Baggrund
Læsetid: 8 min.

1. maj kan Socialdemokratiet fejre, at de igen ser ud til at være Danmarks største arbejderparti

Selv om det i dag er Socialdemokratiet, der i stor stil fejrer arbejdernes kampdag, har partiet længe kæmpet med Dansk Folkeparti om at være arbejdernes foretrukne parti. Men nu ser det ud til, at det gamle arbejderparti vinder stemmerne tilbage fra DF. Udlændingepolitik og tilbagetrækning er nogle af de vigtigste årsager, ifølge eksperter
Dansk Folkeparti har været arbejdernes foretrukne parti, men nu ser det ud til, at Socialdemokratiet med sin fremgang i meningsmålingerne er ved at vinde stemmerne tilbage. Her er vi ved tilbygningen til Panum-bygningen, Mærsk Tårnet, i København.

Dansk Folkeparti har været arbejdernes foretrukne parti, men nu ser det ud til, at Socialdemokratiet med sin fremgang i meningsmålingerne er ved at vinde stemmerne tilbage. Her er vi ved tilbygningen til Panum-bygningen, Mærsk Tårnet, i København.

Ulrik Jantzen

Indland
1. maj 2019

De seneste mange år har Dansk Folkeparti kunnet fejre 1. maj som det parti, der har nydt størst opbakning fra arbejderne. Men nu ser det ud til, at Socialdemokratiet er ved at genvinde titlen som Danmarks største arbejderparti.

Sådan lyder det fra valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, på baggrund af en vælgeranalyse lavet for Altinget.dk i marts måned.

»Det største arbejderparti er igen Socialdemokratiet. Der har været perioder, hvor de har stået lige med DF, og i perioder har DF haft en større andel, men sådan er det ikke lige nu,« siger Kasper Møller Hansen.

På arbejdernes kampdag sidste år viste målinger, at Dansk Folkeparti var det mest populære parti blandt ufaglærte og faglærte arbejdere. Siden har partiet ifølge analysen fra marts sendt én procent af det samlede vælgerkorps direkte i armene på Socialdemokratiet. Det svarer til cirka 35.000 vælgere, og ud af dem udgør arbejdervælgerne omkring 12 procent.

»Så det er mellem 4-5.000 arbejdervælgere, som er vandret tilbage til Socialdemokratiet,« vurderer Kasper Møller Hansen.

I mange år har flere partier – fra Venstre, til Liberal Alliance til Socialdemokratiet – kæmpet om at vinde arbejdernes gunst. Selv om der bliver stadigt færre klassiske arbejdere, er det en attraktiv vælgergruppe, fordi de siden 2001 i stor stil har bevæget sig frem og tilbage over midten. Med andre ord: Hvis man vil have flertallet, skal man flytte den privatansatte arbejderklasse.

Spørgsmålet er så, hvordan det – tilsyneladende – er lykkedes Socialdemokratiet at vinde en af sine vigtigste vælgerbaser tilbage.

Til højre i udlændingepolitik

Før folketingsvalget i 2015 besøgte Information Københavns Lufthavn, som er en af de største arbejdspladser for faglærte og ufaglærte i Danmark. Her arbejder den nu 35-årige faglærte arbejder, Christian Larsen, som lufthavnsoperatør. Dengang fortalte han, at han ville stemme på Dansk Folkeparti. Det skyldtes spørgsmålet om ældre, partiets dyrevelfærdspolitik og ikke mindst udlændingepolitikken.

Men når han om lidt skal sætte krydset ved det nært forestående folketingsvalg, regner han med, at det lander ved Socialdemokratiet, fortæller han i dag. Det skyldes blandt andet sagen om Dansk Folkepartis transportordfører, der har kæmpet for en omfartsvej i Mariager til 377 millioner kroner tæt ved hans private hjem – som tilsyneladende er unødvendig. Og så har regeringen, som DF er støtteparti for, bakket op om kapitalfonden Blackstone, som har opkøbt hans lejlighed på Amagerbrogade, fortæller han.

Men herudover er han også blevet mere optaget af velfærdspolitiske temaer såsom flere ressourcer til sundhedsområdet.

»Når Mette Frederiksen siger, at de vil opnormere antallet af sygeplejersker, så betyder det også noget. Selv om det er nemmere sagt end gjort. Jeg kan bare mærke, at jeg er mere og mere enig med det, der kommer fra Socialdemokratiet, end det blå blok og Dansk Folkeparti er kommet med.«

Det er heller ikke ubetydeligt for hans stemmeafgivelse, at Socialdemokratiet har flyttet sig på udlændingeområdet.

»Det gør det bare lidt mere tydeligt for mig, hvor mit kryds skal sættes. Jo flere af mine egne holdninger og værdier, jeg kan få med, hvis jeg skal skifte parti, jo bedre er det da. I stedet for, at det kun er én ting, der er tungen på vægtskålen. Så nu er det nemmere at skifte.«

Hovedforklaringen på, at Socialdemokratiet vinder tabte arbejdervælgere tilbage fra Dansk Folkeparti er ifølge flere eksperter, at Socialdemokratiet har flyttet sig på udlændingeområdet. Det betyder ganske enkelt, at flere arbejdere er kommet hjem.

»Det var grunden til, at mange af dem forlod Socialdemokratiet i første omgang og gik til DF. Så ved at gå tilbage til Socialdemokratiet nu, får de både stram udlændingepolitik og en politik for de nedslidte, som synes at være mere vidtgående, end det Venstre i hvert fald p.t. lancerer,« siger Kasper Møller Hansen.

Kappet bånd

Lars Olsen, forfatter og journalist til flere bøger om Socialdemokratiet, ser, at der er en stærk tendens i Socialdemokratiet, som er meget optaget af at gøre Socialdemokratiet til et arbejder- og folkeparti igen. Der er sket flere vigtige ting i den henseende, mener han, men den stramme udlændingepolitik er bagtæppet for det.

»Man kan simpelthen ikke i Danmark med de holdninger, der er, skabe et bredt folkeligt arbejderparti uden at føre en relativt stram udlændingepolitik,« siger han og påpeger, at omkring to tredjedele af befolkningen vil have en stram udlændingepolitik.

»Det er ikke, fordi det er en speciel arbejderklasseting, men man kan se, at jo kortere uddannelse, man har, des strammere bliver man, mens akademikerne er mere liberale.«

Mens Socialdemokratiet indtil årtusindeskiftet var arbejdernes mest foretrukne parti, ændrede det sig ved valget i 2001.

Det skyldtes blandt andet, at Socialdemokratiet havde glemt at lytte til sine egne vælgere op gennem 1980’erne og 1990’erne, forklarer historiker ved Aarhus Universitet, Niels Wium Olesen. Det var her, de berømte vestegnsborgmestre advarede om problemer med integrationen i boligområderne.

»Byrderne ved den indvandring, man fik, ramte jo netop i de kvarterer, hvor der traditionelt havde boet mange socialdemokratiske arbejdere,« siger han.

Men de gange i 1990’erne, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) forsøgte at stramme udlændingepolitikken, fik Socialdemokratiet et nej fra De Radikale.

»Der er ingen tvivl om, at det er erfaringer fra dengang, der gør, at de nu har kappet båndet til De Radikale og ikke ønsker at være i regering med dem,« siger Niels Wium Olesen.

Dengang de blev tabt

Da Christian Olesen første gang skulle stemme ved et folketingsvalg, stemte han på Socialdemokratiet. Det gjorde han, forklarer han, fordi det var »arbejderpartiet«, og der, hvor han kom fra på Amager, var Socialdemokratiet bare det parti, man stemte på. Men senere blev han tiltrukket af blå blok.

»Det var vel nok, at jeg synes, at de havde nogle holdninger, som var lidt mere konsekvente, end andre havde,« siger han.

Særligt efter valget i 2001 kunne Socialdemokratiet ikke længere tage arbejdervælgerne for givet. Da Anders Fogh Rasmussen (V) blev valgt som statsminister, blev Venstre samtidig det parti, som fik flest faglærte arbejderstemmer. Imens begyndte Dansk Folkeparti at vinde flere af de ufaglærtes stemmer. Det rørte ved Socialdemokratiets selvforståelse, mener Niels Wium Olesen.

»Det vakte en frygt i Socialdemokratiet for, at man udelukkende ville blive et parti for offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster. Samtidig så man, at arbejderstemmerne er de stemmer, der er mest i bevægelse, så de blev pludseligt enormt interessante,« siger Niels Wium Olesen.

Lars Olsen påpeger, at blå bloks erobring af arbejdervælgerne i 2001 ud over udlændingepolitikken også skyldtes Anders Fogh Rasmussens og Dansk Folkepartis angreb på smagsdommerne og den højere middelklasse.

»Der er ingen tvivl om, at de har appelleret til arbejderne ved at italesætte nogle modsætninger mellem den brede befolkning og den kulturelle højere middelklasse, som har finkulturelle vaner og peger fingre ad almindelige mennesker,« siger Lars Olsen.

I 2011 lykkedes det for Socialdemokratiet og SF at flytte arbejderne tilbage igen til den røde side, da Helle Thorning-Schmidt vandt statsministerposten. Det skyldes i meget høj grad de borgerliges reformer af efterlønnen og dagpengene, vurderer Lars Olsen.

»Det blev Socialdemokratiets problem, at de ikke kunne rulle dagpengereformen helt tilbage. Det var fuldstændigt ødelæggende for Socialdemokratiets forhold til fagbevægelsen, at man ikke kunne gøre noget ved det. Det fik tusindvis af tillidsfolk til at melde sig ud.«

Ifølge forfatteren fik partiet rettet lidt op på det igen i 2015 ved at signalere, at de ville føre en lidt mere klassisk venstreorienteret politik.

»Men det har været et langt, sejt træk for Mette Frederiksen at etablere den opbakning fra arbejderklassen, som der er nu.«

Imens har Dansk Folkeparti i samme periode forsøgt at markere sig som et velfærdsparti og har slået ned på problemstillinger som østeuropæisk arbejdskraft og social dumping, som optager lønmodtagerne, påpeger Niels Wium Olesen.

»De gik også med til at ændre dagpengeforliget, selv om de stemte for reformen i første omgang. Så DF har fået større troværdighed på velfærdsområdet i løbet af 2010’erne, og det har også tiltrukket arbejdere,« siger han.

Til venstre i fordelingspolitik

Christian Larsen arbejder i Københavns Lufthavn på ottende år. Før det havde han kørt lastbil i ni år, indtil han besluttede sig for at skifte branche, fordi chaufførjobbet blev for tidskrævende.

Som lufthavnsoperatør er Christian Larsen en slags vicevært. Han er i marktjenesten, hvor han om vinteren rydder sne og salter og om sommeren passer de grønne områder mellem landingsbanerne. Herudover er han vejviser for alle de store lastbiler, der skal ind i området.

»Så der er ret mange gøremål herude,« siger han.

Kasper Møller Hansen påpeger, at mange arbejdere i dag udfører digitaliseret arbejde og har højteknologiske job, hvorfor den klassiske arbejderidentitet er svækket. Men ifølge Lars Olsen er der stadig en række forhold, som adskiller de ufaglærte og faglærte fra andre grupper på arbejdsmarkedet.

»De kommer relativt tidligt på arbejdsmarkedet, de har job med større risiko for at blive syge og nedslidte, og de kan ikke arbejde, til de er sidst i 60’erne, som de fleste akademikere gør helt frivilligt. Så der er nogle særlige problemstillinger for den her gruppe,« siger han.

Derfor er det også ifølge Lars Olsen afgørende, at Socialdemokratiet er rykket længere til venstre i velfærds- og fordelingspolitikken den seneste tid.

»De adresserer problemstillinger, som er meget relevante for faglærte og ufaglærte arbejdere. Hvor det mest markante er diskussionen om pensionsalder. Jeg oplever, når jeg er ude at holde foredrag i de lokale fagforeninger, at det er det enkelte spørgsmål, som folk er mest optagede af. De kan simpelthen ikke se sig selv arbejde så længe, som politikerne siger, at de skal.«

Men Socialdemokratiet har også svage punkter i forhold til fordelingspolitikken, mener Lars Olsen. Her tænker han særligt på sygedagpengene og førtidspensionen.

»Reformerne blev til som brede forlig under den tidligere regering med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister. Men samtidig kan man se, at arbejderne har de mest nedslidende job, og der er flere af dem på sygedagpenge og flere på førtidspension end dem, der har lange uddannelser.«

I denne uge er Christian Larsen sygemeldt på grund af en nerve, der har sat sig i klemme, som gør det svært for ham at bevæge sig. Selv om han håber, at han kan arbejde helt til det sidste, fortæller han, at han begynder at tænke mere og mere over sin pension.

»Det fylder mere, end det har gjort før. Tanken om, at Socialdemokratiet vil kæmpe for folk, der har arbejdet hårdt i mange år, og at de måske har nogle bedre muligheder end andre, det tiltaler mig. Hvis man er mere nedslidt, skal man have mulighed for at gå af før tid.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rikke Nielsen

Socialdemokratiet har got nok også solgt deres sjæl for at dette kunne lade sig gøre...

Tilbagetrækning for få udvalgte faggrupper er snarere diskrimination over for alle andre udsldte faggrupper.... en meget usolidarisk tankegang...

Lars Løfgren, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Thomas Andersen, Ebbe Overbye, Helene Kristensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg se det da som EN positiv ting fra MF - efter hendes nyttejob osv. - at hun NU har indset at der må gøres noget for de syge og nedslidte kan trække sig tilbage med en smule værdighed.
Mon der er mange der tager tilbuddet, hvis de stadig har og kan arbejde , da folkepensionen er meget lavere end en normal løn.
Hvis hun ikke var kommet med forslaget så havde der ikke været nogen i hverken DF eller regeringen der ville forhandle om bedre forhold for de syge og nedslidte.
Derudover er det vel også positivt at MF vil forhandle med arbejdsmarkedets parter hvem og hvordan en værdig tilbagetrækning skal udformes.

Jeg var aktivt medlem i gennem en længere årrække. Men nu har jeg efterhånden svært ved at tage mit gamle parti alvorligt. Måske er jeg mest bange for, at det skader samfund, demokrati og menneskerettighederne.

Men man kan jo håbe på, at partiet sætter klima.kampen øverst og kampen mod skattesnylterne lige bag efter. - Herunder også de lovlige skattesnyltere, for det er simpelt hen en skandale, at der også findes lovlige former for misbrug af samfundets infrastruktur..

Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

S skal opsige velfærdsforliget 2006 der i realiteten blev brudt i 2011 af RV,V,C,DF med arbejds og pensionsreformerne og så lige for at få det hele med skal moderniseringsstyrelsen og finanspagten med EU den samme vej.

Jens Winther

I den periode, hvor Socialdemokratiet har ført en ansvarlig, fornuftig, realistisk og sammenhængende politik har tilslutningen til partiet været vigende. De tidligere socialdemokratiske vælgere har i stor udstrækning stemt på Dansk Folkeparti i stedet for. DF har - uanset at de har medvirket i et antal fornuftige forlig - i samme periode konsekvent nægtet at tage ansvar, har gennemtvunget ulækre ændringer på immigrations/flygtningeområdet og har haft et meget afslappet forhold til seriøsitet og ansvarlighed i den økonomiske politik.

Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse har åbenlyst besluttet at udskifte ansvarlighed, sammenhæng og ordentlighed med en kopi af Dansk Folkepartis måde at føre politik - og nu vender de frafaldne socialdemokratiske vælgere så tilbage fra deres midlertidige ophold hos Dansk Folkeparti.

Der er sgu ikke noget at fejre!

Mogens Holme, Rikke Nielsen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Thomas Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

I virkeligheden undrer det mig, at - lad os sige mindst - en 20 - 25% ikke stemmer på Enhedslisten, det ville efter min ringe vurdering tjene deres interesser - situation - samfundet bedst.

Enhedslisten: Det nye Socialdemokrati!

Mogens Holme, Erik Winberg, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Desværre ser det ud til at Mette F. har valgt det kun skal være for en periode, fordi hun ikke vil afstå fra at tage Sass Larsen med i sin regering.

Han er lige s å lidt socialdemokrat som Bjarne Corydon var. og når han ikke vil passe sit arbejde som rigsrevisor, hvordan vil hun så forvente han vil passe et ministerjob?

Jens Winther

@Katrine Damm, der er lige godt 90% af vælgerne, der ikke stemmer på Enhedslisten. EL bliver ikke "det nye socialdemokrati" - derimod var Dansk Folkeparti tæt på at blive det - men nu, hvor Mette Frederiksen i brede træk kopierer DF's politik, er den udvikling vendt. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har langt-langt mere til fælles end S og EL. Faktisk findes der næppe to partier, der har mere politisk sammenfald end S og DF - men det har vel også været Mette Frederiksens mål..

Katrine Damm

Det tror jeg såmænd du har ret i Jens Winther.
Det er så det, der er det triste. I min optik.

Min vurdering er så, at mange der stemmer på de to partier ikke ser, hvad der i virkeligheden er i deres egen interesse.
Og det er ikke at sparke nedad.

Thomas Andersen

@Katrine

Det ufattelige er at næsten 10 procent stemmer på det parti som baserer hele sin politik på en idiologi som med usvigelig træfsikkerhed har medført elendige vilkår for alle hver gang den har været forsøgt praktiseret. Et parti som råber og skriger hver gang en politikere går direkte ud i store stillinger, blot ikke når det gælder Morten eller Pernille. Et parti som råber og skriger om mere demokrati, men ikke lader vælgerne prioritere hvem fra Enhedslisten som kommer i folketinget. Som tordner mod EU og manglen på national selvbestemmelse men netop har foreslået at straffe EU lande økonomisk hvis de ikke lever op til Enhedslistens mærkesager. Et parti som bliver dybt forarget over skattespekulation, blot ikke når partiets forkvinde scorer en million skattefrit ved at videresælger den lejlighed hendes forældre stillede til rådighed. Et parti som drømmer sig tilbage til et Europa uden EU med ræset mod bunden og cowboy kapitalismen mellem landene som den helt sikre vinder. Et parti som helt grundlæggende er uden betydning og indflydelse, det eneste de kan true med er at vælte en rød regering for istedet af få en blå regering. Et parti som vil føre pensionsalderen tilbage for alle, noget som selv burhøns kan se er helt uholdbart når befolkningen bliver ældre og ældre, endda med stigende hast. Et parti som ønsker statens tilskud til privatskoler så langt ned som muligt, så netop kun de rige har mulighed for frit at vælge mellem alle skoletilbud. Et parti som de seneste år har stemt imod store besparelser på militæret, som har stemt imod milliarder til psykiatrien og senest har været kæmpe modstandere af øremærket barsel til mænd, blot fordi EU endelig begynder at rykke på det sociale område (som de sjovt nok har råbt og skreget om i årevis). Et parti som er arge modstandere af lovbestemt mindsteløn (man skulle jo nødig genere fagbevægelsen), selvom en anstændig mindsteløn ville være et kæmpe skridt i kampen mod social dumping. Og man skulle jo nødig blande sig i den danske model, dog gerne når det gælder de helt store lønninger!

Nej, Enhedslisten er og bliver folketingets mest ubetydelige parti...

Thomas Andersen

Ikke Pernille, Johanne selvfølgelig.

Ebbe Overbye

Åh! Helt ubetydeligt kan det da ikke være i betragtning af hvor meget krudt du hele tiden bruger på at fortælle os hvor ubetydeligt det er.

Mogens Holme, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Ernst

At socialdemokratiet ser ud til at blive de største ,som Arbedteparti , er et lån fra fortiden, da de længe har solgt ud at det der kendetegner oprindelsen , og i dagens Danmark højest, er et navn de misbruger ,da de i nutidens samfund, mere end underkender dets oprindelse ,og kun vil tilbage til magten ! deres største udfordring, er at tilbage rulle de dårligdomme som de har bragt ,for at få indflydelse ? ikke at de er de eneste,sor ser man på det Danske samfund som et Demokratisk samfund, så er det der fylder mest,at de generelt har for travlt med de respektive partiers merkesager , og bruger for magen energi på at bekæmpe hinanden, frem for at samarbejdet ,for at sikre helheden for at staten Landet Danmark ,ville kunne overleve ! Socialt set,både nationalt,og ikke mindst set i forhold til menneskerettigheder,stigmatiseringer,af visse befolkningsgrupper,og et uanstendigt menneskesyn, i en verden med 65 meloner flygtninge ,og involveret sig med ubegrundede krige ,Goldman sax , da har det danskefolkestyre spillet forladt ,da de ikke forholder sig til menneskerettigheder , bekæmpelse af fattigdom ,da de selv fejlagtigt nationalt med diverse nedskæringer,fattigørre masser af mennesker ? Set som dansk statsborger,har det Danske demokrati bevæget sig så langt ud,at det demokratiske,er blevet så undergravet,at det mere er en teori,at vi er,men desverre kun er et forhåndværende Demokrati ,da de gør hånt om både grundloven,, og bekræfter det ved at lade visse personer misbruge vores ytringsfrihed,på bekostning at grundlovens bestemmelser Religionsfriheden ? det eneste der kan og vil bringe vores forhåndværende Demokrati tilbage,er at demokratiet bliver så levende igen at det forholder sig til grundlovens bestemmelser,da det er det eneste der kan udrede lov og ret! MED LOV SKAL LANDET STYRES ? At vores Demokrati er blevet så udvandet at selv den regerende, og den udøvende, ikke overholder landets ypperste love ,da er det ren koliosionskurs ! da de ikke tager det ansvar ,men mere løber fra deres ansvar ? Ta det ansvar på jer som politikere/folkevalgte ! uden er der ingen frihed !