Læsetid: 4 min.

»Det er frastødende at gøre påsken til fejring af lidelsen«

Det centrale i påsken er genopstandelsen. Den er ikke forbeholdt de kristent troende, for så ville Gud være smålig, siger sognepræst Mikkel Wold i denne samtale om påsken
Lidelsen er forudsætningen for opstandelsen. Eller sagt på en anden måde: Langfredag er forudsætningen for påskedag, siger Mikkel Wold, der er sognepræst ved den københavnske Marmorkirke og beskæftiger sig med lindring af sorg.

Lidelsen er forudsætningen for opstandelsen. Eller sagt på en anden måde: Langfredag er forudsætningen for påskedag, siger Mikkel Wold, der er sognepræst ved den københavnske Marmorkirke og beskæftiger sig med lindring af sorg.

17. april 2019

Det centrale i den kristne påske er ikke Jesu lidelser, men det positive budskab i hans opstandelse.

Det siger sognepræst ved den københavnske Marmorkirke, Mikkel Wold, der særligt beskæftiger sig med lindring af sorg. Sidste år var han sammen med sundhedsforskeren, professor Bente Klarlund ophav til bogen Krop og ånd – og meningen med livet.

Om sammenhængen mellem lidelse og påske forklarer Mikkel Wold:

»Man kan sige, at lidelsen er forudsætningen for opstandelsen. Eller sagt på en anden måde: Langfredag er forudsætningen for påskedag.«

– Er der alligevel ikke nærmest tale om, at lidelsen dyrkes – til kanten af det masochistiske?

»Jo, i nogle sammenhænge er der. Og det er dybt frastødende. Fordi det forsøger at repetere noget, som teologisk set er overstået: Nemlig lidelsen på korset. Den har alle dage været ment som en éngangsbegivenhed. Korsfæstelsen er den lidelse, som påføres Jesus, uden at han er skyldig. Og det centrale er, at Jesus – til disciplenes store forbløffelse – bliver gjort levende påskemorgen.«

– Hvor bogstaveligt skal denne genopstandelse forstås?

»Disciplene beretter det på den måde, at Jesus er synligt til stede for dem. Meget mere kan vi ikke sige, men det er også nok.«

– Jamen, er det det samme som fysisk genopstandelse?

»For mig at se betyder det en opstandelse, som er synlig. Men ikke i den forstand, som vi normalt betegner som fysisk. Det betyder, at han pludselig kunne forsvinde for dem. Men betyder ikke, at han er død. Men at han er til stede på en ikkefysisk måde.«

– Og det er Jesus også i dag?

»Ja.«

Svær at forstå

Mikkel Wold er godt klar over, at denne fremstilling kan være svær at forstå for nutidige mennesker.

»Ja, selvfølgelig er den det. Og det var den også for 2000 år siden. Hvis vi i dag antager, at man dengang anså en opstandelse for mulig, tager man fejl af det antikke menneskes verdensbillede. For dem var beretningen dybt skræmmende.«

– Men den overlevede dog i evangelierne. Hvorfor kunne denne skræmmehistorie overleve fra generation til generation?

»Det ved jeg ikke. Men de, der beretter den i evangelierne, er de, der påstår, at de så ham med deres egne øjne. Det kan vi vælge at anse som en fuphistorie, eller vi kan forsøge at forstå, hvad det er, de vil formidle. For mit eget vedkommende er jeg opflasket med en ateistisk anskuelse, men blev på et tidspunkt konfronteret med beretningerne for første gang. Og har siden haft svært ved at lade være med at se dem som troværdige.«

– Hvordan skal det forstås, at Jesus døde for vore synder?

»Det er en oldkirkelig formulering, som både dengang og siden har været genstand for diskussion. Fordi der ligger i udsagnet en antagelse af, at det drejer sig om at formilde en vred Gud. Det har for mig at se ikke været hensigten med beretningen. Mange teologer mener, at det handler om, at Jesus fører mennesket til Gud – også efter døden. Man anvender ordet forsoning i den sammenhæng.«

– Er denne forsoning det samme som frelse?

»Forsoning er en del af frelsen. Forstået sådan at Jesus ophæver det, der måtte skille mennesket fra Gud. Frelsen er, at jeg bliver klar over Guds kærlighed til mig. Og det er en altafgørende forvandling fra, at jeg er overladt til mig selv. Min egen værdi bygger ikke på kvaliteten af måden, jeg har levet mit liv på. Eller mine præstationer i min tilværelse – modsat det, som mange bevidst eller ubevidst lever deres liv på i dag. De gamle udtrykte det med ordet ’nåde’.«

– Og nåden er altså den, man får ved frelsen?

»You got it.«

Svær genopstandelse

Men genopstandelsen er stadig vanskelig for ikkeindforståede at få styr på. Kan de kristent troende forvente at genopstå på samme måde som Jesus?

Mikkel Wold svarer:

»Godt spørgsmål. Jeg tror på, at Jesus ledsager de døde til de levendes land. Det vil sige: Det himmelske. De nærmere omstændigheder får vi jo at se.«

– Men der er altså et Paradis?

»Ja. Den bedste beskrivelse, jeg kender af Paradis, er det, at Gud bliver alt i alle.«

– Den er svær at forstå?

»Det er virkeligheden også.«

Men er det sådan, at genopstandelsen er forbeholdt de kristent troende, vil Information gerne vide.

»Hvis jeg skulle svare ja på det, vil jeg gøre Gud smålig og gøre ham til genstand for menneskelig målestok.«

Omkring den faktiske død i Danmark er det et markant udviklingstræk, at folk bortvælger kirkelig medvirken til begravelser. I 2018 foregik 16 procent af alle begravelser ikkereligiøst. I 2006 var det kun ni procent.

Information spørger Mikkel Wold hvorfor.

»Jeg tror, at folk er blevet klar over, at man ikke behøver en præst til en begravelse. Mange vil gerne strikke deres eget begravelsesforløb sammen.«

– Det kan præsten vel hjælpe dem med?

»Ja, inden for de rammer, som giver teologisk og kirkelig mening. De fleste præster vil gerne strække sig langt for at komme folk i møde. Principfasthed ved bisættelser kan hurtigt blive en hammer i hovedet på de efterladte. Personligt sætter jeg grænsen f.eks. ved heavy metal, anmodninger om ikke at sige for meget om Gud – for slet ikke at tale om anmodninger om lovprisninger af den døde.«

– Er det et problem, at folk vælger at blive begravet ikkereligiøst?

»Jeg har et par gange været til nære venner eller families ikkereligiøse bisættelser. Og helt ærligt synes jeg, at det var utroligt fattigt. Der manglede et element at samle sig om. Og komme videre ved. Det bliver en mindefest, hvor man meget let kommer til at sanse en mangel på forløb. Og perspektiv.«

Påsken og lyset hører sammen, skriver David Rehling, oven på sin påskesamtale med præst Mikkel Wold.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Bjørn Pedersen
  • Steffen Gliese
Stig Bøg, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ikke frastødende at påsken er fejring af lidelsen.
Det må jo forstås i en teologisk ånd.
En hvilken som helst lidelse er yderst set selvvalgt.

Anne Mette Jørgensen

Nå, så alle lidende mennesker er masochister. Mærkværdig anskuelse,som må betyde, at hr.Nils Valla er ekspert i teflon.

Anne Mette Jørgensen.

Jeg tror de Kristne vil mener du ikke helt har forstået hvad Påsken handler om.

I korte træk, gik Jesus på korset for tage verdens lidelser med sig i døden.
(Hvis du så naglerne han blev ophamret med ville du somend også glæde dig over det ikke var dig:))