Læsetid: 6 min.

Europæiske venstrefløjspartier i ny fælles klimaplan: EU-lande skal miste penge, hvis de svigter klimaet

EU-lande skal ikke kunne modtage milliarder fra EU-kassen, hvis ikke de løfter deres klimaforpligtelser, lyder det blandt andet i en ny klimaplan, som seks europæiske venstrefløjspartier, heriblandt Enhedslisten, står bag. Planen får ros fra Alternativet, Venstre og Socialdemokratiet
Sammenslutningen af europæiske venstrefløjspartier vil blandt andet investere i en togfond, der skal sikre bedre og billigere togforbindelser på tværs af Europa. Her er vi i Wien, hvorfra der afgår en række nattog til europæiske storbyer.

Sammenslutningen af europæiske venstrefløjspartier vil blandt andet investere i en togfond, der skal sikre bedre og billigere togforbindelser på tværs af Europa. Her er vi i Wien, hvorfra der afgår en række nattog til europæiske storbyer.

Alex Halada

24. april 2019

En ny europæisk klimalov, en investeringsplan for grøn energi, et stop for tilskud til fossile brændsler og et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2025.

Det er nogle af elementerne i en ny klimaplan, som en række europæiske venstrefløjspartier onsdag præsenterer på et pressemøde i København.

Planen A New Green Deal for Europe indeholder en stribe forslag, som skal sikre, at EU lever op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,75 grader.

Bag initiativet står det EU-kritiske venstrefløjssamarbejde Now, The People, der blev etableret sidste år, og som omfatter danske Enhedslisten, spanske Podemos, portugisiske Bloco de Esquerda, svenske Vänsterpartiet, franske La France Insoumise og finske Vasemmistoliitto.

Ifølge partisamarbejdet fører EU’s nuværende politiske kurs til en regulær »klimakatastrofe«, og de seks partier kræver derfor, at EU’s medlemslande sammen hæver klimaambitionerne markant.

»Vi står over for en katastrofe. Det, vi præsenterer, er en konkret plan for at sætte klimaet allerforrest, ikke bare i ord, men også i handling,« siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der er spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

Først og fremmest vil partierne indføre en ny europæisk klimalov i EU-traktaten for at sikre, at EU-lande ikke kan sætte »økonomiske hensyn« over hensynet til »planeten og vores fælles fremtid«.

Sammenslutningen mener, at EU på mange måder er en direkte modspiller i den grønne omstilling, idet unionen støtter produktion og forbrug af fossile brændstoffer som kul, gas og olie med milliarder via EU-budgettet. På grund af reglerne om det indre marked, forbyder EU også, at medlemslande kan forbyde eksempelvis benzin- og dieselbiler.

»EU står i dag i vejen for den nødvendige grønne omstilling, når man eksempelvis sætter hensynet til den tyske bilindustri over, at man i de enkelte lande demokratisk kan beslutte at gå foran i den grønne omstilling med et forbud mod fossile biler fra 2025, som vi har foreslået herhjemme,« siger Nikolaj Villumsen.

Et af elementerne i planen er derfor også et samlet europæisk forbud mod fossilbiler fra 2025, hvilket har til formål at reducere de enorme udledninger fra transportsektoren.

Pisk og gulerod

EU’s rolle i klimakampen er i den grad kommet i fokus på det seneste, hvor blandt andet en europæisk flyafgift og et fælles 2050-mål om klimaneutralitet er blevet heftigt diskuteret. Samtidig står ønsket om en mere ambitiøs klimapolitik langt oppe på vælgernes dagsorden, når der skal stemmes ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, viser flere meningsmålinger.

Står det til den transnationale gruppe, skal reduktionsmålet for EU’s samlede CO2-udledninger i 2030 hæves fra de nuværende 40 procent til 65 procent, mens der skal sættes et mål om klimaneutralitet i 2040, så EU-landene ikke udleder mere CO2, end der optages i eksempelvis skov og jorde.

»Det afgørende er, at vi får et højere reduktionsmål, som matcher EU’s egne forpligtelser i den internationale Parisaftale,« siger Nikolaj Villumsen.

Og her er venstrefløjspartierne villige til både at bruge pisk og gulerod: Ifølge planen skal man trække EU-tilskud fra medlemslande, som ikke vil være med til at hæve reduktionsmålet. Med andre ord skal landene ikke kunne modtage midler fra EU-kassen, hvis ikke de løfter deres klimaforpligtelser.

»Det er vigtigt, at vi ikke bruger milliarder af skattekroner via EU på ting, som ikke medvirker til den grønne omstilling,« siger Nikolaj Villumsen.

Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, roser overordnet klimaplanen, men er skeptisk over for nogle af metoderne:

»Det er positivt, at Enhedslisten kommer ind i den europæiske klimakamp sammen med os andre, og at de vil kæmpe for at gøre EU til en klimaunion. Det var på tide,« siger han.

»Men hvis vi skal lykkes med klimakampen, så skal vi ikke starte med at begrænse landes muligheder for at være med i EU. I stedet skal vi målrette de ressourcer, vi bruger i fællesskab, til at blive 100 procent klimaorienterede og sikre en retfærdig omstilling, hvor alle borgere og lande kan være med. At nogle lande bliver smidt ud af klubben, får vi ikke løst klimaproblemet af,« siger Jeppe Kofod.

Også Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard (V), der genopstiller til EP-valget, tager pænt imod klimaplanen.

»Det er forfriskende at se, at venstrefløjen samlet kan præsentere noget, som i overskriftsform rimer meget pænt med det, vi andre har foreslået også. Men selv om vi er enige om målsætningen, er det jo midlerne, der er interessante,« siger Morten Løkkegaard.

Her fremhæver Morten Løkkegaard – ligesom Jeppe Kofod – forslaget om at trække støtte fra EU-lande, der ikke hæver sine klimamål.

»Jeg kan godt genkende tankegangen om at sanktionere lande, der ikke lever op til målene. Vi har selv fremlagt en plan for at justere det bødesystem, som faktisk eksisterer, men bare ikke er blevet brugt endnu. For kigger vi i krystalkuglen, kommer mange lande ikke til at leve op til deres 2020-mål, og dermed bliver sanktioner aktuelle. Men vores forslag er måske præget af større realisme end det mere højtråbende, hvor de vil hive midler fra. Det er lidt en gratis omgang.«

Nikolaj Villumsen afviser kritikken. Han mener, at EU »er på vej ud over kanten på grund af de lave ambitioner, man er blevet enige om«.

»EU-budgettet bør altså indrettes sådan, at bidrager man til den grønne omstilling, så kan man få EU-støtte. Gør man ikke, må man se sig om efter anden finansiering til sine projekter,« siger Villumsen.

Manglende finansiering

Centralt i venstrefløjssamarbejdet står også en europæisk togfond, der skal sikre bedre og billigere togforbindelser på tværs af Europa. Derudover vil de seks partier have et komplet stop for EU-subsidier til fossile brændsler inklusive naturgas samt kernekraft, mens der skal lanceres en ny grøn investeringsplan med »massive investeringer« i blandt andet 100 procent vedvarende energi og energirenoveringer.

Det fremgår dog ikke af planen, hvor stor finansiering, der er behov for. Nikolaj Villumsen påpeger, at EU efter valget vil forhandle om budgettet, hvor sammenslutningen vil arbejde for, at der bliver afsat »flest mulige midler« til projekterne.

– Men hvordan vil I konkret finansiere alle de omfattende tiltag, der ligger i jeres plan?

»EU står med et tusinde milliarder stort budget. Det er det budget, vi vil rykke rundt i. Vi foreslår konkret, at man stopper den militære oprustning og i stedet bruger de penge på den grønne omstilling. At EU’s milliarder, der nu bliver brugt til asfalt og motorveje i stedet bruges til grønne togbilletter mellem de grønne storbyer. Pengene er der, de bliver bare brugt forkert i dag.«

– Klimalov i EU-traktaten, milliardstore investeringer og mulighed for at fjerne tilskud til lande. Det er ret vidtgående indgreb. Hvordan harmonerer det med, at Enhedslisten gentagne gange har sagt, at vi ikke skal afgive suverænitet til EU?

»Jeg har det godt med at kæmpe for den grønne omstilling. Det gør vi både i Danmark og på europæisk plan. Det er helt afgørende, at EU ikke står i vejen for den grønne omstilling, men at det bliver muligt for enkelte lande at gå foran.«

Klimasamarbejdet mellem de seks EU-kritiske venstrefløjspartier kommer kort tid efter, at en ny paneuropæiske liste, Europæisk Forår, som Alternativet er en del af, kickstartede sin valgkampagne i slutningen af marts. Det mere proeuropæiske fællesskab gik ligeledes i luften med en grøn plan, der på flere områder bruger samme virkemidler som Now, The Peoples klimaudspil.

Alternativets Rasmus Nordqvist, partiets spidskandidat til EP-valget, er positiv over for den nye plan, som Enhedslisten er en del af. Men han savner en konkret model for finansiering.

»Jeg mangler også, at man anfører nogle redskaber i forhold til CO2-afgifter, så man sikrer, at det er forureneren, der betaler udledningen. Det er en konkret måde at løse nogle af de her udfordringer på,« siger Rasmus Nordqvist.

Selv om CO2-afgifter ikke er en del af udspillet, vil Nikolaj Villumsen ikke afvise, at det kan komme på tale.

»Det er vi helt åbne for at kigge på. Det vil vi meget gerne være med til at diskutere med alle grønne kræfter efter et EU-parlamentsvalg,« siger Nikolaj Villumsen.

Klimabelastningen er enormt skævt fordelt på verdensplan, og det er især de fattigste lande, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, skriver dagens kronikører. På billedet ses den svenske klimaaktivist Greta Thunberg til en demonstration i Rom forleden.
Læs også
Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
  • Marianne Stockmarr
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Poul Erik Pedersen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er rigtig godt at europæiske venstrefløj partier går sammen og er ambitiøse med hensyn til klimaet.
Hvis det skal blive til noget med klimaet, er der ikke andre end venstrefløjen der skal gå forrest og fører andre i den grønne retning.
Venstrefløjen har altid været den sociale samvittighed og nu er det den grønne samvittighed der gælder.
Nu skal vi bare have europæiske socialdemokraterne med - der ikke længere vil kendes ved sin røde farve.

Bent Gregersen, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Søs Jensen, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Jesper Sano Højdal, Gert Romme, Poul Erik Pedersen, Birte Pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Opløftende at planen bliver modtaget med anerkendelse helt ud til Venstre. Det var næppe sket for bare to år siden.
Og opløftende, at det er et fælles europæisk initiativ. Nu skal EU blot demonstrere handling - og bevise værdien af et ægte europæisk fællesskab. Det kunne passende udmønte sig i en ambitiøs plan for udbygning og opgradering af togtrafikken på kryds og tværs af vores kontinent.

ingemaje lange, Niels Bent Johansen, Mihail Larsen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Søs Jensen, Jens Winther, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Jesper Sano Højdal, Gert Romme, Erik Fuglsang, Poul Erik Pedersen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Klimaforandringer handler ikke om tro. Det er viden!

Jeg mener at klimaforandringerne er en katastrofe der vil ramme os og ramme os hårdere end vi kan forestille sig.

Derfor mener jeg også, at alle sejl skal sættes i kampen for, at nedsætte co2 udledning. Vi har behov for en plan som den beskrevne og vi kan ikke vælge i kampen mod klimaforandringer.

Beggars can't be chosers.

Derfor er det forfærdeligt at læse, at man I den fælles klimaplan beskrevet for oven, ikke kun taler for hvad venstrefløjen vil gøre, men også har en udfasning af atomkraft med.

Den luksus kan vi ikke tage.

Det er for dårligt, at man tager en nærmest co2 neutral energikilde som gidsel i klimakampen. Fordi det er en politisk kæphest.

At udfase atomkraft gavner ikke klimakampen!!

Arne Thomsen, Thomas Andersen, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Nu har vi i mange mange år hørt Enhedslisten råbe og skrige om hvordan EU indskrænker nationalstaternes suverænitet og demokratiske ret til at træffe egne beslutninger. Men det er åbenbart helt ok at EU sætter kniven for struben på de lande som ikke lige gør som de ønsker! Og endda med mindsket økonomisk støtte så de pågældende lande da slet ikke har råd...

Ikke at jeg er uenig, tvært imod, jeg er stor tilhænger af at EU trækker landene i den rigtige retning på luftforurening, vandmiljø, øremærket barsel, fair konkurrence og meget mere. Hertil har vi EU domstolen som bør være midlet her også...

Mihail Larsen

Man skal ikke hovere, når eftertænksomheden melder sig

Enhver kan (eller burde kunne) indse, at man ikke kan løse verdens problemer - økonomiske, politiske, sociale og miljømæssige - uden et forpligtende, internationalt samarbejde. Og hvis det skal batte noget, må der lægges vægt både på forpligtende og internationalt. Derfor er nationale løsninger magtesløse.

Det nytter altså ikke med nationale erklæringer og aftaler; der skal overstatslige traktater og lovgivning til.

Det har EL nu også indset, og det bør alle vi socialister i Danmark være glade for.

Ejvind Larsen, Bent Gregersen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

ndertegnedes pegefinger trænger sig på med nedenstående folkeoplysninger, som modvægt til den frie ret til at dumme sig trods adgang til viden med et højt sandsynligsindeks.

Pegefingeren henvise til:

1. Atomkraftens umulighed af en lang række grunde, bl.a. opgås i manglende nye fund af uranindeholdende jordarter , som nu er væk (jordarter med et indhold af ca. 2% . Fundene og ressourcerne en nede på brøkdele af dette maksimum:
https://www.stormsmith.nl/Media/downloads/insights.pdf

2.Kvanefjeldets konsekvenser:
https://noah.dk/node/1109

En forening der plæderer for bevislige usandheder:
3. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller – lntk.dk

4. Fakta om store landbaserede vindmøller
https://mst.dk/luft-stoej/stoej/vindmoeller/stoej-fra-vindmoeller/

Peter Høivang

@ Bent Gregersen

Jeg ved ikke om du er klar over det, men storm smith studiet, er et studie der ikke er peer reviewed. Det er forbundet med bla. Greenpeace og kemikeren der står bag, er ikke alene en kendt modstander af atomkraft, men er også kritiker af WHO, OECD, IPCC, IAEA osv.

Fysikere fra Melbourne universitet har, i et peer reviewed studie, tilbagevist hans påstande fuldstændigt.

Hans ene studie, som ikke kan gentages af andre forskere, det er forbundet med organisationer der ingen midler skyr mod atomkraft og kan ikke holde til basal kildekritik.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Jan_Willem_Storm_van_Leeuwen

http://nuclearinfo.net/Nuclearpower/FullSummary

Der er heldigvis lavet en del studier der viser, at med energiforbedringer på nye og gamle værker, så har vi ren uran nok til alt imellem 100 - 300 år.

Deri medregnes ikke genbrug fra udtjente atomraketter, effekten af de nye thoriumværker og det faktum, at amerikanerne kan høste uranium fra havet, som bliver den største kilde til uran, med vurderet potentiale til 60.000 år.

http://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/uran...

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Peak_uranium

Det kunne være rart med kilder der ikke er baseret på enkelte personers kamp mod atomkraft.