Læsetid: 4 min.

Sundhedsreformen er endt som en så taberagtig sag for Løkke, at delelementer nu må sælges på helt andre dagsordener

Sundhedsaftalen er ikke den ’gamechanger’ for blå blok, som statsminister Lars Løkke har drømt om. Som valgoplæg rummer aftalen dog flere snedige elementer, der med lidt held og ekstra kynisme kan styrke de borgerlige partier i valgkampen
Sundhedsaftalen er ikke den ’gamechanger’ for blå blok, som statsminister Lars Løkke har drømt om. Som valgoplæg rummer aftalen dog flere snedige elementer, der med lidt held og ekstra kynisme kan styrke de borgerlige partier i valgkampen

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. marts 2019

Følg pengene i den nye sundhedsaftale mellem de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti, og det står hurtigt klart, at der alene er tale om et valgoplæg: Finansieringen er fiffig, futuristisk og fantasifuld.

Sundhedsaftalen er specialdesignet til at kunne gøre sig godt i en valgkamp, ikke til at blive ført ud i livet. Først skal magten genvindes, og så må de praktiske problemer vente.

Umiddelbart fremstår sundsaftalen dog både grandios og lokalt forandret: På papiret er der afsat 8,5 mia. kr. til en ny såkaldt nærhedsfond, som skal bruges på at øge nærheden i sundhedsvæsenet, særligt for vælgere i udkantskommuner. Med oprettelsen af nye patient- og pårørenderåd er der tilmed fundet en slags erstatning for de folkevalgte regionsråd.

Men reelt er der kun få nye penge, og patient- og pårørenderåd vil slet ikke få nogen magtbeføjelser. Fordelt over årene er der tale om bevillinger på ca. 1,5 mia. kr. årligt, hvoraf de første 300 mio. kr. kommer fra gamle finanslove og ca. 700 mio. kr. fra anlægsmidler, som også for længst er afsat.

De sidste godt 500 mio. kr. hentes fra en slags kreativ bogføring, som til gengæld rummer politisk sprængkraft. Gemt nede i kolonnerne figurerer to typer af besparelser, som skal bruges offensivt i valgkampen: Det ekstra budget på godt 500 mio. kr. kommer dels fra besparelser på flygtninge og arbejdsløse og dels fra besparelser på regional administration.

I aftalen hedder det: »En lavere tilstrømning indebærer, at der skal anvendes færre skattekroner på udlændinge- og integrationsområdet end ellers. De penge kan i stedet bruges til andre formål.«

Den nye vinderformel

Udlændingepolitik har været de borgerlige partiers ultimative trumfkort, siden Venstres daværende formand Anders Fogh Rasmussen i 2001 fandt sammen i et tæt parløb med Dansk Folkeparti. I de efterfølgende år vandt den borgerlige blok valg på valg ved at love yderligere stramninger, men netop i år har det set noget vanskeligere ud.

På den ene side har Socialdemokratiet neutraliseret debatten ved simpelthen at kopiere de blå partiers udlændingepolitik, og på den anden side har regeringen og DF netop selv gennemført ’paradigmeskiftet’, som de tilmed mener går helt ud over kanten på konventionerne.

Dermed er manøvrerummet til at foreslå nye stramninger, der kan skabe ny kant til Socialdemokratiet, blevet effektivt elimineret.

Men kreativiteten i udlændingedebatten skal aldrig undervurderes: Sundhedsaftalen er nu blevet en besynderlig anledning til at lancere en ny udlændingepolitisk offensiv.

Lars Løkke (V) ved nemlig udmærket, at det kun er en fornyet debat om fremmede, som vil kunne give blå blok endnu en valgsejr. Ved at sammenkoble udgifter til flygtninge med nye investeringer i provinssundhed håber de at have fundet en vinderformel.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl triumferer:

»Pengene er der! Den stramme udlændingepolitik, vi fører, hvor færre udlændinge er kommet til Danmark, har gjort, at vi kan frigive flere penge til sundhedsvæsenet.«

Dansk Folkeparti har da også brug for alt, der kan spinnes til en succes, for i den seneste måling står partiet til kun at få 12,6 pct. af stemmerne, noget nær en halvering.

Luns til Liberal Alliance

Hvor de første årlige ca. 250 mio. kr. til nærhedsfonden altså hentes fra fremtidige besparelser på færre flygtninge, har Lars Løkke også fundet en anden kreativ guldkalv, som tilfredsstiller krav fra Liberal Alliance. I sundhedsaftalen kalkuleres med, at der kan hentes over 300 mio. kr. årligt på at nedlægge regionsrådene.

Med inspiration fra det britiske National Health Service skal det danske sundhedsvæsen centraliseres og professionaliseres med nye bestyrelser, hvorved der – som ved en trylleformular – kan spares betydelige ressourcer, der så igen kan flyttes over til de syge og de ældre.

Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) fik således også mulighed for at juble på Twitter, da sundhedsaftalen blev fremlagt:

»Nedlukning af regionerne flytter 1,5 mia kr fra administration til sundhed. God liberal politik.«

I selve aftalen afsløres imidlertid ikke, hvordan de mange penge konkret skal findes. Her henvises kun vagt til »opgavebortfald og synergigevinster«.

Som et klassisk løkkesk kompromis, der primært er drevet af et kortsigtet ønske om hente tabte stemmer hjem, har yderpunkterne i den borgerlige blok nu fået to vidtløftige trumfer frem mod valget. Hvis de to dagsordener om penge fra fremmede til ældre og penge fra ’papirnussere’ til ’numsetørrere’ kan komme op at snurre i valgkampen, har blå blok måske en lille chance.

Men det ser sort ud: Hverken en ny fremmed- eller bureaukratidebat vil være helt nok til at redde den borgerlige blok. Sundhedsreformen er endt som en så taberagtig sag for statsminister Lars Løkke, at delelementerne nu må sælges på helt andre dagsordener – for overhovedet at komme til lugte lidt af flere desperat tiltrængte stemmer.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

De vrede reaktioner mod regeringens sundhedsreform blandt lokale Venstre-folk udstiller, at det ikke længere kun er venstrefløjen, som har fået mere end nok af Finansministeriets kolde dominans
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens J. Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Steffen Gliese
  • ingemaje lange
  • Christian Mondrup
  • Gert Romme
  • Henrik Leffers
  • Katrine Damm
  • Bjarne Andersen
  • Peter Knap
  • Dina Hald
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Frede Jørgensen
Jens J. Pedersen, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Christian Mondrup, Gert Romme, Henrik Leffers, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Peter Knap, Dina Hald, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Lars Trier - det eneste der kan vende skuden på så kort tid er et jordskælv med epicenter under Slotsholmen og det perspektiv er jo lidt langt ude - som dit indlæg er.

Eva Schwanenflügel

Mon ikke de fleste kan gennemskue Løkkes sundhedsreform som det, den i virkeligheden er - en centraliserings- og afdemokratiseringsøvelse med masser af fugle på taget?

Men det er helt rigtigt set af Lars Trier Mogensen, at Sundhedsreformen nu skal benyttes som et kryds (vi tager noget fra de uværdige og giver det til de værdige).

Blot tror jeg slet ikke det kommer til at flytte nævneværdigt mange stemmer.

Som også nævnt i artiklen, har de blå jo nærmest strammet sig selv ihjel med 'paradigmeskifte-loven' og diverse andre tiltag, dog uden at have skabt nævneværdig kant til Socialdemokratiet, der er som en terrier efter et kødben når det gælder om at komme strammerfronten i forkøbet.

Seneste eksempel er forslaget om at fratage Syriens-krigere samt deres eventuelle børn deres danske statsborgerskab, hvor Astrid Krag (S), straks poppede frem som en fugl fra et kukur, og bebrejdede regeringen og DF deres sendrægtighed med at ville vente til efter valget med at gennemføre lovforslaget..

Tak for en altid solid analyse :-)

Torben K L Jensen

Eva - du mener vel gribbe på taget der kan tage sig af dem der dør for før pensionen.

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"afsat 8,5 mia. kr. til en ny såkaldt nærhedsfond"

Var det ikke også en fond Britta Nielsen sad i. Så sikkert mere "ude af sind, ude af øje" holdning.

Ja jeg byttede om på øje og sind. Deres "reform" giver mig ikke indtryk af, at det skulle dreje sig om brugerne.
8.5 mia til en hylde de kan fralægge deres ansvar på.

Jens J. Pedersen

Det ville være dejligt, hvis vi kunne få en egentlig politisk debat i stedet for Præsidentiel debat.
Lars Uløkke går ud for at sælge nogle ideer om, hvorledes han vil bruge vores penge.
Mette Frederiksen går ud for sælge nogle ideer om, hvorledes hun vil bruge vores penge.
Drop dette præsidentfis!
Hvis vi vil have et velfærdssamfund, så kræver det, at vi betaler til det fælles. Et velfærdssamfund indbefatter også at passe på vore omgivelser.

Jens J. Pedersen

Slagsmålet mellem Lars Uløkke og Mette Frederiksen viser, at Lars Uløkke vil en hanekamp og uhæderlighed i den politiske debat. Det er virkelig skræmmende!
Der er ingen løsninger fra Lars Uløkke, han står med ryggen mod muren og kæmper med alle midler og nedgør alt andet.
Det er virkelig trist i dansk politik i øjeblikket. Magen til mudder skal man ellers se langt efter. Lars Uløkke vil blive siddende på taburetten uanset mængden af mudder. Hvis han vælter, så er det eneste han kikker efter, om taburetten stadig sidder der.