksempel er der mange, der holder på, at bambustræ er godt i gulve og meget andet. Her skal vi huske på, at bambus er et hurtigtvoksende træ. I mange lande fældes derfor eksisterende skove til at dyrke den hurtigtvoksende bambus. Den skal så transporteres langvejs fra og koster mange penge i CO2.
Det gør alle andre byggematerialer også.
Mange arkitekter slår sig op på at være grønne og mener, at de skal bruges fremfor andre. Mange af dem er bestemt ikke grønne. De laver bare en grøn promovering af dem selv.
Se bare på den nyeste konkurrence vundet i Ørestaden. Her er intet grønt, andet end græsset på tagene og træerne på deres 3D skildringer.
Rettelse.
Her skal indregnes opsætning og transportomkostninger af stilladser både til og fra.
Rettelse.
derfor bliver vi så nød til at køre eller sejle træet langvejs fra.
Det kræver en kolosal viden og indsigt i byggeret og et frugtbart samarbejde imellem mange aktører, for at bygge CO2 fornuftigt.
For det kræver nemlig også et stort energiforbrug at lave solceller og traditionel isolering så som glasuld og stenuld. Samtidigt forskes der i forskellige isoleringstyper, mange af dem kræver ekstrem sikkerhed vedrørende vand og fugt, andre kræver tilførelse af diverse brandhæmmende stoffer.
Nej ingenting er enkelt.
Det sidste jeg vil nævne er. Det eneste, der viser og hvad holder, er tiden og tid til at gøre tingene ordentligt. Det eneste der kan være med til at øge kvaliteten i byggeriet, er at have god tid til projektering og udførelse.
Det er yderst sjældent, at bygherrer/politikere giver den fornødne tid til byggeriet.
I offentlige og kommunale byggerier kunne Morten Østergård og andre politikere, der kerer sig om miljø og kvalitet give byggeriet den fornødne tid til at blive forberedt, projekteret og bygget.
Kan man ikke forbyde politikere evig og altid at benytte ordet "ambitiøs?"
Det er vist det pæneste udtryk for ideerne - urealistisk.
Desværre er det heller ikke første gang, vi hører forslag fra Morten Østergaard, som må siges at få en pæn del af den taletid der er til rådighed i medierne. Faktisk er det positivt, at disse ufravigelige krav kun kan betyde at vi ikke oplever de Radikale i en regering lige med det samme.
Nu er det Danmark og ikke Sverige/ Norge, vi bor i. Umiddelbart er det intet naturligt i at bygge træhuse her. Enkelte importerer et bjælkehus i samlesæt, hvilket også er et frisk pust i forhold til mursten og beton. Store glasflader og vindmøller gør indhug i den skrantende fuglebestand.
Måske er ideen forstret i et svensk fritidshus eller i toppen af et træ?
Jeg synes da det er fint, at han viser fru Frederiksen pegefingeren. Så har hun da noget styre efter.
Og jo mere vi får italesat klimaet, jo sværere bliver for blå blok at ignorere det ... eller lade fremtidens teknologi ordne det ... som de plejer at sige.
Dystert for den nedre del af befolkningen når når radigale har krav, de skal vel som i Vestagertiden betales af pensionister, arbejdsløse, syge og arbejdsløse, så de rige der rammes af evt overforbrugsafgiter friholdes for virkninger, en klækkelig topskatterabat og sænkninger af overførselsindkomster er sikkert fremtiden.
Klimaafgifter skal være meget målrettede for at virke, personlige ikke omsættelige rationer vil være nødvendige, feks flyafgifter rammer næppe ret hårdr i Tesla/whisky bæltet .
Jeg er noget skuffet over den ofte billige kritik af de Radikale. Radikale er og har altid været et af de få partier som har turdet arbejde på forslag, som ikke lefler for vælgerne. Den ærlighed sætter jeg stor pris på - selv om der er mange punkter, hvor jeg ikke er enig med partiet, og ikke stemmer på det.
Glemmer kritikerne at de radikale i forhold til partiets størrelse kan takkes nogle af de største miljøtiltag i nyere tid (Miljøminister Lone Dybkjær, som fik fjerne freonkølemidler - ozonhul, og Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen som var primus motor for starten på vindmølleudbygningen den grønne omstilling allerede fra 1988) - og det vel at mærke i tider, hvor viden og opbakning var minimal. Kan kun komme i tanke om én anden politiker/minister i samme kategori: Miljø- og energiminister Svend Auken - 6 år senere. Siden da er socialdemokratiets miljøprofil blevet noget mere udvandet.
Fedt med en politiker, der tør tænke højt - med høje tanker om hvor langt vi kan og bør nå... Ræk ud efter det..! Eller stå i lort til halsen med Venstres varme CO2 mættede luft...
Fleretages huse *skal* have brandmure mellem de enkelte dele på hver etage. Brandmurene skal være ført op over taget - se Bygningsreglementet.
De bærende konstruktioner bør være ubrændbare ( typisk beton) .
Derudover findes der metoder til brandimprægnering af træværk.
Endelig er der al mulig grund til at varetage, at den danske træproduktion ( også på Naturstyrelsens arealer ) bliver oplagret og tørret ( i 2 år inden opskæring ) i stedet for at blive brændt som flis.