Læsetid: 5 min.

Statsministeren kan vente med at udskrive valg, til målingerne er gunstige. Det er en klar fordel for ham, men også sund fornuft

Oppositionen kan nok finde det udmattende, men det er en fordel for vælgerne, at statsministeren har retten til at udskrive valg på et hvilket som helst tidspunkt. På den negative side betyder det, at statsministeren kan udnytte ’gode konjunkturer’, men omvendt medfører det generelt en politik, der ikke blot har til formål at få regeringen genvalgt
Modsat i Norge og Sverige så kan statsministeren i Danmark udskrive folketingsvalg, når det passer godt for partiet og regeringen.

Modsat i Norge og Sverige så kan statsministeren i Danmark udskrive folketingsvalg, når det passer godt for partiet og regeringen.

Jens Dresling

20. marts 2019

Folketingskandidaterne sover ikke længere blot med støvlerne på. Selv om valget ikke er udskrevet, er valgkampen i gang. Kandidaterne deler pjecer ud, deltager i debatmøder og formidler deres politik på sociale medier.

Der er under 100 dage til det folketingsvalg, som skal afholdes senest 17. juni, og derfor er det ikke så afgørende for kandidaterne, hvornår statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valget.

Statsministerens prærogativ giver åbenlyst en fordel for den siddende regering, fordi han kan udskrive folketingsvalg, når det passer godt for partiet og regeringen.

Det er en fordel for den til enhver tid siddende regering. Når meningsmålinger, økonomiske konjunkturer og politiske resultater er gode, kan statsministeren udskrive valget og dermed givetvis høste lidt flere stemmer, end han ellers ville få.

Men måske vigtigere: Det er også en fordel for vælgerne og samfundet. Professor Mark Andreas Kayser fra Hertie School of Governance i Berlin argumenterer i sin forskning for, at det er en demokratisk fordel, at en statsminister kan udskrive valg, fordi regeringer i mindre grad lovgiver udelukkende for at få dem selv til at se godt ud på en fast dato, når perioden udløber.

Statsministerens prærogativ betyder, at han kan udskrive valget, når situationen er gunstig, og dermed skal statsministeren ikke spekulere i selv at skabe en gunstig situation. Dermed skabes der ikke politik blot for at tilfredsstille vælgere ved en fastsat dato.

Omvendt er det ved valg til kommuner og regioner i Danmark – og der er da også eksempler på, at kommuner får fikset huller i cykelstierne og undgår skolelukninger i de valgår, de kender på forhånd.

Valgperioden

  • Denne valgperiode er, som de to foregående, lang. Folketingsvalget i 2011 blev afholdt kun to måneder før deadline, og valget i 2015 kun tre måneder før. Det er markant længere end f.eks. i 1970’erne, hvor valgperiodens fire år absolut ikke blev udnyttet – der var valg hvert andet år.
  • Den hyppige frekvens fortsatte i 1980’erne med fire valg, men aftog derefter. Der har i de seneste årtier været tre folketingsvalg. Samlet set ses der dermed en tendens til længere valgperioder. Noget der dog ikke forhindrer det hurtigere valg, som vi f.eks. så det i 2007.

Skidt for samarbejdet?

Statsministerens prærogativ har også betydning for samarbejdet i Folketinget. Manglen på faste valgperioder kan både svække og styrke det samarbejdende folkestyre, som vi gerne bryster os med i Danmark. Med den grundlovsfæstede negative parlamentarisme skal der ikke sikres et flertal bag en regering, men blot ikke et flertal imod regeringen, når den først fremstiller sig i Folketinget.

Sammen med vores proportionelle valgsystem med lav spærregrænse og overskuelige opstillingsregler betyder det, at vi i Danmark har en tradition for mindretalskoalitionsregeringer. Og det kræver samarbejde mellem regeringen og (en del af) Folketinget, når regeringen skal tælle til 90 og sikre sig et flertal.

På den ene side fremmer faste valgperioder samarbejdet. Det er blandt andet argumentet i Norge og Sverige, der – i modsætning til Danmark – har faste valgperioder. Faste valgperioder sikrer, at der ikke alt for tidligt i valgperioden ’går valgkamp i den’, så de enkelte partier tænker mere på deres vælgermæssige tilslutning end på at indgå i parlamentarisk samarbejde og gennem forpligtende aftaler løse aktuelle samfundsmæssige problemer.

Samarbejdet fremmes af, at partierne ved, hvornår de skal bedømmes af vælgerne. De kan nå at vedtage både forslag, som vælgerne er utilfredse med, og mere populære forslag inden en valgkamp. Men det betyder også, at der naturligt kommer ’valgcyklusser’, hvor de upopulære forslag vedtages først i valgperioden, og ’gaverne’ uddeles i året op til valget.

På den anden side er argumentet for, at statsministerens opløsningsret fremmer samarbejdet.

Statsministeren har altid den ultimative mulighed for at sende en politisk konflikt til bedømmelse hos vælgerne. Det er truslen om udskrivelse af valg, der er vigtig. Partierne vil være tilbøjelige til at samarbejde om nødvendige politiske tiltag, da de til enhver tid kan blive stillet til ansvar ved et folketingsvalg. De vil ikke fremstå som urimelige hos vælgerne og samarbejder derfor.

Det betyder også, at der ikke på samme vis kommer ’valgcyklusser’ i løbet af hele perioden. Vælgerne får både ’regninger’ og ’gaver’ løbende i løbet af valgperioden. Men det betyder selvfølgelig også, at der er en risiko for, at partierne er mindre tilbøjelig til at indgå kompromiser, når rygterne om et valg begynder at komme. De vil naturligvis gerne have, at deres politiske prioriteringer står klart, når de skal stå på mål for vælgerne.

Valgperioden II

  • Ifølge Grundlovens paragraf 32 vælges Folketingets medlemmer for fire år, og det »påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb«. Det er derfor grundlovsstridigt, hvis statsministeren ikke udskriver valg, så det kan afholdes senest 17. juni. Statsministeren kan vælge at ’trykke på valgknappen’ når som helst, men det er formelt Dronningen, der udskriver valget.
  • Der er ingen formelle regler for, hvor lang en folketingsvalgkamp skal vare. Den har været ca. tre uger i nyere tid. De administrative opgaver, der varetages af kommunerne og Indenrigsministeriets valgkontor tilsiger dog, at det kan være svært at nå på mindre end 20 dage.
  • Partier og kandidater uden for partierne skal have mulighed for at anmelde sig, valglisterne skal klargøres, stemmesedler skal trykkes mv. Der skal også være tid til, at vælgere, der ikke kan deltage på valgdagen, skal have mulighed for at brevstemme på plejehjem, hospitaler osv., eller ved fremmøde på kommunen.

Prærogativets værdi falmer

Når folketingsvalgperioden er tæt på sin afslutning, og statsministeren derfor ikke har mulighed for at vente på gunstigere tider, bliver det ekstra vigtigt med politiske initiativer, der kan skabe øget vælgertilslutning.

Derfor bliver vælgerne i disse uger præsenteret for en række forskellige politiske tiltag. Helst en bred palette af initiativer, der appellerer til flere forskellige vælgergrupper. Her ses blandt andet milliarder til infrastrukturen, initiativer til fremme af Danmark som madland, støtte til ideen om sex med samtykke, aflysning af afgiftsforhøjelser mv.

Betyder de politiske initiativer og aftaler med Dansk Folkeparti, at Lars Løkke Rasmussen og regeringen er klar til at udskrive folketingsvalg? Tæt på. Men der synes at mangle en aftale om sundhedsreformen. Og denne uge er sidste chance for Løkke for at få et valg før påskeferien.

Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har blandt andet for Altinget vist, at sundhed står højt på vælgernes dagsorden, og at Lars Løkke Rasmussen har formået at skubbe det politiske ’ejerskab’ over dette emne fra rød til blå blok. Derfor er det vigtigt også at få dét på plads, før folketingsvalget udskrives.

Karina Kosiara-Pedersen er lektor på Institut for Statskundskab

Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede 2019 i sin nytårstale med blandt andet at varme op til en større sundhedsreform. Spørgsmålet er, hvor meget han vinder på det tema, hvor Socialdemokratiets Mette Frederiksen har høj tillid blandt vælgerne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En anden tanke - måske mere i tilfældet Løkke Rasmussen er, at han vil sidde som statsminister så længe som muligt for at komme længere op i rækken af længst siddende statsminister. Den første af hans statsministerperiode, var han jo ikke valgt til men udpeget af Fogh Rasmussen og DF.

Nette Skov, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Erik Karlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og faren er, at det bare går tilbage og tilbage, efterhånden som uduelighed og regeren i modstrid med den brede befolknings ønske om en stadig bedre og mere omfattende velfærd bliver åbenbar.
Hvis han ikke vil gå yderligere tilbage, skal han afholde sig fra at fremsætte nogle som helst forslag - for de har alle vist sig at ramme ham i nakken.

Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Jens J. Pedersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Udskriv nu bare det valg!

Ikke at jeg tror, det sker lige nu - LLR vil jo gerne blive siddende længst muligt og meningsmålingerne ser ikke gode ud. Mon ikke det bliver sammen med EP-valget, da det vil virke patetisk at lægge det senere.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er vigtigt, at folketingsvalg og europaparlamentsvalg ikke er sammenfaldende, så vil ingen kunne skelne mellem det ene og det andet.

Man kan da ikke afholde 2 valg så tæt på hinanden. Det er da i den grad sløseri med penge og mandetimer.
Og Jens P. Pedersen - hvis ikke man som vælger kan skelne mellem de 2 valg, så er man for dum til at have stemmeret.

Bjarne Bisgaard Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Statsministeren kan vente med at udskrive valg, til målingerne er gunstige" - hvad så, hvis målingerne aldrig bliver gunstige, får vi så aldrig valg? Nej, selvfølgelig ikke, der er valg senest den 17. juni.

Informations overskrifter bliver ringere og ringere, det må virkelig stå slemt til i den øvrige dagspresse, hvis Information er den mindst ringe.

Artiklen fejler derimod ikke rigtigt noget, bortset fra, at vælgerne et par steder betragtes som en homogen masse - hvad vi absolut ikke er, tvært imod er vi splittede i to næsten lige store og stærkt polariserede dele. Som i resten af den vestlige verden.