Nyhed
Læsetid: 4 min.

Gammel mineraluldsisolering ender muligvis på dansk kræftliste

Kampen om, hvorvidt gammel mineraluld, produceret før 1997, er kræftfremkaldende, går langt tilbage. Efter en sag om Rockwools lobbyisme og Arbejdstilsynets kovending på området skal beskæftigelsesministeren nu beslutte, hvordan danske håndværkere skal beskyttes mod det syntetiske isoleringsmateriale
Det er personer, der arbejder med montering og nedrivning af gammel mineraluld, som oftest er i kontakt med den gamle mineraluld.

Det er personer, der arbejder med montering og nedrivning af gammel mineraluld, som oftest er i kontakt med den gamle mineraluld.

Sofie Mathiassen

Indland
16. april 2019

Den danske isoleringsgigant Rockwool er endt i miljømæssig modvind. Både i USA, hvor virksomhedens plan om at anlægge en fabrik i West Virginia er blevet mødt af et borgeroprør. Som Information de seneste uger har beskrevet, frygter de lokale for, at fabrikken vil forurene deres luft og drikkevand, og de anklager Rockwool for grønt hykleri.

Men også i Danmark, hvor gammel mineraluld, produceret før 1997, muligvis kommer på myndighedernes kræftliste. Det skriver Fagbladet 3F. Gammel mineraluld dækker ifølge et notat til Beskæftigelsesudvalget over de syntetiske mineralfibre, som bruges til isolation, herunder stenuld, som er Rockwools primære produkt. Derudover er glasuld også omfattet.

Arbejdstilsynet blev i starten af året i Fagbladet 3F beskyldt for at trække deres anbefaling om strammere regler for håndværkeres håndtering af gammel mineraluld tilbage efter møder med lobbyister fra blandt andet Rockwool og Dansk Industri.

I kølvandet på den sag vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu endeligt beslutte, om gammel mineraluld skal omfattes af den såkaldte kræftbekendtgørelse eller ej.

»Det kemiske arbejdsmiljø er et område, som jeg tager meget alvorligt. Reguleringen af gammel mineraluld skal selvfølgelig bygge på en faglig vurdering, og jeg har nu fået en indstilling fra Arbejdsmiljørådet, som jeg vil læse grundigt igennem og drøfte med arbejdsmiljøforligskredsen, før jeg træffer en beslutning om den fremtidige regulering,« siger han til Fagbladet 3F.

Kun nedrivning 

Kampen om, hvorvidt gammel mineraluld er kræftfremkaldende er ikke ny. I dag er mineraluld produceret før 1997 på EU’s liste over potentielt kræftfremkaldende stoffer, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO’s agentur for kræftforskning, IARC, siden 2001 har haft den officielle holdning, at der ikke længere er belæg for, at gammel mineraluld kan give kræft.

I Danmark er personer, der arbejder med »montering og nedrivning« af gammel mineraluld – altså håndværkere – i dag undtaget fra kræftbekendtgørelsen. Det betyder i praksis, at den faggruppe, som oftest er i kontakt med det gamle og muligvis kræftfremkaldende mineraluld, ikke beskyttes af bekendtgørelsen.

Det er i dag kun i forbindelse med nedrivningsarbejde, at håndværkere kan være udsat for den gamle mineraluld, fortæller Niels Ebbehøj, som er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bisbebjerg Hospital. 

»Det er ret veldokumenteret, at nyt mineraluld ikke er kræftfremkaldende. Men der er jo en masse gammelt derude,« siger han og understreger, at det kun er arbejdet med gammel mineraluld, som kan være forbundet med en kræftrisiko.

»Det er jo ikke det samme, som at alt mineraluldsisolering, der ligger i husene, giver kræft. Så længe det bare ligger stille, gør det ikke nogen fortræd. Men det at arbejde med gammel mineraluld giver langt større eksponering end at bo og opholde sig i et hus, hvor det ligger i væggene,« siger han. 

Magtfulde kræfter

Det var paradokset i, at håndværkerne ikke er omfattet af kræftbekendtgørelsen, som Arbejdstilsynet i september 2017 ville gøre op med, og de indstillede derfor til Kræftrevisionsudvalget, at montering og nedrivning af gammel mineraluldsisolering skulle omfattes af bekendtgørelsen.

Men som Fagbladet 3F i december sidste år kunne afsløre på baggrund af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, forsøgte magtfulde kræfter i industrien at påvirke tilsynets afgørelse. Og 14 dage efter et møde mellem Arbejdstilsynet, Dansk Industri, Rockwool og glasuldproducenten Isover havde tilsynet pludselig ændret holdning. Nu skulle håndværkerarbejdet med gammel mineraluld alligevel ikke være omfattet af kræftbekendtgørelsen. I stedet ville de have udvidet den såkaldte mineraluldsbekendtgørelse, som håndværkere i dag er omfattet af, med nye bestemmelser om risikovurdering og udvidet instruktionspligt.

Rockwool er næppe interesserede i, at et af deres produkter ender med at være omfattet af kræftbekendtgørelsen, påpeger Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

»Det vil formentlig betyde flere sikkerhedsprocedurer for arbejdet med gammel mineraluld. Såsom beskyttelsesdragter og afspærrede områder – ligesom det gælder for asbest. Rockwool ønsker nok ikke den association. Det ville være dårlig reklame, også for firmaets nye produkter, som sælges i hele verden,« siger han.

Ingen ved dog præcis, hvad der blev sagt på mødet mellem Arbejdstilsynet og isoleringsgiganterne, for der blev ikke taget referat. Det er muligvis et brud på notatpligten, vurderer eksperter over for Fagbladet 3F.

Ifølge Rockwools leder for Sikkerhed & Sundhed, Marianne Guldberg, læner Rockwool sig op ad de videnskabelige anbefalinger fra IARC, som ikke finder grundlag for, at gammel mineraluld udgør en kræftrisiko for mennesker. Det var ifølge hende det, de fremlagde for Arbejdstilsynet på det omdiskuterede møde.

»Arbejdstilsynet har efterfølgende valgt ikke at indstille gammel mineraluld til at være omfattet af kræftbekendtgørelsen – baseret på fakta fra IARC under WHO,« skriver hun i en kommentar til fagbladet BygTek.

Der mangler ny forskning på området, påpeger Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse. 

»Der kunne godt være behov for at lave en undersøgelse blandt bygningsarbejdere, der arbejder med nedrivning af mineraluld. Men det er dyrt og næppe noget, Rockwool og de andre firmaer, som producerer mineralulden, har lyst til at betale for,« siger han.

Arbejdstilsynet afviser over for Fagbladet 3F, at de har ligget under for lobbyisme.

I et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg beskriver tilsynet, at deres holdningsændring er sket »i lyset af EU’s og IARC’s forskellige klassificeringer af gammel mineraluld for så vidt angår kræftfremkaldende egenskaber«, og at deres »faglige vurderinger bygger på eksisterende viden og videnskabelig evidens«. Arbejdstilsynet har i dag ikke yderligere kommentarer til Information.

Det er endnu uvist, hvornår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen træffer sin endelige beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Wind-Willassen

"Gammel mineraluld dækker ifølge et notat til Beskæftigelsesudvalget over de syntetiske mineralfibre, som bruges til isolation, herunder stenuld, som er Rockwools primære produkt. Derudover er glasuld også omfattet".
Syntetisk!
Sten og glas ?
Man undres over ordvalget.
Hvad bliver det næste?
Mursten- kalkmørtel og søm ?
Så vidt jeg ved er det blot naturprodukter der har været igennem en opvarmningsproces.

Jørgen - så må du nok hellere få opdateret din viden.

Hvordan forestiller du dig, at disse fibre hænger sammen?

Problemet er jo ikke, at Rockwell lobby'er, men at de reelt selv skriver loven.

Steen Obel, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Jeg har pillet masser af gammel knastør rockwool ned fra mine lofter. Det støver som bare faan - og længe - i solstrålerne. Sundt for lungerne tror jeg gonnok ikk det er.

Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

For 25 år siden talte jeg med en ingeniør fra Rockwool. Som kemisk arbejdsmiljøforsker førte jeg samtalen hen på virksomhedens tvivlsomme produkter.
Han indrømmede, at firmaet havde oprettet Rockwoolfonden for at aflede offentlighedens opmærksom fra disse produkter.
Fonden er mest kendt for forskning/udredning på det sociale/økonomiske område, hvor en af de nuværende vismænd var aktiv.

Steen Obel, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig over, at denne information først kommer nu.

For 44 år siden, faktisk medens jeg læste på handelshøjskolen, var jeg såkaldt medbygger på vores daværende hus. Det vil sige, at jeg gjorde disse job, som jeg mente at have kompetence til.

Bl.a. isolerede jeg loftet i sommerferien, og trods jeg havde en slags maske for mund og næse, fik jeg hele tiden noget "kriller" ned i lungerne, der holdt sig i et par uger efter. Så jeg er overbevidst om, at det er farligt at håndtere dette stads.