Socialdemokratiet vil bygge yderligere to store havvindmølleparker inden 2030
Flere store datacentre, en omfattende elektrificering af hele transportsektoren og et fossilfrit Danmark i 2045 kræver, at Danmark over de kommende år får markant mere vindenergi.
Det mener Socialdemokratiet, som inden 2030 vil opføre to enorme havvindmølleparker mere ud over de tre parker, som allerede er aftalt i energiaftalen fra 2018.
»Det er bizart, at vi i Danmark har et erhvervsliv og en befolkning, som går foran det politiske niveau. Nu er opgaven, at vi på Christiansborg stepper op,« siger partiformand Mette Frederiksen.
Parkerne vil med 800 megawatt hver være blandt de største i Europa og tilsammen kunne levere strøm til 1,6 millioner husstande. Samtidig vil de ifølge beregninger fra Finansministeriet give 8.200 nye job i anlægsfasen.
Står det til Socialdemokratiet, skal hele Danmarks elforbrug være dækket af sol, vind eller anden vedvarende energi i 2030. I 2017 stod vindmøller for 44 procent af elforbruget. Derudover ønsker partiet, at Danmark skal være fri af alle fossile brændstoffer senest i 2045 – regeringen har sagt 2050.
»Hvis vi skal kunne følge med, er vi nødt til at have mere vedvarende energi, end det vi kunne få regeringen med på ved energiforliget fra sidste sommer. Behovet for mere vind frem mod 2030 er større endnu,« siger Mette Frederiksen og peger blandt andet på, at både Apple, Facebook og Google over de kommende år planlægger at anlægge store datacentre på dansk jord.
»De kommer jo, fordi vi har en høj grad af forsyningssikkerhed, og fordi vi har den grønne elektricitet,« siger hun.
I slutningen af februar besluttede alle Folketingets partier, at den første af de tre parker fra energiaftalen, som har fået navnet Thor, skal placeres i Vesterhavet ud for Nissum Fjord og 20 kilometer fra kysten. Den er på 800 megawatt og dermed på størrelse med de yderligere to parker, som Socialdemokratiet vil opføre. Når Mette Frederiksen nu hæver barren, skyldes det, at Danmark skal være »verdens førende havvindnation«.
»Danmark skal gå allerforrest i klimakampen. Både når det kommer til konkret handling og samspillet med politiske beslutninger og erhvervslivet. Nordsøen er et af verdens bedste områder for vindproduktion, og det skal vi udnytte,« siger partiformanden.
Partiet vil dog først lægge sig endelig fast på placeringen, når beslutningen skal træffes.
Det grønne råderum
Ifølge Socialdemokratiet bliver det ikke skatteborgerne, der skal finansiere opførslen af parkerne, idet partiet forventer, at priserne om ti år vil være så lave, at havvindmøller stort set ikke længere skal modtage støttekroner.
»Det er vores vurdering. Så er der selve linjeføringen af strømmen op på land, som vi vil skulle finansiere. Og det kan vi gøre via det grønne råderum,« siger Mette Frederiksen.
Ifølge professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er det »rigtig, rigtig positivt og vigtigt, at vi får bygget flere havvindmøller«. Men der er også behov for andre tiltag på energiområdet, tilføjer han:
»Vi skal supplere med landvind, solceller på de store tage og en udvidelse af vores fjernvarmesystem. Og så skal vi have en mere spredt vindmøllesatsning, hvor vi fordeler ressourcerne rundt om i landet,« siger professoren.
Og når det er sagt, så bliver finansieringen ikke helt så simpel, vurderer han.
»Jeg er enig i, at det ikke skal have statsstøtte, men jeg er ikke enig i, at det kan betale sig selv med de elmarkeder, vi har lige nu. Der skal vi have redesignet systemet og opbygget en model, som kan sikre, at det sker,« siger Brian Vad Mathiesen.
K savner finansiering
Hos De Konservative synes politisk ordfører Mette Abildgaard, at det »bestemt er interessant med endnu flere vindmølleparker inden 2030«.
»Men det er ikke korrekt, at vi kan gøre det uden offentlig støtte. Planlægningen, udbuddet og linjeføringen er fortsat ganske omkostningsfulde. Så jeg ser gerne, hvor Socialdemokratiet vil finansiere det,« siger Mette Abildgaard.
Ida Auken, energi- og klimaordfører hos De Radikale bakker »fuldt op om tiltaget«.
»Det er et godt første skridt. Vi skal have ambitioner om at blive hele Nordeuropas vindsheiker,« siger hun.
Ida Auken deler desuden vurderingen af, at havvind inden for en kortere årrække »kan stå på egne ben« og samtidig udgøre »en stor indtjeningskilde for Danmark«.
»De kommercielle interesser for danske farvande er meget stor, og det skal vi udnytte maksimalt, fordi vi både kan skabe arbejdspladser, tjene penge og være med til at flytte Europa til grøn energi,« siger Ida Auken.
I sin klimaplan foreslog Enhedslisten for nylig også to ekstra havvindmølleparker, og politisk leder Pernille Skipper kalder det for »et positivt og vigtigt skridt«. Partiet afsætter i deres plan 320 mio. kroner i 2025 og 320 mio. kroner i 2030 til at sikre, at parkerne bliver opført.
»Men det står også lysende klart, at det ikke kan stå alene. Der er brug for også at tale landbrug og transport, og derfor har vi øjnene stift rettet mod en bindende klimalov med delmål og periodevise opfølgninger. Klimaet skal styres lige så stramt som økonomien,« siger Pernille Skipper.
Klimavalget
I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.
Seneste artikler
Lars Christian Lilleholt: »Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling«
3. april 2019Der skal skrues op for tempoet i den grønne omstilling, siger Lars Christian Lilleholt (V), der vil have EU’s reduktionsmål for 2030 hævet og vil bruge mange flere penge på området. Klimaministeren har dog ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen og fastholder, at der fortsat ikke findes løsninger i landbruget. Dette er sidste artikel i Informations serie om partiernes klimapolitikDansk Folkeparti vil investere meget mere i grøn forskning: »Vi ved ikke, hvad der virker endnu«
1. april 2019Det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, har ikke konkrete visioner for klimaområdet. Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter SkaarupSF vil ommøblere transportsektoren, indføre afgifter på fly og fødevarer og kræve klimatiltag i bytte for landbrugsstøtte
25. marts 2019»Virksomheder gør ikke altid det, der er samfundsmæssigt mest nødvendigt,« siger SF-formand, Pia Olsen Dyhr, i ottende artikel af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
El-forbrug - el - biler 2020-30-40-50 (øhem 2045)...
Så hold da for pokker øjet på noget inden for en rimelig tidsaktor, ikke?
Der mangler lidt information. I dag betaler vi stadig penge fra tid til anden for at komme af med vores overskudsstrøm (den går til udlandet), når det blæser godt i hele kongeriget. Så, hvad med lagringsteknologi?
"Socialdemokratiet vil bygge yderligere to store havvindmølleparker"
Betyder det at skatteyderne betaler omkostningerne, mens fortjenesten bliver privatiseret?
"Parkerne vil kunne levere strøm til 1,6 millioner husstande"
Når det blæser!
Resten af tiden skal der brændes kul, gas og træ af, som dræber flere tusinde i europa hvert år.
Sats på den sikreste energikilde der findes, Atomkraft. Den er endda lige så co2 neutral som vindmøller!
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/nye-tal-luftforurening-slaar-dobbe...
Vi bør bygge i GW parker ikke i MW!
Snart vil der også være en bedre lagringsteknologi, f.eks. i brint via elektrolyse, og så kan man også via den vej eksportere brint - totalt rent brændstof, der både kan bruges i biler, fly, kraftværker osv. osv.
Den megen snak om hvad der er billigst er ikke altid rimelig. Hvad nytter det, at strøm på olie og kul er billigst, hvis vi dør af det?
Vi har to velafprøvede teknologier, sol og vind, der kan levere energi nok til et samfund. Så er der nogle forskningsmæssigt sørgelig forsømte områder som brændselsceller og lagring af strøm, hvor der for alvor skal oprustes.
Kan vi ikke skaffe nok CO2 neutral energi til at dække det nuværende energibehov, må vi begrænse vores forbrug. Er det dyrere at bruge CO2 neutral energi, må vi skære ned på andet forbrug.
Det er ikke en mulighed at fortsætte som vi gør.
Deadline i går gjorde det klart, at teknologien nu faktisk findes, ikke som batterier, der kun er relevante for biler, men netop i form af oplagring i kemiske forbindelser, der f.eks. også vil løse det prekære problem med drivmidler til fly.
https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-03-12#!/20:48
Det er egentlig en underlig debat, der kom ud af denne artikel.
Som alle formentlig ganske godt ved, - eller burde vide, køber og sælger man el-kraft til hinanden i Europa.
Og som alle formentlig også ganske godt ved, - eller burde vide, så findes der altså muligheder for lagring af el, og de bruges faktisk også. Det mest primitive, som man bl.a. finder i Skandinavien og i UK , er, at man pumper vand op i en dam, så det senere kan give vandkraft. Det, der hyppigt anvendes, det er, at man varmer vand op under tryk, og lagrer varmen dybt nede i undergrunden, hvor den senere kan hentes op, og anvendes til el-produktion. Videre er der jo at producere og lagre brint, der bl.a. også kan anvendes til el-produktion. Og der er faktisk også andre muligheder.
Efterløn og vindmøller. Hvad bliver det næste?
Der er allerede en, der har bemærket, at de mange vindmøller kun leverer strøm, når det blæser!
HVORFOR bliver politikere ved med at foreslå flere vindmøller - uden et øjeblik at tænke på, hvor strømmen skal komme fra de ca. 100 dage hvert år, hvor det næsten ikke blæser????
Vindmøller kan derfor ikke erstatte kulkraftværker, men de kan supplere, når det blæser.
Kun vandkraft og kernekraft kan levere CO2-fri strøm - også når det ikke blæser.
Peter Knap og de otte, der har anbefalet kommentaren.. opfordres til at forklare helt præcist, hvor energien skal komme fra de ca. 2000 timer hvert år, hvor møllerne ikke leverer???
Men forklar det, så ikke blot politikere forstår det, men også os teknikere!!! (Jeg er fysiker og underviste i vindkraft på DTU i en årrække).
@Gert
Hvis det virker så godt med energilagring, hvorfor bruger vi det så ikke istedet for at betale for, at komme af med vindmøllestrøm?
Jeg har ikke hørt om et anlæg der kan give så lidt som en mindre by strøm i 24 timer. Stor skala energilagring findes ikke, det er ikke realistisk på nuværende tidspunkt.
Medmindre du har kilder der siger andet?
Gert Romme,
Du har ret - og du tager fejl.. Der er oceaner er mulige måder at opbevare elektrisk overskudsenergi på. Så ja, man kan godt teknisk. Men hvad hvis denne teknologi flerdobler strømprisen, er det så rigtigt at sige "man kan godt"?
Strøm skal koste meget mere generelt, og når der er overskudsstrøm, skal den koste meget mindre. Og vi skal lære at spare på en måde, vi aldrig har prøvet.
@Gert,
Interessante links:
https://www.youtube.com/watch?v=N-yALPEpV4w&spfreload=1
https://www.youtube.com/watch?v=E0W1ZZYIV8o
Er det dog nødvendigt at udstille sin uvidenhed om de kommende løsninger for elnettet, som vil ændre vores tåbelige forbrugsmønster, der gør at vi sælger vindmøllestrøm til f.eks. Norge til bundpriser og køber den tilbage for toppriser. Inden 2 år får alle differentierede elpriser, som vil fordele vores forbrug over døgnet, hvorved vi kan undgå at forære vindmøllestrømmen væk (og det kræver meget små investeringer). Dette vil begrænse behovet for energilagring - især med flere elbiler.
Holger burde (om nogen) vide, at det aldrig er vindstille over hele EØS samtidig. Derfor er det vrøvlet at tale om udeblivende vindkraft i 100 dg/år.
@ Hilbert
Det vil jo betyde en mange dobling af behovet for vindmøller, hvis en lille del af Spanien skal dække europas behov, men det er måske lige det vindmøllebranchen vil? Skabe behov for endnu flere møller, hvis vinger ikke kan genbruges.
Ja, lad os endelig bygge mere af den energikilde vi har rigeligt af når det blæser og som absolut ikke fungerer når det ikke blæser!
Cirka lige så tåbeligt som at foreslå ubetinget ret til tidlig pension for en masse folk som ikke har brug for det.
Hilbert: Det er naturligvis rigtigt, at det ikke blæser helt samtidig i alle europæiske lande. Men i REO fik vi vores talknuser til at sammenlægge vind-el-produktionen fra 14 lande i Europa. Og til vores overraskelse er samtidigheden så stor, at der meget tit er maksimal og minimal elproduktion fra vind.
Det overraskede os meget, og rapporten ligger nu på REO.dk under UDGIVELSER.
Desuden ville det kræve enorme investeringer i jævnstrømsledninger ned gennem Europa. Du ved sikkert, at ikke engang Tyskland har tilstrækkelig overføringskapacitet fra nord til syd.
Og Michael Bo: Har du oceaner af muligheder for at gemme el til et samfund i blot et par uger, så bør du delagtiggøre os i bare 2-3-4 af disse muligheder. Den eneste, jeg kender, er vandkraften, som er tæt på ikke længere at kunne udjævne blot elforbruget i Norden!
Så dine ord er bare ord, - ikke virkelighed.