Læsetid: 5 min.

Det viser ny rapport om starthjælpen: Kriminalitet, kortere uddannelse og ingen beskæftigelse på lang sigt

Rockwool Fonden og University College London er kommet med en opsigtsvækkende rapport om starthjælpen, der viser, hvad der sker, når man sænker ydelser til flygtninge uden for arbejdsmarkedet. Information gennemgår her rapportens resultater
Boligblok i Mjølnerparken.

Boligblok i Mjølnerparken.

Jakob Dall

30. marts 2019

Øget kriminalitet blandt kvinder, kortere uddannelse og ringere resultater i skolen.

Det vakte en vis opsigt i medierne, da Rockwool Fonden i sidste uge offentliggjorde en ny rapport om effekterne af starthjælpen – den særligt lave ydelse i 00’erne, som var målrettet flygtninge uden for arbejdsmarkedet. Forskellige dele af rapporten er blevet refereret i forskellige sammenhænge, men hvad var det egentlig, den viste? 

Det gennemgår Information her.

Rockwool Fonden og London University College konkluderer i rapporten, at omkostningerne er større end gevinsterneat, hvis man ser på effekterne af at have en særligt lav ydelse til flygtninge. For mens den fik flere i arbejde på kort sigt, så forsvandt beskæftigelseseffekten på længere sigt og havde samtidig nogle negative følgevirkninger.

»Når vi sammenholder, at nogle hurtigere kommer i arbejde, med at der samtidig er højere kriminalitet og lavere uddannelse i alle de familier, som stadig står uden arbejde, så er omkostningerne ved ydelsen større end gevinsten,« forklarer Rasmus Landersø, som er en af forskerne bag rapporten.

Da starthjælpen blev indført i 2002 var argumentet, at den skulle få flere flygtninge i arbejde. Siden er der også blevet argumenteret med, at en nedsat ydelse skulle få færre mennesker til at søge asyl i Danmark, og senest har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fremsat det argument, at borgere, der ikke tidligere har betalt skat i Danmark, ikke skal have ret til de samme ydelser som danskere.

Den seneste tid har Information sat fokus på den nuværende integrationsydelse i en større artikelserie.

Den svarer ligesom starthjælpen til halvdelen af en kontanthjælp, og de afledte konsekvenser såsom kriminalitet og uddannelsesniveau, der var ved starthjælpen, gælder ifølge forskeren »med stor sandsynlighed« også for integrationsydelsen i dag.

Her følger tre pointer fra rapporten om konsekvenserne ved at sænke ydelserne til flygtninge:

1) Beskæftigelseseffekt forsvinder

Studiet sammenholder flygtninge, som fik opholdstilladelse lige omkring indførslen af starthjælpen. Flygtningene adskiller sig i udgangspunktet kun på ét aspekt: Den gruppe, som fik opholdstilladelse lige før reformen, kunne modtage kontanthjælp, mens den anden gruppe kun kunne modtage starthjælp. Ved at sammenholde de to grupper har forskerne kunnet finde effekterne af den nedsatte ydelse.

Som noget helt nyt kan de konkludere, at starthjælpen fik folk hurtigere i arbejde efter et til to år, men efter ni år var denne beskæftigelseseffekt helt forsvundet. Her var kun godt hver tredje flygtning i arbejde, uanset om de var på kontanthjælp eller starthjælp.

Selv om rapporten klart og tydeligt viser, at der ikke var en beskæftigelseseffekt af starthjælpen på længere sigt, så kan den ikke bruges til at sige noget generelt om, hvorvidt det hjælper at sænke ydelser for at få flere i arbejde, understreger Rasmus Landersø.

Det er nemlig afgørende at se på de øvrige barrierer, der gjorde, at flygtninge ikke fandt et arbejde. Her har forskerne fundet to hovedgrunde.

»Den ene er, at det ikke bare handler om flygtninges villighed til at tage et arbejde, men også om, hvorvidt der er nok job med de kompetencer og sproglige færdigheder, de kommer hertil med, når de møder det danske arbejdsmarked, hvor der er et højt lønniveau. Det var der ikke,« siger Rasmus Landersø.

Den anden barriere er, at det ofte ikke kunne betale sig at tage et arbejde, fordi personerne selv og deres samlevere blev modregnet i deres ydelse.

»På grund af modregning af ydelser og den gensidige forsørgelsespligt fik man meget lidt økonomisk ud af at tage et arbejde.«

Det er to forhold, som man fra politisk hånd har mulighed for at gøre noget ved, siger Rasmus Landersø.

»Hvis man nu forestillede sig en verden, hvor der havde været job, og hvor der ikke var modregninger og dermed et reelt afkast ved at tage et arbejde, så kan det godt være, at det var nogle andre beskæftigelseseffekter, vi havde set,« siger han.

2) Mere kriminalitet

Rapporten viser, at tyveri forekom dobbelt så mange gange i gruppen, der fik opholdstilladelse efter reformen og dermed var omfattet af starthjælpen.

»Især er det opsigtsvækkende, at tyveri blandt voksne kvinder skete markant oftere – en stigning, der udgjordes primært af tyveri fra supermarkeder,« siger Rasmus Landersø.

Teenagere mellem 14 og 18 år i gruppen for starthjælp begik også mere kriminalitet end dem, der fik opholdstilladelse før reformen og dermed var i familier på kontanthjælp. I gennemsnit modtog den første gruppe 0,68 domme pr. person, inden de fyldte 20, mens den anden gruppe i gennemsnit modtog 0,41 domme pr. person.

3) Kortere uddannelse

Endelig viser rapporten, at forældre på starthjælp var mindre tilbøjelige til at sende deres børn i daginstitution, og at børn omfattet af starthjælpen fik markant dårligere resultater i de nationale test sammenlignet med gruppen på kontanthjælp. Det skyldes ifølge forskerne, at de pågældende børn havde en ringere sprogforståelse.

Dertil kommer, at unge i familier på starthjælp i gennemsnit endte med et halvt års kortere uddannelse end unge i flygtningefamilier med kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet. Det svarer til henholdsvis 2,6 års og 3,3 års ekstra skolegang efter grundskolen og er en forskel på mere end 20 procent.

Effekter omregnet til kroner

Når forskerne er kommet frem til, at omkostningerne ved de negative effekter er større end gevinsterne ved den positive beskæftigelseseffekt på kort sigt, er det, fordi de har omregnet effekterne til kroner.

»Den store udfordring er jo, at de tre effekter er målt på tre forskellige skalaer. Det med beskæftigelse kan man måle i procent, det med kriminalitet kan man måle i antallet af kriminelle handlinger, og det med uddannelse kan man så måle i års uddannelse‚« forklarer Rasmus Landersø.

For at omregne beskæftigelsen til kroner har forskerne set på lønindkomsten. For at måle uddannelse i kroner har de taget udgangspunkt i de ikkevestlige indvandrere, der kom hertil i midten af 1990’erne, og så set på, hvordan de klarer sig i dag, i forhold til hvilken uddannelse de fik.

Det sidste er kriminalitet, hvor de har regnet det ud fra, hvor meget borgere i andre undersøgelser har oplyst, at de ønsker, at samfundet skal betale for at forhindre forskellige kriminelle handlinger.

»Vores undersøgelser viser, at hvis politikerne prøver at øge incitamentet til at tage et arbejde ved at sænke ydelserne, og der så er en masse andre barrierer for at få et arbejde samtidig, som man ikke gør noget ved – så kan det få en masse afledte konsekvenser, som har store omkostninger for både den berørte gruppe selv, i dette tilfælde flygtninge, og jo sådan set også for samfundet generelt.«

Også princippet

Argumenterne for de nedsatte ydelser til flygtninge er som nævnt ikke begrænset til at handle om penge. Når udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) argumenterer for integrationsydelsen i dag, så handler det også om at afskrække flygtninge og migranter fra at søge til Danmark og det principielle i, at flygtninge ifølge ministeren ikke skal have ret til de samme ydelser som danskere.

Og det er væsentligt at have med, for når man taler om omfordeling mellem grupper, så kommer forskerne til kort, understreger Rasmus Landersø. Her handler det nemlig om politiske valg.

»Den helt centrale pointe i det her er, at det er ikke en overskudsgevinst i udgangspunktet. Det er ikke et valg, der handler om, hvad der er rentabelt eller ej, for det er det ikke. Det er et subjektivt, politisk valg om, hvad man synes, der er retfærdigt i samfundet.«

For 20 år siden indførte et politisk flertal en særligt lav ydelse til flygtninge og indvandrere uden job. Den blev døbt introduktionsydelsen og brød med et afgørende princip i den universelle velfærdsstat. Siden har den skiftet navn fire gange og er blevet skåret igen og igen – senest torsdag med det såkaldte paradigmeskifte. Vi genfortæller historien om den laveste ydelse
Læs også
’Vi fandt ud af, at vores dårlige økonomi var et udslag af diskrimination. Vi var på starthjælp, mens vores danske nabo var på kontanthjælp,’ skriver dagens kronikør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • Lars Koch
  • Marianne Stockmarr
  • lars søgaard-jensen
  • Alvin Jensen
  • Werner Gass
  • Christian Mondrup
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Andersen
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
  • Carsten Mortensen
Ib Gram-Jensen, Lars Koch, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Werner Gass, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, David Zennaro, Johnny Christiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rikke Nielsen

Selvfølgelig - det siger alt menneskelig logk og empati.
Men starthjælpen er også indført for at straffe og fastholde en menneskeopfattelse.

Husk på, at eksistensgrundlaget for DF afhænger af hadet mod primært muslimer. Det had skal næres for at partiet fortsat kan eksistere. Ved at skabe en selvopfyldende profeti, sikre partiet deres fortsatte eksistens.

Ken Sass, Inge Beck, Arne Albatros Olsen, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Carsten Nørgaard, Werner Gass, Christian Mondrup, Flemming Berger, Finn Egelund, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Maya Lumina, Rasmus Knus, Erik Feenstra, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, David Zennaro, Karsten Aaen, Torben Skov, Søren Bro og Anne-marie Monrath anbefalede denne kommentar

Kan man ikke sige det samme om kontantkjælpsloftet, Rikke Nielsen? At det er indført for at straffe og fastholde en menneskeopfattelse.
Og er resultaterne ikke de samme: Kriminalitet, kortere uddannelse og ingen beskæftigelse på lang sigt?
Med andre ord: Hvis man udskiller og behandler mennesker som lort, så er kriminalitet og had det man høster.

Arne Albatros Olsen, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Trond Meiring, Carsten Nørgaard, Werner Gass, Finn Egelund, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Maya Lumina, Erik Feenstra, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Runa Lystlund, Gert Romme, Dennis Tomsen, Randi Christiansen, David Zennaro, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anne-marie Monrath

Det vidste jeg og alle andre med en empatisk helhedsforståelse af sociale forhold.
Det har højrefløjen ikke, det er iøjnefaldende tydeligt.
De har valgt at gøre det igen, endda i større omfang.
De har glemt hvorfor vi har (havde) et sikkerhedsnet.
DF har brug for at indvandrere og flygtninge er kriminelle.

Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Ida Larsson, Werner Gass, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Randi Christiansen, Karsten Aaen, Torben Skov, Britta Hansen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

At skabe fattigdom og ulighed er en kunstart. Man kan ikke bare gå ud i medierne og sige, at det vil være en fordel for "os med formuer", at der skabes mere fattigdom i Danmark. Grunden til at man er nødt til at omskrive sandheden er begravet i fortiden: For få generationer siden handlede det om solidaritet, lighed, lige muligheder, social mobilitet. Det var sådan velfærdssystemet blev bygget op, uden forbrugerne ingen velstand til de formuende. Markedet som virksomhederne sælger deres varer til er fundamentet for den velstand som flertallet lever af i dag.

Fordelene ved mere fattigdom er indlysende; ejerne af virksomhederne får billigere arbejdskraft, og derved flere penge til sig selv. Endnu bedre er gratis arbejdskraft for milliarder ved såkaldte praktikpladser, som dog beviseligt ikke fører til fast arbejde.

Politikernes jagt efter skattelettelser til de formuende, ender i den rene heksejagt på enhver minoritet, som ikke har en fagforening eller andet, til at forsvare sig. Politikerne har fået en nedskærings- og kontrolpsykose som hærger de socialt udsatte, de syge og handicappede, intet pengebeløb er for småt, når der skal skæres ned.

Nedskæringseksperimentet er en katastrofe for de befolkningsgrupperne som det gik ud over. Det er kæmpe spild af kræfter at økonomien forringes i så høj grad for dem som i forvejen har andre sociale problemer.

Hvis man sammenligner Danmark med USA er det tydeligt at fattigdom er uhyre ineffektivt. Detroit ligner en by som er sønderbombet efter en krig. Billederne af madkøer og overfyldte sheltere som videresender de hjemløse til teltbyer viser tydeligt at ulighed ikke er vejen frem. USA og England er i forfald og politikerne er ikke længere i stand til at regere landene.

Den systematiske ulighedsskabelse medfører et hierarki, hvor adgang til ressourcer og besiddelse af ejendom stiger fra bunden af samfundet til det øverste samfundslag. Den politiske magt centreres derved i toppen af samfundet, og derigennem magten til at bestemme de muligheder, rettigheder og forpligtelser som alle andre har.

Demokratiet kan kun styrkes på lang sigt ved at tillade alle en anstændig levestandard. Ved at fjerne indtægterne i bunden kommer der mere velfærd - - magen til syg sociopatisk nonsens, grænseløst stupiditet, korruption og inkompetente. Velfærden er stille og roligt blevet udpint eller omdirigeret til de velbjærgede af skiftende liberaltosser, som med deres aggressive, udprægede kynisme og sociopatiske egenskaber honorerer menneskefjendsk, destruktiv adfærd.

Dette er opskriften på enhver stats forfald: Når politikerne frit kan gå over i lobbyfirmaer og interesseorganisationer, når økonomer frit kan veksle mellem bankerne og finanstilsynet, så kollapser tilsynet og den etisk-moralske administration korrumperes. Derefter eroderer de institutioner som staten bygger på.

Vi har brug for en anden slags økonomi. En, der deler værdierne mere retfærdigt. En der behandler kvinder på samme måde som den behandler mænd. En der øger velstand og trivsel for alle, uden at ødelægge planeten i processen. En økonomi, der belønner arbejde, ikke rigdom. Den enorme ubalance i rigdom omsættes til en ødelæggende ubalance af magt og muligheder.

Vi skal tackle ulighed ved at øge og forbedre de sociale udgifter, opbygge mere retfærdige skattesystemer og sikre, at kvinder bliver bedre betalt. Det er ikke tilfældigt, at de fleste af de ny-fattige er kvinder. Antallet af kvindelige hjemløse er eksploderet. Sofasurferne oplever rigeligt med ydmygelser i forvejen, det er på tide at nye politikere stopper nedskæringerne.

Nedskæringerne i kommunerne rammer de socialt udsatte, som er mest forsvarsløse, dem som har allermindst. Kommunerne forsøger at få budgetterne til at hænge sammen ved at spare på de sociale udgifter, samtidigt med at de rige kommuner pumper trecifrede millionbeløb ud til dyre kulturprojekter, penge som tilsyneladende stammer fra en anden kommunekasse. Dette er et helt grotesk system, og en ulighedsskabende politik, der er lovgivet af folketinget, men konstrueret af neoliberale økonomer.

ingemaje lange, Ib Gram-Jensen, Inge Beck, Arne Albatros Olsen, Elisabeth Andersen, Gaderummet Regnbuen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Werner Gass, Flemming Berger, Morten Fals, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Maya Lumina, Rasmus Knus, Erik Feenstra, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Runa Lystlund, David Adam, Janus Agerbo, Frederik Groth Nordstrøm, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Mortensen, Dennis Tomsen, Jesper Sano Højdal, Randi Christiansen, David Zennaro, Karsten Aaen, issa Chaaban, Torben Skov, Martin Rønnow Klarlund og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

den ydre svinehund løfter benet og beklager derefter over, at de lugter, det har aldrig været DF's mening, at noget skulle hjælpe folk med brune øjne.

Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

>Jan Andersen - Det ku’ simpelthen ikke skrives mere rammende! Er du venlig at stille op? Du har allerede min stemme :-)

Finn Jakobsen

Nej Jan Andersen, skabelsen af fattigdom er ingen kunstart og ingen kunst. Det er en naturlig og nødvendig konsekvens af de frie markedskræfters dominans.

Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det var ikke ment som kritik, Rikke NIelsen. Jeg forsøger bare at spørge, om ikke det gælder helt alment og ikke kun for flygtninge indvandrere. Og ovenstående kommentarer synes at bekræfte det.

Rikke Nielsen

Torben Skov, ja, tænker dog det mere kompliceret end som så.
Husk på hvor DF høster hovedparten af deres stemmer.
Skabelsen af en under-underklasse kan have fordele ift. at kontrollere en underklasse.

Solidariteten strækker sig jo heller ikke længere end, at er ikke er mange, der råber op for at få afskaffet integrationsydelsen.

Ib Gram-Jensen, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Werner Gass, Runa Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Må jeg lige minde om, at Danmark hvert år genererer et BNP på omkring 2.000 DKK, der i øvrigt er stigende år for år. og derfor ikke mangler penge. Det der mangler, det er vilje, menneskesyn og empati.

Og så er det lige, at man fordeler disse samfundsskabte penge på en mere lige måde, så et betydeligt højere andel af dette BNP går til de fattige og til samfundet i stedet til de rige, der både har muligheden og også forsøger at løbe fra skatteregningen.

ingemaje lange, Marianne Stockmarr, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Werner Gass, Steen K Petersen, Runa Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Martin Geertsen (V), var i Deadline forleden sag med studievært Steen Nørskov, som simpelthen tilintetgjorde politikerens stålsatte argumenter om fordelen ved henholdsvis Starthjælpen og Integrationsydelsen, (nu 'hjemsendelses/selvforsørgelsesydelse).

Basalt set gentog Geertsen på papegøjemanér den gamle lirum larum om at "det skal kunne betale sig at arbejde".. Uden at besvare Nørskovs stilfærdige men sylespidse spørgsmål om hvorvidt denne politik var gavnlig for samfundet.

Og det er helt rigtigt som flere kommentatorer siger; de blå har brug for utilpassede, uuddannede og kriminelle med anden etnisk baggrund for at opnå en platform tilpasset deres usolidariske politik.

Ligeledes har de brug for at der findes en række mennesker uden for arbejdsmarkedet at punke på.
Del og hersk. Det er de blå paroler.

Inge Beck, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Werner Gass, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Jens J. Pedersen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Fra Wikipedia, fakta om Inger Støjberg. "Støjberg blev student fra Morsø Gymnasium i 1993 og tog 1-årig højere handelseksamen fra Viborg Handelsskole i 1995. I 1999 blev hun uddannet fra det nu nedlagte "InformationsAkademiet", som var en kort, videregående kommunikationsuddannelse på Viborg Handelsskole. Hun var redaktør på Viborg Bladet fra 1999 til november 2001. Hun havde desuden eget firma, Støjberg Kommunikation, i perioden januar 2000 – marts 2001."

Citat fra Informations artikel, "senest har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fremsat det argument, at borgere, der ikke tidligere har betalt skat i Danmark, ikke skal have ret til de samme ydelser som danskere."

Inger Støjberg har selv bidraget med sammenlagt 2.5-3 år i det virkelige arbejdsliv/samfundet, inden hun kom i Folketinget. Det kan ikke siges at være voldsom lang tids beskæftigelse.

Siden 2001 er hendes løn blevet betalt af os borgere i landet, vel at mærke også af dem, der har været mindre heldige end fru Støjberg.

Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Werner Gass, Torben K L Jensen, Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Martin Rønnow Klarlund 12:31

At stille op til Folketingsvalget tænker jeg ikke er en farbar vej, da flertallet af politikerne er forstenede i sociale nedskæringer og fremmedhad. Derimod er der en anden mulighed: Det direkte demokrati. Hvis vi vil kalde Danmark for et demokratisk land, er vi nødt til at fordele magten ud på alle samfundsgrupper, kun derved fjerner vi uligheden.

Vi skal skabe en mere horisontal organisation, via et stort online netværk, gennem åben deltagelse, gennemsigtighed og selvstyre. Denne form for samarbejde kan ændre måden landet udvikler sig på, og helbrede vores sociale og politiske liv. Vi skal forene de rigtige sociale bevægelser og politiske partier i en koalition, der er stærk nok til at fjerne fattigdommen.

Den maniske ulighedsskabelse skal stoppe, og magten skal fordeles på alle samfundsgrupper, for at vi igen kan kalde landet et ægte demokrati. Det er tid til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien. Velfærd, lighed og respekten for det enkelte medmenneske skal tilbage i højsædet, empati og varme skal ind i alle vores hjerter og sind. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark. https://petersterling.video.blog/

ingemaje lange, Ken Sass, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Werner Gass, Flemming Berger, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Jan Andersen. Jeg søgte at dele dit link på Face Book; det mislykkedes og en besked blev vist,at linket var blevet anmeldt af andre brugere som misbrug.

Jeg har svært ved at se rimeligheden af dette og jeg ønsker,du skal vide om denne anmeldelse,så at du kan forholde dig til den og evt.ændre forholdet

Steffen Gliese

Ja, Jan Andersen, og vi kan rent faktisk gøre det uden en grundlovsændring, hvis vi opstiller og indvælger folk, der er villige til at sende spørgsmål til folkeafstemning på de krævede 60 mandater.

Opsigtvækkende? Det har nu været et standpunkt for mig selv og en lang række kritikere at starthjælpen, at den selvfølgelig på sigt vil have en lang række negative sociale konsekvenser.

Det opsigtsvækkende ville have været, hvis Rockwool Fonden og University of London var nået frem til det modsatte resultat: At hvis man presser i forvejen fattige mennesker endnu mere økonomisk, vil de på sigt lave mindre kriminalitet, få bedre uddannelse, længere beskæftigelse (og lad os da bare for utopiens skyld også tilføje bedre integration)

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Søren Bro 12.09
Det ligne noget man kan bruge som citat. "Brune øjne". Kennedy da han levede gik en tur med en arabisk leder , så kigte Kennedy på den arabisk leders Øjne og fand de er "blå", så spurte han "men du har blå øjne er din far har blå øjne": "nej svarede den arabiske leder men min søn har brune øjne". Måske danskere( og Vesterlændige) forstår det citat men en fra mellem Østen forstår det ikke. Fordi (også, hud farve) araber er blandet og du kan finde blanding over alt, Dette område har været besøgt af Alle de kendte lande i oldtiden og op efter. Danmarlk var ikke kendt dengang, men Mellemøsten har haft besøg fra et folk "som man mener det kommer fra (Danmark) de hedder "Vandaler." Men de er rigtig de fleste har brune øjne og hud farve. Jeg har brune øjne også. je synes det er dejligt.Dansker skriver stadig kun for danskere, selvom det er blandet efter hånden.