Læsetid: 6 min.

5,5 mio. ton højere: Den danske klimaindsats går langt værre, end regeringen havde forudset

De samlede danske CO2-udledninger var i 2018 godt fem mio. ton højere, end regeringen selv havde forudset i sin basisfremskrivning. Fortsætter vi kursen, skal Danmark syvdoble hastigheden i indsatsen efter 2030 for at nå vores klimamål, viser beregninger fra CARE. »Ikke tilfredsstillende,« siger klimaministeren
Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, og samme billede tegner sig for 2017.

Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, og samme billede tegner sig for 2017.

Knud Christensen

8. april 2019

Mandag er det et halvt år siden, regeringen præsenterede sit klima- og luftudspil, der skulle sikre Danmark »en grønnere fremtid.«

Men i dag står det værre til med den danske klimaindsats, end regeringen selv havde forudset. Det viser tal fra den foreløbige Energistatistik, som Energistyrelsen offentliggjorde torsdag i sidste uge.

Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, viser den foreløbige Energistatistik.

Udledningerne var altså 5,5 millioner ton CO2 højere end i basisfremskrivningen, der er en vurdering af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser frem mod 2030 uden yderligere energi- og klimatiltag.

Samme billede viste sig i 2017. Her skulle Danmarks udledninger ifølge basisfremskrivningen have været 48,3 millioner ton CO2, men ifølge Energistyrelsen var tallet reelt 51,4 millioner ton CO2.

Hos organisationen CARE kalder klimarådgiver John Nordbo de nye tal for »et wake up call af dimensioner« til regeringen og resten af Christiansborg.

»Det brænder virkelig på. Vi er alvorligt på vej i den forkerte retning. Og det handler ikke bare om, hvad der skal gøres i 2030, 2045 eller 2050. Vi kan ikke som land lade os lulle i søvn af, at vi i nogle år har gjort en indsats, hvor det er lykkedes at reducere udslippet,« siger John Nordbo.

Og ikke nok med at udledningerne i forvejen ligger et godt stykke højere end forudset, så bliver Danmark også stadig mere sort.

Både energiforbruget og CO2-udledningen steg således med henholdsvis 0,8 og 1,3 procent i 2018 i forhold til 2017, viser Energistatistikken.

Det skyldes, forklarer Energistyrelsen, »formodentligt« mindre vind i 2018, som har medført en lavere elproduktion fra vindkraft og dermed et stigende forbrug af fossile brændsler.

At det samlede energiforbrug også steg skal ses i lyset af, at Danmarks BNP skønnes at være vokset med 1,1 procent i 2018. 

Klimaindsatsen skal syvdobles

Baseret på den nuværende klimaindsats har CARE beregnet, hvor meget ambitionsniveauet skal hæves, hvis det merudslip, regeringen lægger op til i 2020’erne, skal indhentes efter 2030.

Konklusionen er opsigtsvækkende: Det vil kræve en syvdobling af hastigheden i klimaindsatsen efter 2030, og at CO2-udslippet går i nul allerede i 2042.

Fra 2021 til 2030 lægger regeringen op til et reduktionstempo på 0,46 mio. ton CO2 om året. Sker det, skal reduktionstempoet fra 2031 til 2042 øges til 3,26 mio. ton CO2 om året, viser beregningerne, som Information har fået tilsendt.

»Det vil betyde, at vi som land skal reducere i et tempo, jeg nærmest ikke har fantasi til at forestille mig. Og det vil være forbundet med overordentligt store omkostninger,« siger klimarådgiver John Nordbo fra CARE.

Desuden modbeviser de nye tal fra Energistyrelsen regeringens hyppige påstand om, at Danmark er et grønt foregangsland, mener han.

»Et land, som i dag ikke har en solid løbende reduktion af sine udslip, kan ikke være et foregangsland. Selv med regeringens egne tal, forventer man, at udslippet i 2024 vil være højere end i 2020. Der er simpelthen ikke saft og kraft i klimapolitikken,« siger John Nordbo.

Pointen om, at omstillingen blot bliver dyrere, jo mere man skubber indsatsen foran sig, deler Klimarådets formand, Peter Møllgaard, som er professor og dekan ved Maastricht University of Business and Economics.

Den største game changer

I en kronik i Politiken skrev han fredag, at »vi ikke kan udskyde den grønne omstilling til bedre tider. Der er reelt ikke mange år til 2050 set i lyset af opgavens kolossale karakter, og vi er derfor nødt til at undgå en kraftig opbremsning i omstillingen.«

Ordene falder i kølvandet på det uafhængige ekspertorgans konklusion fra november om, at regeringen i det næste årti sænker tempoet i den grønne omstilling. 

»Det er hverken økonomisk eller klimamæssigt smart at skubbe løsningerne længere ud i fremtiden,« siger Peter Møllgaard til Information.

»Kommer vi for sent i gang, så får vi lagret CO2 i atmosfæren, som vi efterfølgende skal til at trække ud. Men det har vi endnu ikke de gode teknologier til, og det vil være dyrere end så mange andre løsninger.«

De nye tal illustrerer også udfordringen med vindenergi, forklarer Peter Møllgaard.

»Når der ikke er noget vind, nytter det ikke at have en masse vindmøller. Derfor skal vi videre med lagring af energien. Det er den største game changer, vi kan få,« siger han.

Derfor er det afgørende, at omstillingen af alle sektorer kommer i gang nu. Særligt peger klimaformanden på landbrug, transport og energieffektivisering af bygninger som områder, hvor omstillingen halter efter.

»Der er ingen grund til at vente, for der er mange lavthængende frugter i de forskellige sektorer.«

Peter Møllgaard tilføjer dog, at man må se på den »langsigtede trend« i udledningerne, og hvad der sker her i 2019, idet der kan være udsving i de enkelte år.

»Men det er klart, at 2018-tallene, som vi kender dem nu, ikke gør det nemmere at løse klimaudfordringen, fordi CO2’en ophober sig i atmosfæren. Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi skal videre, og det skal være nu,« siger han.

Ifølge Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, er den danske klimaindsats »gået fra at være uambitiøs til at være decideret pinlig«.

»Det står jo sort på hvidt. Og når opgaven er at lave en markant omstilling, så er man jo dumpet, når man kommer tilbage med så ringe resultater. Det går faktisk tilbage på Lars Løkkes vagt,« siger Jens Joel.

Tallene understreger behovet for en bindende klimalov med løbende delmål, som sikrer, at vi får reduktioner i alle sektorer, mener Jens Joel.

»Og så skal vi være fossilfri i 2045, og vi skal sætte fuld speed på alle de svar, vi kender inden for transport og landbrug.«

Klimaministeren: Vil udfase kul før 2030

»Man skal se på det lange seje træk, hvor vi arbejder mod klimaneutralitet i 2050,« siger klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt.

Mads Claus Rasmussen
I den foreløbige Energistatistik skiller særligt kullene sig ud. Fra at være faldet med 25 procent i 2017, så steg forbruget af kul i 2018 med 1,9 procent i forhold til 2017.

Regeringen besluttede i 2017 at droppe kullet fra Danmarks elforsyning i 2030. Men i lyset af de nye tal fra Energistyrelsen vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) nu arbejde for at få droppet kullet tidligere.

»Kullene kan ikke udfases hurtigt nok. Vi har sat en slutdato i 2030, men jeg ser det meget gerne før. Det arbejder jeg benhårdt for at finde en løsning på,« siger Lars Christian Lilleholt, der dog ikke kan sætte et årstal for det skærpede mål.

Overordnet er udviklingen i den foreløbige Energistatistik ifølge ministeren »ikke tilfredsstillende.« Han hæfter sig dog ved, der altid vil være udsving i de reelle udledninger sammenlignet med basisfremskrivningen.

»Den grønne omstilling kan ikke vurderes ved at se på et enkelt år. Den skal vurderes ud fra den overordnede politiske kurs, der er sat. Man skal se på det lange seje træk, hvor vi arbejder mod klimaneutralitet i 2050,« siger Lars Christian Lilleholt.

– Kan man tale om et ’udsving’, når det er hele 5 mio. ud af totalt 51,9 mio. ton CO2?

»Ja, der vil være udsving fra år til år, når vi i stigende grad baserer energipolitikken på naturlige ressourcer som vind og sol. Men det her kalder også på et stadig tættere samarbejde med EU’s energiunion.«

– Det samme billede viste sig i 2017, hvor der var en forskel på tre millioner ton CO2 mellem estimatet og virkeligheden?

»Ja, og vi måler jo på det reelle. Og når det kommer til det reelle, så bliver vi i stigende grad afhængige af energikilder, som er vejrfølsomme. Man er nødt til at se det over en længere periode.«

– Viser de nye tal ikke, at der er behov for at indføre bindende delmål, der på kortere sigt kan forpligte en regering på reduktioner?

»Det vil jeg ikke afvise. Det kan godt være en overvejelse, vi skal gøre os, om man skal skærpe det yderligere. Det er vigtigt med et langsigtet mål som i regeringens klimaplan, hvor vi måler, hvor langt vi er kommet i 2022, 2024 og 2027 for at se, om der er brug for en yderligere indsats.«

– Men regeringens statusmål fra klimaudspillet og så decideret bindende delmål nedsat ved lov er vel ikke helt det samme?

»For mig handler det ikke om de teoretiske betragtninger. For mig er det afgørende, om vi har de rigtige redskaber til at nå de langsigtede mål. Og det er jeg villig til at diskutere, om vi kan gøre på en anden måde, så vi når målet i 2050.«

Klimaminister Lars Christian Lilleholt vil have farten op på klimaområdet efter valget. Blandt andet vil han tilføre »mange flere« penge og have fælles reduktionsmål for EU i 2030. Dette er sidste interview med partiernes klimapolitikere.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Anders Graae
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Gert Romme
  • Nikolai Beier
  • Johnny Christiansen
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
Trond Meiring, Anders Graae, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Gert Romme, Nikolai Beier, Johnny Christiansen, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Preben Petersen

Tror man skal indse det ikke kommer til at lykkedes, det der med at spare co2. Så har I lidt tid til at komme jer over chokket. Selv her på Info.dk :-)

Torben K L Jensen

Hvad er der sket med "rettidig omhu" ? Hvornår begynder Mærsk Drilling at bore efter termisk energi - hvornår,hvornår.....? Hvad om regeringen tilbyder de store energiselskaber,Ørsted at finansiere el-nettet på land mod at selskaberne bygger alle nødvendige vindmølleparker før 2025 uden tilskud.

Trond Meiring, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Preben Petersen

Det er el nettet, der er den store udgift ifm vindenergi. Vind energi bringer nogle ekstreme regninger med sig. Back up og distribution. Det er en dødssejler pga dette

Søren Fosberg

Det er latterligt at tro at vi kan leve i en markeds økonomi og samtidig afvikle fossiler så længe vi ikke inddrager omkostningerne fra forureningen (partikler, drivhusgasser) i markedsprisen. Det må efterhånden være klart at alle lappeløsningerne, besværgelserne, champagnen og festtalerne ikke er nok.

Trond Meiring, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, John Andersen, Birthe Skyt, Randi Christiansen, Britta Hansen, Helle Bovenius, Peter Høivang, Bjarne Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Morten Andreasen

Det er hvad der sker når man køber en brugt krystalkugle...

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

Den eneste måde man kan få den økonomiske/politiske elite til at reduserer CO2-udslippet, er hvis de kan tjene langt flere penge på det, de er da ligeglade med hvad der sker om 50 år for da lever de ikke.

Det eneste især de borgerlige partier gør, er at arbejde for at fjerne så meget købekraft som muligt fra arbejdsløse, syge, handikappet, pensionister, folk med forkert hudfarve og lønmodtagere som vil giver mindre produktion og transport.

Karsten Lundsby, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Egon Stich og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"Det skyldes formodentlig mindre vind"!
Den forklaring kan tyde på, at de herrer og damer i energistyrelsen er, hvad vi i min ungdom kaldte blæst oven i.
Næ, det giver penge at forurene. Så længe investorer kan svine uden hensyn til prisen for skadevirkninger, gør de det med regeringens fulde velsignelse.
Samtlige aviser i hele verden står parat med positive anmeldelser, hvis en regering kan vise fremgang i beskæftigelsen og økonomien.
Se blot på USA, hvor regeringen afskaffer al beskyttelse af miljøet og får lidt kritik for det, men stor ros for den økonomiske bundlinje.
Så Løkke-Lilleholt monstret kunne sagtens tænke: "Det går skidt med CO2 regnskabet, men det er kun godt for økonomien."

Søren Fosberg, Trond Meiring, Nette Skov, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Dorte Sørensen, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Britta Hansen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Bare vent til de store datacentre starter op, så skal i se stigning, der er slet ikke bygget vindmølleparker nok til at kompensere deres forbrug!

Disse parker burde bygges og finansieres af selvsamme firmaer som bygger disse centre, og bør stå færdige inden de åbner, ellers skal energi findes andre steder, kul, akraft osv.

Søren Fosberg, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Søren Kristensen, Søren Ferling, Torben Bruhn Andersen, Helle Bovenius, Runa Lystlund, Kim Houmøller og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Det bliver ikke bedre, før vi tager alle midler i brug og der er atomkraft uundværligt en stor del af løsningen om man vil det eller ej!

Søren Fosberg, Arne Thomsen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Selvfølgelig må det være sådan, når energiforsyningen bliver mere og mere baseret på vedvarende energi.
Her kunne lidt kernekraft have afhjulpet problemet.
Sommeren 2018 husker de fleste som solrig og tør.
Det giver den effekt at elproduktionen faldt med 20-30 % i sommermånederne 2018.
Her ses data fra "min egen vindmølle" http://www.hvidovrevindmollelaug.dk/?page_id=9
Solcellernes øgede produktion kan slet ikke opveje dette fald.
Samtidig faldt importen af el fra Norge og Sverige, da de jo også var ramt af en lang tørkeperiode.
Så er der kun de gas og kulfyrede kraftværker tilbage som elleverandør.
Denne udfordring bliver kun større med en mere vindmølle baseret energiforsyning.
Man kan sige som vores kære transportminister en gang sagde -"vi er ramt af virkeligheden"
som her betyder -vinden blæser - som vinden blæser.
Og der er INGEN klagemuligheder.

Hans Aagaard, Nette Skov, Arne Thomsen, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

Hvis vinden ikke blæser, så skinner solen - og hvis det hele er vådt og gråt - så skider grisene og vi smider masser af organisk affald ud - konstant... Hvis man vil, kan man jo også opbevare energi - i brint, float batterier og den slags...

Det handler om mangfoldighed - også i tænketanken...

Der er bare meget, der tyder på, at på trods af "Det eneste klimaansvarlige parti" ved rorpinden de seneste næsten 20 år, er det der med at forske i, udvikle og bygge en bæredygtig infrastruktur stadig ikke at finde blandt de borgerliges tanker...

Søren Fosberg, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Kristian

Du ved godt, at der også kan være vindstille om natten?

Jeg gad godt se en lagringsløsning, der bare kan give 24 timers strøm til en mellemstor dansk by, i funktion.

Der findes jo også teorier omkring alt fra, at laserbehandle brugt atombrændsel til at sten kan opbevare alt vores energi.

Jeg håber da, at de kommer til at virke og hvis det gør, så går der nok 10-30 år, før det er brugbart.

Lad os endelig forske i mere af den slags, samtidig med, at vi udbygger det vi ved virker og som vi kan udbygge i de mængder der skal bruges.

Så hvis du vil være så venlig at underbygge dine påstande med nogle kilder, så vil jeg se frem til, at læse dem.

Kirsten Nielsen

Kunne Information undersøge resultaterne af en interessant kandidatopgave lavet af civilingeniører og ph-d studerende ved SDU? Den konkluderer, at vi kan lave grøn omstilling for 150kr/ mdr /pr borger ved at sætte gang i fremstilling af brintbaseret brændstof. Er de her undersøgelser kommet politikerne for øre? Hvordan har de forholdt sig til dem i så fald? Forskergruppen anfører, at en brintbaseret brændstoffabrik kan stå klar om 5 år! Det vil kunne kompensere for svingende el- og solenergi, siger de. Vi har løsningerne, ser det ud til, så hvorfor diskuterer vi ikke dem?

Søren Fosberg, Peter Knap og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Sådan var det også under Fog men det er tilsyneladende vigtigere for Kongerigets borgere at tilfredsstille den indre svinehund og stemme DF end at redde landet fra at blive oversvømmet i en ikke så fjern fremtid. Når vandet så kommer kan dansken sidde på det højeste punkt på sin sidste ø og godte sig over at der heldigvis ikke er en muslim eller en fattig rumæner der "skaber utryghed" der på Kongerigets sidste 5 km2.

Nikolai Beier

Angående afviklingsplaner for dansk kulfyring på de sidste 4 el+varme-værker.

Alle ejerne af de resterende kulfyrede el- og varme-værker har planer for hvornår kulfyringen skal stoppe endegyldigt. I Odense og Aalborg (der sigter mod at stoppe i hhv. 2025 og senest 2028), er det fjernvarme-forsyningsvirksomheder der holder dem kørende. De har brug for varmen snarere end at sælge elektriciteten. Indtil de får bygget tilstrækkeligt med fossil-frie anlæg til at erstatte de kulfyrede kedler, må de fortsætte afbrændingen af kul, for at holde forsynings-sikkerheden af fjernvarme høj om vinteren, hvor fjernvarme-forbruget topper. Alle de mulige varme-anlæg de kunne gå i gang med at bygge, har været holdt tilbage af diverse regler, og krav om en god selskabs-økonomi versus skæve afgifter på el og biomasse.

For at komme i gang med etablering af afbrændings-fri varmeproduktion fremfor endnu et kæmpe biomasse-fyr, har der været omtalt flere hæmninger, som har været omtalt i nogle år. Fx:
* lav (eller ingen) afgift på overskudsvarme/spildvarme (energi som virksomheder kun har betalt en lav proces-afgift af).
* lav el-afgift til drift af eldrevne varmepumper, så el-drift bliver billigere end at brænde (afgiftsfri) biomasse af
* Fjernelse af kravet til store/centrale kraftvarmeværker om både at kunne producere el og varme samtidig. Omtalt i bl.a. Energistyrelsens pressemeddelelse https://presse.ens.dk/pressreleases/energistyrelsen-droefter-dispensatio... og artiklen https://ing.dk/artikel/nordjyllandsvaerket-knibe-haaber-paa-dispensation...

Der er vist stadig noget at tage fat på for ministeriet og Folketinget, før hæmningerne og hindringerne er helt væk. Hvorfor mon der stadig er knaster tilbage? Udfordringerne har været kendt i flere år

Nu er det heldigvis muligt at starte geotermi-projekter, hvor private firmaer bærer den økonomiske risiko for ubrugelige brønde, i Aalborg og Aarhus, ifølge https://www.energy-supply.dk/article/view/656935/ap_moller_far_gront_lys... . Så noget fremdrift er der da at spore.