Venstre: Nye loves klimakonsekvenser skal vurderes på lige fod med økonomi

Klima- og miljøvurderinger skal indarbejdes som princip på lige fod med økonomiske konsekvenser i al ny EU-lovgivning. Det foreslår Venstres spidskandidat til EU-parlamentet Morten Løkkegaard.

»Vi vil ophøje klima og miljø til at være et princip for at lave politik. Man skal indarbejde og vægte klima og miljø på lige fod med økonomi. Det er det vigtigste,« siger Morten Løkkegaard til Information.

Forslaget blev fremlagt i forbindelse med Venstres EU-landsmøde lørdag den 2. marts.

Morten Løkkegaard mener, at det vil få stor effekt, hvis det bliver indført som et overordnet krav, at al ny lovgivning skal ledsages med en vurdering af lovens konsekvenser for klimaet og miljøet:

»I det øjeblik, man introducerer et nyt princip, så får det helt automatisk indflydelse og konsekvenser på en lang række områder,« siger Morten Løkkegaard.

»Vi vil gerne introducere det som et princip for politik i EU, at man får en forståelse, en håndfæstning mellem regeringslederne på det her område. Det nye i vores forslag er, at man tager klima og miljø og gør det til et princip for lovgivning, så man ophøjer området fra at have en almindelig faglig sektorspecifik tilgang til at være en mere overordnet, horisontal vinkel for al lovgivning. Det er den langhårede udgave, men det er det vi mener.«

– Hvis det her forslag var blevet fremlagt for fem år siden, så ville man have sagt: ’Det er det rene Alternativet’. Men du er jo ikke lige pludselig konverteret til at være halalhippie?

»Det har du ret i.«

– Er det her forslag et tegn på, at klimaspørgsmålet er så presserende nu, så det bliver taget alvorligt over hele det politiske spektrum?

»Det korte svar er ja. Det mere nuancerede svar er, at vi har taget klimaspørgsmålet alvorligt i Venstre i en årrække. Men det er klart, at årsagen til, at du kan sætte det billede på, som du gør her, det er, at bare inden for det seneste år er klimadagsordenen for eksempel i Danmark blevet så presserende, at alle partier – måske lige bortset fra Dansk Folkeparti – har måttet se i øjnene, at klimaspørgsmålet ikke længere er et enkelt særskilt politikområde på linje med alle andre politikområder. Klimaet og miljøet er overordnet set så stor en udfordring, at vi bliver nødt til at ophøje det. Det er den forandring, der er sket.«

– Klimaet skal være en central del af alle politikområder, det er dét, der ligger i jeres forslag?

»Ja. Det er det, der ligger i det. Vi vil helt konkret gå ind og lave klima- og miljøvurderinger på al lovgivning. Vi foreslår, at EU-Kommissionen i forbindelse med de mange lovkomplekser og initiativer altid vedlægger en klima- og miljøvurdering. På samme måde, som der i dag vedlægges en vurdering, som handler om de økonomiske implikationer af en lov. De økonomiske vurderinger bliver lavet fuldstændig rutinemæssigt for al lovgivning i dag. Nu må vi sidestille klima og miljø med det økonomiske.«

– Sidestille?

»Ja, sidestille,« siger Morten Løkkegaard.

»De notater, som administrationen forbereder i forbindelse med konkret EU-lovgivning har altid været vedlagt en økonomisk vurdering af, hvad det her forslag har af konsekvenser. Hvis lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser, så er det anført, men det er altid et punkt i de notater. Det er en måde at motivere til økonomisk realisme. Man kan ikke bagefter komme og undskylde sig med, at man ikke var klar over, hvad de mulige konsekvenser af det, man foretog sig, var.«

»Det er fuldstændig det samme, der skal gælde for klima og miljø. Det skal ikke være sådan, at man bagefter kan sige, at ’jeg fik da ikke noget at vide om, at det ville have de her konsekvenser’. Det er en måde at synliggøre den her proces på. Det lyder lidt småkedeligt, men jeg mener, at det er her, det batter. Det er her, du går ind i det politiske maskinrum og arbejder med nogle systemiske ting, som jeg tror vil få meget større konsekvenser end tilfældig sektorlovgivning.«

– Hvor meget gang på jord vil dit forslag have i forhold til de øvrige EU-lande?

»Det er ikke tilfældigt, at jeg foreslår det nu. Jeg har siddet i EU-Parlamentet i ti år, og jeg kan fornemme, at bare inden for det seneste år har tingene rykket sig rigtig meget politisk i forhold til stemningen omkring klimaspørgsmålet,« siger Morten Løkkegaard, der fortæller, at hans forslag er klappet af med Venstres ledelse i Danmark, inden det blev fremlagt:

»Jeg har spurgt min formand og regeringsleder, for det skal være noget, som han kan se sig selv i og føre frem i relevante fora. Det er vores fælles vurdering, at chancen for at komme igennem med det her forslag er større nu. Det er ikke det samme som at sige, at det vil være nemt. Men det er et udtryk for, at der er bevægelse, og den bevægelse er der grund til at udnytte og til at adressere. Det er ikke det samme som at sige, at det er nemt. Der er store lande, som det er svært at tumle med i de her spørgsmål. Men jeg mener helt klart, at det her er vejen frem. Det er min erfaring gennem ti år i europæisk politik, at det er fra toppen, tingene skal ske. Hvis først de store begynder at rykke, hvis den erkendelse sniger sig ind blandt lederne, så forplanter det sig gennem de politiske lag. Så kan ting pludselig lade sig gøre, der ikke kunne ske året før.«

Morten Løkkegaard blev valgt til Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet ved landsmødet, der fandt sted lørdag. De øvrige kandidater er Linea Søgaard-Lidell, Asger Christensen, tidligere forsvarsminister Søren Gade og Venstreformand Lars Løkke Rasmussens søn Bergur Løkke Rasmussen.