Læsetid: 4 min.

Danske pensionsselskaber har store investeringer i banker, der er involveret i skandalen om udbytteskat

En række store, internationale banker hjalp med at tømme de europæiske statskasser i den såkaldte CumEx-skandale. Nu viser en omfattende kortlægning, at danske pensionsselskaber har investeret milliarder i bankerne
En række store, internationale banker hjalp med at tømme de europæiske statskasser i den såkaldte CumEx-skandale. Nu viser en omfattende kortlægning, at danske pensionsselskaber har investeret milliarder i bankerne
2. april 2019

»Langtfra acceptabelt«, »meget bekymrende« og »noget af det groveste, vi har set«.

De danske pensionsselskaber er generelt hårde i deres kritik af de internationale banker, der beskyldes for at være involveret i den skandale om udbytteskat, CumEx, som kan have kostet Danmark og andre europæiske lande enorme summer. Det fremgår af svar fra pensionsselskaberne til Information.

Alligevel har de aktier for 6,8 milliarder kroner af danskernes pensionspenge i bankerne, viser Informations gennemgang af de 17 største pensionsselskabers aktiebeholdninger. Det er problematisk, mener Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke og har fulgt udbytteskatskandalen tæt.

»Meget af det, der er foregået, er ikke bare fifleri, men decideret svindel, som de internationale banker har været med til at orkestrere,« siger han.

»Det er stærkt betænkeligt, hvis vores pensionspenge investeres i banker, der aktivt er med til at plyndre de statskasser, som også skal være med til at finansiere vores alderdom.«

Den formodede svindel med udbytteskat vurderes alene i Danmark at løbe op i 12,7 mia. kr. DR og Politiken har i samarbejde med et netværk af udenlandske medier afsløret, at en række af verdens største banker i en årrække har organiseret og udført transaktioner, der alene har haft til formål at trække milliarder ud af statskasser i Europa.

Dokumenter viser ifølge DR, at transaktionerne er sket med godkendelse fra ledelserne i flere af de pågældende banker. Der er dokumentation for, at den britiske storbank Barclays og australske Macquarie Bank selv har organiseret og udført udbytteskatfidusen, rapporterede DR i oktober, og to tidligere direktører i J.P. Morgan har under afhøringer sagt, at den amerikanske storbank har gjort det samme mod Tyskland.

Dialogens vej

En lang række andre banker har også spillet en nøglerolle. Enten ved at stille en kassekredit på op til flere milliarder kroner til rådighed for de skuffeselskaber, som udnyttes i den formodede svindel, eller ved at stille såkaldte depoter til rådighed for transaktionerne og udstede de dokumenter, som efterfølgende sendes til skattemyndighederne.

Alligevel er kun én af de involverede banker, australske Macquarie, indtil videre blevet sat på de danske pensionsselskabers sorte liste. Og det er vel at mærke kun hos ét pensionsselskab, Pensam.

»Vi forstår godt, at mange mennesker har fået nok af bankernes skandaler, men som pensionskasse er de svære at komme udenom,« lyder forklaringen fra investeringschef i MP Pension, Anders Schelde.

»Og det bør vi nok heller ikke. Bankerne har på godt og ondt kæmpe betydning for vores samfund, og dermed vores medlemmer, hvis penge vi passer på.«

I stedet har størstedelen af pensionsselskaberne valgt at gå »i dialog« med bankerne for at få dem til at ændre adfærd.

»I den dialog har vi oplevet, at bankerne har anerkendt vores kritikpunkter, og det har været centralt i beslutningen om, hvorvidt vi skulle beholde aktier i selskaberne eller ej,« forklarer Pensams investeringsdirektør Claus Jørgensen.

Når Macquarie er blevet sortlistet skyldes det, at bankens ledelse sendte Pensam en »utilstrækkelig redegørelse«, og at der er »klare indikationer på, at Macquaries ledelse har været direkte involveret i svindlen«, forklarer han.

Adspurgt om, hvorfor de ikke har taget samme skridt som Pensam, svarer flere andre pensionsselskaber, at de har fokus på Macquarie, men at de foreløbig har valgt at fortsætte dialogen.

»Vi er ved at danne os et overblik over, hvilke tiltag Macquarie har implementeret internt for at reducere risikoen for at lignende ageren finder sted igen,« skriver leder af PFA’s arbejde med ansvarlige investeringer, Andreas Stang, til Information.

Sådan har vi gjort

  • Information har indsamlet lister over aktieinvesteringer og ekskluderede selskaber fra de 17 største danske pensionsselskaber og samlet dem i én database.
  • Ved at sammenkøre databasen med en liste over banker, der beskyldes for at have spillet en nøglerolle i CumEx-skandalen, kunne vi få et overblik over pensionsselskabernes investeringer i bankerne. Vi kunne også se, at kun én af bankerne er blevet sat på eksklusionslisten hos kun ét pensionsselskab.
  • Disse oplysninger har vi forelagt de 17 pensionsselskaber og bedt om deres kommentar.

Det kan godt give mening at gå i dialog med bankerne frem for at sætte dem på den sorte liste, medgiver Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke. Men kun hvis bankerne tager klart afstand fra, hvad der er sket, og indfører procedurer, der forhindrer, at noget lignende kan ske igen, understreger han.

»De udmeldinger, jeg har set fra bankerne, har desværre mere eller mindre været udenomssnak. Så kan det være svært at tro på, at en dialog fører til noget,« siger Lars Koch.

De største investorer

Målt i absolutte tal er PFA det pensionsselskab, der har størst investeringer i bankerne. Pensionsselskabet har aktier for 907 mio. kr. i ti banker, der er involveret i skandalen. Ser man i stedet på andelen af de samlede aktieinvesteringer, skiller særligt TopDanmark sig ud med relativt store investeringer i bankerne. De 633,4 mio. kr., pensionsselskabet har aktier for i bankerne, svarer til hele 4,5 procent af TopDanmarks samlede aktiebeholdning. Det er mere end dobbelt så meget som nummer to, Pensam, der har 2,2 procent af sin samlede aktiebeholdning i bankerne.

Alligevel har TopDanmark ikke umiddelbart tænkt sig at foretage sig noget i forhold til bankerne.

»Selvfølgelig er det problematisk, hvis banker aktivt rådgiver om eller deltager i kunders bedrag mod statskasser«, skriver kommunikationschef Jens Langergaard til Information.

»Når det er sagt, vil vi på nuværende grundlag ikke ændre i vores disponeringer. Vi har tiltro til at generalforsamlingerne og bestyrelserne, som jo er aktionærernes repræsentanter, griber ind over for ledelser i banker, der måtte have sanktioneret bedrag mod statskasser.«

Den tilgang undrer Lars Koch.

»Det er pudsigt, at de ikke siger, de vil gå i dialog selv, men i stedet overlader det til andre. Det er en ansvarsfralæggelse, som er svær at forstå,« siger han.

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Oluf Husted
  • Marianne Stockmarr
  • Niels-Simon Larsen
Torben K L Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, David Zennaro, Gert Romme, Oluf Husted, Marianne Stockmarr og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Følg pengene - find de ansvarlige.

Skal man le eller græde ....

Godt arbejde information

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Gert Romme, John Andersen, Peter Knap, Oluf Husted, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Tak, information. PBU, pædagogernes pensionskasse (pædagoger er bl.a. os, der tager os af de kommende generationer) har skrevet tilbage, at det er meget svært at følge firmaers aktiviteter. F.eks. at Motorola fremstiller en lille dims, Der er endt i bomber, der bruges mod Gaza.
Jeg tænker ikke det er et særligt godt argument.

Beskæmmende.

Jeg så forleden dag, at flere svenske banker akut havde fået rigtigt mange nye kunder, fra Swedbank. Det var simpelt hen almindelige borgere og bankkunder, der rent moralsk havde det svært med alle disse afsløringer omkring pengevask, hjælp til russiske oligarker i Vladimir Putins nærhed samt hjælp til at bringe penge "i sikkerhed" for skattevæsenet .

Disse borgere og bankkunder reagerede på en sund måde med at skifte bank. Har danskerne også i større omfang forladt Danske Bank?
- Eller har danskerne en helt anden moral?

Ivan Breinholt Leth

I forargelsen over banker og pensionskasser, må vi ikke glemme det politiske ansvar. Forudsætningen for at disse transaktioner overhovedet kan finde sted er, at det er forholdsvist nemt at flytte kapital over grænser. Kapitalens fri bevægelighed er ikke en naturlov. Det er et resultat af bevidste politiske beslutninger. Hvis man vil finde ud af, hvilke politkere i Danmark, som er ansvarlig for denne beslutning, er det nemmest at bruge udelukkelsesmetoden. Så vidt jeg kan skønne umiddelbart er der 2-3 politiske partier i Folketinget i dag, som ikke er fedtet ind i denne beslutning. Det er primært statens opgave at kontrollere og styre den finansielle sektor - ikke borgerne og deres opsparingsfonde. De fleste politkere både i Danmark og i udlandet synes at have meget ringe forståelse for, hvad deres afregulering af den finansielle sektor indebærer. Derfor har vi også en række økonomer i dag, som vurderer, at vi står over for en ny finanskrise inden for et år eller to. Krisen vil have samme udgangspunkt, som finanskrisen i 2008. Nemlig den private gæld. Og grunden til det er, at politiske beslutningstagere intet har lært af deres egen fejltagelser.

Flemming Berger, Randi Christiansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Gert Romme
Lad os antage, at du er i besiddelse af en million kroner eller mere i kontant opsparing, og at du ikke ønsker at investere denne opsparing. I hvilken bank vil du anbringe pengene? Danske Bank eller Middelfart Sparekasse? Jeg ville vælge Danske Bank af den simple grund, at jeg ønsker maksimal sikkerhed for min opsparing. Eftersom Danske Bank er en SIFI-bank opererer banken med en permanent statsgaranti. Det vil sige, at når den næste finanskrise bryder ud, skal både Danske Bank og den danske stat gå bankerot, for at jeg mister mine penge. SIFI-systemet er formentlig det mest absurde pengepolitiske tiltag nogen regering nogensinde har gennemført. Med staten og de danske skatteydere i ryggen kan SIFI-bankerne løbe større risici end ikke-SIFI-banker, og SIFI-banker er ovenikøbet priviligerede med at kunne låne til en lavere rente end andre banker. Da Finanstilsynet udpegede Spar Nord som SIFI-bank i 2017, jublede bankens direktør – Lasse Nyby. Nu kunne banken hente 'billige penge' og markedsføre sig med nye kunder, sagde direktøren. SIFI-systemet indebærer reelt en statslig belønning til de banker, som udsætter samfundet for størst risiko. Som jeg har anført ovenfor, er vi nødt til primært at se på det politiske ansvar, når vi kritiserer det finansielle system.

Flemming Berger, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@ Ivan Breinholt Leth,

Du giver mig et interessant spørgsmål, der ikke kan besvaret entydigt.

Jeg har ikke >1 mio. DKK, som jeg skal investere, og jeg har slet ingen kendskab til Middelfart Sparekasse. Men jeg har konto i danske Basisbank, Marginalen Bank, Sparbanken og PBZ Privredna Banka. Af disse banker yder Marginalen og PBZ afgjort den største rente, og opkræver de mindste gebyrer. Men jeg vil da ikke investere mine sparepenge i banker men måske gennem banker.

Dels vil jeg sætte 50% i obligationer, som nærmest er skudsikre. Derefter vil jeg sætte omkring 20% i fast ejendom i lande med stabil prisudvikling. Og resten ville jeg sætte i 2-4 små selskaber, der er i interessante brancher, som jeg tror på, og hvor jeg måske kan yde lidt eksperterfaring som mangeårig erhvervsøkonom og MBA.

Men lige nu har jeg et mindre og nyere lavenergihus oppe i Sverige, der trods sin lave alder er gennem-moderniseret og optimeret, og her kan der ikke anbringes flere penge. Og så har jeg et stort, højt og solidt hus øverst oppe på Čukur-bjerget, hvor der endnu ikke er garage, udestue og bjergvarme, og her skal jeg placere alle de penge, jeg kan komme til over de næste 2-3 år.

Ivan Breinholt Leth

Gert Romme
Udmærket at du har gennemtænkt, hvor du vil anbringe dine penge. Personligt tror jeg ikke på, at man kan gardere sig 100% mod tab, når den næste finanskrise bryder ud. Umiddelbart efter 2008 reagerede danskerne på krisen med at nedsætte deres privatforbrug og betale af på deres gæld. Derfor havde Danmark forholdsvis få tvangsauktioner i forhold til visse andre lande - f.eks. USA. Øget opsparing i form af nedsat forbrug koster faldende profitter og tab af arbejdspladser. Statens udgifter stiger - især i form af stigende udgifter til overførselsindkomster. Aktiekurser vil rasle ned, banker vil gå bankerot, nogle virksomheder vil lukke, interbank-markedet vil fryse til osv. Umiddelbart kostede finanskrisen det danske samfund 200 mia kroner ifølge Jesper Rangvid. Dertil skal lægges mange milliarder kroner i årene der fulgte.

Men mit spørgsmål drejede sig ikke om, hvordan du vil gardere dig mod en ny krise, men om i hvilken bank du vil anbringe en evt. kontant opsparing. Hvis du vil anbringe din tænkte opsparing i en ikke-SIFI er du muligvis idealist - nogle vil måske sige 'blåøjet' idealist? Jeg er ikke idealist i den forstand, at jeg vil være med til at betale for uduelige politikeres uansvarlige beslutninger. Det kommer jeg formentlig til alligevel, eftersom jeg betaler skat. Hvis SIFI-banker skal have bail outs under den næste finanskrise, slipper ingen skatteydere for at bidrage. Hvis man ser bort fra de, som har anbragt deres penge i oversøiske skattely. Men jeg foretager ikke yderligere frivillige bidrag til en uansvarlig pengepolitik gennemført af inkompetente politikere, som af uudgrundelige årsager mener, at en finanskapital med stor frihed til at styre hele samfundets økonomi, er et gode for os allesammen.

Steffen Gliese

Hvis man skal anbringe en formue af en vis størrelse, skal man ikke anbringe mere i hver bank - for man skal dele den op - end man kan tåle at tabe, og aldrig mere end de 750.000 hvert sted, som man er garanteret imod at miste.