Umiddelbart lyder det som noget fra en science fiction-film: Op til 40 centimeter lange orme svømmer rundt i menneskers og dyrs tarme, uden at deres værter opdager det, eller at kroppen udstøder dem. Men det er virkelighed – for omkring halvanden milliarder mennesker på verdensplan ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO. Og ormene kan nå at gøre deres vært syg, før vi opdager dem.
Det vil Eline Palm Meldgaard ændre på. Og onsdag aften vandt hun årets Ph.d. Cup i DR’s Koncerthus for sin forskning i de udspekulerede snyltere.
I de tre minutter, hun havde til at formidle sine tre års forskning, fortalte Eline Palm Meldgaard om, hvordan hun under sine ph.d.-studier havde »tømt kilometervis af grisetarme for parasitter«. Og i introduktionsvideoen til hendes projekt kunne man se de hvide og lyserøde orme vride sig i hendes hånd, mens hun begejstret fortalte om deres »sofistikerede og intelligente« livsform.
Blandt de fem finalister, der deltog i årets konkurrence for unge forskere i formidling, fik Eline Palm Meldgaard ros af dommerne for at have kastet sig over et så vigtigt emne, som få andre nok ville stikke fingrene i, og for at have formidlet det så fascinerende og forståeligt. »Du narrer parasitterne med din energi og dit spil,« lød det fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), der var en af aftenens tre dommere.
’Real life’-gyser
Eline Palm Meldgaard var blot et år inde i biologistudiet, da hun stødte på parasitter i et modul om dyr uden rygrad. Mens mange medstuderende væmmedes, var hendes opmærksomhed vakt.
»Jeg synes jo også parasitormene er ulækre – deri ligger fascinationen. Det er ligesom, når andre fanges af en krimi eller gyser. Det her er en real life-gyser for mig,« siger hun.
Senere blev det til en kandidat i parasitologi, og så en ph.d. om de alienagtige orme, der i Danmark gør grise syge og derved også rammer landmændene, og i afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande inficerer mennesker. Det kan hæmme væksten hos børn og i værste fald føre til kroniske sygdomme, hvis parasitterne ikke behandles.
Ideen med Eline Palm Meldgaards nu prisvindende ph.d.-projekt var at forstå, hvordan det lykkedes ormene at snyde deres vært til at tro, at de ikke er der. Hendes forskning viste, at parasitternes metoder er langt mere avancerede, end ormene umiddelbart ser ud.
Når parasitterne er nået frem til en gris, eksempelvis gennem dens føde, udskiller de nogle transportpartikler, også kaldet exosomer. Exosomerne fører formentligt nogle molekyler kaldet mikroRNA ind i grisens celler, hvor de potentielt er i stand til at blokere eller begrænse dele af immunresponsen, så immunsystemet ikke reagerer på ormens tilstedeværelse.
»Vores teori er, at det er derfor, at værten ikke opdager, at de er inficeret med parasitterne. Nu skal det efterprøves, om det er tilfældet,« siger Eline Palm Meldgaard.
Brug for formidling
Den konklusion nåede parasitologen frem til ved at få inficeret grise med knude-, piske- og spolorme. Derefter tømte hun deres tarme for de livlige parasitter, som bliver mellem få og 40 cm lange.
»Det er noget værre svineri,« som hun beskriver. »Det er nok også derfor, at få har lyst til at kaste sig over parasitforskningen. Men der er mange liv på spil, så det nytter ikke, at alle er sarte. Der er nødt til at være nogle forskertyper som mig, der kan klare lidt møg.«
Herefter smed Eline Palm Meldgaard ormene i en 37 grader varm væske, så de stadig troede, at de var i grisens krop. Væsken tømte hun efterfølgende i en centrifuge med 30.000 omdrejninger i minuttet for at få udskilt exosomerne. Og det viste sig at ske. Dermed var hendes hypotese bekræftet.
Næste skridt for Eline Palm Meldgaard er at undersøge præcis, hvordan exosomerne og mikroRNA-molekylerne manipulerer med værtens celler, inden forskere kan foretage forsøg i laboratoriet med levende mus og måske også grise.
Hendes håb er, at resultaterne en dag gør det muligt at diagnosticere parasitterne tidligere og bekæmpe dem mere effektivt, end det er tilfældet i dag. »Lige nu snyder de os, forhåbentligt kan vi en dag snyde dem,« siger hun.
Som vinder af årets Ph.d. Cup har hun fået en mulighed for at dele sin viden uden for det sædvanlige fagmiljø. Og det er helt centralt, mener Eline Palm Meldgaard.
»Hvis vi forskere ikke kan formidle vores fund, så folk forstår dem, så begynder de selv at tolke på, hvordan verden hænger sammen. Og så opstår der misforståelser. Det er vigtigt, at reel videnskab er tilgængeligt og forståeligt, så alt den pseudovidenskab og fake news, som vi snakker så meget om i dag, ikke får lov til at stå alene. Folks nysgerrighed skal stilles af fakta.«
Ph.d. Cup 2019
Information sætter fokus på ny forskning, når vi hvert år afholder Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. De fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved det store finaleshow, som vises på DR2 fredag d. 26. april kl. 21:30.
Ph.d Cup er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.
Seneste artikler
Anne Sofie Beck Knudsen viser, at dit fornavn har afgørende betydning for, om du emigrerer eller ej
20. april 2019Det er nyt, at økonomer medregner kulturelle værdier i deres forskning. Ikke desto mindre er det, hvad økonomen Anne Sofie Beck Knudsen har gjort i sin ph.d., hvor hun har undersøgt fornavnes betydning for, om 1800-tallets skandinaver udvandrede til NordamerikaFatima AlZahra’a Alatraktchi kan vise, at du er syg, op til tre et halvt år før lægerne ved det
20. april 201929-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi har opfundet en sensor, der kan konstatere bakterier hos patienter, flere år før de kan måles med de instrumenter og tests, der ellers bruges. Mere end halvdelen af hendes forsøgspersoner og deres læger troede, at de var raske. Men hun ved, at det ikke er tilfældetSara Elgaard Jager vil forstå de smerter, hvis årsag ingen kender
20. april 2019Omkring en tiendedel af den europæiske befolkning lider af neuropatiske smerter – smerter, der opstår uden synlig grund og skyldes et defekt nervesystem. I de mest alvorlige tilfælde kan det smadre livskvaliteten, men behandlingsmulighederne er lige så få, som de er ineffektive. Det vil Sara Elgaard Jager lave om på
"Som vinder af årets Ph.d. Cup har hun fået en mulighed for at dele sin viden uden for det sædvanlige fagmiljø."
Ikke fordi jeg vil fjerne anerkendelsen af vinderen, men det behøver man altså ikke vinde en Ph.d.-cup for at kunne. ;-)
Det bliver i øvrigt interessant at se, hvem der viser sig om nogle få år at være "den virkelige vinder". Der er jo noget X-Faktor- eller MGP-agtigt over det show.
Altså - bortset fra dette syntes jeg faktisk, det er uhyre interessant.
Jeg synes også, at det er enormt interessant, og jeg kunne godt tænke mig at se de forslag, der ikke nåede frem til finalen.
Jeg er i øvrigt tilbøjelig til at tro, at det er Fatima AlZahra’a Alatraktchi’s opfindelse/udvikling (opdagelse af bakterier), der først ender med at blive til noget, der gøres brug af. Altså at hun ender med at blive den rigtige vinder.
Hvis man bliver fascineret af parasitter og deres rejse, og har lyst til at få mere at vide om forskningsverdenens interne magtkampe og hierarkier i en elementært spændende roman, kan man med fordel læse Sissel-Jo Gazans "Dinosaurens fjer".