Feature
Læsetid: 9 min.

»Han dæmoniserer, og når han gør det, bliver vi til dæmoner«

Mandag eftermiddag i Albertslund ventede rasende demonstranter og kampklædte betjente på højreekstremisten Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs. Samtidig blev der flere steder i København ryddet op efter søndagens optøjer, mens folk diskuterede, om Paludan skal ignoreres eller mødes med bål og brosten
Dagen derpå efter søndagens demonstration på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her er det resterne efter en nedbrændt skurvogn.

Dagen derpå efter søndagens demonstration på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her er det resterne efter en nedbrændt skurvogn.

Mads Claus Rasmussen

Indland
16. april 2019

Kampklædte betjente har taget opstilling bag en rød-hvid afspærring. Det er mandag eftermiddag, og her, ved et busstoppested i Albertslund, har den højreradikale provokatør Rasmus Paludan anmeldt en demonstration.

Demonstrationen er planlagt til at finde sted ganske kort efter hans demonstration på Nørrebro, der søndag udløste uroligheder flere steder i København.

For enden af vejen har den danske del af Black Lives Matter-bevægelsen sat en scene op i protest mod Rasmus Paludan. Det er dem, han er kommet for at demonstrere imod – eller rettere den racismedom, han netop har modtaget efter at være blevet anmeldt af bevægelsens leder, Bwalya Sørensen, som bor lige i nærheden.

Foran scenen venter godt 50 mennesker. Tilsyneladende en blanding af venstrefløjsaktivister og autonome. To mænd bærer faner med ordene ’Revolutionære socialister’.

En mand, der præsenterer sig som Abdul Alfara, står og hænger foran en bil med et par venner. Han siger, at han har tænkt sig at holde »en rimeligt fredelig demonstration« imod Rasmus Paludan. Han var selv på Nørrebro dagen for inden – dog ikke for at demonstrere.

»Jeg håber ikke, det udvikler sig som i går,« siger han.

Omvendt mener han, at Paludan selv opsøger volden.

»Det er ligesom at gå ind i en løves hule med pikken svøbt i bacon og så regne med, at den ikke bliver bidt af,« siger han.

Røg i gaden i Albertslund mandag. Islamkritiker Rasmus Paludan fik forbud mod at demonstrere, men det forhindrede ikke unge i at lave ballade.

Røg i gaden i Albertslund mandag. Islamkritiker Rasmus Paludan fik forbud mod at demonstrere, men det forhindrede ikke unge i at lave ballade.

Mads Claus Rasmussen

En del af de fremmødte kunne se ud til at have en vis forbindelse til bandemiljøet eller i hvert fald at være inspireret af det. Fra scenen lyder nu tonerne af Pharrels Happy. Pludselig sker der noget. En gruppe drenge løber om bag en skole, hvor politiet har lagt 10-12 mænd op ad en husmur. Mændene på jorden råber »Ingen racister i vores gader!«.

En kampklædt betjent siger til dem, at de vil blive registreret, visiteret og så sendt væk.

»Hvis I bliver truffet heroppe igen – uden at lave noget som helst – så bliver I anholdt.«

»Du anholder mig bare!« råber en.

Tæsket ihjel

Nogle kilometer derfra, på Blågårds Plads på Nørrebro, står en afbrændt skurvogn. Den afgiver en lugt af brændt plastik til hele området. En pressefotograf trasker rundt om den og tager et par billeder.

Der er ved at blive ryddet op efter søndagens optøjer. Rasmus Paludan, der er kendt for at rejse rundt til landets almene boligområder og udbrede sine islamkritiske holdninger ved blandt andet at brænde koranen, nåede kun af demonstrere på pladsen i nogle minutter. Så begyndte urolighederne, og politiet måtte eskortere ham væk.

Politiet har i forbindelse med optøjerne søndag, der hen under aftenen spredte sig til andre steder i byen, anholdt 23 personer og fængslet tre.

Anders Jepsen på 30 år er stoppet op på sin cykel og står sammen med Ann Rybner Jensen på 64, der er ude at gå tur med sin sorte puddel. De er i færd med at vende søndagens begivenheder.

»Han har jo ikke lyst til dialog, kun at fremprovokere en reaktion,« siger Anders Jepsen.

De var begge to til stede, da demonstrationen arrangeret af Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs, udviklede sig til optøjer, som varede fra søndag eftermiddag og det meste af natten til mandag.

»Jeg sad oppe i min lejlighed på første sal og overværede det hele,« siger Ann Rybner Jensen. Hun har boet på Nørrebro i over 30 år, og det er lang tid siden, at hun har set noget lignende.

»Det, jeg så, var, at det var smådrenge, der gik amok. Det kan jeg sådan set godt forstå, når en mand står og vil brænde koranen af her midt på Blågårds Plads.«

Hun var på gaden, da optøjerne begyndte, fordi hun var ude at lufte sin hund. Hun så stole, brosten, cykler og fyrværkeri fare gennem luften. Dernæst kom tåregassen, og hun nåede akkurat op i sin lejlighed. Normalt er hun ikke meget for at ignorere »ubehagelige ting«, siger hun. Men hun mener, at man burde have ignoreret Rasmus Paludan.

»Hvis de havde ladet være med at give ham den opmærksomhed, så kunne han have stået der helt alene og brændt sin lille koran af, og så havde ingen talt om det.«

Anders Jepsen overværede også begivenhederne, og han tror, at optøjerne først og fremmest bundede i »vrede mod politiet«.

»De her unge er ikke politiske. Men de føler sig diskrimineret. De bliver kropsvisiteret hver dag, også selv om de ikke alle sammen er kriminelle. De kan ikke se, at det er vand på Rasmus Paludans mølle at gå amok,« mener han.

Anders Jepsen er ikke i tvivl om, at hvis politiet ikke havde været til stede under demonstrationen, »så var Rasmus Paludan blevet tæsket ihjel«.

»Det ender i krig«

Fem mænd står på et hjørne af Blågårdsgade i solen og drikker kaffe. Information spørger, om de så demonstrationen i går, og hvad de tænker om de efterfølgende optøjer. De vil ikke have deres navne i avisen, men vil gerne snakke lidt.

»Spørg politiet. Det er politiet, der har givet ham lov til at holde den demonstration. De ved det,« siger den ene af dem.

Rasmus Paludans demonstration skulle være afholdt i Mjølnerparken på det ydre Nørrebro. Men politiet valgte kort tid før afholdelsen at lade den flytte til Blågårds Plads på Indre Nørrebro, efter at der natten forinden havde været en eksplosion i Mjølnerparken.

Mændene er overbeviste om, at politiet flyttede demonstrationen fra Mjølnerparken, fordi der ifølge dem ikke er nogen i Mjølnerparken at provokere i øjeblikket. De tror, at Rasmus Paludans demonstration er en del af en større sammensværgelse, som politikerne og myndighederne er en del af, hvor de ønsker at fremprovokere en reaktion og dermed skabe mere splittelse i Danmark.

»Jeg arbejder i Mjølnerparken, jeg ved det. Der er ingen mennesker der. De er alle sammen i fængsel. Han kunne have holdt den i Fælledparken eller på Frederiksberg,« siger en af mændene.

En af de andre supplerer og siger om Rasmus Paludan, at han »er politikernes lille marionetdukke«.

»Levebrødspolitikerne er kun ude på at rakke ned på indvandrere og tale udlændingepolitik.«

– Flere politikere har taget afstand fra Rasmus Paludans måde at demonstrere på?

»Ja, ja, men han får lov til at blive ved.«

– Hvorfor tror I, at der var så meget uro netop her?

»Kender du ikke til det her sted? Vi har altid demonstreret, lige siden 1980’erne. Det er Blågård. Når dit hjerte banker for noget, og folk pisser på det, så kommer der også en reaktion.«

En af de andre siger, at det er klart, der kommer en reaktion, når Rasmus Paludan »provokerer«.

»Uanset hvilken religiøs bog man brænder af, om det er biblen, toraen eller koranen, så bliver vi – eller de – vrede.«

– Men han har jo lov til at demonstrere?

»Ja, det siger politiet jo,« siger en af dem.

En anden siger, at han ville ønske, at kvarterets drenge var blevet væk, og at butikkerne lukkede ned en halv time før demonstrationen, sådan at Rasmus Paludan kunne stå der helt alene og gøre sine ting uden et publikum. Men de forstår også godt, hvorfor de unge muslimer bliver vrede.

»Det ender i krig,« siger en mand, der er kommet til, på engelsk.

»Sådan har vi altid gjort«

På Prinsessegade på Christianshavn lugter der af brændt asfalt. Her var der også uroligheder efter søndagens demonstration i Blågårdsgade.

Ved indgangen til Christiania er der et stort sort mærke i vejen. Det ser ud til, at der allerede har været nogle fra kommunen og lappe hullet.

W.C. Fields er et lokale på Christiania, som er opkaldt efter en amerikansk komiker, og det er her, de autonome hænger ud.

Indenfor sidder 62-årige Johnny ved et bord plastret til med klistermærker og fyldt med kapsler. Han har en hjemmerullet smøg mellem mundvigene og drikker en abrikosvand, mens han ser ’Kender Du Typen’ på et gammelt fjernsyn, som hænger ned fra loftet. Johnny er gammel bz’er og har boet på Christiania i 43 år.

Han var ikke selv med i optøjerne i går – »det lader jeg de unge om, jeg er blevet for gammel til at lave bål«. Men han kender dem, der deltog, og er selv »en del af miljøet«.

»Vi støtter drengene på Nørrebro. Det har vi altid gjort. Det gjorde vi også med Ungdomshuset dengang,« siger han.

– Hvorfor støttede I dem i går?

»Mod ham tossen. Det er dumt, at politiet render rundt og forsvarer ham.«

– Hvis ikke politiet havde været til stede, så var han måske kommet slemt til skade?

»Ja, garanteret. Men man ligger, som man har redt.«

– Hvad mener du med det?

»Hvis man provokerer på den måde, så har man selv fortjent det. Vi tager jo heller ikke til Jylland og brænder Biblen af. Han er nazist, og vi har altid været imod nazister.«

– Løber man ikke bare Rasmus Paludans ærinde, når man tyer til vold?

»Vi har et motto, der hedder ’ingen nazister i vore gader’. Det har vi altid sagt, og det vil vi værne om. Så må han tage tilbage, hvor han kommer fra.«

En lærestreg

Tilbage i Albertslund er Rasmus Paludan nu mere end en time forsinket. Flere hundrede mennesker er dukket op. Nogle drenge sidder på et rækværk, hvor der bliver delt æg ud.

»Jeg er ligeglad, om de er for gamle,« siger en. »Jeg har lige købt dem i Aldi. 20 kroner.«

Bwalya Sørensen går på scenen og takker folk for deres opbakning.

En mand i en hvid bil kommer pludselig kørende med koranen stikkende ud ad vinduet, mens han skruer op for den arabiske musik. Han stiger ud og bevæger sig ned til en gruppe unge rødder, hvoraf flere er halvt maskerede med solbriller, hætter og halsedisser.

»Allahu Akhbar!« begynder han at råbe, mens de unge mænd tiljubler ham.

I den anden ende af vejen står to unge kvinder iklædt tørklæde. De er kommet fra Nørrebro for at demonstrere imod Paludan. Deres navn ønsker de ikke at få i avisen.

»Jeg tænker bare, vi venter på, at han får en lærestreg,« siger en af dem.

– Hvad mener du med det?

Den anden kvinde svarer, at »han skal lære, han ikke skal sige sådan nogle ting, som han gør«.

– Håber I, han kommer noget til?

»Det er måske lige groft nok,« siger den anden.

Information bevæger sig over til en parkeringsplads nær scenen.

»Kasteskyts!« råber en betjent, før et kanonslag lander få meter fra Informations udsendte.

Der lyder et højt brag. Så følger det næste. Men stadig intet spor af Paludan.

En betjent bag afspærringen siger, at han ikke ved, om han kommer eller ej.

»Men det ville da være det fedeste i hele verden, hvis han ikke kommer,« mener han.

– For dig?

»For os alle sammen. For samfundet,« siger han.

En ung mand med et tørklæde for ansigtet er ankommet og går med et sort flag med hvide, arabiske skrifttegn strakt ud foran sig op ad gaden. Han hyldes af de unge mænd, der står i rabatten. Manden med koranen løber op og kysser flaget.

Nogle drenge taler om, at Paludan er lige i nærheden. Han har lagt en video på YouTube. Pludselig stimler en forsamling sammen om en hvid politibil. Folk tror tilsyneladende, at Paludan er inde i den.

»Ingen racister i vores gader!« lyder slagordene.

En mand på en skriggul mountainbike kører på ét hjul op og ned ad gaden, mens rapgruppen NWA’s »Fuck da Police« spiller fra en højttaler.

Røg i gaden i Albertslund, mandag den 15. april 2019. Rasmus Paludan har mandag fået forbud mod at demonstrere i Københavns Vestegns politikreds. Forbuddet gælder frem til klokken 12 tirsdag, oplyser politiet.

Røg i gaden i Albertslund, mandag den 15. april 2019. Rasmus Paludan har mandag fået forbud mod at demonstrere i Københavns Vestegns politikreds. Forbuddet gælder frem til klokken 12 tirsdag, oplyser politiet.

Mads Claus Rasmussen

Men det er falsk alarm. Paludan er ikke ankommet.

Manden med koranen, en ung mand med fuldskæg og solbriller, går pludselig op på scenen og begynder at tale om Rasmus Paludan.

»Han er ikke islamkritiker, han hader muslimer,« siger han.

»Han dæmoniserer, og når han gør det, bliver vi til dæmoner«, siger han og giver sig til at messe nogle suraer fra koranen for de forsamlede. Publikum er et sammensurium af unge venstrefløjsaktivister, autonome og unge rødder.

Stemningen begynder at ebbe ud. Pludselig pakker poltiet afspærringsbåndet sammen og begynder så småt at trille væk i mandskabsvognene. Paludan kommer ikke alligevel.

»Det var vel ikke forsvarligt for ham at komme,« siger en betjent.

Folk siver. En gruppe af de unge, halvt maskerede mænd bliver tilbage sammen med nogle betjente.

»Alle leder efter Rasmus!« råber en mand, inden han forsvinder.

Kort efter, da Information er gået, lyder der høje brag fra området. Røg stiger til vejrs. Otte-ti drenge kommer pludselig spurtende gennem buskadset.

»Løb, løb, løb!« råber en, inden de splitter op og fortsætter i forskellige retninger. To betjente kommer kort efter luntende med hver sin politihund, men opgiver at følge efter.

Henne ved stationen går 30-40 unge mænd rundt og kaster sten gennem ruderne på busstoppestederne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Sandheden er jo den simple, at vi har verdens frieste gudsforhold - vi er stort set umulige at krænke, og hvis nogen bliver krænket, kan man med nogen ret sige, at de har misforstået kristendommen, i hvert fald den evangelisk-lutherske.
Andre ser anderledes på det - bl.a. fordi de i højere grad har måttet kæmpe, også i nyere tid og nutiden, for deres trosrettigheder (eller andre rettigheder). Det er blevet moderne at tale om de ofre, vi forestiller os at have lagt på frihedens alter; men der er jo ikke nogen: Casinotoget gik til Christiansborg og Kongen sagde ja uden sværdslag eller geværskud.
Parlamentarismen kom også efter et simpelt pres, og den endelige demokratisering i 1915 ligeså. Der var selvfølgelig arbejdskampe, men de var altså ikke i nærheden af de næsten revolutionære tilstande, man så andre stede i 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede. Vi er vant til, at historiens hjul drejer, og det som regel i retning af en mere progressiv og frisættende udvikling.
Andre har bare ikke de samme erfaringer, og det er en helt ny tendens, at det skal være så svært for danskere at forstå og solidarisere sig med.

Ole Bertelsen, Thomas Corydon og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Når man ikke længere har flere argumenter tilbage, og i stedet for begynder at bruge skældsord og øgenavne, så har vist for alvor mistet respekten for en demokratisk debat.

Hvis de andre stadigvæk har ord tilbage, skal de vel have ret til at udveksle disse.

Når man ikke selv har mere at byde ind med, kan man jo lade være med, at selv deltage yderligere i debatten, og så bare trække sig tilbage.

Et forsøg på at stoppe debatten for andre, sætter vel bare vedkommende i bås med de andre voldelige elementer, som heller ikke ønsker demokratisk debat.

Thomas Corydon

Carsten Hansen - God morgen ! - moral og følelser betyder ALT !

Carsten Hansen

Apropos det at kristne ikke li samme grad (i Danmark) ladser sig provokere af hån og spot, er måske at der faktisk ikke er så mange af dem som man tror.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-04-20-under-halvdelen-af-medlemmerne-...

Thomas Corydon

Carsten Hansen - man kan jo ikke bare (hele tiden) tørre den af på loven - et ordsprog/spil siger: som loven er, så er folket - jo, men hvad nu hvis den er tåbelig ? - giver det os så "ret/pligt" til også at være tåbelige ?
En lov f.eks. få overholder og som ikke bliver håndhævet, er det ( - ikke at overholde loven - ) så ikke sund, civil ulydighed eller ?........eller bare lige lovligt ulovligt ? (var det ikke et C.V. Jørgensen citat?) Man kan ikke lovgive sig ud af alt - det vil (også) føles meget ufrit - i mange tilfælde har vi kun den indre moral - nogle af os.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Thomas Corydon

I teokratier lovgiver man ud fra moral og følelser.
I demokratier lovgiver man ud fra at der skal være plads til forskellighed.

Derfor betyder det ikke noget hvad enkeltindivider mener om moral og følelser når/hvis noget skal forbydes/straffes.

Så uanset hvor tosset et fåtal af mennesker så end opfører sig; Er det ikke ulovligt så må man fortsætte.

Søren Ferling

@ Steffen Gliese
19. april, 2019 - 00:51

"Andre ser anderledes på det - bl.a. fordi de i højere grad har måttet kæmpe, også i nyere tid og nutiden, for deres trosrettigheder (eller andre rettigheder)."

Det er med forlov snarere omvendt. Muslimer, der kommer hertil har ofte haft undertrykkerens rolle, hvor de kommer fra. Når man her i landet ser det som selvfølgeligt at ens regler gælder overalt og for alle, er det netop udtryk for dette forhold.

Søren Ferling

@ Thomas Corydon

"Man kan ikke lovgive sig ud af alt - det vil (også) føles meget ufrit - i mange tilfælde har vi kun den indre moral - nogle af os."

Det er nemlig helt rigtigt. man kan ikke styre et samfund med love alene. Derfor er demokrati, retsstat og rettigheder også afhængige af en betydelig grad af homogenitet i et lands befolkning. Ellers er der kun det fascistiske jernlåg tilbage og sådan ser det også ud i meget såkaldt mangfoldige lande.

Homogenitet er en trist illusion. Der er nok at andre kategorier at dele mennesker op i. De blinde uoplyste mener så at der kun eksistere etnicitet i denne verden. Hvorfor så forhippet på den ene lille ting?

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Man kan da vel ikke kalde det en illusion. Det er bare en generel erfaring at samfund med gode levevilkår er ret homogene og omvendt.

Det er da en overdrivelse at sige at jeg udtrykker at kun etnicitet har betydning - det er da snarere omvendt sådan at nogle mener at man er moralsk forpligtet til at se bort fra denne ene egenskab - noget med at ellers 'ligner det noget fra trediverne'.

Det er nok på tide at vi også ser på fremtiden farer og ikke udelukkede fokuserer på at undgå at gentage fortidens.

Jeg mener man er faldet i den logiske fælde at tro at er noget negativt, så må det stik modsatte være positivt, men sådan er det sjældent om nogensinde - det meste er balancer og oftest er yderligheder skadelige.

Etnisk ser jeg ingen homogene lande som værende successfulde sammenlignet med totalt multietniske USA.

Søren Ferling

Jeg har længe undret mig over at venstrefløjen er gået over til at se USA som idealet - fra at have set det som det værste. Nu finder man det helt fint med ulands- og ilands-forhold i det samme land og med mangel på sammenhæng og solidaritet - each on his own.

Tidligere mente man at de homogene nordiske solidariske samfund var idealet - hvad er der sket ?

Det hedder "each to his own" og din påstand med at homogene lande generelt har gode levevilkår er håbløs. Masser af fattige afrikanske lande er etnisk homogene, Nordkorea er etnisk homogent og de er allesammen lang mindre successfulde end multietniske Frankrig eller multietniske Storbritannien eller multietniske København.

Søren Ferling

Gør det - betyder det ikke mere at man har hver sin smag - måske har du ret.

Jo, jeg skulle have sagt at relativ homogenitet er én af forudsætningerne for gode levevilkår. Andet kan selvfølgelig ødelægge grundlaget.

Ja, Nordkorea er ikke noget godt eksempel på min regel, men det er Sydkorea og andre øst- og sydasiatiske lande - og de europæiske lande, du nævner, er trods alt stadig relativt homogene og er ikke mindst skabt af homogene befolkninger - og det er USA også.

Søren Ferling -
USA er - ligesom de succesrige Australien og Canada - skabt af folk, der indvandrede alverdens steder fra i alle farver medbringende alverdens forskellige kulturer og religioner.

Søren Ferling

De lande er skabt af engelsk kultur af udvandrere derfra og i mindre grad af andre nordvesteuropæere, især tyskere og nogle skandinavere.

Andre er senere kommet til, men først efter de første over hundrede år.

Ord som 'indvandrer' og 'udvandrer' er ikke altid brugbare kategorier. Man har ikke nødvendigvis samme egenskaber, fordi man også flytter til et andet land.

Søren Ferling -
USA og Canada er i begyndelsen skabt af englændere OG franskmænd, der ikke blot var adskilt af sprog og religion, men også af store kulturelle forskelle. Derefter kom italienerne , de russiske jøder og irerne som de helt store indvandrergrupper.

søren Ferling -
jeg glemte kineserne, der i forbindelse med bygningen af af den transnationale jernbane blev importeret i i store grupper - og blev. Derfor havde de store byer hvert sit chinatown. Skandinaverne har aldrig været så stor en gruppe, at de har haft nogen nævneværdig betydning - lige med undtagelse af Jacob Riis.

Søren Ferling

Nu er vi vist ved at komme ned i detaljer. Landene er skabt af europæisk kultur - også selv om der kom nogle kinesere og andre fjernere. Det kan man da også se på landet kultur i dag - det er jo hverken som i Kina, Mellemøsten eller Afrika.

Søren Ferling -
de fleste europæere, der kommer til USA eller Australien finder hurtigt ud af, at de er kommet til nogle kulturer, der kun på overfladen ligner den, de kommer fra. Især det amerikanske retssystem er en helt anden planet, ligeledes deres uddannelsessystem.Og synet på kønsroller og omgangsformer er faktisk også et kapitel for sig. I Canada er det lidt anderledes, fordi de også har holdt fast i arven efter franskmændene.
Amerikanere og Australiere er ikke en slags europæer, der blot taler med accent.

Søren Ferling

@ Herdis Weins

Enig i at de lande adskiller sig mere fra os end, hvad der lige møder øjet og jeg foretrækker vores måde at indrette os på. Især på områder, der angår det fælles og det solidariske, som jeg jo mener hænger sammen med den relative homogenitet.
Flere amerikanske og canadiske sociologer (f.eks. Alesina og Putnam) er kommet frem til det samme.

USA er ikke skabt af engelsk kultur. Sådan noget vrøvl. Den oprindelige koloni var hollandsk, opdaget af italienere og overtaget af englænderne som på det tidspunkt kun havde Jamestown. Svenskerne havde også en koloni, skotterne ligeså.

USA er skabt af blandet indvandrerkultur. Der er ingen homogen gruppe der har skabt USA. Den største gruppe af indvandrere var tyskere, herefter irer og italienere. I dag identificere den største gruppe af amerikanere sig som værende af tysk afstamning. Dog blev tysk upopulært efter verdenskrigene og mange angloficerede deres navne og holdt op med at tale tysk uden for hjemmet.

Niels Duus Nielsen

Søren Ferling, tvillingestaterne Korea Nord og Syd er faktisk et skidegodt eksempel på, at det ikke er etnicitet, der er det afgørende for et samfund: Hvor finder man to stater med så homogen en befolkning, som alligevel har udviklet sig så forskelligt?

Jens Thaarup Nyberg

Herdis Weins; 20. 04, '19 - 18:45
Sandt nok var Usa en tid lang Britisk koloni, men det forandrede uafhængighedskrigen, der langt hen drejede sig om overhøjhed og skatteforpligtigelser.

Søren Ferling

@ Niels Duus Nielsen
21. april, 2019 - 11:30

"Søren Ferling, tvillingestaterne Korea Nord og Syd er faktisk et skidegodt eksempel på, at det ikke er etnicitet, der er det afgørende for et samfund: Hvor finder man to stater med så homogen en befolkning, som alligevel har udviklet sig så forskelligt?"

Det er ganske rigtigt et interessant tilfælde af den grund du nævner, men jeg mener at det viser begge faktorer, arv og miljø, har betydning på den måde at landene er meget forskellige som følge af en harsk udgave af kommunisme og en barsk udgave af kapitalisme henholdsvis og det kan vi tilskrive miljøet, men jeg ville mene at det også viser at arven slår igennem derved at et så fattigt og isoleret land som NK, kan udvikle atomteknologi.

Søren Ferling

Jeg mener at det er almenviden at USA blev opbygget og udviklet af helt overvejende angelsaksere og andre nordvesteuropæere frem til omkring 1920 - herefter også sydeuropæere og da migrationsprojektet blev startet op i 1965, fra hele verden - ligesom i Europa.

For Ferling da! De nordeuropæiske folkeslag er ikke homogene på andre måder end at vi deler den germanske sprogstamme og en pæn del DNA.

Homogeniteten opstår i samhørigheden i samfundet, freden osv. De europæiske lande i Nord og Nordvest har bekriget hinanden stort set uafbrudt siden vikingetiden. Danerne i England, svenskerne mod Skåne, Halland og Blekinge (ad mange mange omgange), England mod Skotland, hele kontinentet mod Napoleon, Preussen og Østrig-Ungarn mod Danmark. Blot et lille uddrag af konflikter i den germanske verden.

Du kan ikke sige "opbygget USA" uden også at nævne de sorte slaver i syd foruden hvem det aldrig havde fået den vækst som landet fik.

Indenfor den germanske verden mener jeg at modsætningsforholdende er mange. Retssystem, styreform, økonomi, kultur.

Søren Ferling

@ Tom

På en global skala er nordvesteuropæere homogene. Enig at også gode samfund kan bidrage til at folk føler homogenitet, i den betydningen at de føler sig hjemme i eget samfund, også selv om de er af forskelligt ophav. Der er flere faktorer og de samvirker.

Ja, vi har bekriget hinanden indenfor denne relative homogenitet, men det er da ærlig talt et generelt træk ved mennesker overalt. Du må læse lidt mere verdenshistorie - det er en begrædelig omgang.

Jeg er faktisk i tvivl om, hvor stor økonomisk betydning nogle hundredetusinde afrikanere, måske en million, kan have haft i det store billede. Du må huske at det store flertal kom til Brasilien. Jeg tror at USA's succes langt hen kommer af at de kom til et nyt kontinent som efter den katastrofe, der overgik den oprindelige befolkning, var meget tyndt befolket og med gode jorder mange steder.

Ja, masser af modsætninger hos os selv, men du kan sikkert se at modsætningerne bliver helt anderledes store, når vi f.eks. prøver at finde ordninger med kineserne.

"Du må læse lidt mere verdenshistorie - det er en begrædelig omgang." Præcist og nu skal jeg korrigere dine fejl.

Ifølge den amerikanske folketælling 1860 udgjorde slaver 39% af borgerne i oprørsstaterne i syden. Der var 3.521.110 i alt. Altså en pæn del over dit antageligt helt tilfældige skøn på 1 million. Men sådan er det jo med fakta. De kommer ofte i vejen for ens holdninger.

At der er mindre homogenitet mellem os og kinesere er ikke bevis for faktisk homogenitet imellem de germanske sprogområder. En ko bliver heller ikke en hest fordi den ligner den mere end en gris.

Ole Bertelsen

Med RP som lakmusprøve fik vi set, hvad der (også) findes på Nørrebro.
Og bundlinjen: Så kommer indvandrer-debatten igen (højere op) på dagsordenen.
Det er ikke sagt bedre end af Flemming Rose - citeret i et indlæg i denne tråd.

Flemming Rose i Lippert var jo direkte undskyldende overfor Paludan selvom han selvfølgelig ikke bryder sig om at blive sat i bås med den taber. Det gjorde han klart.

Ellers kan vi vel konstatere at samtlige danske medier agere Fox News. Laveste fællesnævner og alt det der. Muslimer sælger og danske medier går helt i selvsving når en ny sag om et eller andet kommer frem.

Flemming Rose havde i 2005 nok så travlt med at snakke ytringsfrihed. Han blev direkte klædt af på BBC i Hardtalk og havde kun sit “velkommen til hån, spot og latterliggørelse” at retfærdiggøre sine beslutninger med.

Carsten Hansen

Angående Mohammedtegningerne så viser det sig at folk er blevet klogere.

https://www.jv.dk/indland/Danskerne-tager-Muhammed-tegninger-til-sig-mid...

Der er ikke så mange tilbage der er modstandere af Flemming Rose og Jyllandsposten initiativ.

Tegninger viste hvad de var skabt til; Nemlig at det kan være forbundet med fare for ikke-muslimer ikke at følge islamiske dogmer.
Naturlig skal Islam ikke have særstatus og selvfølgelig skal demokratier ikke lade sig kue af voldelige fanatikere.
Forøvrigt er det en hån mod almindelige hverdagsmuslimer at betragte dem som nogle der ikke kan tåle deres religion bliver hånet og latterliggjort.

Dette var en engangsindspark i en gammel debat om tegninger. Det er forlængst afgjort at de var helt legale samt et faktum at modstanderene af samme decimeres med tiden.

Hvis islam ikke skal have særstatus er det da interessant at samtlige på højrefløjen går så højt op i den. Det er dem der giver den særstatus, ikke muslimerne.

Carsten Hansen

Hvis man ikke mener at islam må hånes og latterliggøres og samtidig mener at Islam ikke skal have særstatus, så må man mene at ingen religioner må hånes og latterliggøres.

Det må vel så betyde genindførelse af blasfemipraragraffen i skærpet udgave.
Når man tænker på at paragraffen senest førte til domfældelse i 1938 og kun ganske få gange siden er blevet afprøvet ved domstol uden domfældelse, så rækker det slet ikke at genindføre den gamle model, der stort set kun ville kunne bruges i forhold til afbrændinger af oldgamle "hellige" bøger.

Næ; lad os nu hellere holde fast i at alle religioner skal kunne behandles ens med hensyn til hån spot og latterliggørelse, og at det fortsat skal være tilladt.

Det må være god venstreorienteret politik.

Thomas Østergaard

Ja, jeg synes jo lidt det er misbrug af ytringsfriheden at tale om misbrug af ytringsfriheden...

Måske det er misbrug af en grundlovssikret ret at tale for afskaffelse af en anden grundlovssikret ret?

Sider