Læsetid: 3 min.

Sundhedsreformen truer indsatsen mod jordforurening

Ansvaret for indsatsen mod jordforurening skal flyttes fra regionerne til staten. Men eksperter og politikere frygter, at centralisering og besparelser vil ramme helt almindelige borgere og true drikkevandet
Når ansvaret for indsatsen mod jordforurening flyttes fra regionerne til staten, kan man ifølge eksperter og politikere frygte for, at dette kan ende med at blive en trussel for drikkevandet.

Når ansvaret for indsatsen mod jordforurening flyttes fra regionerne til staten, kan man ifølge eksperter og politikere frygte for, at dette kan ende med at blive en trussel for drikkevandet.

Henning Bagger

27. marts 2019

Sundhedsreformen rammer også indsatsen mod jordforurening. Politikere og eksperter frygter, at reformen vil svække denne indsats, især fordi regeringen lægger op til omfattende besparelser i den brede indsats mod jordforurening for at styrke indsatsen mod ni helt store jordforureninger.

Det kan betyde, at ventetiden bliver forlænget på oprensning af forurenede grunde – der i dag er på op til 50 år – og kan potentielt betyde risiko for de eksisterende drikkevandsboringer.

Regeringen har meldt ud, at den vil finde 600 millioner kroner til indsatsen mod de helt store, såkaldte generationsforureninger. Det er de store, meget kendte forureninger ved blandt andet Grindstedværket, Kærgaard Klitplantage, Cheminova og Collstrup-grunden ved Esrum Sø.

Det fremgår af den fremlagte aftale om sundhedsreformen, at de 100 millioner kroner til denne oprensning skal hentes udefra, de 500 millioner kroner skal hentes ved effektiviseringer i forbindelse med, at regionerne bliver nedlagt og indsatsen mod jordforurening bliver flyttet til staten, hvor den skal lægges ind under Miljøstyrelsen.

»Det er fugle på taget,« siger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

»De penge kan kun hentes på løn eller medarbejdere. En geolog eller ingeniør koster nok det samme, uanset om han er ansat af staten eller en af regionerne. De 50 millioner om året, som regeringen vil effektivisere sig til, svarer til 100 ud af de 225 mand, vi har ansat på jordforureningsområdet i regionerne i dag,« siger Heino Knudsen.

»Man må sige, regeringen har meget stor tiltro til de fem mand, der er ansat på området i Miljøstyrelsen i dag, hvis de alene skal løfte opgaven, når den bliver flyttet.«

Der er i Danmark i dag 36.000 forurenede grunde og grunde, hvor der er mistanke om forurening.

Derudover er der potentielt op mod 100.000 såkaldte pesticidpunktforureninger, hvor der for eksempel i landbrug er hældt pesticider ud på jorden. Dem har man endnu ikke kortlagt og de 100.000 punktforureninger kan potentielt flytte hele vægten på indsatsen mod jordforurening, hvis der sker nedsivning af pesticider til drikkevandsreserverne.

»Risikoen er jo, at de truer vores drikkevand,« siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

»Det er især et problem på Sjælland, hvor hele Storkøbenhavns drikkevandsreserver er under pres.«

Regionerne bruger i dag årligt 430 millioner kroner på kortlægning af forureningen og på oprensningsopgaverne. De penge forslår som en halv doven øl på et superligastadion. Regionerne regner selv med, at det vil tage over 50 år at nå igennem de grunde, man i dag ved er forurenede.

»Jeg frygter, at det her vil ramme de helt almindelige borgere, som i dag ligger søvnløse, fordi de ikke ved, hvornår de får afklaret deres problemer med jordforurening,« siger civilingeniør og ekspert i jordforurening hos rådgivningsfirmaet Kogsgaard Miljø, Freddy Steen Petersen. Han peger på, at ventetiden allerede i dag er uoverskueligt lang for virksomheder og borgere, der er fanget med en forurenet grund. Det er ofte svært at sælge eller få lån til sådanne grunde.

Fra 2021 skal opgaven med jordforurening placeres i Miljøstyrelsen. Der er en foreløbig plan om at placere medarbejderne i fire hovedkvarterer i henholdsvis Aalborg og Odense, hvor Miljøstyrelsen i dag har kontorer, samt i Aarhus og Slagelse.

»Jeg har svært ved at se, at de besparelser og den planlagte centralisering, ikke vil gå ud over opgaven med at kortlægge og oprense forurenede grunde. Man vil tabe en del af de kræfter, der ikke vil orke mere omstilling. En del af de folk vil ikke have lyst til at følge med. Derfor taber man en stor mængde erfaring på det her,« siger Freddy Steen Petersen.

Han regner derudover med, at opgaven med at kortlægge og især med at oprense forureningen vil blive svækket af en yderligere centralisering.

»Vi vil som teknikere og rådgivere få svært ved at se, hvad der foregår, når det hele samles med en centralpolitisk styring. Hvad foregår der egentlig? Hvilke veje arbejder man i retning af, når man beslutter, hvad der skal undersøges, hvad der skal kortlægges, og hvordan skal de fremadrettet håndteres.«

Grunden til, at sundhedsreformen betyder, at indsatsen mod jordforurening skal flyttes, er ganske enkelt, at det i dag er regionerne, der har ansvaret – og at regeringen nu vil nedlægge regionerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Troels Ken Pedersen
  • Lillian Larsen
  • Anne Albinus
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Johnny Christiansen
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen, Lillian Larsen, Anne Albinus, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Johnny Christiansen, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Alt det kunne Danmark være skånet for , hvis ikke Løkke Rasmussen og Fogh Rasmussen havde fået vedtaget Strukturreformen med DF,s stemmer.
Allerede dengang blev der advaret mod forringelser for jordoprensningen, miljøet, specialskoler/behandlinger, miljø osv... Disse ting fungerede ret godt under Amterne. Det eneste der der kunne sættes en finger på var sygehusene - men det var som bekendt det næsten det eneste Regionerne fik udover ligt regionaltrafik og jordforureningen (da den var en for stor opgave for den enkelte kommune.)

Var det ikke en bedre løsning at bruge pengene på at ansætte og uddanne mere personale end at bruge pengene på strukturomlægninger osv. Ligeledes giv skatteopkrævningen tilbage til regionerne så de selv kan styrer økonomien - så vil ansvar og økonomi følges ad og folk ved til hvem der stilles til ansvar.

Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen og Anders Lund anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja ja, - parolen hedder nærhed, men det er business as usual ....centralisering og besparelser.

Eva Schwanenflügel

Det forslår som en skrædder i helvede med 600 millioner, og som det også fremgår af artiklen, er det fugle på taget.
Altimens der åbenbart skal spares på oprensning af forurenede grunde, har Venstres gylleplan medført endnu mere forurening fra landbruget.
Var det ikke en idé at erklære fuldt stop for pesticider og andre miljøgifte, når de bare får lov til at sive ned i jorden og grundvandet uden oprensning?
Furesø kommune har som den første i Danmark erklæret sig helt giftfri fremover.
Det er et eksempel til efterfølgelse.

I 80'erne indførte Schlüter en frikommune-ordning. Det betød bl.a. at kommunerne skulle tage sig af liste-virksomheder. dvs. virksomheder der forurenede særlig meget som fx garveri, støberier, metal- og kemivirksomheder. Heller ikke den opgave kunne kommunerne klar - med Proms som de grelleste eksempel - og det endte med, at opgaven blev ført tilbage til de politisk svage, men fagligt stærke amter. Det betød så også, at der omsider kom styr på de værste forurenede virksomheder.
Til Lars Løkkes mange forsyndelser hører også, at han nedlagde amterne, og i stedet satte de delvis impotente regioner, som han nu også slagter på et krav fra DF. For Løkke gælder det om at være statsminister for hver en pris, og så er det lige meget hvad prisen er.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar