Sundhedsreform kan koste busruter til Udkantsdanmark

Mens alle snakker om nærhed i sundhedssektoren, kan den store sundhedsreform ende med at betyde, at busruter, der når ud til de mere tyndt befolkede egne af Danmark, ender med at lukke, når regionerne forsvinder.

Det frygter regionerne, og denne frygt bekræftes af flere forskere.

Regionerne driver i dag en række busruter, der går på tværs af flere kommuner, og det er lige præcis disse tværkommunale busruter der er i fare, mener man.

»Vi ved, at det er svært at få den offentlige trafik til at fungere på tværs af kommunerne. Vi ved, at kommunerne i forvejen er pressede, og vi frygter, at de ikke altid vil være interesseret i at sikre busruter til for eksempel uddannelsesinstitutioner i nabokommunerne,« siger Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Syddanmark og Formand for Danske Regioner.

»Det her vil ramme nogle af de borgere, der er afhængige af at køre med bus på tværs af de kommunale grænser, og det vil især ramme borgere, der bor ude ved de lange ruters endestationer, i de mere tyndt befolkede områder. Vi kan se en klar tendens til, at det vil ramme hårdere i udkantsområderne,« siger Stephanie Lose.

»Det rammer unge uddannelsessøgende og det rammer dem, der ikke har råd til for eksempel at købe en bil.«

Der er to udfordringer for de tværkommunale busruter efter en lukning af regionerne. For det første er der spørgsmålet om, hvordan regningen for driften skal fordeles mellem kommunerne. For det andet er der spørgsmålet om, hvordan den kommende, kommunale busdrift på tværs af landet skal organiseres.

Problematisk udvikling

I Region Midtjylland er det 14 regionale busruter, der er i fare for at blive nedlagt efter en lukning af regionerne, viser en analyse, som regionerne har foretaget.

Det er busruter, der i dag blandt andet dækker byer som Ørsted og Hornslet, Tranbjerg og Vejle, Holstebro og Skjern, fra Ringkøbing til Aarhus og fra Thisted ind mod Viborg.

Flere trafik- og planlægningsforskere, som Information har forelagt oplysningerne om den truende buslukning, bekræfter, at regionerne har noget at have deres frygt i.

»Jeg har den samme bekymring,« siger Claus Hedegaard Sørensen, der er forskningsleder ved Sveriges Nationale Videnscenter for Kollektiv Trafik, og som i dag arbejder for det svenske nationale trafikforskningsinstitut i Lund.

»Der er masser af tyndt befolkede områder, der er meget afhængige af den kollektive trafik. Det er organisatorisk enormt besværligt og trægt at få noget til at fungere på tværs af kommunerne, og det er i det perspektiv uheldigt, at regionerne nu forsvinder,« siger Claus Hedegaard Sørensen.

Hanne Tanvig er seniorrådgiver og studieleder ved IGN, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet:

»Det her er dybt problematisk. Der er masser af mennesker, der er afhængige af de her busruter. Det bliver ikke sjovt at være landsbybo i en udkant af en enkelt kommune. Det vil tvinge folk over i privatbiler, og de mange mennesker, der ikke har råd til privatbiler, de vil blive tvunget til at flytte.«

Mogens Fosgerau er professor i transportøkonomi ved DTU.

»Regionernes analyse udpeger de ruter, der er i størst fare for at blive skåret væk, og det gør deres frygt mere konkret, at man får identificeret nogle af de ruter, der er i farezonen,« siger Mogens Fosgerau.

– Hvad vil det betyde for de områder, der mister deres busruter?

»Det betyder mest for de borgere, der ikke har bil. De her ruter har en social funktion. Økonomisk giver de underskud, og de er der ikke for at flytte en masse mennesker rundt, de bliver drevet for, at man skal kunne komme rundt i landet, selv om man ikke har bil. Det handler om public service-aspektet i, at man skal kunne komme rundt i landet, også selv om man ikke har bil,« siger Mogens Fosgerau.

– Så det rammer folk med færre ressourcer end gennemsnittet?

»Ja. Det gør det.«