Læsetid: 7 min.

Socialdemokratiets klimapolitik: »Verden har brug for lande, der går forrest – det skal være Danmark«

To ekstra havvindmølleparker, 20 milliarder til en grøn fond og en ny bindende klimalov – nu. Det adskiller ifølge Mette Frederiksen en rød regerings klimapolitik fra en blå. Til gengæld afviser hun forbrugerafgifter og hårde indgreb i landbrugets vilkår
Danmark skal igen være en grøn stormagt - og det kræver politisk vilje, siger Mette Frederiksen: 'Det er så let med ord og tal, men vi mangler konkret handling og politisk lederskab'.

Danmark skal igen være en grøn stormagt - og det kræver politisk vilje, siger Mette Frederiksen: 'Det er så let med ord og tal, men vi mangler konkret handling og politisk lederskab'.

Sigrid Nygaard

13. marts 2019

Skal man tro målingerne, har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, en ret god chance for at blive Danmarks næste statsminister efter det kommende folketingsvalg.

Men inden det kommer så langt venter en valgkamp, som mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om, hvordan vi bremser den globale opvarmning.

De fleste partier – inklusive Socialdemokratiet – har allerede markeret sig med diverse programmer, og i oppositionen har ønsket om en mere vidtgående klimapolitik længe fungeret som politisk fællesnævner. Men hvor langt er en ny S-ledet regering villig til at gå i den grønne omstilling?

I denne serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Turen er kommet til Socialdemokratiet.

Forskellen på blå og rød

På rekordtid underskrev knap 67.000 danskere borgerforslaget om en bindende klimalov og en langt mere ambitiøs klimapolitik. Centralt i forslaget står bl.a. tværgående CO2-budgetter og femårige delmål, der skal sikre, at udledningerne reduceres. Regeringen har meldt sig positiv, men vil først stemme en klimalov igennem efter valget.

Og det er ifølge Mette Frederiksen et eksempel på, hvor en regering under hendes ledelse vil adskille sig fra den nuværende.

»Det er så let med ord og tal, men vi mangler konkret handling og politisk lederskab. Civilsamfundet og erhvervslivet kan ikke drive det selv. Christiansborg skal presse på, og nu har vi lige haft klimaloven til afstemning i salen og kan se, at det ikke er ligegyldigt, hvilken regering vi har,« siger Mette Frederiksen.

En anden forskel er tidspunktet for, hvornår Danmark skal være fossilfrit. Det skal fremrykkes fra det nuværende 2050 til 2045, mener Frederiksen.

Som en tredje forskel nævner hun en helt ny statsejet klimafond på 20 milliarder kroner, der skal investere i grønne teknologier og løsninger. 

»Det allervigtigste for os er, at vi ikke smider regningen i børneværelset. Vi skal sige meget klart til vores børn og unge, at det er ikke deres ansvar at løse klimakrisen.«

»Verden har behov for lande, der går forrest, og det skal Danmark gøre. Vi skal igen være en grøn stormagt,« siger Mette Frederiksen.

Det bindende midtvejsmål for den ikkekvotebelagte sektor – landbrug, transport og bygninger – er i dag 40 procent i 2030. Flere førende klimaeksperter kalder det utilstrækkeligt, Europa-Parlamentet vil have det skærpet til 55 procent, mens oppositionen herhjemme har lagt sig et sted mellem 60 og 70 procent.

– Mette Frederiksen, hvad skal vores reduktionsmål i 2030 være ifølge Socialdemokratiet?

»Jeg tør ikke lægge mig fast på et konkret mål, men jeg vil gerne sige, at det for mig er afgørende, at klimapolitik ikke er ulighedsskabende. Og jeg har ikke for alvor set noget, der betrygger mig i, at de meget høje mål, der er meldt ud, ikke er på bekostning af den sociale sammenhængskraft. Vi kan kun realisere målene ved at få hele samfundet med.«

Landbrug: Kollektive løsninger

Landbruget er et ømt punkt i klimadebatten. Erhvervet står for op mod 30 procent af de danske udledninger, men blev alligevel forbigået i regeringens klimaudspil fra oktober 2018. 

»Selvfølgelig skal landbruget omfattes. Det giver ingen mening at tale klima uden at tale landbrugets udledninger,« siger partiformanden.

»Vi skal søge de kollektive løsninger. Den enkelte landmand kan ikke klare klimakampen selv. Og klimaspørgsmålet må ikke tage livet af landbruget, for så importerer vi bare fødevarer udefra, som har en større klimabelastning.«

– Skal Danmarks landbrugsareal være mindre?

»Jeg er ellevild med, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er gået sammen på spørgsmålet om jordfordeling. Det har den skønhed i sig, at vi kan reducere cirka ti procent af landbrugets udledninger, samtidig med at vi understøtter mere natur og en øget biodiversitet.«

– Vil du så også finde den grønne milliard, som forslaget koster at sætte i gang?

»Jeg kan ikke love, at vi har en milliard. Der er mange opgaver, der skal klares på én og samme gang. Men Christiansborg burde knuselske de to organisationer, og min opfordring er, at vi får indkaldt til forhandling, så vi kan komme i gang.«

Når man snakker landbrugets udledninger, kommer man ikke uden om husdyrproduktion – f.eks. køer og svin – der udgør godt 60 procent af landbrugets samlede belastning.

– Vil Socialdemokratiet være med til at nedbringe husdyrproduktionen?

»Så flytter produktionen bare. Vi skal gøre landbrugsproduktionen mere klimavenlig, men at nedlægge dansk landbrug direkte eller indirekte hjælper ikke klimaet.«

Derimod vil Socialdemokratiet nedsætte et råd med landbrugets parter, som skal foreslå et »fair og fornuftigt mål« for, hvor meget landbruget skal reducere klimabelastningen. 

Transport: 500.000 grønne biler

Transportområdet har været heftigt diskuteret i det forgangne år. Mens Socialdemokratiet sidste forår foreslog et mål om 500.000 grønne biler i Danmark inden 2030, satte regeringen i september målet til én million. Siden har et internt regeringsnotat dog vist, at planen reelt kun giver 1.000 ekstra grønne biler de næste to år.

»Hvis jeg troede, det var realistisk med en million, så havde jeg sagt det. Jeg giver ikke meget for dem, der bare puster det op til en talkonkurrence. Og så sidder befolkningen måbende tilbage uden elbiler. Det er ikke det papir værd, som det er skrevet på,« siger Mette Frederiksen.

For at nå målet om 500.000 grønne biler vil partiet bl.a. finansiere ladestandere i hele landet, sænke firmabilbeskatningen for elbiler og give den offentlige sektor kontante tilskud på 10.000 kroner til hver nyindkøbt el- eller brintbil.

»Og så skal vi have skabt et brugtvognsmarked for elbiler. Langt de fleste danskere køber jo ikke nye biler, og det er de færreste, der nogensinde kommer i nærheden af en Tesla,« siger Mette Frederiksen.

– Industrien har ofte kritiseret ’stop-and-go’-politikken, hvor man hele tiden ændrer elbilernes afgifter. Vil du lægge dig fast på at udskyde indfasningen af registreringsafgiften i en længere periode?

»Det, tror jeg, man skal lytte til. Og derfor får du mig heller ikke til at være konkret på, hvad vi har af ideer, fordi der er en risiko for, at vi lukker markedet.«

Socialdemokratiet vil desuden elektrificere jernbanenettet og omlægge den kollektive bustrafik til fra fossil til el.

Forbrug: Ingen afgifter

Hver eneste dansker er blandt de mest CO2-udledende mennesker i verden. Særligt forbruget af kød, mejeriprodukter, byggematerialer, tøj og elektronik ligger højt, og forskerne er enige om, at den grønne omstilling kræver radikal omstilling af borgernes adfærd og forbrug.

– Mette Frederiksen, hvordan vil du sørge for, at udledningerne fra danskernes forbrug mindskes? 

»Jeg deler analysen meget. Og der er flere veje at gå. Jeg er meget optaget af plastikforurening. Som forbruger er det umuligt at undgå enorme mængder plastik. Vi vil gerne udvide pantsystemet på plastik, og så skal vi stille krav til, hvor længe vores produkter holder. Der er rigtig meget at hente i ’brug og smid ud’-kulturen.«

– Hvad med en afgiftspolitik, hvor man CO2-beskatter de forskellige produkter og dermed styrer mod et mere klimavenligt forbrug, som flere partier og miljøorganisationer har foreslået?

»Det er blevet meget en køddiskussion. Hvis vi skal diskutere fødevarer, så skal man tage hele paletten med. I 80’erne havde jeg en badge, hvor der stod ’tænk globalt, handel lokalt’. Vi skal købe flere danske fødevarer. Men for mig er det vigtigt, at klima ikke bliver ulighedsskabende, og det har den type afgifter det med at blive.«

EU-luftfartens klimabelastning stiger, bl.a. fordi flyrejser er billigere end tog. Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien og Norge har allerede indført nationale flyafgifter, mens Holland og Belgien vil have en fælles EU-afgift på flyrejserne – det afviser den danske regering.

– Både SF, Enhedslisten og Alternativet bakker op om sådanne klimaafgifter på flybilletter for at dæmpe flyvningen. Støtter du det?

»Jeg har ikke set nogle bud på en flyafgift, som ikke rammer socialt skævt. Og det er ikke den vej, jeg vil løse klimakrisen. Det er ofte dem, der har rejst Jorden rundt ti gange, som i dag er fortalere for, at det skal være dyrere at flyve. Man kan tale om noget med at klimakompensere i stedet,« siger Mette Frederiksen.

– Enhedslisten præsenterede for nylig et forslag, hvor man kompenserer for den sociale skævvridning ved, at hele provenuet fra afgifterne bliver tilbageført til folk med lav- og mellemindkomster via en forhøjet grøn check. Er det ikke en brugbar løsning?

»Jeg har ikke haft lejlighed til at se forslaget fra Enhedslisten. Helt principielt er jeg imod, at vi forsøger at vinde klimakampen ved at skabe en form for social ulighed. Og jeg har ikke set nogle eksempler, hvor det ikke medfører en ulighed. Men det må jeg jo diskutere med Enhedslisten.«

Energi og forskning: Flere vindmøller

På forskningsområdet vil Socialdemokratiet bruge en milliard kroner årligt til forskning i energi- og teknologiløsninger. Samtidig ønsker partiet en national satsning inden for lagring og konvertering af energi, ligesom der skal prioriteres midler til forskning i reduktion af metan fra husdyrbrug.

»Det er i erkendelse af, at nogen skal drive udviklingen, ikke mindst på forskning og teknologi fremadrettet,« siger Frederiksen.

Bygninger står i dag for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Det vil Socialdemokratiet reducere ved at stille krav til energiforbruget i alle kommunale og regionale bygninger, ligesom tilfældet er med de statslige. Derudover skal der indføres en ny energispareordning med separate puljer til energibesparelser.

På vedvarende energi skal hele Danmarks elforbrug i 2030 være dækket af sol, vind eller noget tredje. Og som det kan læses i dagens Information går partiet til valg med et løfte om at opføre to store havvindmølleparker ud over de tre, der allerede er fastlagt i energiaftalen fra 2018. Parkerne vil kunne levere strøm til 1,6 millioner husstande.

»Hvis vi skal kunne følge med, er vi nødt til at have mere vedvarende energi, end det vi kunne få regeringen med på ved energiforliget fra sidste sommer. Behovet for mere vind frem mod 2030 er større endnu,« siger Mette Frederiksen.

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hold da op! Hvor er det her ringe. Frase på frase. Uforpligtigende tomgangssnak Fx "jeg er meget optaget af plasticforurening". Eller " Det vil Socialdemokratiet reducere ved at stille krav til energiforbruget i alle kommunale og regionale bygninger, ligesom tilfældet er med de statslige. "
Hvor er den største del af bygningsmassen - private boliger - henne? De første er fint nok, men den opgave er dog snart (relativt) klaret. Men også her viger SD tilbage for at stille krav.

Transportområdet - her har SD nylig udsendt et infrastrukturudspil. Ingen flyafgifter - er det mon fordi trafikordfører Prehn selv er storforbruger af indenrigsfly?

Udspillet kom få dage efter regeringens. Det bærer det også præg af. Det meste er hurtige hensigtserklæringer, og vanlig løs snak om den grønne omstilling, og at "cykelstier er en helt uundværlig del af vores infrastruktur".
Togfondens mange urealiserede projektet nævnes, men togtrafik er også sidebaner, truslen om at udlicitere S-togene og omstille dem til metrodrift osv. Har Socialdemokratiet ikke noget at byde på her? Ligeledes savnes der et bud på, hvad man vil stille op med den bustrafik, der risikerer, at blive yderligere forringet, når kommunerne overtager flere ruter fra de regioner, der nedlægges, hvis Løkke får magt, som han har agt.
Hvordan stiller det SD, at deres nære støtteparti, DF, har opsagt forliget om Togfonden? Vil SD genforhandle Togfondsaftalen efter et valg, for igen at føje DF?
Hvor regeringen vil have en mio el- og hybridbiler i 2030, nøjes SD med minimum det halve. Hvor-for så beskeden, tror man ikke på det er muligt? Og hvorfor stræber man ikke højere? Er en halv mio elbiler, hvad DF vil gå med til? Et par linier bliver det til om grønne firmabiler, el-busser i byerne, men intet om miljøzoner. Bompenge eller road pricing - ikke én lyd.
Det skal medgives, at i landets tyndt befolkede områder, kan det være svært, at opretholde en kollektiv trafik, der dækker i tid og rum. Her er en bil ofte eneste mulighed for at have en almindelig hverdag, og hertil hører også ordentlige og sikre veje.
Dette hensyn legitimerer dog ikke SD' s forslag om at plastre hovedstadsregionen og det østlige Jylland til med endnu flere motorveje, bl.a. Hærværksmotorvejen, samt udvide mange af de eksisterende. I alt 23 navngivne projekter landet over, med et budget, der langt overstiger, hvad SD vil bruge på Togfonden.
I alt foreslår SD anlæg af ca. 130 km nye motorveje, samt udbygning af hovedvejsnettet med ca. 100 km.
Læses de to udspil i sammenhæng, da ser det ud til, at den mest synlige forskel på regeringens og Socialdemokratiets er, at sidstnævnte vil bruge flere penge på togtrafik og cykelstier. At vejene skal udbygges er de begge enige om, og tilsyneladende også, at klimaforandringerne ikke betyder nok til, at man virkelig for alvor vil satse på dybtgående og vedvarende ændringer af de politikker og principper som trafikpolitikken hviler på - et paradigmeskifte.

Jes Jessen, Christel Gruner-Olesen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Christian Nymark, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

- for slet ikke at nævne landbruget, som virkelig ville kunne gøre en forskel - men de er måske også begyndt at sponsere Socialdmokratiet eftersom de jo snart er lige så blå som Venstre. Eller måske igen et knæfald for DF, som siges at have snuppet en pæn del af Venstres vælgere.

Jes Jessen, Flemming Berger, Arne Lund, Mogens Holme og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Arne Lund. Du har ret. Mette Fredriksen har vist sin sande identitet under Thorning-Corydon-Goldman Sachs regeringen. Den eneste trøst er, at det ikke bliver helt så slemt som under Lykke Larsen, og at støttepartierne ikke alle støtter den politik.

Som beboer i 7'ende kartoffelrække, må jeg konstatere, at der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere - der er nemlig ingen tilbage -alle er druknet i gylle og pesticider.

Jes Jessen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, Helene Kristensen, Thomas Tanghus og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@ Peter Høivang
Spørg amerikanerne, ruserne, japanerne, englænderne om hvor sikker a-kraft er.
A-kraft er udelukket, netop på grund af usikkerhed med sikkerheden.

Den med ”en vindstille dag”, er argumentation fra det forrige århundrede. Jeg tror ikke der er så mange der hopper på dén. For øvrigt gør klimaforandringerne, at det blæser langt mere end tidligere.

Der er lige nu en rivende udvikling i gang i energilagring, verden over – og der er penge i skidtet, såeh...

Christel Gruner-Olesen, Thomas Tanghus og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

»Jeg har ikke haft lejlighed til at se forslaget fra Enhedslisten. Helt principielt er jeg imod, at vi forsøger at vinde klimakampen ved at skabe en form for social ulighed. Og jeg har ikke set nogle eksempler, hvor det ikke medfører en ulighed. Men det må jeg jo diskutere med Enhedslisten.«

Fru Mette F. har ikke haft lejlighed til at læse Enhedslistens oplæg - men du vil gerne have Ø til at pege på dig ikke sandt fru Frederiksen?

Og med hensyn til 'ikke at ville skabe social ulighed', hvor er det dejligt at høre fru Mette F. men når man nu godt kan huske så langt tilbage som til sidst du sad i regering som bla beskæftigelsesminister, så lyder det ikke overbevisende.

Helga Westergaard, Steen K Petersen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Mogens Holme, Arne Lund, Thomas Tanghus, Britta Hansen og Esben Rahbek Thuesen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@Henrik

Nu hopper jeg ikke så nemt på den der talen til min frygt, hverken i atomkraft spørgsmålet eller i andre tilfælde, så som udlændinge debatten.

Vi kan vel nøjes med at spørge FN, som i de sidste klimarapporter anbefaler massiv udbygning af atomkraft.

Men du kan vel oplyse mig om hvad de har oplevet i de pågældende lande, hvoraf flere har over 50 års erfaring med atomkraft?
Er det tusinder af dødsfald årlig eller hvad er det der bekymrer?

Jeg håber sådan på at du har ret angående energilagring. Jeg har endnu ikke viden om en metode som, virker i stor skala, kan betale sig ift co2 regnskab, men hvis du har nogle kilder til det, så vil jeg gerne se dem!

Katrine Damm - Mette Frederiksens tid er kostbar. Det er derfor hun satser på at lave youtube-videoer hvor hun ævler om kattekillinger, hvaler og citronhalvmåner fremfor at spilde tiden på at læse det seneste opus fra EL - et parti som hendes sorte fyrste, Henrik Sass elsker at hade. Således også Mette F..

Katrine Damm, Flemming Berger, Helene Kristensen, Holger Madsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar

Overskriften: at "verden har brug for lande, der går forrest", er i hvert fald korrekt.

Men verden har faktisk lande, der går forrest. F for hvis alle lande var bagstræberiske, som Danmark; vil der aldrig ske noget mærkbart med klimaet.

Arne Lund, Kim Houmøller og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar