Ups, en cougar er smuttet ind i sproget

Ord laver vi for at spejle den virkelighed, vi opfatter. Nye ord er udtryk for nye opfattelser. Derfor er det altid spændende, når Det Danske Sprog- og Litteraturselskab opdaterer sine udgivelser af Den Danske Ordbog. De nye ord afspejler ændringer af den opfattede virkelighed. Og særligt spændende er det, når de nye ord er foreslået af ordbogens brugere. Så er de nye ord ikke bare et magisterpåhit, men udtryk for, hvad der er nyt i det folkelige virkelighedsbillede. På fredag udkommer en opdatering af Den Danske Ordbog med 780 yderligere ord til vort fælles sprog. Heraf er de 170 foreslået af Ordbogens brugere.

Blandt brugerforslagene kan man finde registreringer af samfundsudviklingen i ord som »historieforfalsker«, »bundkorrupt«, »pøbelvælde«, og »værdiskred«.

Men også sværere ord er – efter brugerforslag – accepteret som ægte dansk. For eksempel: »cougar«. Hånden på hjertet, hvem ved, hvad sådan én er? Ordbogen oplyser, at ordet har engelsk oprindelse og betyder puma. En dybere netsøgning viser imidlertid, at ordet snarere har sin rod i, hvad de portugisiske kolonisatorer i Brasilien snappede op som den indfødte Tupi-befolknings ord for den store kat, der er egenartet for de amerikanske verdensdele. På Tupi-sproget hedder den susuarana.

Betydningen

Mere problematisk er det med den betydning, som Den Danske Ordbog tillægger ’cougar’, nemlig: »Moden kvinde, som har et (seksuelt) forhold til en yngre mand.«

En dybere søgning i nettets mangfoldige kilder viser adskillige uklarheder. For det første:

Hvor moden skal kvinden være? På Urban Dictionary mener nogle, at kvinden blot skal være 35 eller derover. Andre, at hun er »sædvanligvis i sine 40’ere eller 50’ere«. Og det er slet ikke sikkert, at hun – uanset sin egen alder – er i et seksuelt forhold med en yngre mand. Det kan bare være noget, hun energisk stræber efter, for eksempel ved at afsøge strande og værtshuse. Nogle mener, at en cougar er karakteriseret ved sin afsky for mænd på hendes egen alder, der efter hendes erfaring er »tykvommede, kun taler om deres forsikringspræmier og altid har en tv-fjernkontrol i hånden«.

Hvis man vil tale om cougars, skal man altså gøre sig tydelig om, hvilken slags man har i tankerne. Og hvordan undgår man at gøre sig skyldig i sexisme og aldersdiskrimination? Ved overhovedet at italesætte modne kvinder med lyst til unge mænd, får man det til at blive et påfaldende, måske endda lettere grinagtigt fænomen. Hvad med ældre mænd med lyst til unge kvinder? Dem er verden tæt befolket med. Er der et særligt ord for dem?

Nogle vil sige ’levemand’. Men det er jo en anprisning, egnet til anbringelse i avisernes fødselsdagsomtaler. Man ville næppe skrive om en kvinde ved hendes runde dag, at hun »i sine senere år har levet som cougar«. Hvis man om mænd med hang til ungt kød vælger det forholdsvis negative udtryk »en gammel gris«, er man upræcis om, hvorvidt det er unge mænd eller unge kvinder, der er genstanden for disse ældre mænds lyster. Og også her er i øvrigt ulighed mellem kønnene. Hvem kunne finde på at anvende udtrykket »en gammel gris« om en kvinde – uanset hvor lystdrevent hun betér sig?

Med alle disse uklarheder og risici for diskriminerende udsagn, kan det diskuteres, om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har gjort sproget en tjeneste ved at lukke en cougar ind. Måske skulle selskabet blot have holdt sig til et andet ord, som det – på brugernes anbefaling – har taget med i sin seneste opdatering: »Ordsalat.«