Læsetid: 3 min.

Enkeltmandsfirma fik en million kroner om året for at læse korrektur i staten

Danmarks Evalueringsinstitut brugte på otte år knap otte millioner kroner på at betale en enkeltmandsvirksomhed og dens freelancere for at løse korrekturopgaver. Vores tekster skal have så høj formidlingsmæssig standard som muligt, siger instituttet, der ikke mener, at opgaven kunne være løftet af en enkelt fastansat korrekturlæser
15. april 2019

Alene i 2018 brugte staten 4,6 milliarder på eksterne konsulentydelser. I fredagens Information kritiserede eksperter, at offentligheden sjældent ved, hvad den får for beløbet, og at det derfor kan være noget nær umuligt at vurdere, om pengene er brugt fornuftigt.

En af de mange konsulentopgaver, som staten de seneste år har brugt penge på, er korrekturlæsning i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Her har man fra 2011 og frem til slutningen af 2018 betalt 7.859.161 kroner til en århusiansk enkeltmandsvirksomhed, som specialiserer sig i korrekturlæsning.

Det betyder, at virksomheden ved navn Tjeksproget.dk gennemsnitligt har modtaget knap en million kroner for at læse korrektur for EVA om året.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Har de statsansatte ikke lært at skrive korrekt ?
Det er jo en falliterklæring !

Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Gert Romme og Egon Stich anbefalede denne kommentar

"En af de mange konsulentopgaver, som staten de seneste år har brugt penge på, er korrekturlæsning i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Her har man fra 2011 og frem til slutningen af 2018 betalt 7.859.161 kroner til en århusiansk enkeltmandsvirksomhed, som specialiserer sig i korrekturlæsning.

Det betyder, at virksomheden ved navn Tjeksproget.dk gennemsnitligt har modtaget knap en million kroner for at læse korrektur for EVA om året."

Det er ikke et enkeltmandsvirksomhed men et aktieselskab (https://journalista.dk/wp-content/uploads/1-Faktura-10.gif). Med mellem 2 og 9 ansatte i løbet af 2018 (men enkeltmandsvirsomheder kan også have ubegrænsede antal ansatte). Og nej, mange statsansatte kan ikke skrive korrekt. Og det gælder også privatansatte. Og det er ikke kun kommaer som mange skriver forkert.

Jeg kan ikke sige om beløbene er for højt i forhold til "markedsprisen", men "markedsprisen" på alle sproglige opgaver er på vej nede. Så denne eksempel er at slå på de små når der er milliarder i konsulentopgaver i staten. Der er andre konsulenter i staten og andre dele af det offentlige sektor hvor det er meget værre. Disse ydelser kan måles og vurderes, mens andre kan ikke.

Lars F. Jensen, Nis Jørgensen, Maj-Britt Kent Hansen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

"Så kan man jo godt undre sig lidt. Jeg husker, at min salige mor var korrekturlæser ansat på en redaktion, og hun fik i hvert fald ikke en million om året, det gjorde man slet ikke dengang, men det tror jeg heller ikke, at en korrekturlæser får i dag. Det må være almindelig HK-overenskomst,« sagde Benny Engelbrecht under samrådet."

Det er lidt sørgeligt, at Benny Engelbrecht ikke ved hvordan ansættelse af en ekstern rådgiver foregår, hvis så vedkommende har en underentreprenør.

Det staten kunne gøre, var at ansætte den århusianske enkeltmandsvirksomhed direkte, således at EVA ikke også skal betales for at formidle opgaven.

Dansk Evalureringsinstitut EVA får et beløb, deraf får den århusianske enkeltmandsvirksomhed en del af betalingen. Der er en gængs metode, hvis et firma lejer en medarbejder eller underentreprenør. Hvis medarbejderen har fået 1 million så har EVA også fået penge oveni for at administrere opgaven. Således har opgaven enten kostet staten 1 millioner og heraf har det århusianske firma fået mindre, eller at opgaven har kostet staten væsentligt mere.

Min søn underviste sidste år for et firma, som hjælper store børn med opgaver i skolen. Han var ansat. Firmaet tog 600.- kroner for to undervisningstimer på 45 minutter, han fik 125.- kr. for 45 minutter.

For nu at sige det lige ud. Ingen af vores politikere/embedsmænd skriver så korrekt dansk, efterhånden, at deres skriblerier kan udgives umiddelbart efter. Yderst få danskere/andre skriver helt korrekt dansk. Se bare aviserne og journalisternes sprog.

Thorkel Hyllested

Korrekturlæsning, der omfatter stave- og slagfejl, kommaer etc. er én ting. Det kan gøres af professionelle med en høj hastighed. Rettelser, der også støvsuger for kringlede sætninger, forkerte formuleringer og uoverskuelige sætningskæder, er noget helt andet og tidskrævende. Hvis man skal vurdere, hvad man får for pengene, skal man se på, hvad medarbejderen oprindelig skrev, og hvad det blev til efter "brevvasken". Min vurdering er, at det er de store konsulentfirmaers rapporteringer, der indeholder en betydelig merpris i forhold til produktet. Merprisen skyldes muligvis, at der ofte er en interesse i at følge sponsors ønsker i konklusionerne, så får man nok også den næste opgave. Det ved enhver, der har arbejdet med konsulentrapporter.
En anden sag er, at skrivekyndigheden og formuleringsevnen hos en gennemsnitlig og i øvrigt veluddannet medarbejder er for dårlig og med faldende tendens.
Måske kunne efteruddannelse af medarbejderne være en bedre investering. Mange af de fejl, der laves, skyldes dårlige vaner, og de kan i mange tilfælde rettes op ved intensive kurser og opfølgning.

Nis Jørgensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Korrekturlæsning, der omfatter stave- og slagfejl, kommaer etc. er én ting. Det kan gøres af professionelle med en høj hastighed. Rettelser, der også støvsuger for kringlede sætninger, forkerte formuleringer og uoverskuelige sætningskæder, er noget helt andet og tidskrævende. Hvis man skal vurdere, hvad man får for pengene, skal man se på, hvad medarbejderen oprindelig skrev, og hvad det blev til efter "brevvasken". Min vurdering er, at det er de store konsulentfirmaers rapporteringer, der indeholder en betydelig merpris i forhold til produktet. Merprisen skyldes muligvis, at der ofte er en interesse i at følge sponsors ønsker i konklusionerne, så får man nok også den næste opgave. Det ved enhver, der har arbejdet med konsulentrapporter.
En anden sag er, at skrivekyndigheden og formuleringsevnen hos en gennemsnitlig og i øvrigt veluddannet medarbejder er for dårlig og med faldende tendens.
Måske kunne efteruddannelse af medarbejderne være en bedre investering. Mange af de fejl, der laves, skyldes dårlige vaner, og de kan i mange tilfælde rettes op ved intensive kurser og opfølgning.

Søren Fosberg

Det lyder ikke urimeligt at betale for at tekster er forståelige. Der er rigtig mange der skriver dårligt selvom de iøvrigt er kvalificerede i deres job. Om der er betalt for meget i det aktuelle eksempel kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag, men det bør selvfølgelig overvejes om ikke der et brug for en kvalificeret konsulent til at bistå med udbud som kan gøre processen gennemsigtig og det udførte arbejde målbart. Hvad er det man ønsker at opnå og hvordan verificerer køber af ydelsen at man får hvad man betaler for?

Jeg er ikke i tvivl om at der sommetider bliver brugt for meget på konsulentydelser, men givetvis også ofte for lidt dvs man vælger konsulenter efter pris og ikke kvalitet - hvad der i sidste ende kan blive en dyr omgang.

Det er sigende at denne konsulentydelse opfattes som for dyr uden at det udførte arbejde et vurderet. Det lugter af at kritikerne ikke aner hvad de taler om. Det gør jeg heller ikke men hvis jeg skulle have en mening ville jeg undersøge sagen nærmere inden jeg hænger dem ud med nogle populistiske betragtninger om konsulenter og brug af skatteydernes penge.

Der kan være god grund til at offentlige dokumenter er læsbare og forståelige. Og det kan spare mange penge i det lange løb.

Lars F. Jensen, Erik Fuglsang, Klaus Seidenfaden, Maj-Britt Kent Hansen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Arne Albatros Olsen, hvorfor skulle man nødvendigvis som "statsansat" kunne formulere sig på et bare nogenlunde fejlfrit dansk? Det kræver altså sin mand (m/k). Selv ikke korrekturlæsere formår at opnå fejlfrihed - og det er trods alt det, de får løn for.

Der er dog mange (især ældre/folk af den gamle skole), der lider af den vrangforestilling, at de selv er sindssygt gode til at formulere sig korrekt og sætter kommaer lige præcis der, hvor de skal være. Dette er netop en vrangforestilling, men er (tror jeg) grunden til, at man tænker, at "hey, det er skidelet, jeg lærte det i skolen - det burde da være selvfølgeligt, at "statsansatte" ikke har brug for korrektur."

Jørgen Christian Wind Nielsen

Det er dejligt at se, at der også er virksomheder i sprog- og kommunikationsbranchen, der kan tjene penge. Og det er dejligt at se, at EVA tager sproget alvorligt, ønsker at skrive et godt dansk og også er villige til at betale for. Der er altid optræk til ballade og forargelse, når virksomheder inden for kommunikation, sprog og oversættelse tager sig betalt for professionelt arbejde. Men god kommunikation er en nødvendighed, og godt og klart sprog er en professionel kompetence, der ikke er mindre værd end andre faglige kompetencer.

Helene Brochmann

Alle, der arbejder professionelt med sprog, ved, at man ikke kan læse korrektur på sine egne tekster. Der skal et sæt friske øjne på for at fange de sidste fejl og måske indforstående formuleringer. I det perspektiv er det bestemt fornuftigt af EVA at bruge professionelle korrekturlæsere. Problemet med Tjeksproget har bare været, at de er alt, alt for dyre, og at EVA først nu har fundet et alternativ.
Venlig hilsen tidligere korrekturlæser (blandt andet for Dansklærerforeningens forlag) og evalueringskonsulent (og dermed rapportskriver) på EVA i 18 år ...

Niels Duus Nielsen, Lars F. Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

... indforståede ... ikke *indforstående* ... er der en korrekturlæser til stede? :-)

Niels Duus Nielsen, Lars F. Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Lars F. Jensen

Når jeg ringer til fx en elektriker eller en VVSer, så betaler jeg en højere pris end timelønnen, hvis jeg selv havde ansat svenden.
Men jeg betaler så kun for den tid, der bliver brugt og ikke en hel årsløn. Ja, noget kan og må jeg gøre selv som privat, og jeg kan så beregne min timeløn til nul.

Men sådan er det ikke i hverken erhvervslivet eller det offentlige.

Der er også mange opgaver i firmaer og i offentlige institutioner, der ligger udenfor kerneområdet og opgaverne kommer ofte i 'klumper' mellem perioder med lav aktivitet.

Personligt har jeg bl.a. oplevet, at aftalte opgaver blot blev sat på 'hold' i 3 måneder op til nytår som led i en spareøvelse. Det koster jo alligevel det leverende firma penge tim løn mv i alle 3 måneder, hvis der ikke hurtigt kan skaffes andet arbejde.

Er der som her ikke tale om helt simpelt arbejde, er en timepris på de effektive timer på 2-3 gange lønnen ofte nødvendig, før en aktivitet løber rundt.

Det er ofte helt fornuftigt, at trække på ekstern ekspertise uanset om det er til at skifte pakninger i mine vandhaner eller læse korrektur for Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det er også klart, at her som andre steder, skal man som kunde følge op på mængden og kvaliteten af ydelserne vs. prisen.

Lars :)