Regeringen har ikke beregnet de samlede klimakonsekvenser af infrastrukturplan til 112 milliarder kroner

Hvor meget vil Danmarks CO2-udledning stige med som følge af den omfattende infrastrukturplan, som regeringen og Dansk Folkeparti for nylig præsenterede?

Det spørgsmål er praktisk talt umuligt at få svar på, eftersom regeringen ikke har beregnet de samlede klimamæssige konsekvenser af aftalen.

Information har spurgt Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvorledes planen vil påvirke Danmarks udledning af CO2, når den er fuldt indfaset. Begge ministerier henviser til Transportministeriet, som i et skriftligt svar oplyser:

»Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke foretaget en samlet fremskrivning af transportsektorens udledninger ved gennemførelse af projekterne i aftalen om investeringsplan 2030.«

Men i forbindelse med så store beslutninger bør man inddrage konsekvenserne for CO2-udslippet i beslutningsgrundlaget, mener Niels Buus Kristensen, medlem af regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

»Man bør lave en samlet klimaberegning, inden man beslutter sig. Hvad er konsekvenserne, i forhold til hvor meget mere vi nu skal anstrenge os for at nå vores klimamålsætninger?« siger klimavismanden.

Med planen vil regeringen og Dansk Folkeparti optimere den danske infrastruktur frem mod 2030 og investere mere end 112 milliarder i 450 kilometer nye veje, udvidelser af motorveje, flere jernbanestrækninger og nye tunneler.

Niels Buus Kristensen vurderer, at planen vil føre til mere trafik og dermed også flere udledninger, så længe køretøjerne ikke er udslipsfri.

»I et større klimaperspektiv er det afgørende ikke, om vi investerer i infrastruktur. Det centrale er, hvor hurtigt vi får omstillet fra fossil til vedvarende energi. Kravet til reduktioner af klimagasudslippet er så markant, at det er det eneste, som for alvor batter for vejtransporten,« siger Niels Buus Kristensen.

I den grønne tænketank Concito er man enige i, at de klimamæssige konsekvenser bør vurderes, inden man laver politiske aftaler i den størrelsesorden.

»Det er meget ringe, at man ikke tager det alvorligt. Det er en stor investering, som vil påvirke trafikarbejdet på måder, som vi i dag ikke ved, fordi man ikke har vurderet det,« siger Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent med fokus på bæredygtig transport og mobilitet.

Han påpeger, at vi står over for en stor omstilling af hele bilparken og energiforsyningen til transporten, hvor elektrificering vil være en vigtig del. 

»Men det vil tage mange år, før det hele er omstillet til grøn transport. I mellemtiden vil de fossile biler udlede CO2 i atmosfæren. Og hvis man stimulerer øget transport, får man en periode med øget trafik og CO2, der akkumuleres i atmosfæren og spiser af vores CO2-budget,« siger Henrik Gudmundsson.

Også hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd er man uforstående over for den manglende konsekvensberegning:

»Det viser lidt om seriøsiteten af, hvor vigtig den grønne omstilling reelt er for regeringen,« siger energi- og transportmedarbejder Jeppe Juul.

Landstrafikmodellen

Netop transportsektoren er en stor knast i klimadebatten og udgør omkring 40 procent af Danmarks samlede udledninger. Omkring to tredjedele af energiforbruget og CO2-udledningerne kommer fra bilerne.

Og havde regeringen ønsket at udregne effekten af planen, skulle den ikke lede længe, for selv om infrastrukturplanen indeholder en lang række forskellige projekter, findes der allerede en model, som kan beregne de klimamæssige konsekvenser.

Den såkaldte Landstrafikmodel, udarbejdet af DTU Transport, er udviklet til at »forbedre beslutningsgrundlaget for planlægning og investeringer i trafiksystemet«.

»Den kan anvendes til at lave sådan nogle prognoser. Der vil være en udfordring i forhold til udviklingen af antal elbiler, men i princippet kan man godt implementere en række mål og regne baglæns,« forklarer professor Jeppe Rich fra DTU.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil ikke stille op til interview, men i et skriftligt svar anerkender han, at »det vil være teknisk muligt at foretage beregninger af projekterne i investeringsplanen«.

»Det vil dog være en meget tidskrævende opgave, som først og fremmest kræver, at de samlede, trafikale effekter af de besluttede projekter beregnes på ny i den såkaldte Landstrafikmodel,« skriver Ole Birk Olesen.

Henrik Gudmundsson fra Concito henviser dog til, at man har brugt mange millioner kroner på at finansiere den nationale transportmodel for at kunne vurdere infrastruktur- og trafikpolitik.

»Den burde man have brugt til at forsøge at belyse konsekvenserne,« siger han.

Transportministeriet skriver til Information, at selv om man ikke har beregnet de samlede klimakonsekvenser af planen, så indgår klima- og miljøpåvirkning af enkelte projekter i de samfundsøkonomiske analyser. Effekterne kan dog ikke bruges til at danne et helhedsbillede, oplyser ministeriet.

Det skyldes ifølge Henrik Gudmundsson fra Concito, at der med en stor plan kan være synergieffekter og modvirkende projekter, som påvirker klimaet enten positivt eller negativt.

»Man har brug for den samlede volumen over en tidshorisont. Det er ikke nok at lave planlægning på enkeltprojekter. Man skal lave en samlet vurdering,« siger han.

Transportministeriet oplyser desuden, at samfundet »entydigt« går mod en grønnere bilpark, hvor flere borgere vil benytte el-, brint- eller hybridbiler frem for biler, som kører på benzin eller diesel.

»Danskernes biltransport forventes derfor at blive mere klimavenlig,« skriver ministeriet.

CO2-udledningen vil dog stige, uanset hvordan man vender og drejer det, mener Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.

»Det kan ikke være anderledes. Det er ikke, fordi der ikke er positive ting i planen. Men når man øger tilgængeligheden for vejtrafik, når vi har så mange fossilbiler, som vi har, så kommer det til at betyde ekstra udledninger,« siger Jeppe Juul.

Eftersom der ikke er foretaget konkrete beregninger, er det svært at vurdere omfanget, men Niels Buus Kristensen vurderer, at det i store træk vil svare til den procentvise forøgelse af biltrafikken som følge af den samlede plan.

»Formentlig vil man med ret moderate virkemidler, der vil fremrykke bilparkens omstilling til elbiler, kunne opveje planens klimaeffekt. Med forbehold for, at beregningerne jo netop ikke er lavet, vil det højst blive nogle få procents merudslip, vil jeg gætte på,« siger Buus Kristensen.