Læsetid: 4 min.

Alle Danmarks naboer har afgifter på flyrejser. Danmark tøver stadig

Fredag skal klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd for at besvare spørgsmål vedrørende flyafgifter og arbejdet mod en flyskat i Danmark. Et område, hvor Danmark fortsat venter på EU, mens alle nabolandene er i gang. Men vi kan lære af deres erfaringer, som vi gennemgår her
5. april 2019

Både Norge, Sverige og Tyskland har indført afgifter for passagerer, når de skal flyve, men i Danmark har vi ikke en afgift – i hvert fald ikke endnu. Fredag er der samråd i Folketinget, hvor Alternativets Rasmus Nordqvist stiller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA) spørgsmål vedrørende regeringens holdninger til flyskatter.

I debatten indtil nu har argumentet imod ofte lydt, at skatterne vil svække konkurrenceevnen for dansk luftfart, som regeringen har skrevet i sin luftfartsstrategi. Argumenterne for en afgift har blandt andet været, at det er en nødvendig måde at regulere adfærd på.

Men lad os se på nabolandenes erfaringer. Selv om de alle har indført passagerafgifter, er det gjort forskelligt. I Norge arbejder de med en flad afgift, hvor alle betaler det samme, ligegyldigt hvor lang eller kort flyveturen er. I Tyskland, Sverige og England har de en afstandsbaseret afgift.

Ifølge Jeppe Juul, der arbejder med gas til transport, CO2 og biler i Det Økologiske Råd, giver den model, hvor afgiften afhænger af flyveturens længde, bedst mening.

»Hvis man bare laver en flad afgift, bliver klimaeffekten mindre. De lange flyveture udleder mere CO2 end de korte, og derfor er den afstandsbaserede afgift bedre,« siger han.

Flyvehøjde

Når fly holder sig under 12-13 kilometers højde, hvor de befinder sig på kortere flyveture, er der nemlig ingen såkaldte indirekte effekter på klimaet. Flyveturen belaster altså kun med den direkte CO2-udledning, der kommer fra brændstoffet. På længere ture bevæger flyet sig dog over denne højde, og så opstår de indirekte klimabelastende effekter. I denne højde dannes eksempelvis kondensstriber eller skyer, der er med til at holde på varmen på Jorden og derved med til at forøge den globale opvarmning.

En anden klimabelastning, der skyldes flyvehøjden, er udledningen af NOx. NOx er emissioner, der udledes fra fossile brændstoffer. De er med til at nedbryde drivhusgassen metan, men samtidigt også med til at skabe mere ozon, der i flyvehøjden over de 12-13 kilometer er med til at forstærke klimabelastningen.

Disse indirekte effekter betyder, at man ganger med mellem to og tre på de længere flyveture, når man skal beregne den fulde klimabelastning. Og som en sidste effekt skal fly, der rejser langt, have mere brændstof med, hvilket gør dem tungere.

»Der er altså ret stor forskel på klimabelastningen, når man sammenligner de korte og lange flyveture,« fortæller Jeppe Juul.

Afgift på brændstof

Selv om den svenske model ifølge Jeppe Juul er bedre end den norske, så mener han, at afgifterne i virkeligheden burde ligge på brændstoffet – og derved flyselskaberne – og ikke passagerne.

»Man beskatter andre transportformer på landjord. Hvis du f.eks. tager bussen til Berlin, betaler du brændstofafgifter, men hvis du flyver, gør du ikke. Og det er jo urimelige konkurrencevilkår, især når fly er den mest klimabelastende transportform,« forklarer han.

Dette synspunkt er Mikael Skou Andersen, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i miljø, klima og energi, enig i.

Han ser blandt andet en ulempe i passagerafgifterne, da de ikke tager højde for, at nogle flyselskaber investerer i mere brændstofeffektive fly, der forurener mindre, men straffer alle selskaber lige hårdt.

»Hvis man lægger afgiften på mængden af CO2, flyselskaberne udleder, kan man derimod belønne de selskaber, der investerer i biobaserede brændstoffer,« argumenterer han.

I forhold til Danmarks afsæt i en flyafgift mener Mikael Skou Andersen, at vi i første omgang skal få indført passagerafgiften bare for at komme i gang.

»Det haster med at komme i gang. Derfor synes jeg, at man i første omgang skal indføre passagerafgiften. Og så synes jeg, at man efter tre år skal have teknikken på plads til at bruge den anden model, hvor man lægger en afgift på brændstoffet i stedet,« uddyber han.

Det er desuden en ubegrundet frygt, at en afgift i Danmark vil skræmme passagerer væk – netop fordi alle landene omkring Danmark allerede har indført en passageafgift, påpeger Jeppe Juul .

»Når alle vores nabolande har indført afgifter, skal man bevæge sig temmelig langt, hvis man skal finde et sted, hvor de ikke har afgifterne,« fortæller han og tilføjer: »I virkeligheden underbyder vi jo vores naboer på klima på det her område.«
 

Nabolandenes flyafgifter

  • Norge: Flybilletter beskattes med 83 norske kroner (ca. 64 danske kroner). Afgiften blev indført i 2016.
  • Sverige: Flybilletter beskattes på flyrejser i Europa med 60 svenske kroner (ca. 43 danske kroner), rejser udenfor Europa, men som er kortere end 6.000 km. beskattes med 250 svenske kroner (ca. 179 danske kroner) og længere flyrejser med 400 svenske kroner (ca. 287 danske kroner). Afgiften blev indført i 2018.
  • Tyskland: Flybilletter beskattes på flyrejser i Europa, Marokko, Tunesien og Algeriet med 7,45 euro (ca. 56 DKK), for andre flyrejser under 6.000 km. med 23,31 euro (174 danske kroner) og længere flyrejser med 41,97 euro (ca. 313 danske kroner). Afgiften blev indført i 2011.

Kilde: Rapport fra 2018 fra 11 organisationer heriblandt Greenpeace og Det Økologiske Råd

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Britta Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

De vil naturligvis fastholde en konkurrencefordel til CPH som transitlufthavn og som foretrukket udrejselufthavn for sydsvenskerne.

Om fattige danskere kan rejse eller ej rager regeringen en høstblomst.

Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Erstat dog fly med tog, eller få længere ferier og tag på vandre eller cykeltur.
Sæt tempoet ned og giv vores børnebørn en chance for et ordentligt liv.
Stop udvinding af olie, kul og naturgas.

Per Torbensen, Tom Finkel, Anders Graae, Werner Gass, Benta Victoria Gunnlögsson og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

Selvom Sosserne kommer til magten efter næste valg, så skal man ikke forvente, at der vil blive indført flyafgifter, thi også her er SD helt på linie med regeringen og Frikadellepartiet.
For nylig skrev SD's trafikordfører i Frederiksborg Amts Avis. at hvis DK indførte flyafgifter så ville det for det første bremse væksten i de regioner, hvor der findes lufthavne, og at det ville svække den nationale velstand generelt. Dernæst ville selskaberne søge til andre lande for at tanke der.
Enten aner Prehn ikke hvad han taler om, eller også taler han mod bedre vidende. Hvad der er værst, ved jeg ikke. Men det er da foruroligende, at en så fremtrædende politikere enten lyver eller er plat uvidende om sit fagområde.
I øvrigt så flyver Prehn ugentligt til/fra Ålborg, hvor han bor og er valgt.

Rart at se problematikken omkring flyvehøjde er på vej ind i debatten. Hvis vi ønsker at reducere opvarmningen væsentligt, skal vi reducere langturs flyvningen lige så væsentligt. Problemet er bare, at langturs flyvning for længst er ophøjet til at være en menneskeret for alle, som har råd.

En faktor to til tre på co2 ækvivalenten i stratosfæren er politisk stærkt underdrevet af samme årsag. Vil vil flyve.

Thomas Tanghus og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Ja, vores vagte politikere er en flok uldkræmmere og det på den mest kortsigtede mode.
Og 'vi' vælger dem igen og igen.
Hvad er vi mon selv?

Jeg hørte i radioen i morges, at en undersøgelse blandt svenskere under 29 år viste, at næsten alle i det sidste års tid havde rejst længere strækninger med jernbane, hvor de tidligere blot havde taget fly.

Dette var en fuld bevidst personlig strategi af hensyn til klimaet. Og de havde desuden også omlagt deres vaner på andre områder.

Hvis Danmark ligeledes indfører klimaafgift på flyrejser, vil det også i Danmark sende et kraftigt signal, der får danskerne til at tænke sig om.

Thomas Tanghus, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme, bevægelsen væk fra fly og til tog har næppe noget med de svenske miljøafgifter at gøre. En afgift på fx 50 SEK gør absolut ingen forskel.

Ingen lande har indført andet end hykleriske afgifter. Meningen med afgifter på flyrejser skulle i givet fald være at opnå en adfærdsændring. Hvis folk bare betaler afgiften om flyver alligevel, er der ikke vundet noget klimamæssigt.

Hvis afgifterne skal virke adfærdsregulerende, skal der gennemføres en 3-5 dobling af billetpriserne.

Det grundlæggende problem er, at flyrejser er blevet allemandseje. Hvis flytrafikken skal reduceres, skal man tilbage til situationen i '70-erne. Dengang så man stort set kun forretningsrejsende i lufthavnen. I dag kan man ikke komme frem for pensionister, efterlønnere, backpackere, familierejsende osv. De forretningsrejsende er en lille minoritet.

SD's argument mod afgifter er først og fremmest, at de "vender den tunge ende nedad".
Et argument de aldrig har brugt, når de skulle forsvare medielicensen, bilafgifter .... forsæt selv listen .

@Herdis Weins, og argumentet er ikke-validt. Når folk ikke flyder (fordi de ikke har råd gr. høje afgifter), så koster afgifterne dem ikke noget. Det er jo netop den adfærdsændring, man tilstræber. Så nytter det jo ikke at "kompensere" for afgifterne - for så flyver folk alligevel!

Jens Winther -
det er jo det jeg mener : folk betaler medielicens, køber biler, cigaret og sprit uanset afgifter. Der skal noget helt andet til at ændre adfærd.
Problemet ved SDs argumentation er, at den er ulogisk: stort set alle afgifter vender den tunge ende nedad - alligevel har SD rundhåndet gennem hele deres historie lagt afgifter på alt muligt.

@Herdis Weins, der er jo kun fordi afgifterne ikke er høje nok! Hvis en pakke cigaretter kostede 200 kr, ville antallet af rygere med garanti falde.

Argumentet med “den tunge ende nedad” er et pseudoargument. De fleste rygere ville spare penge, hvis cigaretterne var tilstrækkeligt dyre. Det samme gælder flybilletter.

Ingen hævder jo, at prisen på mælk vender den tunge ende nedad, selvom kontanthjælpsmodtagerens budget belastes mere af en liter mælk end milliardærens.

Og endelig bruger vi jo skattesystemets progression til at udjævne.

@ Jens Winther,

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der virker på svenskere under 29 år. Og jeg skrev vist ikke, at det var fly-afgifter på hverken 50 eller 250 SEK.

Men det jeg mener, det er, at hvis et land indfører disse afgifter - uanset størrelsen, så sender det et kraftigt signal til landets borgere. Og måske er de ungen unge under 29 år mere modtaglige overfor den form for argumenter, end de ældre. Mange ældre svenskere har jo huse og lejligheder i Thailand, og her virker en flyafgift på 250 SEK jo ikke ligefrem adfærdsregulerende.

@Gert Romme, næh, men de afgifter på flyrejser, som er indført i Sverige, er små og har overhovedet ingen adfærdsregulerende betydning. At tro, at en lille afgift på flyrejser pludselig kan få svenske klimabenægtere til at ændre mening er naivt. Det er ikke noget "kraftigt signal" - tvært i mod. Det er et signal om, at bare du betaler denne lille afgift, så har du fået fuld syndsforladelse.

@Anne Schøtt, rationering er den mest inoptimale måde af fordele en begrænset ressource! Skal vi også have medicinrationering?