Læsetid: 4 min.

Energiprofessor: Nej, Danmarks stigende CO2-udslip skyldes ikke kun mindre vind

Det er vindens skyld, at Danmarks CO2-udledninger steg i 2018, lød det i sidste uge fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Men det er kun en halv sandhed. Den virkelige djævel ligger i transporten, forklarer energiprofessor
Det er manglende vind, der har fået Danmarks samlede CO2-udledninger til at stige gennem det seneste år, siger Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister. Men det er ikke hele forklaringen. En anden grund er bl.a., at forbruget af kul og olie i samme periode steg med henholdsvis 5,1 og 1 procent, og så steg energiforbrug i transportsektoren markant.

Det er manglende vind, der har fået Danmarks samlede CO2-udledninger til at stige gennem det seneste år, siger Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister. Men det er ikke hele forklaringen. En anden grund er bl.a., at forbruget af kul og olie i samme periode steg med henholdsvis 5,1 og 1 procent, og så steg energiforbrug i transportsektoren markant.

Pelle Rink

15. april 2019

Det er ikke manglende klimatiltag, men derimod manglende vind, der har fået Danmarks samlede CO2-udledninger til at stige gennem det seneste år.

Sådan lød i hvert fald forklaringen fra Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Lars Christian Lilleholt i Information mandag i sidste uge.

Baggrunden for forklaringen er tal fra Energistyrelsen, som begge ministre brugte til at affeje kritik fra eksperter og grønne organisationer.

»Hvis der er tre måneder, hvor vinden ikke blæser, og der ikke produceres energi fra vindmøllerne, så er vi jo nødt til at få strømmen et andet sted fra,« sagde Lars Løkke under tirsdagens spørgetime i folketingssalen.

Men det er kun er en halv sandhed, siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

»Den fulde sandhed er, at vi i en længere årrække har haft et stigende CO2-udslip, fordi der er nogle strukturelle ting, der ikke har ændret sig, og derfor kan man ikke sige, at det generelt skyldes lav vindmølleproduktion. Den overordnede udvikling, vi har set, er en katastrofe for den grønne omstilling,« siger Brian Vad Mathiesen.

I en pressemeddelelse begrunder også Energistyrelsen de stigende udledninger med, at 2018 »formodentligt« var et år »med mindre vind« og dermed »en lavere vindkraftproduktion«.

Brian Vad Mathiesen er enig i, at der kan være udsving i CO2-udledningerne, hvilket til dels kan forklares ved år med dårlig vindenergiproduktion. Det kan bare ikke forklare den overordnede tendens, vi har set de seneste år.

»Vi er nødt til at se på, hvad der ellers har gjort, at man ikke har opnået den CO2-reduktion, man ville. Og det hænger i høj grad sammen med, at vores energieffektivitet er faldende, og at vi fortsat år for år bruger mere olie, som går til transporten,« siger han.

Djævlen ligger i detaljen

Ifølge regeringens egen basisfremskrivning skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser have været 46,4 millioner ton i 2018. Men den reelle udledning nåede helt op i 51,9 millioner ton CO2, afslørede Energistyrelsens statistik.

Dermed ligger udledningerne hele 5,5 millioner ton højere, end hvad regeringen selv havde forudset i sin basisfremskrivning, der er en faglig vurdering – ikke en målsætning – af landets samlede CO2-udledning frem mod 2030 uden yderligere energi- og klimatiltag.

Blandt andet steg Danmarks samlede energiforbrug med 0,8 procent fra 2017 til 2018, mens forbruget af kul og olie steg med henholdsvis 5,1 og 1 procent. 

Det er »ikke tilfredsstillende«, sagde Lilleholt her i avisen, men betonede samtidig, at Danmark i stigende grad bliver afhængigt af energikilder, som er vejrfølsomme. Derfor er »man er nødt til at se det over en længere periode«, lød det fra klimaministeren.

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen. Og dykker man ned i tallene, udgør den lavere energiproduktion fra vindmøller blot en del af det samlede billede.

Omkring to tredjedele af CO2-stigningerne stammer fra et øget kulforbrug som følge af dårlig vind, mens en tredjedel skyldes et øget energiforbrug i transportsektoren.

»Det er her, problemet ligger. Udledningerne fra transport stiger og stiger, også igen i år. Den effekt, man har opnået i andre sektorer, bliver spist af transportområdet,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fra 2007–2013 var der ellers en tendens til, at Danmarks samlede olieforbrug faldt, fordi vores køretøjer blev mere effektive i brugen af brændstof. Men det fald er nu væk, og de seneste seks år er det kun gået én vej: Transportens energiforbrug er siden 2013 steget fra 206.905 til 222.730 terajoule i 2018.

Derfor ville det være mere retvisende, hvis regeringen og Energistyrelsen fremhævede transportområdet som en af årsagerne til udviklingen, forklarer Brian Vad Mathiesen.

»Selv om bilerne fortsat bliver mere effektive, kommer der så mange flere af dem, at det fører til mere trafik og stigende udledninger. Det er forklaringen på, at vi i Danmark ikke kan holde vores CO2-udledning nede, endsige reducere den,« siger han.

Glem ikke landbruget

Ifølge Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU, er det også vigtigt at tage landbruget med i ligningen om de stigende udledninger.

Hun peger på, at landbruget ifølge opgørelser har haft en mindre stigning i udledningerne af klimaskadelige gasser, og at det for nyligt kom frem, at landbruget kun havde leveret én procent af den lovede kvælstofreduktion.

»Der er faktisk sket en absolut stigning af landbrugets drivhusgasser, som skyldes, at de får lov til at have højere gødningskvoter. Det er et strukturelt problem,« siger Kirsten Halsnæs.

Derudover nævner hun energieffektivisering af bygningsmassen som en afgørende indsats for at få bugt med energiforbruget, der altså ifølge den nye statistik er steget med 0,8 procent i 2018.

»Man har rent faktisk skåret i tilskudsordningerne til det her, men det er vigtigt stadig at satse på energibesparelser, især når energiforbruget er stigende.«

Summa summarum er udviklingen i Danmarks CO2-udledninger ifølge de to professorer altså mere kompliceret end blot et år med »dårlig vind«.

Derfor kritiserer Brian Vad Mathiesen også Energistyrelsen for ikke at tone rent flag.

»Det er for letkøbt at komme afsted med, hvad det formodentligt skyldes. Ja, en del af forklaringen er dårlig vind. Men det ændrer som sagt ikke på, at der er 5,5 ton CO2 i forskel i forhold til, hvad man forventede for bare et år siden.«

»Og hvis man gør sig den ulejlighed at kigge på statistikken, så er det tydeligt, at det ikke er første gang, vi ser, at CO2-udledningen stiger fra det ene år til det andet. Derfor bør man også kunne forlange af embedsapparatet, at man klart og transparent siger, hvad årsagen er,« siger Brian Vad Mathiesen.

Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, og samme billede tegner sig for 2017.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Arne Thomsen
  • Nikolai Beier
  • Svend Elming
  • Svend Erik Sokkelund
  • Marianne Stockmarr
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Johnny Christiansen
  • Dorte Sørensen
  • Lars Jørgensen
  • Peter Knap
  • Jørn Vilvig
  • Caspar Christiansen
Lise Lotte Rahbek, Arne Thomsen, Nikolai Beier, Svend Elming, Svend Erik Sokkelund, Marianne Stockmarr, Gert Romme, David Zennaro, Trond Meiring, Johnny Christiansen, Dorte Sørensen, Lars Jørgensen, Peter Knap, Jørn Vilvig og Caspar Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Gør som Roskilde, der nu har udskiftet alle bybusserne til El.-drevne. Det vil reducerer CO2 udledningen med ret mange tons per år samt mindske partikeludledningen.
Hvad med at Folketinget havde givet kommunerne lov at bruge nogle penge på udskiftning af kommunernes transport til en mere bæredygtig transportform - i stedet for at straffe kommunerne for at bruge deres penge.

Bruger 191154, Lillian Larsen, Ursula Pedersen, Thomas Tanghus, Werner Gass, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Svend Erik Sokkelund, Marianne Stockmarr, Torben Arendal, Michael Hullevad, Mogens Holme, Søren Fosberg, Gert Romme, Steen Uffe Hansen, Ete Forchhammer , Jacob Johansen, Tom Andreæ, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Martin Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@ Dorte sørensen

Shyyyyyy...... jeg hvisker det som eu modstander........ det må vi ikke for Bruxelles.... det heder finanspagten....... og SKAL overholdes og er MEGET vigtigere end klimaet......

hviskede det meget stille for jeg ved man SKAL gå stille med dørene med sin EU kritik. især når den er saglig,.,,,,,

https://fho.dk/blog/2019/01/23/paa-tide-at-loesne-op-for-umoderne-budget...

årsagen til at man nu lemper lidt er fordi at økonomien har det bedre men den meget stramme buget styring har været årsag til at kommunene ikke har kunne lave klima invisgteringer, kommunerne har eksembelvis meget store problemer med og må sætte solceller på tage af skoler mm, takkevære EU.. det er som følge af et EU direktiv at kommuner ikke må være forsyningsvirksomheder derfor skal vi så også privatisere vand mm mm fordi det må man ikke i EU .... men SHyyyyyyyy...... det er jo EU kritik,

https://ing.dk/artikel/kommuner-staten-haemmer-klimaindsats-med-solcelle...

Jens Thaarup Nyberg, Birthe Lauridsen, Torben Skov, Svend Elming, Peter Høivang, Svend Erik Sokkelund, Marianne Stockmarr, Michael Hullevad, Jørgen Lejf Hansen, Torben Arendal og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Er det ikke set før at embedsmænd m/k siger som det passer regeringen? Bli'r det bedre af det? Hvordan bringe det til ophør?

Ærligt talt syntes jeg, det ligner aprilsnar. At EU blander sig i kritik af EU, og hvad man kan, eller ikke kan i relation til finanspagten,

Som alle ved, eller i hvert fald burde vide inden man udtaler sig om emnet, Så er Finanspagten en intern aftale mellem EUR-landene om at beskytte valutaen. Det er jo sådan, at valuta værdisættes gennem handel som alle andre varer, og hvis nogle EUR-lande gennem dårlig økonomisk forvaltning, trækker niveauet (værdien) af valutaen ned, rammer det også alle andre EUR-lande. Og Finanspagten er altså Centralbankens eneste mulighed for at sikre valutaens værdi.

Og omkring hvordan man i EUR-landene vælger at bruge sine penge fra si budget, så blander Centralbanken eller de andre EUR-lande normalt ikke i det. Medmindre altså, at penge ligefrem bruges på en skadelig måde for et land, der er i forvejen er plat på røven, som Italien er godt på vej til. - Altså kan et land da sagtens bruge penge til energirigtige bybusser.

Så er der Danmark, Rumænien og Bulgarien. Og som alle, ved eller i hvert fald burde vide, så er hverken Danmark, Rumænien og Bulgarien bland de 19 lande, der bruger EUR som valuta, og derfor er underlagt Den Europæiske Centralbank. Men disse lande har altså frivilligt indgået en aftale med centralbanken om at ville overholde den traktat, der kaldes for EU's finanspagt.

Disse 3 lande kan have forskellige motiver til dette. Men for Danmarks vedkommende er motivet, at et flertal af danske politikere for mange år siden besluttede, at den danske DKK skal "låses" til EUR. Det har veksel-politiske grunde, og er en klar fordel for eksport og import.

Altså - uanset hvilke dum begrundelse danske politikere evt. giver, så kan busser i Roskilde og andre steder sagtens omstilles til at køre på el eller anden miljø-rigtig drivmiddel - præcis som mange busser i øvrigt gør det i andre EU-lande - også EUR-lande. Og måske burde borgerne forlange dette af de danske politikere.

Thomas Tanghus, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Hvis EU ikke meget snart reformerer sig er løbet kørt. Jeg kan anbefale Bernard Connoly´s bog: The Rotten Hearth of Europe. Han forudsagde i 1997 med tæt på 100% nøjagtighed både finanskrise, 0% rente og populisme. At indføre euroen uden en økonomisk union er risikabelt, men nu gør vi det! (j.Delors). ERM med budget krav om max. -3% blev indført, men hvem sprængte rammen først?
Tyskland! Så kunne alle de andre også!

Det er meget muligt, at jeg tager fejl, men i og med at busdriften er udliciteret, er det offentlige budget vel ikke direkte impliceret i anskaffelsen af busser. Pengene skal ganske vist komme et sted fra. Er der ingen tilskud fra EU eller det offentlige, er der kun billetprisen til at betale. I det tilfælde er passagererne nok bedst tjent med et offentligt ejerskab, som man kan vedtage ikke skal give afkast. Prisen for offentlig befordring er ialtfald mere end rigelig. set fra kundernes perspektiv.

Birthe Lauridsen

@gert Romme
Det var tilslutningen til finanspagten, som vi ikke har stemt for, der er med til at forringe hverdagen for mange danskere. Budgetloven (der lægger de ultrastramme regler for kommunerene og betyder at kommunerne har meget begrænsende muligheder for at investerer f.eks. i velfærd eller klima) er affødt af krav fra EU pga. finanspagten. I EU er velfærd og klimainvesteringer nemlig kun udgifter. Investeringer i fremtiden kender man ikke til. Så at Finanspagten kun handler om valutakurser er vist lidt af en tilsnigelse.

@ Birthe Lauridsen,

Jeg tror, der er noget du har misforstået, eller måske er blevet misinformeret om. Derfor foreslår jeg, at du selv læser om emnerne i stedet for at ligge under for fortyggede påstand.

Hvis du læser, det jeg har skrevet, - eller endnu bedre hvis du læser om finanspagten, så vil du forstå, hvad det drejer sig om.

Det er de 19 EUR-landes absolut eneste måde at styre deres fælles økonomi på, da disse lande jo ikke har fælles finansministerium og budget. Men det forhindrer da ingen lande at prioritere klimavenlig brændstof indenfor deres budget.

Danmark er altså ikke et EUR-land. Men Danmark har altså frivilligt pålagt sig selv at følge samme økonomiske normer omkring sit budget, men det er ikke noget Centralbanken blander sig i. For det er ikke EU men Centralbanken, der fastsætter disse budget-regler for de 19 EUR-lande.

Jeg bor ikke i Danmark, og ved ikke hvor disse misopfattelser kommer fra. Men hvis danske politikere har beskyldt EU for at styre Danmarks økonomi eller beslutte hvad Danmark på bruge sine penge på, så er det de samme ynkelige løgne, som også blev brugt i Storbritannien, og fik briterne til at stemme sig ud af EU. Men det er altså ynkeligt, at danske politikerne beslutter prioriteter omkring økonomien ud fra egen parti-politiske opfattelse, og derefter giver EU skylden i stedet for selv at påtage ansvar for sine handlinger.

I øvrigt giver samfundet Danmark et årligt og stigende overskud på mere end 2.000 mia. DKK, så der er faktisk penge nok at tage af. Men desværre lader man de styrtende rige investorer beholde en meget stor andel, - hvilket også er en bevidst beslutning.

Jens Thaarup Nyberg

Dorte Sørensen; 07:30
Ja, i København bliver der nu også indsat eldrevne busser i større mængde, efter en endt forsøgsperiode på en enkelt buslinie.
Men det løser ikke problemet med den manglende vindkraft.

Michael Frommelt

Eldrevne busser, eller i det hele taget en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport er løsningen. Dækning af dette enorme elforbrug, skal ske med rene pålidelige energikilder. Vindmøller er ikke specielt pålidelige, da de kun producerer strøm, når det blæser. Solceller kan vi glemme på disse breddegrader, da den danske solkrafts kapacitetsfaktor er på 10 %.

Den eneste rene pålidelige energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.
Så måske var det på tide kære pålitikere, at lægge jeres udokumenteret kritiske holdning til A-kraft på hylden, og se hvad den sidste 40 års forskning (vel og mærke uden hjælp fra staten) har bragt af nye tiltag - det kan nemlig lade sig gøre. Man behøver bare at kigge på Kina, som indenfor de sidste 6 år har bygget A-kraft værker, der kan producere energi nok til hele EUs befolkning! - Ganske CO2 frit!