Læsetid: 9 min.

Global investorkoalition vil tvinge verdens største CO2-udledere til at rette ind efter Parisaftalen

12 af de 17 største danske pensionsselskaber er med i global investorkoalition, der med 218 billioner kroner bag sig vil forsøge at presse verdens mest CO2-udledende virksomheder til at rette ind efter Parisaftalen. Koalitionen har allerede opnået flere succeser i, hvad der kan betegnes som den ultimative test af aktivt ejerskab
I december satte Royal Dutch Shell konkrete langsigtede og kortsigtede mål for CO2-reduktioner i selskabets produkter og koblede opnåelsen af målene til aflønningen af firmaets ledelse. Her er det et af olieselskabets kemiske anlæg ved Ohio-floden i USA.

I december satte Royal Dutch Shell konkrete langsigtede og kortsigtede mål for CO2-reduktioner i selskabets produkter og koblede opnåelsen af målene til aflønningen af firmaets ledelse. Her er det et af olieselskabets kemiske anlæg ved Ohio-floden i USA.

Jared Wickerham

10. april 2019

Flere af verdens mest forurenende virksomheder har i løbet af de seneste måneder rykket sig på klimaområdet.

I december satte Royal Dutch Shell konkrete langsigtede og kortsigtede mål for CO2-reduktioner i selskabets produkter og koblede opnåelsen af målene til aflønningen af firmaets ledelse.

I begyndelsen af februar fulgte BP efter og lovede øget transparens om, hvordan firmaets investeringsplaner og strategi for fremtiden hænger sammen med Parisaftalen. Og i slutningen af februar var det handels- og mineselskabet Glencore, der som det første inden for mineindustrien forpligtede sig til at indrette sin forretning og investeringer efter Parisaftalens målsætninger.

Det indebærer blandt andet, at selskabet ikke vil øge sin produktionskapacitet inden for kul over det nuværende niveau, og at selskabet vil prioritere sine kapitalinvesteringer til fordel for ressourcer, der kan bruges til omstillingen af blandt andet energisektoren.

Derudover lover Glencore også øgede rapporteringer og gennemsigtighed om sine CO2-udledninger, samt at man i 2020 vil fastsætte nye mål for yderligere reduktioner – inklusive de såkaldte Scope 3-udledninger. Scope 3-udledningerne er helt centrale, da de tager højde for den udledning, der i sidste ende sker hos forbrugeren af produktet, og ikke bare de udledninger, der f.eks. sker i forbindelse med udvindingen af kul eller andre metaller.

Nye klimakrigere

Shells nye målsætninger på klimaområdet blev i Financial Times betegnet som »forbløffende« i en industri, der i årevis ikke har villet tage ansvar for klimaforandringerne og har lobbyet intenst imod klimalovgivning. De nye toner fra fossilselskaberne tilskrives et kraftigt voksende pres fra en kreds af store institutionelle investorer: »Kapitalforvaltere – klimaforandringernes nye krigere«, som Financial Times døbte dem.

Denne betegnelse dækker over, at pensionsselskaber, banker, kirkelige organisationer og andre store kapitalforvaltere har slået sig sammen i investorkoalitionen Climate Action 100+.

I alt har mere end 320 investorer tilsluttet sig netværket, og tilsammen har de 218.000.000.000.000 danske kroner, eller 218 billioner kroner, under forvaltning. Et beløb, der er så gigantisk, at det er svært at forstå, men som investorerne hævder at ville bruge til at presse verdens mest CO2-udledende virksomheder til at rette deres forretning ind efter Parisaftalen.

Investornetværket blev stiftet i december 2017 og har givet sig selv fem år til at forsøge at påvirke verdens største udledere af CO2 til at omstille sig markant. Initiativet begyndte med at identificere 100 af verdens mest udledende børsnoterede virksomheder, som ifølge data fra organisationen CDP står for 66 procent af de samlede udledninger fra alle børsnoterede selskaber i verden. Derefter blev yderligere 61 selskaber tilføjet til listen, enten fordi de også havde store udledninger, eller fordi de blev udpeget som selskaber med store muligheder for at spille en rolle i den nødvendige grønne omstilling.

Arbejdet med at påvirke selskaberne bliver koordineret af de investorer, der er fra samme region og derfor har den tætteste relation til det selskab, de går i dialog med. Og det gør ifølge vicedirektør for ATP Ole Buhl en stor forskel.

»I stedet for at man kommer som 30 investorer, der taler i forskellige retninger, så har der været en ansvarlig, der f.eks. har en større ejerandel og kender selskabet bedre, og så bakker vi andre loyalt op om deres bestræbelser,« siger han.

»Det er svært at skabe alliancer, for det kræver, at man har en fælles forståelse for, hvad man vil opnå, men jeg synes allerede vi har set nogle flotte eksempler,« siger Ole Buhl og fremhæver særligt Shell som eksempel.

Her var ATP for nogle år siden med til at støtte et klimaforslag på Shells generalforsamling, der kun fik fem procent af stemmerne, men forslaget blev taget med videre i dialogen, der til sidst fik Shells ledelse til at skifte kurs.

Noget, der batter

Arbejdet med at påvirke de store europæiske selskaber koordineres af netværket IIGCC (Institutional Investors Group on Climate Change), hvor administrerende direktør for PKA Peter Damgaard Jensen er formand.

»Jeg tror på, at de investorer, der står bag Climate Action100+, stille og roligt vil få flyttet flere og flere af de store selskaber. CO2-påvirkningen fra selskaberne på den liste svarer vel til omkring halvdelen af CO2-påvirkningen fra erhvervsvirksomheder i verden, så det er virkelig noget, der batter,« siger han.

PKA er det danske pensionsselskab, der har ekskluderet klart flest olie-gas-selskaber fra sine investeringer med henvisning til selskabernes negative klimapåvirkning. Men pensionsselskabet har valgt fortsat at have penge investeret i blandt andre ExxonMobil, Shell og Total, og Peter Damgaard Jensen forklarer, at han anser arbejdet med at påvirke selskabet som langt mere effektivt i forhold til at begrænse de negative klimapåvirkninger end eksklusioner.

– Shell og mange af de andre olieselskaber har store reserver, som aldrig skal udvindes, hvis Parisaftalen skal overholdes. Hvordan overbeviser man som investor et selskab om, at de skal gøre noget, der ikke er i deres egen interesse?

»Hvis man siger til selskabet: Parisaftalen bliver til virkelighed, og der vil komme nogle begrænsninger på CO2-udledningen med en pris på CO2, som gør at jeres forretningsmodel vil blive dårligere og dårligere. Så snakker man jo deres sprog,« siger Peter Damgaard Jensen.

»For hvis der kommer den omstilling til elbiler og til eldreven transport, man forestiller sig, hvad skal så al den olie bruges til?«

Ifølge Peter Damgaard Jensen har fossilselskaberne helt overordnet to forretningsmæssige muligheder:

»Den ene er at få mest muligt ud af det, indtil de lukker og slukker, og så fordele overskuddet. Det er der nok få selskaber, der selv vælger,« siger han.

»Det andet er at gå fra at være et olie-gas-selskab til et energiselskab, hvor man måske ikke bruger sine offshore-kompetencer til at bygge boreplatforme, men offshore-vindparker. Det må være op til selskaberne at afgøre. Vi siger bare til dem, at deres forretningsmodel simpelthen ikke er holdbar, og at nogle af de værdier, de har stående på bøgerne, ikke er reelle værdier, da de ikke bliver materialiseret, når Parisaftalen bliver ført ud i livet,« siger Peter Damgaard Jensen.

Hænger det sammen?

Det er ofte en diskussion mellem kritiske ngo’er og repræsentanter for pensionskasserne, om det giver mest mening at frasælge og ekskludere et problematisk selskab eller blive ved med at eje det og forsøge at påvirke selskabet væk fra sin problematiske adfærd via såkaldt aktivt ejerskab.

Divestment-bevægelsen er blevet global, og både kommuner og flere danske pensionsselskaber har valgt at ekskludere særligt kulselskaber, mens nogle få af dem også er begyndt at skille sig af med olieselskaberne efter pres fra blandt andet civilsamfundet.

Ifølge John Nordbo, der er klimarådgiver i CARE, er der gode muligheder for, at investorerne kan få de store bilselskaber til at øge deres investeringer i elbiler, eller at skubbe en shippingvirksomhed som Mærsk til at udvikle grønnere måder at transportere varer på. Men særligt de store olieselskaber bliver en udfordring for investorerne i Climate Action 100+, da de historisk har vist sig meget svære at rykke.

»Som udgangspunkt er jeg kæmpe fan af initiativet,« siger John Nordbo.

»Men jeg blev ret negativt overrasket over, hvor positivt de tog imod Shells klimamål. Når man med så stor power blåstempler en virksomheds klimapolitik, så er det helt afgørende, at de målsætninger man har for øje, også er de rigtige. Og jeg kan slet ikke få Shells planer til at hænge sammen med noget, der har med Parisaftalen at gøre.«

Han peger på, at det særligt er problematisk, at det ikke er lykkedes at få hverken Shell eller andre store olieselskaber til at forpligte sig til at lade være med at poste milliarder i at lede efter ny olie.

Pensionsmilliarder i Climate Action100+

Nedenfor følger en liste over de samlede danske pensionsselskabers ti største investeringer i selskaber fra Climate Action100+. PensionDanmark, Industriens Pension, P Plus (DIP/JØP), ATP, Lægernes Pension, PFA, Pædagogernes Pension, MP Pension, Sampension, Pensam og PKA har tilsluttet sig Climate Action 100+. Danica Pension, AP Pension, Lærernes Pension, Velliv og TopDanmark har ikke tilsluttet sig.

  • 1. AP Møller Mærsk, 5.563.491.010 kr.
  • 2. Royal Dutch Shell, 3.356.265.465 kr.
  • 3. ExxonMobil, 2.528.557.062 kr
  • 4. Total, 1.815.390.769 kr.
  • 5. Berkshire Hathaway, 1.794.519.101 kr.
  • 6. Nextera Energy, 1.639.676.371 kr.
  • 7. The Southern Company, 1.639.676.371 kr.
  • 8. Iberdrola, 1.069.644.608 kr.
  • 9. Duke Energy Corporation, 999.624.423 kr.
  • 10. ConocoPhillips, 889.590.201 kr.

Investorerne skal ifølge John Nordbo blive langt klarere i forhold til, hvad de ønsker, der skal ske med de olie-gas-selskaber, der har hele deres forretning baseret på at udvinde så mange fossile brændsler som muligt.

»En kontrolleret nedlukning af Shell og dets aktiviteter vil være det, som investorerne får mest ud af. Det betyder ikke, at der ikke er job til mange mennesker i det selskab i en del år endnu, for det er rigtigt nok, at der også vil blive brugt olie et stykke tid endnu,« siger han.

»I tilfældet med Shell tror jeg ikke på, at udviklingen vil komme indefra. Her skal investorerne være langt klarere på deres målsætninger. Man skal bruge den muskel, man har som investor, for den er jo enorm, når det gælder det her initiativ,« siger han.

Peter Damgaard Jensen erklærer sig enig med kritikerne i, at det går for langsomt, men mener ikke, at der er nogen anden udvej end et langt sejt træk. Han anerkender, at den yderste konsekvens kan blive, at et selskab må lukke ned, hvis det ikke formår at omstille sig, men afviser at det skulle være tilfældet med Shell.

»Det her er et spørgsmål om, at nogle af selskaberne laver en fuldkommen anderledes forretningsmodel. Shell har nok levet af at sælge olie i 100 år, og nu kommer vi så og siger, at det her skal stoppe inden for 30 år, og I skal finde på noget andet. Det tager nok mere end et halvt år, før det sker,« siger Peter Damgaard Jensen.

»Det, vi forlanger, er, at de siger, hvordan de vil gøre det. Men det er samtidig et selskab, hvori der er bundet flere hundrede milliarder kroner og over 100.000 ansatte, så det skal gøres forsvarligt. Vi er investeret i selskabet, så vi er ikke interesserede i at destruere værdi.«

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt? Tjek det her

Dit pensionsselskab har investeringer i virksomheder, som andre pensionsselskaber har sortlistet og ikke vil investere i, eksempelvis fordi de understøtter krænkelser af menneskerettighederne og udvinding af kul og olie.

Vælg dit pensionsselskab og se nærmere på disse kontroversielle investeringer*. Du kan desuden sende en besked til dit pensionsselskab, hvis du finder anledning til det.

Se resultatet for dit pensionsselskab:
AP Pension
ATP
DANICA
DIP
Industriens
JØP
Lægernes
Lærernes
MP Pension
PenSam
PensionDanmark
PFA
PKA
Pædagogernes
Sampension
TopDanmark
VELLIV

Klik her for at læse om pensionsselskabernes samlede kontroversielle investeringer

De 17 største danske pensionsselskaber ejer aktier for 653.845.624.059 kr. Heraf er 42.158.357.542 kr. investeret i kontroversielle aktier. De fordeler sig sådan her:

Områder Beløb i DKK
Kul og minedrift 7.352.512.910
Olie-gas 6.968.783.540
Våben 5.259.453.576
Problemer med arbejdstagerrettigheder 4.234.478.107
Problemer med menneskerettigheder 4.010.589.083
Tobak 3.860.625.522
Tjæresand 564.976.985
Besatte områder 561.581.003
Andre 9.232.918.215

* Informations undersøgelse er baseret på aktielister, som pensionsselskaberne har offentliggjort eller udleveret til Information i perioden oktober 2018-februar 2019. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, og der kan være aktier, som siden er blevet købt eller solgt.

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?
 

# har aktier for #, som vi har haft adgang til at analysere.

Heraf er #%, svarende til #, placeret i kontroversielle selskaber. Det er # gennemsnittet for hele branchen (6,43%).

Kontroversielle investeringer:

Med kontroversielle selskaber mener vi selskaber som ét eller flere andre af de 17 største danske pensionsselskaber har valgt at ekskludere fra deres investeringer. Det kan f.eks. være på grund af en konkret overtrædelse af menneskerettighederne, fordi et selskab baserer for stor andel af sin produktion på kul eller fordi de er involveret i våbenproduktion, der går imod pensionsselskabets politik.
 
Se pensionsselskabets bemærkninger her
 

Skriv til dit pensionsselskab

Hent hele datasættet eller vælg et andet pensionsselskab

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

  • Pensam ekskluderer oliegiganter

    22. juni 2019
    26 af verdens største olieselskaber er blevet ekskluderet fra Pensams investeringer. Pensionskassen begrunder beslutningen med, at den ønsker at bakke op om Parisaftalens målsætninger og reducere risikoen fra de selskaber, som forventes ikke at klare sig godt i den grønne omstilling
  • ATP har bygget en maskine, der gør deres investeringer mere bæredygtige

    13. juni 2019
    Når ATP sender sine maskiner med gigantiske regneark på jagt efter gode aktier at investere i, er de begyndt systematisk at tage et nyt parameter med: CO2-udledninger. Deres egen data tyder på, at de ved at vælge efter de ledelser, der er bedst til at håndtere klimabelastning, kan hente et større afkast
  • Dine pensionspenge kan bidrage til, at bierne dør

    4. maj 2019
    Danske pensionsselskaber har over en milliard kroner investeret i selskaber, som producerer de pesticider, der ifølge forskning er til skade for bierne. EU forbød en række af de såkaldte neonikotinoider sidste år, men produkterne sælges fortsat globalt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
  • Torben K L Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Gert Romme, Runa Lystlund, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Burde inddrage russiske, kinesiske og indiske virksomheder også!

Torben Bruhn Andersen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det skal være juridisk bindende mål med store økonomiske straffe hvis de ikke overholdes - eller vil det ikke virke.
Vi kender dem jo alt for godt.

Samtidig er Danmark på vej til at lade de store Data-centre, som landets regering af prestige-grunde har inviteret til landet, forbruge op mod 35% af den energi, der skabes i Danmark.

Kilde: Klimarådet.