Læsetid: 6 min.

Sådan afdækkede Information pensionsselskabernes kontroversielle investeringer

Informations artikelserie om danske pensionsselskabers kontroversielle investeringer har fået flere af selskaberne til at frasælge aktier i blandt andet virksomheder, der er involveret i atomvåben. Her kan du se, hvordan Information har undersøgt de kontroversielle investeringer
Informations artikelserie om danske pensionsselskabers kontroversielle investeringer har fået flere af selskaberne til at frasælge aktier i blandt andet virksomheder, der er involveret i atomvåben. Her kan du se, hvordan Information har undersøgt de kontroversielle investeringer
29. august 2019

657 milliarder kroner i 34.796 enkeltinvesteringer – heraf 42 milliarder kroner i kontroversielle investeringer.

I foråret undersøgte Information de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer, og som det fremgår i denne artikel, har det siden fået flere af pensionsselskaberne til at frasælge aktier i virksomheder, der blandt andet er involveret i fremstillingen af atomvåben og leverer militært udstyr til Saudi-Arabien.

Med andre ord var Informations artikelserie journalistik, der gjorde en forskel. Her kan du læse, hvordan vi gjorde.

Information samlede data fra de aktielister, som pensionsselskaberne selv offentliggør, eller som vi fik selskaberne til at udlevere til os, og sammenholdt dem med de eksklusionslister, som de samme pensionsselskaber også selv lægger frem. Eksklusionslisterne er lister over virksomheder, som pensionsselskaberne garanterer, at de ikke investerer i.

Dermed var det muligt for første gang at tegne et samlet billede af de danske pensionsselskabers aktieinvesteringer og deres investeringer i de firmaer, som et eller flere pensionsselskaber betragter som så kontroversielle, at de ikke vil investere penge i dem.

Bearbejdningen af pensionsselskabernes data var ikke uden udfordringer. For det første har de 17 pensionsselskaber ikke en fælles plan for offentliggørelse af denne type oplysninger. Nogle pensionsselskaber offentliggør deres aktielister en gang om året. Andre pensionsselskaber gør det løbende. Og andre igen gør det slet ikke, men udleverede dem på Informations foranledning.

Dermed er der en vis risiko for, at nogle oplysninger i aktielisterne – og dermed i Informations samlede datasæt – er forældede, eftersom pensionsselskaberne både kunne have solgt og købt nye aktier, siden listerne blev offentliggjort.

Forelagt hele datasættet

Men selv om nogle få af oplysningerne allerede ved offentliggørelsen kunne være forældede, så var den samlede liste ved Informations offentliggørelse af den undersøgende artikelserie det mest præcise og aktuelle billede, som det var muligt at optegne af de danske pensionsinvesteringer.

For at minimere mulige fejl forelagde Information det samlede datasæt for alle 17 pensionsselskaber og justerede de steder, hvor selskaberne kunne påpege upræcise eller forkerte oplysninger. 

I det følgende gennemgår vi de redskaber, som Information brugte til at indsamle, rense, bearbejde og analysere data fra pensionsselskaberne.

Det bliver lidt teknisk, men vores forhåbning er, at andre fremover kan gøre noget lignende – med de samme data eller nyere fra pensionsselskaberne eller med andre lignende datasæt.

Aktielisterne kom i flere forskellige dataformater. De letteste at arbejde med var dem, der blev udleveret i regneark, typisk excel-filer. Det var dog langt de færreste, vi kunne få i det format. Oftest blev aktielisterne offentliggjort i pdf-filer, og det kunne udgøre en udfordring. Her kom programmet Tabula til hjælp. Det er et program udviklet af Nerdpower, det er gratis, og det kan hentes her: https://tabula.technology/

Tabula anvendes af tunge medieorganisationer fra hele verden i forbindelse med undersøgende journalistiske produktioner, heriblandt af ProPublica og The New York Times.

Med Tabula kan man trække tabeller ud af pdf-filer og konvertere dem til komma-separerede filer, der kan importeres i Excel. Der er en glimrende introduktion her:

http://schoolofdata.org/handbook/recipes/extracting-data-from-pdf-with-tabula/

Information brugte Tabula til at trække aktielisterne fra de pdf-filer, som pensionsselskaberne havde offentliggjort eller udleveret.

Datarens

Næste skridt var at rense data. For selv om data var trukket fra pdf-filerne, importeret i Excel og samlet i et enkelt, samlet regneark, kunne de stadig ikke anvendes til noget som helst brugbart.

Problemet var, at de forskellige pensionsselskaber skriver navne på deres aktieinvesteringer forskelligt. Der er 17 forskellige pensionsselskaber i Informations datasæt og dermed potentielt 17 forskellige måder at anføre navnet på aktien. Alene AP Møller-Mærsk bliver skrevet på 10 forskellige måder, heriblandt:

  • A.P. Møller - Mærsk
  • A.P. Møller - Mærsk A/S
  • A.P.M. - Mærsk
  • A.P.Møller-Mæ
  • AP MOELLER-MAERSK A/S
  • AP Moller - Maersk A/S

Det menneskelige øje kan sagtens se, at det er samme aktie. Det kan computeren ikke. Derfor ville pensionsselskabernes investeringer stå som ti forskellige firmaer, hvis man begyndte at benytte de urensede data. Og derfor var det nødvendigt at samle de forskellige betegnelser for det samme firma under ét fælles navn.

Når man har et datasæt med over 34.000 aktieposter, der hver potentielt er skrevet på forskellige måder, så skal der to ting til for at få styr på data og få dem renset op til et brugbart datasæt: OpenRefine og knofedt. OpenRefine er som Tabula gratis og kan hentes her: http://openrefine.org/

Programmet er konstrueret til lige præcis denne opgave: at rense data. Det er et ekstremt kraftfuldt værktøj, der kan rense, transformere, splitte og samle store datasæt.

En af OpenRefines funktioner er at finde indhold i celler i datasæt, der ligner hinanden, samle dem i klynger og give dem fælles navne.

Med OpenRefine kunne vi gå hele arket med de mere end 40.000 aktieposter igennem, finde alle steder, hvor der står A.P. Møller-Mærsk på alle mulige mærkelige måder og give dem ét fælles navn og gøre det samme med alle de andre forskellige navne i én og samme arbejdsgang.

Der er en fin beskrivelse af, hvordan man kommer i gang med OpenRefine her:

http://www.kwantu.net/blog/2016/12/28/how-to-clean-up-messy-data-using-open-refine

Du kan gøre meget af arbejdet automatisk i OpenRefine, men du undgår ikke at gennemgå data manuelt.

Spurgte selskaberne

Nu var aktielisterne samlet og renset. Pensionsselskaberne offentliggør også eksklusionslister – det vil sige lister over de aktier, som hvert pensionsselskab af forskellige årsager har besluttet at udelukke fra deres investeringer. Nogle pensionsselskaber vil ikke investere i kul og olie, andre udelukker tobak, stort set alle udelukker virksomheder, der producerer klyngevåben og så videre.

Igen var metoden den samme: Eksklusionslisterne var hentet fra nettet i de forskellige dataformater, listerne var offentliggjort i. Pdf-filer blev trukket med Tabula. Det hele blev renset igennem i OpenRefine. Listerne blev gået manuelt igennem fra en ende af i et forsøg på at luge fejl ud.

I tvivlstilfælde spurgte vi pensionsselskaberne om deres begrundelse for at udelukke enkelte firmaer. For eksempel var det franske oliefirma Total SA udelukket af et pensionsselskab med den begrundelse, at firmaet var involveret i produktion af atomvåben. Det var en fejl, og pensionsselskabet vil fjerne Total SA fra sin næste eksklusionsliste. Af den årsag valgte Information at fjerne Total SA fra den samlede eksklusionsliste i datasættet.

De forskellige pensionsselskaber har forskellige kategorier i deres eksklusionslister. Derfor valgte Information at definere vores egne kategorier for eksklusionerne, men selvfølgelig baseret på pensionsselskabernes eksklusionslister. Information forelagde disse kategorier for pensionsselskaberne, så de havde mulighed for at komme med indsigelser.

Endelig blev de to lister – altså aktielisten og eksklusionslisten – importeret i det samme regneark i Excel. Derefter kunne vi med få, enkle formler samle:

  • Totalbeløb for, hvor mange penge de danske pensionsselskaber tilsammen har investeret i de enkelte firmaer.
  • Samlede lister over, hvilke pensionsselskaber der har ekskluderet hvilke firmaer og deres begrundelser for at ekskludere dem.
  • Og endelig, selvfølgelig, hvilke firmaer som danske pensionsselskaber har investeret i, selv om de er på deres egne eller de andre pensionsselskabers eksklusionslister.

Ud fra det store regneark kunne vi nu lede efter konkrete journalistiske historier. Det krævede dog en del rugbrødsarbejde, før vi kunne skrive artikler om det. Et selskab kunne for eksempel være blevet ekskluderet i 2012, men siden have ændret politik, uden at det af den grund var blevet fjernet fra den sorte liste. Derfor var vi nødt til manuelt at tjekke op på de enkelte selskaber og se, om vi kunne finde dokumentation for, at de stadig var kontroversielle. Herefter forelagde vi oplysningerne for pensionsselskaberne og bad om deres kommentarer. Det kunne jo for eksempel være, at de havde frasolgt aktierne, siden de lagde deres seneste beholdningsliste ud. Eller at de havde en rigtig god forklaring på deres investering, som vi skulle tage højde for.

For eksempel viste et af pensionsselskabernes aktieliste, at de som det eneste danske pensionsselskab havde investeret i det indiske våbenfirma Larsen & Toubro. Det lignede umiddelbart en oplagt historie, men realiteten var, at pensionsselskabet ikke længere ejede aktien. Det havde ekskluderet selskabet, siden det senest offentliggjorde sine aktiebeholdninger.

Saudi-Arabiens krig

Datasættet kunne også bruges til at gå på jagt efter nyheder, der ikke var baseret på pensionsselskabernes egne eksklusionslister. Hvor mange penge havde pensionsselskaberne f.eks. investeret i de våbengiganter, der leverer udstyr til Saudi-Arabiens krig i Yemen?

Her var første skridt at samle en liste over de relevante selskaber. Den liste kunne vi i Excel sammenkøre med listen over alle pensionsselskabernes investeringer. Igen var det vigtigt at forelægge oplysningerne for pensionsselskaberne og bede om deres kommentar, for det kunne jo være, at de havde frasolgt nogle af deres aktier for nylig.

Det lyder alt sammen enkelt. Det var nu ret besværligt. Men den gode nyhed er, at arbejdet gjorde en forskel.

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer