Europæiske venstrefløjspartier i ny fælles klimaplan: EU-lande skal miste penge, hvis de svigter klimaet

En ny europæisk klimalov, en investeringsplan for grøn energi, et stop for tilskud til fossile brændsler og et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2025.

Det er nogle af elementerne i en ny klimaplan, som en række europæiske venstrefløjspartier onsdag præsenterer på et pressemøde i København.

Planen A New Green Deal for Europe indeholder en stribe forslag, som skal sikre, at EU lever op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,75 grader.

Bag initiativet står det EU-kritiske venstrefløjssamarbejde Now, The People, der blev etableret sidste år, og som omfatter danske Enhedslisten, spanske Podemos, portugisiske Bloco de Esquerda, svenske Vänsterpartiet, franske La France Insoumise og finske Vasemmistoliitto.

Ifølge partisamarbejdet fører EU’s nuværende politiske kurs til en regulær »klimakatastrofe«, og de seks partier kræver derfor, at EU’s medlemslande sammen hæver klimaambitionerne markant.

»Vi står over for en katastrofe. Det, vi præsenterer, er en konkret plan for at sætte klimaet allerforrest, ikke bare i ord, men også i handling,« siger Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der er spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

Først og fremmest vil partierne indføre en ny europæisk klimalov i EU-traktaten for at sikre, at EU-lande ikke kan sætte »økonomiske hensyn« over hensynet til »planeten og vores fælles fremtid«.

Sammenslutningen mener, at EU på mange måder er en direkte modspiller i den grønne omstilling, idet unionen støtter produktion og forbrug af fossile brændstoffer som kul, gas og olie med milliarder via EU-budgettet. På grund af reglerne om det indre marked, forbyder EU også, at medlemslande kan forbyde eksempelvis benzin- og dieselbiler.

»EU står i dag i vejen for den nødvendige grønne omstilling, når man eksempelvis sætter hensynet til den tyske bilindustri over, at man i de enkelte lande demokratisk kan beslutte at gå foran i den grønne omstilling med et forbud mod fossile biler fra 2025, som vi har foreslået herhjemme,« siger Nikolaj Villumsen.

Et af elementerne i planen er derfor også et samlet europæisk forbud mod fossilbiler fra 2025, hvilket har til formål at reducere de enorme udledninger fra transportsektoren.

Pisk og gulerod

EU’s rolle i klimakampen er i den grad kommet i fokus på det seneste, hvor blandt andet en europæisk flyafgift og et fælles 2050-mål om klimaneutralitet er blevet heftigt diskuteret. Samtidig står ønsket om en mere ambitiøs klimapolitik langt oppe på vælgernes dagsorden, når der skal stemmes ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, viser flere meningsmålinger.

Står det til den transnationale gruppe, skal reduktionsmålet for EU’s samlede CO2-udledninger i 2030 hæves fra de nuværende 40 procent til 65 procent, mens der skal sættes et mål om klimaneutralitet i 2040, så EU-landene ikke udleder mere CO2, end der optages i eksempelvis skov og jorde.

»Det afgørende er, at vi får et højere reduktionsmål, som matcher EU’s egne forpligtelser i den internationale Parisaftale,« siger Nikolaj Villumsen.

Og her er venstrefløjspartierne villige til både at bruge pisk og gulerod: Ifølge planen skal man trække EU-tilskud fra medlemslande, som ikke vil være med til at hæve reduktionsmålet. Med andre ord skal landene ikke kunne modtage midler fra EU-kassen, hvis ikke de løfter deres klimaforpligtelser.

»Det er vigtigt, at vi ikke bruger milliarder af skattekroner via EU på ting, som ikke medvirker til den grønne omstilling,« siger Nikolaj Villumsen.

Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, roser overordnet klimaplanen, men er skeptisk over for nogle af metoderne:

»Det er positivt, at Enhedslisten kommer ind i den europæiske klimakamp sammen med os andre, og at de vil kæmpe for at gøre EU til en klimaunion. Det var på tide,« siger han.

»Men hvis vi skal lykkes med klimakampen, så skal vi ikke starte med at begrænse landes muligheder for at være med i EU. I stedet skal vi målrette de ressourcer, vi bruger i fællesskab, til at blive 100 procent klimaorienterede og sikre en retfærdig omstilling, hvor alle borgere og lande kan være med. At nogle lande bliver smidt ud af klubben, får vi ikke løst klimaproblemet af,« siger Jeppe Kofod.

Også Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard (V), der genopstiller til EP-valget, tager pænt imod klimaplanen.

»Det er forfriskende at se, at venstrefløjen samlet kan præsentere noget, som i overskriftsform rimer meget pænt med det, vi andre har foreslået også. Men selv om vi er enige om målsætningen, er det jo midlerne, der er interessante,« siger Morten Løkkegaard.

Her fremhæver Morten Løkkegaard – ligesom Jeppe Kofod – forslaget om at trække støtte fra EU-lande, der ikke hæver sine klimamål.

»Jeg kan godt genkende tankegangen om at sanktionere lande, der ikke lever op til målene. Vi har selv fremlagt en plan for at justere det bødesystem, som faktisk eksisterer, men bare ikke er blevet brugt endnu. For kigger vi i krystalkuglen, kommer mange lande ikke til at leve op til deres 2020-mål, og dermed bliver sanktioner aktuelle. Men vores forslag er måske præget af større realisme end det mere højtråbende, hvor de vil hive midler fra. Det er lidt en gratis omgang.«

Nikolaj Villumsen afviser kritikken. Han mener, at EU »er på vej ud over kanten på grund af de lave ambitioner, man er blevet enige om«.

»EU-budgettet bør altså indrettes sådan, at bidrager man til den grønne omstilling, så kan man få EU-støtte. Gør man ikke, må man se sig om efter anden finansiering til sine projekter,« siger Villumsen.

Manglende finansiering

Centralt i venstrefløjssamarbejdet står også en europæisk togfond, der skal sikre bedre og billigere togforbindelser på tværs af Europa. Derudover vil de seks partier have et komplet stop for EU-subsidier til fossile brændsler inklusive naturgas samt kernekraft, mens der skal lanceres en ny grøn investeringsplan med »massive investeringer« i blandt andet 100 procent vedvarende energi og energirenoveringer.

Det fremgår dog ikke af planen, hvor stor finansiering, der er behov for. Nikolaj Villumsen påpeger, at EU efter valget vil forhandle om budgettet, hvor sammenslutningen vil arbejde for, at der bliver afsat »flest mulige midler« til projekterne.

– Men hvordan vil I konkret finansiere alle de omfattende tiltag, der ligger i jeres plan?

»EU står med et tusinde milliarder stort budget. Det er det budget, vi vil rykke rundt i. Vi foreslår konkret, at man stopper den militære oprustning og i stedet bruger de penge på den grønne omstilling. At EU’s milliarder, der nu bliver brugt til asfalt og motorveje i stedet bruges til grønne togbilletter mellem de grønne storbyer. Pengene er der, de bliver bare brugt forkert i dag.«

– Klimalov i EU-traktaten, milliardstore investeringer og mulighed for at fjerne tilskud til lande. Det er ret vidtgående indgreb. Hvordan harmonerer det med, at Enhedslisten gentagne gange har sagt, at vi ikke skal afgive suverænitet til EU?

»Jeg har det godt med at kæmpe for den grønne omstilling. Det gør vi både i Danmark og på europæisk plan. Det er helt afgørende, at EU ikke står i vejen for den grønne omstilling, men at det bliver muligt for enkelte lande at gå foran.«

Klimasamarbejdet mellem de seks EU-kritiske venstrefløjspartier kommer kort tid efter, at en ny paneuropæiske liste, Europæisk Forår, som Alternativet er en del af, kickstartede sin valgkampagne i slutningen af marts. Det mere proeuropæiske fællesskab gik ligeledes i luften med en grøn plan, der på flere områder bruger samme virkemidler som Now, The Peoples klimaudspil.

Alternativets Rasmus Nordqvist, partiets spidskandidat til EP-valget, er positiv over for den nye plan, som Enhedslisten er en del af. Men han savner en konkret model for finansiering.

»Jeg mangler også, at man anfører nogle redskaber i forhold til CO2-afgifter, så man sikrer, at det er forureneren, der betaler udledningen. Det er en konkret måde at løse nogle af de her udfordringer på,« siger Rasmus Nordqvist.

Selv om CO2-afgifter ikke er en del af udspillet, vil Nikolaj Villumsen ikke afvise, at det kan komme på tale.

»Det er vi helt åbne for at kigge på. Det vil vi meget gerne være med til at diskutere med alle grønne kræfter efter et EU-parlamentsvalg,« siger Nikolaj Villumsen.