Læsetid: 3 min.

Regeringens sundhedsreform giver milliarder til nærhed i sundhedsvæsenet, men centraliserer magten over pengene

Regeringen og Dansk Folkeparti har fundet knap ni mia. kr. til mere nærhed i sundhedsvæsenet. Ekspert og Danske Regioner stiller dog spørgsmål ved, om patienterne får mere nærhed for pengene – og til finansieringen af sundhedsreformen
Efter flere måneders forhandlinger kunne regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen og Dansk Folkeparti tirsdag formiddag præsentere en ny sundhedsaftale, hvor der afsættes ni milliarder kroner til at forbedre sundhedssystemet.

Efter flere måneders forhandlinger kunne regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen og Dansk Folkeparti tirsdag formiddag præsentere en ny sundhedsaftale, hvor der afsættes ni milliarder kroner til at forbedre sundhedssystemet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

27. marts 2019

Efter to måneders forhandlinger blev regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag enige om den længe ventede sundhedsreform. Reformens hovedbudskab er, at de folkevalgte regionsråd skal nedlægges og erstattes af 21 sundhedsfællesskaber, som skal skabe mere nærhed for patienterne ude i kommunerne

DF og regeringen har fundet godt ni mia. kr. til at føre ambitionerne i aftalen ’Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig’ ud i livet, og nærhedsmilliarderne skal især gå til nye sundhedshuse i kommunerne, mere sundhedspersonale, øge antallet af akutbiler og styrkelse af psykiatrien.

En sundhedsekspert og Danske Regioner stiller dog spørgsmål ved finansieringen af reformen, og om patienterne overhovedet vil få mere nærhed for pengene.

Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), mener ikke, at de 21 sundhedsfællesskaber reelt vil gøre den store forskel i forhold til at skabe større nærhed og mere sammenhæng i behandlingen.

Allerede i dag er der koordinationsudvalg og sundhedsklynger, som står for den opgave. Så selv om sundhedsfællesskaberne får et mere folkeligt element med borgmestre og patienter blandt repræsentanterne, så tvivler Jakob Kjellberg på, at det vil give meget mere nærhed.

»Spørgsmålet er, om de her sundhedsfællesskaber reelt vil få mere magt og indflydelse, for de får ikke en masse penge, de kan disponere over. Og de har heller ikke nogen magtbeføjelser over for sygehusene, de praktiserende læger eller kommunerne, så på den måde ændrer reformen ikke dramatisk på samarbejdsrelationerne i forhold til i dag,« siger sundhedsøkonomen.

Følg pengene

Stephanie Lose, der formand for Danske Regioner, mener, at reformen mindsker nærheden, fordi den overfører beslutningskraft til staten.

»Jeg tror, det er de færreste, der forbinder statslige styrelser og beslutningsorganer med nærhed til borgerne,« siger hun med henvisning til, at regionerne mister en række opgaver, som nu skal varetages af staten, f.eks. gymnasierne, rensning af forurenede grunde og det nye statslige organ Sundhedsvæsen Danmark.

Regionsformanden mener, at udviklingen hen imod mere nærhed i sundhedsvæsenet allerede er i gang. Men magten flytter længere væk med den her aftale, mener Stephanie Lose, der er positiv over for flere elementer i sundhedsreformen. Hun mener dog godt, at de kan gennemføres uden at kaste en lang række områder ud i store forandringer.

»Det er helt fair at sige, at man vil opleve nogle sundhedsopgaver blive løst tættere på. Men hvis man er i tvivl om, hvor magten er, så er et godt tip at følge pengene. De 114 milliarder, vi administrerer i regionerne, vil fremover ligge i sundhedsforvaltningerne, som vil få bestyrelser, der er udpeget af en minister, der sidder på Christiansborg,« siger Stephanie Lose.

Tvivlsom finansiering

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener ikke, at der er tale om voldsomt mange flere penge end i regeringens oprindelige forslag, hvor der kun var seks mia. kr. Regeringen og DF fremhævede ellers, at der var fundet flere penge, så der nu er ni mia. kr. til mere nærhed i sundhedssektoren.

Men Kjeld Møller Pedersen påpeger, at der også er kommet flere opgaver ind i reformen – f.eks. bedre psykiatri, gratis fysioterapi og et øget akutberedskab. Og finansieringen af regeringens Nærhedsfond er ligesom før forhandlingerne tvivlsom, påpeger Kjeld Møller Pedersen.

Regeringen regner med at kunne spare 1,5 mia. kr. på at nedlægge regionsråd og flytte en række opgaver fra regioner til kommuner og stat. I stedet for regionsrådene skal der være bestyrelser for de fem sundhedsforvaltninger, der skal oprettes 21 sundhedsfællesskaber med kommunale og lægelige repræsentanter, samt lige så mange direkte valgte råd for pårørende, og patienter og et centralt organ kaldet Sundhedsvæsen Danmark.

Kjeld Møller Pedersen har svært ved at forestille sig, at den nye administrative struktur skulle blive billigere end de fem nuværende regionsråd. Men det fremgår ikke klart af aftaleteksten, påpeger han:

»Men min fornemmelse er, at der ikke vil være den store forskel på regionsrådene og de nye råd, fællesskaber og bestyrelser. Et nyt centralt Sundhedsvæsen Danmark bliver vel heller ikke billigere end danske regioner.«

At man flytter en række af regionernes ikke sundhedsrelaterede opgaver til stat og kommuner, har sundhedsøkonomen også svært ved at se, hvordan der skal kunne spares penge på.

»Det er jo ikke gratis at rense forurenede grunde især ikke i staten,« siger sundhedsøkonomen.

Jakob Kjellberg har også svært ved at se, hvordan der kan spares det store på administration og opgaveflytning. Den overordnede økonomi for sundhedsvæsenet vil regeringen dog bedre kunne bestemme mere direkte over ved at fjerne regionsrådene.

»Når du fjerner det decentrale politiske niveau, så har du større mulighed for at påvirke de samlede sundhedsudgifter, så det er lidt en skrivebordsøvelse at give flere penge til en nærhedsfond,« siger Jakob Kjellberg.

Når ansvaret for indsatsen mod jordforurening flyttes fra regionerne til staten, kan man ifølge eksperter og politikere frygte for, at dette kan ende med at blive en trussel for drikkevandet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Dina Hald
  • Jens J. Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Gert Romme, Dina Hald, Jens J. Pedersen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det ligner mere og mere et sundhedsvæsen der uden videre kunne privatiseres med argumentet at private er mere effektive samtidig med man køber know how,forskning,et omfattende statisk materiale med platforme der er udviklet for statens penge som man kan sælge som er helstøbt pakke til lande med et elendigt sundhedsvæsen med et "made in Denmark" mærkat ejet af Løkke-fonden.

Thomas Tanghus, jørgen djørup, Anne Eriksen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen, Johnny Christiansen, Dina Hald, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens J. Pedersen, Frede Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Søren Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er tragiskkomisk - først nedlægger Løkke Rasmussen med DF,s stemmer de lokale sygehuse - fordi alt skal behandles på hans store Supersygehuse - ( der først skulle udvikles med 90 mia. kr . Det blev dog hurtigt kogt ned til 40 mia. kr) Og nu vil Løkke Rasmussen have sundhedshuse til de mindre behandlinger.
Jamen men var det ikke det han gjorde nar af , da MF forslog mange af de mindre behandlinger ført ud til lokale sygehuse?
Mon Løkke Rasmussen ved hvad han selv mener - andet en at være landets statsminister koste hvad det vil.

Thomas Tanghus, jørgen djørup, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Dina Hald, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens J. Pedersen, Frede Jørgensen, Estermarie Mandelquist og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Som læge er det vanskeligt at komme i tanke om et tiltag fra Løkke og Co. der har givet mere nærhed med patienterne. Et tiltag, der har forbedret arbejdsforholdende for sundhedspersonalet eller bare et tiltag, som har forbedret sundheden for befolkningen som hele. Det er synd at sige, men jeg har ikke megen tillid til at Løkke kan vende skuden på det Sundhedsvæsen han selv har forsøgt at sænke. Det ville overraske hvis andre sundhedspersoner tror Løkke er manden til at redde vores Sundhedsvæsen? Er der nogen af jer andre som tror det?

Thomas Tanghus, Flemming Berger, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Johnny Christiansen, Steen K Petersen, Dina Hald, Jørgen Prenslev, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens J. Pedersen, Jesper Sano Højdal, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Venstre står for decentralisering, men aldrig er der blevet centraliseret så meget som med Lars Uløkke. Skat er blevet centraliseret. Nu går alle skattekroner i statskassen, så man centralt kan styre, hvem der får hvad.
Nu bliver sundhedsvæsenet centraliseret totalt, så alle midler skal bestemmes centralt.
Jeg hørte Tulle fortælle, at det ville fjerne abekasteriet mellem stat og regioner. Det er jo netop en tro på, at vi skal have en stærk præsident, der kan styre det hele. Danmark skal være en virksomhed og ikke et demokratisk samfund.
Lars Uløkke har fuldstændig mistet grebet om decentralisering og demokrati. Han har en rygrad som en regnorm.

Søren Jensen, Thomas Tanghus, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Dina Hald, Benta Victoria Gunnlögsson og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Gammel anvendelse af gamle penge.

Langt den største andel af disse penge er faktisk regionernes penge, som blot bruges til det formål. regionerne også havde pengene til. Det nye er, at anvendelsen nu skal styres af regeringen, og så kan man jo overveje med sig selv, om man har mere tillid til disse politikere. - Og hvad med de næste, for pengene vil jo hurtigt kunne kanaliseres over til andre formål.

Søren Jensen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Sonja Rosdahl

Der er ingen tvivl om, at dette er et valgoplæg.Til det har Løkke brugt embedsværket i månedvis, velvidende at det ikke kunne nå at blive vedtaget inden valget. Betænkeligt.

Søren Jensen, Flemming Berger, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Sundhedsreformen går ud på besparelser og besparelser igen. Når det sker, at landets beboere føler og oplever forringelser på behandlinger på et lægecenter i stedet på et professionelt hospital, så råber DF med Lise Lotte Blixt igen, det var ikke sådan vi troede det skulle være.

DF er med til at lave sundhedsreformen. Hvis den ikke virker og viser sig at forringe behandlingen af syge borgere, så står DF bagefter og råber op om, hvor dum sundhedsreformen i grunden er og, at de havde ikke forstået, at det var dette den gik ud på, vel vidende at de var forslagsstillerne sammen med regeringen.

Lise Lotte Blixt er et storslået eksempel på dette velkendte råberi. Så står de gud hjælpe mig op og siger gang på gang, at de ikke har forstået hvad det hele gik ud på.

Sundhedsreformen er kommet i verden som en besparelse på hospitalsindlæggelser. Sundhedsreformen vil koste mere og forringe behandlingstilbud.

Nærhedsbegrebet blev oprindelig foreslået af Mette Frederiksen S. Interessant nok blev hun modsagt af Løkke dengang.

Nu tager Løkkes regering ideen op og lader den være et kerneområdet i regeringen og DF's sundhedsreform.

Søren Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Præcisering.
Sundhedsreformen går ud på besparelser og besparelser igen. Når det sker, at landets beboere føler og oplever forringelser på behandlinger på et lægecenter i stedet for at blive behandlet på et professionelt hospital, så råber DF med Lise Lotte Blixt igen, det var ikke sådan vi troede det skulle være.

Sad os se om den bliver til noget?

Søren Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"DF og Regeringen har fundet godt ni mia. kr." der skal anvendes til at gennemføre sundhedsreformen. Når DF og Regeringen "finder" penge i den størrelsesorden er det journalistens opgave at finde ud af hvor de penge er blevet "fundet" - det er næppe skattestigninger vi skal forvente. Så er der besparelser på andre områder - hvilke! - eller effektiviseringer - hvor og hvornår er disse effektiviseringsgevinster til rådighed.

Søren Jensen, Flemming Berger, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Centralisme var årsag til Sovjetkommunismens uduelighed, men helt essentiel for magten. Nu begår liberalisterne samme fejl. Bevarelse af magten er vigtigst for deres projekts gennemførelse.
Det meste af folketinget er ramt af sygen.

Jojo... Symptomer er helt de samme. F.eks. mht. sundhed, hvor politikere centralt forsøger at styre behandlingen mht. enkelte sygdomme. Man kunne ellers tro, at det er noget læger har bedre forstand på.
Et konkret eksempel kan være: https://www.ft.dk/samling/20181/vedtagelse/v82/index.htm

Måske skulle os ude i provinsen endelig tage os samme og skrive en fælles undskyldning til Løkke.

Undskyld at vi bor her.
Undskyld at vi ikke allesammen er flyttet til Københanv K.
Undskyld, at man kan høre, hvor vi er født og opvokset.
Undskyld, at vi tror, at vi kan få behandlet vores sygdomme.
Undskyld, at vores børn også skal gå i skole.
Undskyld, undskyld, undskyld

Eva Schwanenflügel

Den Store Sundhedsreform er et blåt bluffnummer, ufinancieret og udemokratisk.

Knapt har røgskyerne lagt sig efter Løkkes strukturreform der afskaffede amterne og medførte kommunesammenlægninger ad libitum, før vi nu skal på den igen, igen.

Statslige udflytninger af velfungerende arbejdspladser har medført fordyrelse og uhørt kompetencetab.
Specialområdet er nedprioritereret, og får nu helt dødsstødet.
Der er lukket skoler, uddannelsessteder og sygehuse på stribe. Og de nye såkaldte supersygehuse er allerede alt for dyre, uden tilstrækkelig plads og minus køkken. Der mangler sengepladser overalt, især i psykiatrien.
Den kollektive trafik fungerer mere end elendigt, og det vil blive værre såfremt regionerne bliver nedlagt.

Der er næsten ingen nye penge med.
Vi ender med at hele sundhedsvæsenet bliver privatiseret, og teknokraternes sejrsgang i Danmark er fuldendt.

jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Torben Skov 10.51: Politikerne forsøger ikke i det tilfælde, du nævner, at styre en behandling. Man ønsker at korrigere og hjælpe en masse patienter, der er kommet i klemme i systemet. De opholder sig i sengen i årevis for nogles vedkommende og har ikke kræfter til noget som helst. Diagnosen er myalgisk encephalopathi (ME) og kronisk træthedssyndrom (CFS)

Lægelig behandling kan ikke hjælpe, men selvfølgelig bliver der protesteret når man føler sig kritiseret på sit fagområde.
Problemet har været "paraplybetegnelsen funktionelle lidelser" - som man har bestemt skal gælde for omkring 29 forskellige tilstande! - "Ved funktionelle lidelser spiller både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle, miljømæssige og andre faktorer en rolle i forskellig grad. Hos nogle patienter udløses sygdommen overvejende af en fysisk belastning (fx en infektion eller et trafikuheld), hos andre er det psykologiske eller sociale forhold, der er dominerende, og hos nogle er der ikke nogen oplagt udløsende årsag" - Helt igennem klart, ikke?.

Nu skal man bruge sundhedsorganisationen WHO´s klassifikationssystem om sygdommen, hvor den betegnes som en neurologisk sygdom.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1940-enigt-folketing-vil-f...

Runa Lystlund

niels astrup.
Hold op med al den jammer og gråd. I har det udmærket i provinsen. Jeg kommer selv fra provinsen.

Tyndere befolkede områder, f.eks. Nordjylland er repræsenterede med 4 folketingsmedlemmer per 100.000 stemmer, hovedstaden er repræsenteret med 3 folketingsmedlemmer per 100.000 stemmer. Procentvis har provinsen bedre repræsentation i Folketinget end Hovedstadsområdet. Derved har provinsen og især Jylland mere magt i Folketinget.

Så tør tårene fra øjnene Niels Alstrup, så du kan se klart.

Nu kommer det da an på, hvor disse folketingsmedlemmer er fra - parti - og hvor meget de har at skulle have sagt. Det er jo almindelig kendt - at de fleste parter har topstyring, ikke? :)

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Det er korrekt Anne Eriksen. Det kommer an på politikerne.

Jeg har bestemt ikke noget imod Jylland. Vi har størstedelen af vores familie i Jylland, men jeg er efter hånden træt af al den jysk klagesang, om snart alt og at alt sammen er københavnernes skyld.

En stor del af de politikere, der sidder i Folketinget er fra Jylland og ikke fra København. De bliver ikke fordærvet af København, de bliver fordærvede af magt og af, at kronerne tikker ind på kontoen. Se nu bare Britt Bager. Derfor driver de kun politik, der sørger for at de kan blive genvalgt i en uendelighed.

De laver splidmageri landsdelene imellem for at blive valgt, befolkninger hopper på limpinden og vupti lige pludselig har vi ikke Danmark, men Østdanmark og Vestdanmark.

De kan både sidde i Folketinget og i Kommunen mm. og få løn begge steder. Der er 22 folketingsmedlemmer, der både sidder som politikere i Folketinget og som politikere i kommunerne, af dem er 17 DFere. Ingen kan lave to jobs ordentligt og ligeledes sidde i flere bestyrelser.

Når jeg kører op til Gilleleje, så er vejene så smalle og hullede, at ingen jyde ville gide køre på de veje. Jeg har arbejdet og pendlet i Jylland i en længere periode. Vejene er ganske enkelt bedre. Det sørger jyske politikere for.

Ligeledes er jeg træt af al den kritik af København og alt det vi skulle have i overflod i henhold til de jyder jeg kender.

Prisen på lejligheder og huse er uhørt høje. Der er ikke noget at være misundelig på, andet at København er en gammel og dejlig by. Derimod er projektmagere og udviklere, som fanden har skabt, ved at ødelægge de nye bydele med monstrøs og talentløs arkitektur sammen med nogle af mine arkitektkollegaer. Det samme er ved at ske i Aarhus og det er nærmest værre, fordi her er man er ved at lukke havudsigten fuldstændig til. Der er masser af dygtige arkitekter til, men der er endnu flere projektmagere, som kun går efter gevinsten og her har vi i alle byer uhørt talentløse politikere, som giver lov til hvad som helst.

Anne Eriksen, Søren Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund, vi er vist enige.
Jeg er vokset op i København, men bor der ikke længere - har både flyttet og pendlet en del igennem årene. Egentlig skulle man tro, at generaliseringerne af hvordan folk er, skulle have lagt sig til rette med de mange muligheder for information og muligheder for at rejse, der findes.

Grotesk, som politikerne bruger deres "magt" - i hele landet - p.t. burde jeg lukke for alle medier i dagligdagen - jeg bliver simpelthen for gal i hovedet :)
Jeg vil helst huske København, som den var for en del år siden. Til gengæld er jeg absolut ligeglad med, hvor folk kommer fra - selvfølgelig er der forventninger - men ellers er det det jeg møder - ikke bopæl. uddannelse eller indtægt, der tæller.

Penge og prestige har en dårlig indvirkning på byplanlægning og medmenneskelige kvaliteter. I tiden op til folketingsvalget, hvor man for øvrigt skulle tidsbegrænse siddepladserne, kan man så håbe på, at de fuldstændige fejlskud i forhold til sundhed og ghettoer bliver skrottet?