Læsetid: 4 min.

Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter, men Finansministeriet vil ikke øremærke pengene til grøn omstilling

Når staten tjener store summer på, at virksomheder kan øge deres CO2-udledning, er det ifølge to miljøorganisationer oplagt, at pengene tilbageføres til grøn omstilling. I EU går pengene netop til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren – men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning
Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter. I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. '914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,' siger han.

Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter. I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. '914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,' siger han.

Henning Bagger

4. marts 2019

Prisen på CO2-kvoter brager i vejret og skaber en stor ekstragevinst i EU-landenes statskasser.

Derfor vil EU nu oprette en grøn fond på omkring 75 milliarder kroner, der skal støtte nye teknologier inden for vedvarende energi, energilagring og CO2-lagring. Fonden bliver en af verdens største og er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU. Med andre ord er det forurenerne, der betaler fonden.

»Det giver rigtig god og grøn mening, at den tunge industri og kulkraftværkerne lægger pengene til de nye grønne løsninger. EU har midlerne klar,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Men samme rationale gælder tilsyneladende ikke i dansk sammenhæng. På finansloven for 2019 skønnes det, at staten vil tjene 914 millioner kroner i 2019 på salg af CO2-kvoter. Indtægten går dog ikke til grøn omstilling, men falder derimod direkte ned i Finansministeriets pengekasse. Det bekræfter ministeriet over for Information.

Prisen på CO2-kvoter er steget markant det sidste års tid og skyldes en reform af EU’s kvotesystem, som reducerede den samlede mængde af kvoter i omløb. At kvotesalg stadig er en bedre forretning for Danmark, kan også ses af finansloven for sidste år, hvor Finansministeriet havde en indtægt på 524 millioner kroner – altså omkring 400 millioner kroner mindre end i 2019. 

EU står for at uddele CO2-kvoter til forskellige lande, men beholder selv en andel, som EU-Kommissionen administrerer. Det er penge fra salg af disse kvoter, som EU vil kaste i den grønne fond. De kvoter, som uddeles, kan landene – f.eks. Danmark – videresælge på auktion til kvoteomfattede virksomheder. Jo flere CO2-kvoter, desto mere kan en virksomhed udlede og dermed forurene.

I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

»914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,« siger han.

»Det burde være naturligt at øremærke de midler til klimatiltag. Jeg håber, at Christiansborg vil lade sig inspirere af EU og lave en tilsvarende model. Det er immer væk kvoter, der sælges til private virksomheder, så de kan udlede mere CO2,»siger Claus Ekman.

Reelt kan den samlede gevinst for statskassen blive endnu højere end de 914 mio. kroner i 2019. På finansloven skønner Finansministeriet således, at antallet af kvoter i 2019 udgør knap otte millioner, og at prisen pr. kvote udgør 119 kroner. Den reelle dagspris er dog helt oppe i godt 150 kroner i øjeblikket.

»Man kan få den tanke, at Finansministeriet ikke har haft travlt med at fortælle om det store merprovenu, der kommer fra salg af kvoter de kommende år. Flere penge i kassen giver større lyst til at lave politik, der koster, og det er der en indgroet modstand mod i Finansministeriet,« siger Claus Ekman.

Økonomiprofessor: Ikke en smart idé

For nylig dannede Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et opsigtsvækkende parløb og anbefalede, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur og græsning. Flere af regeringens ministre, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), storroste forslaget, som både vil komme landbrug, natur, miljø og klima til gavn. Regeringen har imidlertid ikke kunnet finde den milliard kroner i startkapital, som planen kræver.

»Når der faktisk ligger nogle penge, som man har fået ind på CO2-kvoter, vil det være fuldstændig oplagt, at man bruger dem på at sætte gang i det her,« siger Maria Reumert Gjerding, som er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

»Vores udspil er en politisk gave. Og hvis regeringen ovenikøbet har pengene stående i banken, er det bare at komme i gang. Det vil få en betydelig klimaeffekt,« siger Gjerding.

Til sammenligning afsatte regeringen på årets finanslov 250 millioner kroner ekstra årligt i de kommende fire år til grøn omstilling. Den grønne milliard rækker dog langt fra til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser, forklarede eksperter.

Men selv om der er behov for flere midler til grøn omstilling, er det ikke entydigt en god idé på forhånd at øremærke provenuet for CO2-kvoterne, vurderer økonomiprofessor på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som er tidligere formand for Klimarådet, regeringens uafhængige klimarådgiver.

»Der er gode argumenter for at investere mere i den grønne omstilling i de kommende år, men det er ikke klogt at øremærke statens indtægter fra salg af CO2-kvoter til at finansiere grønne tiltag. Kvoteprisen svinger meget op og ned, så det er en ustabil indtægtskilde for staten. Og der er behov for en stabil indsats på det grønne område,« siger Peter Birch Sørensen.

»Jeg kan sagtens forstå, hvis grønne ngo’er gerne vil anvende statens stigende indtægter fra salg af CO2-kvoter til grønne formål. Men det er et tveægget sværd, som betyder, at hvis kvoteprisen en dag styrtdykker, så har vi pludselig ikke så mange penge til grøn omstilling,« siger professoren.

Finansminister: Op til politisk flertal

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i stedet til finansminister Kristian Jensen (V), som heller ikke har ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar på Informations spørgsmål lyder det:

»Indtægterne fra CO2-kvoter indgår i opgørelsen af det økonomiske råderum på linje med andre offentlige indtægter, og så er det op til et politisk flertal at prioritere, hvor mange af pengene der skal bruges på den grønne omstilling‚« skriver Kristian Jensen.

Ministeren oplyser desuden, at han ønsker at støtte grønne løsninger, »uanset hvor høj eller lav kvoteprisen er«. Samtidig henviser han til energiaftalen fra sidste sommer:

»Regeringen har sammen med alle Folketingets partier indgået en bred energiaftale, hvor der investeres milliarder i den grønne omstilling de kommende år. Med aftalen bliver der f.eks. afsat 19 milliarder kroner til investeringer i grønne energikilder, herunder tre havvindmølleparker,« skriver Kristian Jensen.

Ministeren har ikke besvaret spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke nu følger EU’s eksempel og øremærker den ekstra pose penge fra kvotesalget i 2019 til grønne tiltag. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hilbert Larsen
  • Dorte Sørensen
  • John Hansen
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Dorte Sørensen, John Hansen, Anne Eriksen, Ervin Lazar og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er så hårdt brug for topskattelettelser til dem, der i forvejen tiltager sig broderparten af samfundskagen. De tåler ikke så godt retfærdighed i fordelingen af vores samfunds overskud.

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Palle Bendsen, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Rolf Andersen, Karsten Lundsby, John Hansen, John Andersen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Berith Skovbo, Gert Romme, Minna Rasmussen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Det er intet nyt i at Finansministeriet ikke tror på det der med miljøet. Faktisk gør FM hvad man kan for at modsætte sig investeringer i grønne løsninger, herunder fx elektrificering af jernbanenettet. Ministeriets regnedrenge klynger sig til neoliberalistiske cost-benefit-analyser og en masse volapyk om intern rente, skatteforvridning mv. Sådanne betragtninger bruges dog ikke når det gælder om at forøge arbejdsudbuddet, eller give skattelettelser til ens eget segment.

Kurt Nielsen, Kristian Spangsbo, Jesper Lerche, Palle Bendsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, John Hansen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Peter Knap, Ervin Lazar og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig vil finansministeren ikke det, de penge skal jo bruges på Lindholm - ikke sandt?

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Fra artiklen:
»914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,« siger han.
Hvordan er det lige det hænger sammen med at vindenergi er så fantastisk billig at den udkonkurrerer andre former for elproduktion?
"Send more money" segmentet er altid klar til at bruge flere midler.

Christian de Coninck Lucas

Jamen altså, siden FOGH hart Finansministeriet været hele landets Bølle No. 1 og hjan blive større og større. Finansministeriets magt skal indskrænkes kraftigt.

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis nu vi alle sammen fik nogle klimakvoter, så kunne os der cykler og sjældent rejser med fly sælge til nogen der kører i bil og rejser med fly. Hvis der samtidig var en moms på kvoterne, kunne staten høste nogle midler til den grønne omstilling. Det er hele tre ting på en gang og dermed nærmest et kinderæg.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hilbert Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvorfor skrive "Finansministeriet" i overskriften, når der menes "Finansministeren"?

Finansministeriet fremmaner jo et billede af et uigennemsigtigt administrativt system, befolket af hjernevaskede regnerobotter forklædt som embedsmænd med slips, uden egen vilje og udstyret med et sindrigt og af Gud forudprogrammeret excel-ark, der helt uden menneskelig indgriben siger nej til alt, hvad der koster staten penge.

Finansministeren derimod er et menneske af kød og blod, som sammen med resten af regeringen spenderer vore skattekroner efter forgodtbefindende. Han har oven i købet et navn, i modsætning til de anonyme kancellistrobotter: Han hedder Kristian Jensen.

"Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter, men Kristian Jensen og resten af regeringen vil ikke øremærke pengene til grøn omstilling".

FTFY.

Peter Knap, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

@ Niels Duus Nielsen
Ja selvfølgelig "finansministeren".
Men hvad så når det er samme melodi, uanset hvilket menneske af kød og blod, der bærer titlen?

Niels Duus Nielsen

Pakke Bendsen, jeg mener det er vigtigt altid at huske, at systemet faktisk altid repræsenteres af mennesker.

Hvis man begynder at tænke, at man i forhold til det offentlige står over for en maskine, bliver kampen håbløs, for maskiner er blinde, døve og dumme, og gør kun, hvad de er programmeret til. Selv regnedrengene i finansministeriet er mennesker af kød og blod, selv om man kan fristes til at betragte dem som maskiner.

Hvis vi hele tiden husker os selv på, at der ikke er nogen automatik i den politiske verden, og at der altid er et alternativ, fordi nødvendigheder kun findes indenfor matematikken, og aldrig i det levede liv - så mister vi måske ikke modet så nemt.

Og ja, det plejer at være de samme kedelige og nærige typer, der indtager finansministerposten, uanset hvem, der danner regering, men måske dør "plejer" en dag? Det er ikke sikkert at kritikken hjælper, men hvis vi stopper kritikken i ren og skær afmagt over for systemets iboende maskinelle logik, kan vi være helt sikre på, at "plejer" ikke vil dø.