Læsetid: 7 min.

Dansk Energi: Grønne valgløfter om sol og vind er ikke nok – fossil energi skal aktivt presses ud

Højere priser på CO2-udledning er nødvendige for at accelerere tempoet i udfasning af kul, olie og gas. Det kræver en afgiftsreform, der skal medtænke den fremtid, hvor den fossile energi – og dermed et stort provenu til velfærdsstaten – forsvinder
»Det bekymrer mig, at man fra politisk hold taler henført om det, der næsten kommer af sig selv, mens man ikke bruger så mange kræfter på det, der er rigtig svært,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

»Det bekymrer mig, at man fra politisk hold taler henført om det, der næsten kommer af sig selv, mens man ikke bruger så mange kræfter på det, der er rigtig svært,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Celina Dahl

8. april 2019

En valgkamp, hvor partierne kappes om at udstede de grønneste løfter om mere vind og sol, er ikke nok. De skrappe klimamål i Parisaftalen og den korte tid til at opfylde dem fordrer en ny offensiv for aktivt at skubbe de fossile brændsler ud af økonomien.

Samtidig fordrer afskeden med fossil energi en gennemgribende reform af skatte- og afgiftspolitikken, så velfærdssamfundet også kan finansieres, når de betydelige indtægter fra fossile afgifter og fra nordsøproduktionen gradvist tørrer ud.

Det siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, i en opsang til de politikere, der i disse uger taler klimaet op som det vigtigste emne i valgkampen.

»Der findes ikke noget større problem. Det handler om menneskehedens overlevelse. Der er i den grad brug for løsninger,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forleden ved en konference arrangeret af Mandag Morgen. Og hans udfordrer, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, erklærede sig enig.

S overbyder V, når det f.eks. handler om antallet af havmølleparker, der skal etableres de kommende år: Hvor den nuværende regering foreløbig holder sig til de tre nye havmølleparker inden 2030, som blev aftalt med Folketingets energiforlig sidste år, vil socialdemokraterne etablere fem.

Det samme vil Enhedslisten, mens De Radikale og SF vil op på seks. Også Alternativet vil gå længere end energiaftalen.

Bare det er gratis

Det er alt sammen rigtig fint, mener Lars Aagaard.

»Vi skal bygge rigtig meget sol, vind og anden vedvarende energi, og jeg er glad for, at partierne hele vejen rundt siger, at tempoet i omstillingen bør være højere. Men jeg bider også mærke i, at de siger, at det ikke må koste noget. De laver alle et mentalt billede, som vælgerne gladeligt tager imod, men i virkeligheden siger de kun, at de vil have mere, hvis det er gratis,« påpeger han.

Hans vigtigste pointe er imidlertid, at udfordringen i dag handler mindre om at sikre mere grøn elektricitet og mere om at trænge de fossile brændsler ud fra andre områder med hjælp fra den grønne strøm, der er på vej.

Dengang kraftvarmesektorens produktion af el og varme var stærkt baseret på sort energi, var der en klar klimagevinst for hver elproducerende vindmøllepark, der kunne opstilles og fortrænge kul eller gas i kraftværkerne.

»I dag er der ikke ret meget fossilt brændselsforbrug tilbage i kraftvarmesektoren, hvor omstillingen til vind og biomasse er vidt fremskreden. Så dér kan der ikke skubbes så meget mere fossil energi ud. Det fossile energiforbrug og den tilbageværende klimabelastning ligger i dag primært i andre sektorer,« understreger Lars Aagaard.

»Så det bekymrer mig, at man fra politisk hold taler henført om det, der næsten kommer af sig selv, mens man ikke bruger så mange kræfter på det, der er rigtig svært og kommer til at kræve meget af os. Jeg synes, de skal fortælle, hvad de har tænkt sig at gøre straks dagen efter valget for at presse fossile brændsler ud af de sektorer, hvor de dominerer i dag.«

Det gælder først og fremmest transportsektorens fossile brændstofforbrug og den naturgasbaserede opvarmning, men også det fossile brændstof til landbrugets og andres maskiner og produktionen i visse industrier.

»Jeg savner, at alvoren manifesterer sig politisk omkring den nye udfordring, som er, at vi skal holde op – som i holde helt op – med at bruge fossilt brændsel.«

»Det handler om det fossile brændsel til transport og til opvarmning, men også om græsslåmaskinen, påhængsmotoren osv. Hvorfor må villaejere stadig købe en benzindrevet græsslåmaskine? Hvorfor må man stadig køre på knallert i dette land? Det handler om en hel masse mere end blot bilerne – herunder også flyene og sågar togene.«

CO2-prisen

Vejen til målet går ifølge Lars Aagaard via en højere pris på CO2-udledning kombineret med en elektrificering af de i dag fossilt baserede aktiviteter. Bliver det dyrt at udlede CO2, fremmer det skiftet til f.eks. elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler og skiftet fra naturgasopvarmning til eldrevne varmepumper.

En forhøjelse af prisen på at udlede CO2 kan sikres via EU’s CO2-kvotesystem.

»Hvis CO2-kvoteprisen er for lav, så brænder man kul på kraftværkerne i stedet for f.eks. naturgas. Klimaet har behov for et prissignal, der presser de mindst effektive kulkraftværker ud af markedet hurtigt – jeg betragter CO2-kvotesystemet som en slags skrotningsordning.«

– Ikke mindst i en valgkamp er det let at sige, at EU bare skal hæve CO2-kvoteprisen. Erfaringen er vel, at det er meget tungt og langsommeligt at skabe EU-enighed om at hæve kvoteprisen?

»Der er ikke noget her, der er let. Men der skal jo være valg til Europa-Parlamentet om lidt, så jeg synes, man skal spørge de danske kandidater, om de støtter reformer for en højere kvotepris. Og så må vi bede den nuværende og den kommende regering om tydeligt at støtte initiativer i denne retning fra andre lande. Det bekymrer mig, at mange landes regeringschefer kan tale henført om klimaet, så længe det ikke fører til konkrete beslutninger. Til dem, der ikke vil hæve CO2-kvoteprisen, tillader jeg mig at stille spørgsmålet: Hvad vil de så?«

Afgiftsreform

EU’s CO2-kvotepris gælder alene de sektorer, der er del af kvotesystemet, dvs. kraftværker, industrier og dele af luftfarten.

Når det gælder bilerne og opvarmningen, er vejen til at trænge de fossile brændsler ud enten højere afgift på det sorte slutforbrug eller tilskud til de grønne alternativer.

»Da velfærdsstaten også skal finansieres og har brug for indtægter, er det nok beskatningen af den sorte energi, man skal se på. Vil man ikke det, må alternativet nødvendigvis være benhård regulering, f.eks. forbud mod at sælge biler, der kører på fossil energi, eller effektivitetskrav til produkterne, som gør, at der sker det ønskede skift. Det eneste sikre er, at det kommer ikke af sig selv,« siger Lars Aagaard.

Politikerne har det betydelige dilemma, at provenuet fra fossile afgifter vil svinde ind i takt med, at de fossile brændsler presses ud.

»Via energiafgifterne opkræver vi i dag i Danmark 26 milliarder kr. i beskatning af fossile brændsler. Hvis målet om nul CO2-udledning tages alvorligt, så må det provenu ende meget tæt på nul et godt stykke tid før 2050. Hvad gør vi ved det? Politikerne diskuterer ikke, hvor massiv den udfordring egentlig er.«

Lars Aagaard tilføjer, at den gradvise nedtrapning af olie- og gasudvindingen i Nordsøen virker tilsvarende negativt på statens provenu. De statslige indtægter er allerede nu stærkt faldende – ifølge Energistyrelsen fra over 34 mia. kr. i 2008 til 5,2 mia. i 2017.

»De senere års skattediskussion har handlet om, hvorvidt man kunne få Skats it-system til at virke, og hvordan man stopper dem, der snyder systemet. Det har skygget for den skattepolitiske diskussion, som nu trænger sig på: Hvordan ser finansieringen af den danske velfærdsstat ud, når vi ikke længere har indtægter fra beskatning af fossile brændsler og heller ikke indtægter fra Nordsøen. Det er store milliardbeløb, som på sigt ikke mere ruller ind i kassen.«

»Så enten skal andre skatter sættes op, eller også skal man spare. Der er behov for en stribe reformer af skatte- og afgiftssystemet, og det er ikke noget, man ordner fra den ene dag til den anden. Der skal træffes mange svære valg, og de kan umuligt alle sammen blive populære.«

»Vi siger ikke ’brug løs’«

– Når I som elselskabernes brancheorganisation taler for en stærk elektrificering af bl.a. transport- og opvarmningssektoren, så vil nogle måske høre det som en opfordring til bare at bruge løs af det, I tjener penge på at sælge: den nye grønne strøm.

»Nej, vi siger ikke ’brug løs’. Energien skal bruges effektivt og med omtanke, og det er faktisk sådan, at elektrificering ofte indebærer en effektiviseringsgevinst. En elbil er mere effektiv i sin energiudnyttelse end en benzinbil og en varmepumpe mere effektiv end et olie- eller gasfyr.«

Men jo større det grønne elforbrug bliver, desto flere bliver også konflikterne om placering af store vindmøller, solcelleanlæg m.m.

Dansk Energi har selv opgjort, at lokal modstand i 2017 førte til opgivelse af vindmølleprojekter på land, der kunne have sikret klimavenlig strøm til 200.000 husstande, og elselskabet Vattenfall meddelte forleden, at man på grund af borgermodstand – herunder også modvilje fra energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) – har måttet udskyde to vindmølleparker i Vesterhavet, som ellers er vedtaget af et politisk flertal, og som vil kunne forsyne 380.000 husstande med grøn el.

»Det er klart, at adgangen til plads i naturen eller på havet er en begrænset ressource, og at der er masser af kamp om denne plads: Hvor meget af landjorden vil vi acceptere at bruge på store solcellepaneler og vindmøller eller højspændingsledninger til distribution af den grønne strøm – det er ’not in my backyard’-problemstillingen,« siger Lars Aagaard.

Han mener, der er rigeligt med plads i Nordsøen til at dække et meget stort fremtidigt elforbrug med vindmøller.

»Men det kommer til at kræve en prioritering: Hvad skal fiskeriet have adgang til, hvor skal der være vindmøller, og hvor skal skibe sejle? Så det vil være forkert at bilde nogen ind, at der ikke er et reelt problem. Dette er noget, vi kommer til at bøvle med.«

Jo mere, der kan spares på energiforbruget, desto mindre bliver behovet for at opføre vindmøller og solcelleanlæg.

»En del af problemet er, at vi ikke i dag har en målrettet energieffektiviseringspolitik, der sætter klimaet først. Hidtil har det været selve forbruget af energi, der har været i centrum – hvis vi skal skærpe kravene til effektivisering, så skal skærpelsen ske der, hvor vi bruger fossile brændsler, dvs. der hvor effektivisering bliver til gavn for klimaet. Det er jo ikke energiforbrug som sådan, vi bekæmper, det er CO2-udledning,« siger Dansk Energis administrerende direktør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hilbert Larsen
  • Nikolai Beier
  • Christian Mondrup
  • Niels Møller Jensen
  • Kurt Nielsen
Hilbert Larsen, Nikolai Beier, Christian Mondrup, Niels Møller Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politikernes våde drøm: at træffe upopulære beslutninger, kan langt om længe blive opfyldt. Så nu må de vel være tilfredse???

Martin Sørensen

Der er kun en løsning det er at det skal koste penge og kører på vejene og med forskellige priser efter hvor du kører og hvilke alternativer som der er til bilen. Og ellers må vi tilpasse skatten og samfundet efter realiteterne.....

Denne totale omlægning af skattepolitikken er nødvendig.
Den skal gælde for al resurseomsætning fra kilde til salg og drift.

Dette vil naturligvis betyde højere forbrugerpriser - herunder højere afgift på rådighedsretten til Danmarks jord - som så betyder et tilsvarende fald i skat på arbejde, herunder et bortfald af detailmomsen, som jo også beregnes af arbejdsløn.
Man kunne kalde de nye afgifter for "kildemoms".

En følgevirkning vil være, at den mådeholdene betaler mindre og den grådige med samme indkomst betale mere - altså at borgerne har indflydelse på, hvor meget man vil betale i skat.

Ja, det lyder for godt til at være muligt, at vi i yderste konsekvens undgår det årlige skattecirkus med forskud, fradrag, rettelser og opgørelser - og spekulation og snyd.

Sammen med andre store reformer på statens sociale udgiftsside kunne dette med rette betegnes som "det ny samfund", et udtryk fra blomsterbørnenes tid ;-)

Jørgen Wind-Willassen

Her må jeg rose JSN for en forbilledlig god artikel.
Nu nærmer den tid sig hvor det bliver alvor - og koster ved kasse 1.
Der er efterhånden ikke flere lavthængende frugter.
Nu skal det gøre ondt på alle- også dem med lave indkomster.
Det nytter jo ikke at man kompenserer for de omkostninger den grønne omstilling medfører, så kommer omstillingen jo ikke.
Afgifter på flyrejser - selvfølgelig.
Men det bliver lavindkomstgrupperne der mærker det mest.
Statskassen kommer til at miste 10-20 mia om året i manglende afgifter når vi alle skal have små afgiftsfri elbiler. Så de penge skal findes - i sundhedssektoren- i børnehaverne- på overførselsindkomster osv.
Fjern elafgiften(igen et provenutab) - så vil det blomstre frem med varmepumper til erstatning af gasfyr.
At vi så mangler et kernekraftværk til at levere en del af den grønne strøm er så lidt ærgerligt.
Så må armen vrides rundt på vindmølle kritikerne.
Energien skal jo komme et sted fra og når fossile brændsler og kernekraft er fravalgt er der ikke mange valgmuligheder tilbage.
Husk solcellerne er IKKE en mulighed i Danmark -med mindre man vil fryse i mørke om vinteren.

Kan bortskaffelse af CO2 fra biosfæren blive indtægtsgivende, så kan oprydningen begynde efter århundreders forurening: Hvis biobrændsels udledningen f.eks nedfældes i geologiske lag. Denne negative CO2 udledning bliver værd at gå efter , mere værd end blot at nedbringe fossil CO2 udledningen, som her skrives om af LÅ, via Grøn Strøm fra vindmøller. Nye biobrændsler kunne måske være alger og biogas.

Jan Weber Fritsbøger

Jørgen jeg tror ikke lavindkomsterne vil mærke afgift på flyrejser, mellem-indkomsterne ja men lavindkomsterne flyver slet ikke, og nej vi skal ikke alle have elbil privatbilismen skal reduceres markant, og fossilbilerne helt væk.
og nej der er ingen grund til at tage mere fra den offentlige sektor,
pengene er i den private sektor så det er indlysende at hente dem der, skat på økonomiske transaktioner og aktieafkast, øget topskat, formueskat, øget arveafgift, fjern alle de fradragsmuligheder som kan købes for penge mm, dette har den indlysende fordel at det vil skabe recession eller antivækst, og det vil jo i sig selv hjælpe på klimaproblemet hvis forbruget falder, gerne af alt som ikke er absolut nødvendigt.