Læsetid: 7 min.

De Radikales (nye) klimapolitik: Bygningers klimabelastning skal halveres i 2030

Med et nyt klimaudspil vil De Radikale have meget mere træbyggeri, afgifter på flyvninger og tre ekstra havvindmølleparker. »Hastværket er afgørende,« siger partilederen i dette sjette afsnit af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
Morten Østergaard på besøg hos det bæredygtige boligbyggeri Lensmarken i Faaborg-Midtfyn Kommune. De Radikale vil bl.a. halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri i 2030 ved at satse meget mere på træbyggeri.

Morten Østergaard på besøg hos det bæredygtige boligbyggeri Lensmarken i Faaborg-Midtfyn Kommune. De Radikale vil bl.a. halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri i 2030 ved at satse meget mere på træbyggeri.

Sophia Juliane Lydolph

18. marts 2019

Én efter én melder de sig. Store koncerner som Mærsk, Danish Crown, Arla og senest Landbrug & Fødevarer har afgivet løfter om at omstille deres produktion til at være klimaneutral i 2050.

Ifølge De Radikales Morten Østergaard er de eksempler på, at man ikke behøver frygte den grønne omstillings konsekvenser for konkurrenceevnen.

»Kig da på de konkurrenceudsatte erhverv. De ved, at de, der knækker koden, er garanteret en plads på verdensmarkedet fra nu og til evig tid,« siger partilederen.

Lørdag præsenterede De Radikale et nyt grønt klimaudspil, som særligt tager fat på energi- og bygningssektoren. Overordnet set ønsker partiet at skærpe Danmarks reduktionsmål for udledning af CO2 fra 40 procent til 60 procent i 2030.

I denne serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Denne gang om De Radikale.

Byggeri og energi: Flere vindmøller

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut regnes bygninger og deres energiforbrug at stå for hele 35 procent af de samlede danske udledninger. Alene produktionen af materialer til byggeriet står for omkring 10-15 procent af Danmarks CO2-udledning.

De Radikale vil halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri i 2030 ved at satse meget mere på byggeri i træ, som klimamæssigt har en dobbelteffekt: Træ er mindre klimabelastende end beton, og så kan det optage CO2. Særligt i Norge og Sverige er det udbredt med træbyggeri.

Partiet foreslår, at 50 procent af nyt lavt byggeri og 25 procent af nyt etagebyggeri i 2030 skal opføres i træ. For at vise vejen skal det offentlige tage teten med tre større byggeprojekter i træ. Morten Østergaard foreslår bl.a., at Lynetteholmen, den kommende ø i København, udelukkende bygges i træ.

»Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at vi når de ambitiøse mål. Men når vi bygger offentligt i træ, så er vi med til at skabe et marked, og så vil de andre komme med,« siger Morten Østergaard.

Hertil vil partiet sikre mere uddannelse i træbyggeri og afsætte 25 millioner kroner fordelt over fem år til forskning i træbyggeri. Desuden skal 40 procent af alt beton genanvendes, så det ikke, som oftest i dag, knuses og bruges til vejfyld. 

»Vi bliver nødt til at mindske cements klimapåvirkning, og det kræver, at vi øger standarderne for genanvendelse,« siger partilederen. 

Sophia Juliane Lydolph
De Radikale foreslår desuden, at installation af oliefyr forbydes fra 2020 og udfases i 2030, mens installation af individuelle naturgasfyr forbydes fra 2025. 

På energiområdet vil partiet opføre tre store havvindmølleparker mere, end det der allerede er aftalt i sidste sommers energiforlig. Her forpligtede et bredt flertal sig på at opføre tre parker frem mod 2030, men det er langt fra nok, mener Morten Østergaard.

De tre ekstra parker, som partilederen foreslår, skal give 3.000 MW fra vind frem mod 2030 oveni de 2.400 MW, som energiaftalen forpligter til. Det skal blandt andet sikre, at vores biler og siden hen fly kan tanke grønt.

»Og så er den kommercielle interesse i at sætte havvind op i den danske del af Nordsøen så stor, at der er et stærkt potentiale for, at vi kan eksportere grøn strøm,« siger partilederen.

Transport: Til lands og i luften

EU-luftfartens klimabelastning stiger, og globalt står flytrafik for fire til fem procent af klimabelastningen. Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien og Norge har allerede indført nationale passagerafgifter, mens Holland og Belgien vil have en fælles EU-afgift på flyrejserne. Den danske regering har afvist forslaget.

Men nu foreslår De Radikale en anden og mere uprøvet model: Alle fly, der letter fra Danmark, skal betale 250 kroner for hver ton CO2, flyet udleder. Uanset antal passagerer betaler selskabet for fuld CO2-udledning. Til gengæld kan det slippe billigere, hvis det med teknologi kan nedbringe brugen af brændstof.

»Det er noget andet end diskussionen om, hvorvidt vi skal beskatte folk så hårdt, at de holder op med at flyve. Vi tror ikke på, at færre mennesker vil flyve i fremtiden. Men vi skal beskatte flyenes forurening, og det her vil øge flyselskabernes incitamenter til at flyve mere grønt,« siger partilederen.

Halvdelen af provenuet, som partiet skønner vil være 300 mio. kroner årligt, skal bruges på skovrejsning, mens resten tilbageføres til flyselskaberne til grønne initiativer.

»Vi klimakompenserer på alles vegne ved at rejse skov for de penge, der kommer ind,« siger han.

– Hvis flyselskaberne bare sender regningen videre, bliver det så ikke de facto en passagerafgift?

»Vi sigter til, at flyindustrien bliver grøn. Dem, der handler, vil begunstiges af, at vi beskatter dem, der ikke er lige så offensive. Så ja, det vil formentligt kunne mærkes på billetprisen, men jeg mener, vi rammer en balance, hvor den store effekt er, at flyselskaberne nedbringer forureningen.«

CO2-afgiften vil ifølge partiet sætte skub i udviklingen af ’electrofuels’, elfly og bæredygtige brændstoffer. Målet er, at alle indenrigsflyvninger fra 2035 skal være bæredygtige, mens alle flyvninger ud af Danmark fra 2025 skal have iblandet mindst fem procent bæredygtige brændstoffer.

Når det kommer til bilismen, ønsker De Radikale én million elbiler i Danmark i 2030. Det kræver ifølge partiet en omlægning af bilbeskatningen og en tilbagerulning af »regeringens gentagne lempelser af registreringsafgiften«.

Morten Østergaard afviser, at det vil slå et stort hul i statskassen.

»Det er sangen med et uendeligt antal vers. Man er bare nødt til at sige, vi kan ikke undvære indtægter i den størrelsesorden. Og derfor siger vi, det bliver ikke afgiftsfrit at have bil, selv om de alle sammen er grønne, men i stedet for at beskatte folk på købstidspunktet vil vi se på, hvad det koster at eje og bruge den.«

Partiet vil presse på for at kunne forbyde fossile biler og hybridbiler, mens der også skal laves »et storskalaforsøg med roadpricing«, så det bliver muligt at indføre roadpricing i Danmark inden 2030.

Forbrug

Hver eneste dansker er blandt de mest CO2-udledende mennesker i verden. Særligt forbruget af kød, mejeriprodukter, byggematerialer, tøj og elektronik ligger højt, og forskerne er enige om, at vores forbrug er ude af kontrol.

– Morten Østergaard, hvordan sørger vi for, at udledningerne fra danskernes forbrug mindskes?

»Vores levestandard gør, at vi udleder mere end andre lande. Til gengæld tror jeg også, at vi er et af de mest klimabevidste folk, så det handler meget om at give folk bedre muligheder for at være energieffektive i deres eget liv. Vi skal understøtte den cirkulære økonomi og turde regulere os til, at vores produkter kan genanvendes i højere grad.«

Morten Østergaard fremhæver desuden afgift på plastikposer samt højere anvendelse af klimavenlige fødevarer i offentlige institutioner. Partiet har et mål om 90 procent økologi i børneinstitutioner og vil bl.a. genindføre en støtte på 30 mio. kroner til at uddanne køkkenpersonale i offentlige institutioner.

– Hvad med en forbrugerafgift i form af en CO2-beskatning på forskellige varer?

»Skal vi bestemme for folk noget mere? Den overvejelse skal man hele tiden gøre sig. Jeg støtter tankegangen om, at det er forureningen, vi beskatter. For at give den enkelte incitament til ikke at forurene og sælgeren incitament til at producere mere klimavenligt. Men det skal også kunne lade sig gøre i praksis. Og der er det nemmere f.eks. på flyområdet at vide, hvor meget der lastes.«

Landbrug: Smæk for skillingen

Landbruget står for op mod 30 procent af Danmarks samlede udledninger, kulstofstab og energiforbrug medregnet. Det skal nedbringes markant, mener De Radikale, som frem mod 2050 vil udtage en tredjedel af landbrugsjorden fra dyrkning og omdanne det til skov, natur og græs. De resterende to tredjedele af markerne skal være 100 procent giftfri.

Alene det næste årti vil partiet droppe dyrkningen på 230.000 hektar landbrugsjord svarende til fire gange Bornholms størrelse.

– Er der ikke en risiko for, at en så stor udtagning vil tage livet af landbruget eller flytte produktionen til udlandet?

»Nej, for samtidig vil vi investere i, at de resterende to tredjedele, som godt kan drives mere effektivt, gøres mere klimavenlige og giftfri. Vi kan opnå en effektivitet, hvor produktionen ikke svækkes.«

Planen for udtagning kræver en milliard kroner om året, som partiet vil finansiere gennem en omlægning af landbrugsstøtten. Og ambitionen er ikke at svække dansk fødevareproduktion, men at produktionen sker, hvor den er mest effektivt og klimavenlig. De landmænd, der vil producere giftfrit, skal hjælpes, og de landmænd, der har sårbare jorde, skal købes fri.

»Det giver grøn smæk for skillingen, hvis vi bruger landbrugsstøtten til det. Og ud fra et globalt klimasynspunkt, så skal vi øge produktiviteten på den resterende landbrugsjord,« siger Morten Østergaard.

De Radikale vil også indføre klimaregnskaber med loft over CO2-udledningerne på hver enkel landbrugsbedrift, som også Klimarådet og Økologisk Landsforening har foreslået. Modellen skal bl.a. skabe økonomiske incitamenter for landmanden til at minimere klimabelastningen.

Forskningsmæssigt vil partiet reservere en tredjedel af forskningsreserven – svarende til 400 mio. kroner om året – til nye og mere effektive dyrkningsmetoder i landbruget.

Morten Østergaard slår fast, at mange landmænd allerede kæmper »en brav klimakamp«. Det er fraværet af politisk handling, han kritiserer.

»Den mentale omstilling i landbruget går væsentligt hurtigere, end den gør på Christiansborg. Vi vil understøtte de kræfter, som tror på, at man kan producere klimavenligere fødevarer til os selv og resten af verden. De fortjener et politisk rygstød.«

»Regeringen mener ikke, der findes andre løsninger end at skyde dyrene,« siger partilederen med henvisning til klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) nylige udtalelse i Debatten på DR2.

»Og derfor er jeg også skuffet over, at Mette Frederiksen går rundt om den varme grød. Det holder ikke. Hastværket er afgørende.«

Sophia Juliane Lydolph

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

man kunne jo starte med at forlange, at alt nybyggeri skal være nul-energi, den teknologi findes og bruges, den skal bare bruges overalt, og så kunne man jo tage den landbrugsjord, der går til at fodre grise til kina-eksport og udlægge den som skov.

Svend Erik Sokkelund, Thomas Tanghus, Dina Hald og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Nybyggeriet er der kendt teknologi til at gøre energieffektivt. Det er værre med store dele af det 50 - 100 årige byggeri, der bestemt ikke viser imponerende energiregnskaber. En stor del er fredet eller bevaringsværdigt med kulturværdier, der ikke bare kan rives ned.