Læsetid: 5 min.

Høj andel af børn i Danmark går på privatskole

Danmark er et af de lande i OECD, hvor flest elever går på privatskole, viser ny analyse fra AE-Rådet. Udviklingen kan svække folkeskolen og øge uligheden, advarer eksperter
Flere og flere danske børn går i privatskole, og udviklingen fortsætter. På billedet er det en 9. klasse fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.

Flere og flere danske børn går i privatskole, og udviklingen fortsætter. På billedet er det en 9. klasse fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.

Sofie Amalie Klougart

15. april 2019

Andelen af danske børn, der går på privatskole, ligger markant over gennemsnittet i OECD-landene. Og andelen stiger, samtidig med at tilskuddet til privatskoler øges. Det fremgår af en ny analyse fra AE-Rådet.

De seneste sammenlignelige tal er fra 2016, og på det tidspunkt var andelen af elever fra 0.-6. klasse i Danmark, som gik i private skoler, 16 procent, mens OECD-gennemsnittet var på 11 procent.

Siden er tilstrømningen til de danske privatskoler steget, og i 2018 var antallet af førsteklasseselever på privatskole ifølge AE-analysen oppe på 17,4 procent og i udskolingen på over 20 procent.

Det er en bekymrende udvikling, fordi det svækker folkeskolen og øger uligheden, vurderer ekspert, skolelederne og Socialdemokratiet, der vil have statsstøtten til privatskolerne sat ned.

Chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl mener, at Danmarks fjerdeplads ud af 23 udvalgte OECD-lande maner til eftertanke – kun Storbritannien, Spanien og Belgien ligger højere.

»Når Danmark ligger i toppen internationalt over andelen af elever på privatskoler, så svækker det jo forestillingen om, at vi satser på en stærk dansk folkeskole. Så vi skal huske at tænke over, at når tilstrømningen til privatskolerne stiger så meget, så presser det folkeskolen,« siger Mie Dalskov Pihl.

Andreas Bjerre-Nielsen, der er adjunkt i økonomi på Københavns Universitet og har undersøgt forældres valg af folke- og privatskoler, er overrasket over, at Danmark ligger så højt i international sammenhæng:

»Vi slår os jo op på, at vi har en stor national sammenhængskraft, og det er normalt kendetegnet ved en stærk folkeskole.«

Skævvridning af skolen

Et svar til Folketingets Undervisningsudvalg viser, at folkeskolen fra 2015-17 har mistet over en milliard kroner, mens de frie grundskoler i samme periode har fået tilført 800 mio. kr. mere.

Den udvikling skyldes både, at der kommet færre elever i folkeskolen og flere elever på privatskolerne, men også at statsstøtten til de private er steget: fra 71 procent i 2015 til 76 procent i dag.

Ud over det øgede statstilskud modtager privatskolerne også forældrebetaling, og det skaber skævvridning af skolesystemet, mener Andreas Bjerre-Nielsen:

»Helt overordnet viser de her tal, at der sker en omfordeling af ressourcerne, hvor man tager fra folkeskolen og giver til privatskolerne. Men statskassen sparer som regel også penge, hver gang der sendes en elev på privatskole, fordi man i gennemsnit giver mindre pr. elev end i folkeskolen. Og når man hæver statstilskuddet, så giver det også en indirekte tilskyndelse til, at flere vil sende deres børn på privatskole.«

En anden årsag til, at antallet af elever på privatskoler er steget, er, at der er lukket mere end 200 skoler siden kommunalreformen i 2007.

Ifølge Andreas Bjerre-Nielsens undersøgelser vælger forældre folkeskolen fra, hvis de bor i områder, hvor der er store socioøkonomiske forskelle. Det er især de veluddannede og velstillede familier, der vælger privatskolen til, og dette medfører større forskel i ressourcer pr. elev mellem rige privatskoler og folkeskoler.

»Flere penge betyder bedre lærerressourcer, bedre undervisning og bedre fremtid for børn på de pågældende skoler, så jeg forventer, at forældrebetalingen vil sammen med den øgede statsstøtte give større ulighed fremadrettet,« siger Andreas Bjerre-Nielsen.

Mie Dalskov Pihl frygter, at det øgede antal elever på privatskolerne kan føre til, at de mere blandede skoler med både velstillede og udsatte elever forsvinder. Ifølge en af AE-rådets tidligere analyser er den øgede socioøkonomiske opdeling allerede en tendens i både folkeskolen og de private skoler.

»Vi må stoppe op og overveje, hvor vi er på vej hen, for den her analyse viser, at hvis udviklingen fortsætter, har vi måske på længere sigt ikke en folkeskole, som er folkets skole,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun mener, at politikerne har skubbet til udviklingen med skolelukninger, mange krav til folkeskolen og øget statsstøtte til privatskolerne.

Andreas Bjerre-Nielsen er enig i, at politikerne har skubbet på udviklingen ved at hæve statsstøtten og ikke gøre den mere progressiv, så eksempelvis fattige privatskoler med lav forældreindbetaling får mere i støtte.

Et svar til Undervisningsudvalget viser, at de 25 frie grundskoler, hvor forældreindkomsten er højest, har fået 12 procent mere i statsstøtte på to år.

Tag skolen alvorligt

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er ikke overrasket over Danmarks topplacering. Det skyldes ifølge formanden især den høje statsstøtte til privatskolerne, mens de kommunale skoler, som er forpligtede til at tage imod alle elever, bliver dyrere og dyrere pr. elev, når flere vælger privatskole.

»Der er en forældretrend om mindre fællesskab og mere mig selv og mit barn,« siger Claus Hjortdal, der understreger, at folkeskolerne har haft det fint med, at 10-12 procent i mange år har valgt de frie grundskoler.

»Men nu er vi næsten oppe på, at hver femte elev går i privatskole, selv om de ikke skal leve op til de samme krav som folkeskolen om eksempelvis fraværsstatistik, vikardækning, skoledagens længde og understøttende undervisning. Hvis politikerne virkelig tager skolen alvorligt, skal de krav da gælde alle børn og ikke kun de 80 procent i folkeskolen, som hvert år får færre penge til at leve op til stadig flere krav,« siger Claus Hjortdal.

Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Privatskoler, mener, at Danmarks topplacering i international sammenhæng skyldes Danmarks lange historiske tradition for fri- og privatskoler.

»Og heldigvis har vi det demokratiske overskud, at vi får et tilskud fra staten, så der bliver et reelt frit skolevalg, og at privatskoler ikke udelukkende er for de allerrigeste,« siger Karsten Suhr.

Han mener, at den øgede søgning mod privatskolerne bl.a. skyldes, at kommunerne flere steder kan spare penge ved at lukke skoler og i stedet sende flere på privatskoler, fordi forældrene så selv betaler for en del af skolegangen. I privatskoleforeningen har de ingen ambitioner om, at flere skal gå i privatskole, siger Karsten Suhr.

»Det her er jo et symptom på, at folkeskolen ikke kan levere den vare, som forældrene gerne vil have, så i stedet for at klandre os skulle man gøre folkeskolen bedre.«

S vil sænke statsstøtten

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, ser heller ingen grund til bekymring over, at næsten hver femte elev i dag går på privatskole.

»Det er en fin balance, og vi holder rigtigt meget af det frie valg. Men jeg tror da bestemt, at den turbulente tid med ny skolereform har fået flere til at vælge privat- og friskoler, ligesom lukning af folkeskoler i yderområder har gjort, at der er opstået nye skoler.«

Ifølge Anni Matthiesen burde det ses som en fordel, at flere forældre vælger privatskoler og selv betaler for en del af barnets skolegang.

»Derfor synes jeg, det er forkert at sige, at vi tager penge fra folkeskolen og giver til privatskolerne,« siger Anni Matthiesen, der ikke køber argumentet om, at det giver mere ulighed.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, mener derimod, det er helt forkert, at VLAK-regeringen fra 2015 til 2017 har sparet godt en milliard kroner på folkeskolen, mens privatskolerne har fået godt 800 millioner kroner mere at gøre godt med.

Derfor vil Socialdemokratiet have sat statsstøtten til de frie grundskoler ned for at give flere penge til folkeskolen.

»Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole. Folkeskolen skal styrkes, så økonomien hænger sammen med de opgaver, som folkeskolen har. Det hænger ikke sammen i dag, når man har fjernet over en milliard fra folkeskolen,« siger Annette Lind.

Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.
Læs også
Jeg er vild med ideen om folkeskolen som der, hvor vi mødes på tværs af baggrunde. Men jeg er mindre vild med ideen om, at min datter skal gå der
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunde man ikke starte med at stoppe med at nedlægge folkeskoler?

Hanne Ribens, Bodil Rasmussen, Jørgen M. Mollerup, Steen Bahnsen, Torben K L Jensen, Sus johnsen, Søren Bro, Mogens Holme, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det fortsætter, indtil politikerne tager det bedste fra privatskolerne over i folkeskolerne. Det er først og fremmest mindre klasser, færre ugentlige timer, mindre skoler, hovedsageligt med hensyn til oplandet - og ganske vigtigt: en nærværende skoleledelse, der kan indgyde forældrene tilstrækkelig tillid til, at de ikke hele tiden blander sig i det, der først og fremmest er en sag mellem skolen og det enkelte barn.

Hanne Ribens, Jørn Andersen, Anders Reinholdt, Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Erik Fuglsang, Sus johnsen, Jens Illum, Egon Stich, Anders Skot-Hansen, Helle Brandt, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Pia Kühnell, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er hensigten, at der skal privatiseres mere og uligheden øges. Ellers ville politikerne jo ikke arbejde og financiere imod folkeskolen og for privatskolerne.
Kom nu. Vores politikere er jo ikke så dumme, at de ikke ved, hvad de foretager sig. Vel.

Erik Fuglsang, Hanne Ribens, Anne Svendsen, ingemaje lange, Hans Larsen, Sus johnsen, Søren Bro, Mogens Holme, Helle Brandt, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Peter Knap og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har ikke privatskoler i Danmark, vi har frie grundskoler. Forskellen er, at skolerne skal drives som selvejende institutioner og ikke må optjene profit.

Anders Reinholdt, Hans Aagaard, Jørgen M. Mollerup, Steen Bahnsen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Rune Stilling, Thomas Andersen, Jesper Frimann Ljungberg og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

"Det fortsætter, indtil politikerne tager det bedste fra privatskolerne over i folkeskolerne"

Det kommer ikke til at ske af en eneste grund. Det vil kræve at kommunerne blander sig uden om skolernes økonomi.

Og som vores offentlige system er bygget op så det der er det vigtigste er at undgå fejl fremfor en effektiv drift er der sat en stopper for det effektive offentlige skolesystem.

Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Erik Fuglsang og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Det er da klart at det sker med de vanvittige ting der er sket med skolereformen, der er da nogle fornuftige forældre der vil det bedste for deres børn. Desværre går det ud over dem der ikke har råd og overskud.

Birgitte Roepstorff, Anina Weber, Steen Bahnsen, Torben K L Jensen, Erik Fuglsang, Jens Illum, Egon Stich, Rune Stilling, Peter Knap og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Vi valgte en ‘privatskole’ til vores børn, efter at have hørt forældre introduktionen til skolerne i området. På folkeskolen snakkede lederen kun om ministeriets mål, tests, skolens placering når det kom til børnenes færdigheder, da der blev spurgt ind til hvad skolen gjorde med IT, var det ipad pjat og at eleverne helst skulle ha’ deres egne med.
På Privatskolen blev der snakket om at skabe hele mennesker,dannelse, om at lære børnene at være sociale. Ingen iPads, derimod skulle man som forældre hoste op med pengene til en bærbar som skolen indkøbte og ‘drev’, så alle var på samme niveau.
Valget var nemt vi valgte den skole hvis værdier og mission var tættest på det som vi mente/huskede fra da vi var børn at en folkeskole stod for.

// Jesper

Birgitte Roepstorff, Jørn Andersen, Anders Reinholdt, Anina Weber, Hans Aagaard, Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, Nis Jørgensen, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Egon Stich og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Så kører Socialdemokraterne, i særdeleshed Annette Lind, og alle de andre inkompetente og magtgale folkeskolereformister videre med at ansavrsforflygte. Kære Annette Lind, blandt mange andre, I stod for at smadre folkeskolen, og nedgøre og tvære lærerne ned i mudderet og I ville ikke høre noget som helst af, hvad alle fornuftige mennesker sagde til jer. Nu kan I så give de FRIE (for Socialdemokratiets inkompentence og magtbryde), grundskoler skylden for konsekvenserne af jeres egne beslutninger, I øvrigt er det ikke staten, der betaler penge til de frie grundskoler (og den framing burde Informations journalist være for god til at overtage så kritikløst). Det er forældrene, der betaler tilskud til deres børns skolegang, fordi vi trods alt i det her land stadigvæk har en vist niveau af åndsfrihed, selvom politikerne især Socialdemokraterne og medløbere indenfor embedsstandens gør alt for at undergrave den med stadig mere detailstyring og centralisering af magten.

Jørn Andersen, Anders Reinholdt, Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Thomas Andersen, Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg og Ninie Perlt anbefalede denne kommentar

Jeg har siddet i bestyrelsen for en privatskole i 10 år. Efter den sidste store reform i 2013 brugte vi 2 minutter på et bestyrelsesmøde til at kigge hinanden i øjnene og sammen med skolens ledelse blive enige om at det registreringshysteri der var opstået i folkeskolen ville vi ikke bruge tid på, men ville fortsætte med den tillidsbaserede ledelse. Og hvor fik vi dog ret.

Anders Reinholdt, Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Nis Jørgensen, Jørgen M. Mollerup, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Andersen, Erik Fuglsang, Steffen Gliese, Jens Illum, Jesper Frimann Ljungberg og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Interessant vinkling, at Information vælger at kalde alle skoler i Danmark, der ikke er folkeskoler for "privatskoler" - friskoler og lilleskoler er lige så stor en del af den frie danske skoletradition gennem 180 år, men de er nu udslettet med et pennestrøg.

phie ambo, Anders Reinholdt, Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Werner Gass, Thomas Andersen, Steffen Gliese og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er sørgeligt politikerne kalder nogle boligområder ghettoer, parallelsamfund osv.- De taler om , at der skal ske en UDRENSNING i disse områder så der kan opstå en beder beboersammensætning. Men for Folkeskolen, der tidligere har været et godt sted for at opnå en god forståelse for forskellighed ved at kunne blande forskellige socialgrupper - bliver mere og mere kun til en socialgruppe gennem udsultning og nedlæggelser af flere Folkeskoler.

Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis man sætter statsstøtten til privatskoler ned, vil de i højere grad end nu være for folk, der kan betale.

Mia Dahl siger, at den relativt høje andel af børn i privatskoler ”svækker … forestillingen om, at vi satser på en stærk dansk folkeskole.” Til det kan man vel sige ”nå.” Man kan også sige, at med de mange skolelukninger er det ikke kun forestillingen, der svækkes. Måske satser man reelt ikke på en stærk dansk folkeskole – eller man har misforstået, hvad en stærk dansk folkeskole er.

Økonomen konstaterer, at ”statskassen sparer som regel også penge, hver gang der sendes en elev på privatskole, fordi man i gennemsnit giver mindre pr. elev end i folkeskolen.” Hvis man sætter støtten ned, vil man vel spare endnu mere?

Man må undre sig over, at privatskolerne kan levere det, folk ønsker, for færre penge end folkeskolen. Egenbetalingen er ret begrænset, i hvert fald på mine børns skole. Hvor kommer så de ”flere penge” mon fra?

Hjortdal peger på ”fraværsstatistik, vikardækning, skoledagens længde og understøttende undervisning” som krav, der stilles til folkeskolen, men ikke til privatskoler og taler for, at disse krav skal gælde alle. Man kunne tænke sig, at bl.a. sådanne krav er med til at få mange af os til at vælge folkeskolen fra til fordel for skoler, der tænker undervisning anderledes?

Personligt er jeg helt på linje med Karsten Suhr fra privatskoleforeningen, når han ser tilstrømningen til privatskoler som symptom på, ”at folkeskolen ikke kan levere den vare, som forældrene gerne vil have, så i stedet for at klandre os skulle man gøre folkeskolen bedre.«

Mine børn går på privatskole. De to store gik i den lokale folkeskole til 6. klasse. Det var for så vidt ok, selvom de ofte havde vikar, der var meget uro, en del udskiftning i lærerstaben, og efter 2013 lange skoledage osv. Jeg skal understrege, at lærerne gjorde deres bedste under de givne vilkår.

I drengenes nuværende skole er der 22 elever i klassen og et spor. En enkelt dag om ugen har min største, i 8. klasse, valgfag til kl. 15. Ellers slutter dagen senest 14.15, og fredag har de fri 12.25. Når skoledagen er slut, skal lærerne ikke blive på skolen, men kan gå hjem og forberede sig, ligesom i gamle dage. Også skolelederen underviser, og elever og ansatte ser hende hver dag. Der er stærkt fokus på faglighed, de fleste lærere har været på skolen i mange år, og der er sjældent vikar. Når det sker, er vikaren som regel læreruddannet. Eleverne kommer fra forskellige sociale klasser. Heldigvis er egenbetalingen så relativt begrænset, at skolen er en reel mulighed, selvom man f.eks. er på revalidering eller kontanthjælp. Vi er særdeles godt tilfredse.

Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Nis Jørgensen, Steen Bahnsen, Werner Gass, Steffen Gliese, Rune Stilling og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Privatskoler har friere forhold. De kan modtage donationer fra forældre, lave udflugter med deltagerbetaling, indkøbe materialer til den bedste pris, hvor de vil, gerne brugt og lagersalg. De kan bede forældre give en hånd med til at vedligeholde en legeplads mm. Det kan man ikke få/forlange i folkeskolen.
Der er meget ulige vilkår. Jeg har haft børn begge steder, og var målløs over folkeskolens spændetrøje og nedslidte rammer.
Der er også elever som efter et år på privatskole bliver smidt ud, for at lande i folkeskolen, hvor meget og dyrebar tid går med at udrede, skaffe støtte og få barnet(og familie) på rette kurs. Der ser privatskoler helst at det løses uden for deres regi.
Folkeskolen har et andet bredere formål i samfundet, nemlig at få alle med, så alle børn sikres den bedste fremtid som muligt.
Hele mennesker? Hvilken skole arbejder ikke med folkeskolens formål om dannelse af hele mennesker?

Steen Bahnsen, jens peter hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Læg nu mærke til pengeflowet... flere i privatskoler... flere penge til privatskolerne færre i folkeskolerne færre penge til folkeskolerne.. altså 1.000.000.000 - 800.000.000 = en besparelse på 200 millioner, fordi der er 24% bruger betaling. Altså bagved det her ligger endnu en spareøvelse fra centraladministrationen ( folketinget), og så er det pludselig privat og friskolernes skyld.

Nej, gi folkeskolerne privatskolernes autonomi, og de nødvendige midler.

// Jesper

Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Ole Henriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Privatskoler, friskoler eller lilleskoler. Alle har ret til det tilskud som nu er på 75 % af den gennemsnitlige udgift til et folkeskolebarn. Mens de fleste slår korsets tegn når talen er om private sygeforsikringer og privathospitaler, så er venstrefløjen overordentlig forelsket i den private lilleskole, Freinetskole, Steinerskole og hvad ved jeg. Om føje år kommer der private universiteter og så sender de veluddannede på venstrefløjen naturligvis deres børn derhen og begrunder det på samme måde som nu med fravalget af folkeskolen. Man vil jo det bedste for sine børn. Det er klart at man i de arealmæssigt store kommuner med små børnetal opretter friskoler når den lokale folkeskole lukker da ungerne ellers skal med bus fra kl. 6.45 om morgenen, men i byen er det ofte for at undgå at eleverne bliver blandet med rosset. In casu børn med anden baggrund end dansk. Stigningen i antallet af privatskoleelever vil vare ved i de største byer indtil byen er fuldstændigt opdelt i de rige og fattiges kvarterer. Derefter er der jo ingen grund til sende ungerne i den private skole da der ingen slemme børn er. Antallet af privatskoleelever i København er faldet lidt er er nu på godt 26 %. Gentrificeringen er nok ved at slå igennem.
Friskoletraditionen er tradition der er begrundet i en bestemt pædagogisk tænkning. Det er fravalget af folkeskolen i de større byer ikke. Det er de andre man skal isoleres fra. Sådan var det for 100 år siden og sådan er det i dag. Men mens man tidligere i det mindste indrømmede at det var fordi de rigtige familiers børn kunne slippe for at være i samme klasse som arbejderungerne, så pakkes valget nu om stunder ind i alle mulige sniksnakke om små klasser og små skoler, mens kampen for at få et ordentligt offentligt skolesystem er lagt på hylden, for det trygge samvær på den månedlige rengøringsdag i lille Malthes søde private skole.
Så længe den offentlige skole er så venneløs fra højre til venstre så bliver det ikke bedre.

Anne Svendsen, ingemaje lange, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Omkring elevtallet i privatskoler.

Den skole jeg sidder i bestyrelsen for hører delvist til i en gammel teknisk skole. Bygningen har sin egen sektion i lokalplanen og har haft status af at være skole siden indførsel af lokalplaner i starten af 60'erne. Da det er en gammel bygning er det ikke lige til at lave den om og brandmyndighederne tillader kun 20 elever i klasserne.

Så det lille elevtal er ikke selvvalgt, men givet af brandmyndighederne.

Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Erik Fuglsang og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I vort demokrati står det toppolitikere og deres embedsfolk frit for at forringe folkeskolen.
Det har de så gjort.
Beskæftigelses terapi for offentlig ansatte, herunder lærerne.
Hvorfor gør de ikke, som Bondo sagde under forrige forhandlinger : Civil ulydighed !

jens peter hansen

Man må undre sig over, at privatskolerne kan levere det, folk ønsker, for færre penge end folkeskolen. Egenbetalingen er ret begrænset, i hvert fald på mine børns skole. Hvor kommer så de ”flere penge” mon fra?
Skriver Jens Illum.
Pengene kommer jo fra at folkeskolen med inklusion, elever med anden etnisk baggrund end dansk simpelt hen er dyre i forhold til den hvide privatskole. De rige kommuner med pæredanske børn kan undervise for langt færre penge end de kommuner der har mange børn med forskellige problemer. Privatskolerne tildeles 75 % af den gennensnitlige udgift til en elev. Derfor er der ofte relativt mange penge til rådighed til privatskolerne. Når disse kan levere varen er det jo fordi frække Frederik og Ahmed bliver smidt ud når de laver for meget ballade. Folkeskolen er så forpligtet til at overtage dem. Hvis folkeskolen som privatskolen kunne kyle ungerne ud, hvorhen ved jeg ikke, så ville de to skoleformer være mere lige. Privatskolen ER en udelukkelsesskole, folkeskolen skal inkludere de bøvlede, de slemme og de fremmede. Det er langt hen ad vejen årsagen til at folkets skole i store områder er fravalgt. Dragør kommune har en privatskoleprocent på under fem. København en procentsats på over 25. I Dragør er antallet af pæredanske overvældende. Det er det ikke i København.

Anne Svendsen, Steen Bahnsen, Christian Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg kender ingen friskoler, der ikke har deres andel af inklusionsbørn, flygtningebørn og børn med handicap; men i sagens natur forsvinder de i højere grad som signifikant andel af eleverne på en mindre skole, når de trods alt ikke udgør en større andel af befolkningen, end de gør.

Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Jørgen M. Mollerup, Steen Bahnsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selvfølgelig findes der en enkelt besværlig elev på en privatskole, men slet ikke i det omfang de findes i folkeskolen. Det indrømmer privatskoleforeningen også, idet de siger at så skal de have flere penge, mens de naturligvis håber at dette aldrig ville ske for så lukkede butikken.

Steffen Gliese

Der findes indtil flere i hver klasse, men læreren står jo med en anden autoritet, også fordi hun pr. definition har forældrenes tillid, hun er måske nok et vilkår, men et tilvalgt.

Anina Weber, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Jørgen M. Mollerup og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

se på Finland. dér er staten den eneste udbyder af grunduddannelse i flg. mine oplysninger. Alle går i folkeskolen. Samtidig er Finland meget højt placeret på tilfredshedshitlisten. Min personlige erfaring er, at finner generelt er frisindede og rummelige. Fri- og lilleskolerne trækker konstant Gruntvigkortet, når deres privilegier er truede, uden at forholde sig til sammenhængen. det er for tyndt.

jens peter hansen, du synes at betjene dig af en noget stereotyp opfattelse af privatskoler som en art enklaver.

Dertil må jeg sige, at nogle af de "bøvlede, de slemme og de fremmede" er mindre bøvlede og slemme, når de ikke stuves sammen lange dage i store klasser på store skoler.

I nogen grad har du naturligvis ret i, at private skoler har nogle muligheder, de offentlige ikke har.

De har så også mulighed for at sætte nogle rammer, der måske er mindre omkostningstunge og slippe for f.eks. de krav, Hjortdal ønsker at udbrede til alle.

En privat skole har nogle muligheder for rationel drift og at gøre tingene anderledes, som de offentlige skoler ikke har, som Steffen Gliese og Niels Bøjden for eksempel er inde på ovenfor. Husk også på, at artiklens "privatskoler" ikke kun er de privatskoler, du synes at referere til, men også omfatter fri- og lilleskoler, jf. Lasse Glavinds kommentar. Nogle af eleverne her kommer fra folkeskolen, som har opgivet.

Erik Fuglsang, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Ole Henriksen, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

@jens peter hansen
Synspunktet, der fremføres i denne artikel er, at "Det er en bekymrende udvikling, fordi det svækker folkeskolen og øger uligheden ..." (at folk i højere grad vælger privatskolen over folkeskolen). Det siger selv, at det umiddelbart svækker folkeskolen, hvis de såkaldt resourcestærke forældre fravælger den i stort tal, det øger også uligheden. Så langt så godt. Spørgsmålet er så, hvad der er årsag og virkning. Efter min mening er det sidste ryk i balancen sket på grund af en skandaløs, inkompentent og vi-alene-vide gennemførsel af folkeskolereform, tvangsmæssig ændring af lærernes arbejdsvilkår, ændring af systemet i forhold til børn med særlige vanskeligheder samt målstyring og test og alt herunder liggende besparelser. Det har INTET at gøre med privatskoler, og det er plat og useriøst, når Socialdemokratiet, Claus Hjortdal, m.fl. gør det til årsagen (eller medvirkende årsag). Havde Socialdemokratiet ikke haft regeringsmagten 2011-2015 havde folkeskolen stået betydeligt bedre i dag, end den gør. S har et kæmpe ansvar for, at tingene i den grad er ved at køre i grøften, og det vil de selvfølgelig ikke vedkende sig, for deres håndtering af området skriver sig ind i top 3 over politiske skandaler og politisk makværk igennem de sidste 30 år.

Jørn Andersen, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Werner Gass, Jesper Frimann Ljungberg, Jens Illum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Se denne statistik:
https://cevea.dk/velfaerdens-danmarkskort-udgifter-til-folkeskolen-pr-elev
Dragør, som stort set ikke sender børn i privatskole, betaler lige godt 50.000 pr elev, mens Samsø, der sender over en tredjedel på privatskole, har en udgift på 93.000 pr barn.
Gnst. udgiften per elev er 67.000. 75 % altså 50.000 kr. En privatskole får altså lige så meget per elev som ungerne i Dragør. Det er derfor nemt med en moderat egenbetaling at lave klasser med lavt elevtal, penge til udflugter og lejrskoler. Med lidt ekstrabetaling endog oplevelser som folkeskolerne på grund af et forbud mod egenbetaling ikke er forundt. Da jeg var lærer snød vi og krævede hvad der vel svarer til en tre/ fire hundrede kr. i dagens penge om året, så vi kunne komme på lejrskole, i teatret og i biffen. Det mås man ikke mere. Folkeskolen er svinebundet og det profiterer den private skole af.

Jesper Frimann Ljungberg

@jens Peter Hansen
Dit regnestykke hænger ikke sammen. Der bliver ikke færre penge til specialundervisning og folkeskolen fordi mine unger går i privatskole. Der burde faktisk blive flere, da jeg nu skal lave egenbetaling, og mine unger går i en stor privatskole, hvor bidraget fra fælleskassen er mindst. Så jeg betaler det samme i skat som før + 24% brugerbetaling.
Hvis man flytter fra en stor skole til en lille friskole, går det nok cirka lige op.

Men lad nu være med at skyde skylden på privatskolerne.. det er og bliver folketinget der laver lort i den.. de vil hellere bruge penge på at højre ekstremister kan fornærme beboere i ‘ghettoerne’ under politibeskyttelse og pandaer end at folkeskolen virker ordentligt. Og ved at spille med på deres retorik, om konstruerede ‘os mod dem’ så løser vi ikke de rigtige problemer vi står overfor.

// Jesper

Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nogle af eleverne her kommer fra folkeskolen, som har opgivet. Skriver Jens Illum.
Ja og jeg og vores skole modtog ikke så få fra de private skoler, elever som ikke lige passede ind der, som det eufemistisk hed sig. Privatskolen er en eksklusiv skole, som de fleste nu kan betale. Deres lykke er deres succes, så de kan vælge de bøvlede fra. Og gør det. Det er derfor de har en sådan succes.
Der findes områder på Fyn hvor næsten hver andet barn går i en friskole. Det er naturligvis en tradition, som alene ved skolernes nærhed er en oplagt mulighed, når den lokale folkeskole lukkes. På min gamle skole havde vi, i alle tilfælde i begyndelsen, mange forældre der aktivt ville være med til at lave en god skole. De var oftest til venstre for midten. Jeg skal til 25 års jubilæum med mit andet hold som gik på skolen fra 1984- til 94/95. Jeg ved at mange af disse elever nu sender deres børn i private skoler eller på skoler der er "hvide". De er børn af forældre der for de flestes vedkommende stemte og som dem selv nu stemmer til venstre. Der er sket et skift. De fleste kan sende ungerne i privatskole uden budgettet bryder sammen og skoler er noget der ligger fremme på hylden. De tager den bedste folkeskole, med et indvandretal under 30 % eller en privatskole hvor niveauet er højere en skodskolen lige ved siden af. Det er ganske få der har kræfterne til af kæmpe for den offentlige skole. Vi betaler os fra det. Det kan man gøre ved at flytte ungerne på private skoler eller at familien flytter til bydele hvor der er trygt og rart. Dragør fx.

Steffen Gliese

ja, Rune Stilling. Problemet er, at Danmark allerede under Nyrup gik med på at følge den ringere EU-linje på skole- og uddannelsesområde, den kvantitativt tænkte Bologna-proces, der er i direkte opposition til den skoletradition, vi har, og som det meste af Kontinentaleuropa har haft (men det er værst her, hvor udvikling til frihed har stået allerøverst som ideal).
Det handler alt for meget om at leve op til andres forestillinger i stedet for at udvikle værdier, som er i pagt med ens egne ønsker for livet, moral og plads som dannet og deltagende borger.

ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg var i 80'erne med i et samarbejde med andre EF-lande om miljøundervisning. Hver gang jamrede de franske og engelske lærere over at hvis vi tog tid til dette eller hint så ville deres curriculum for ungerne på klassetrinnet bryde sammen. Læseplan, sagde vi danske, det definerer vi selv og det vi ikke når i år, det når vi nok til næste år. Den går sgutte i dag, hvor skolen ligner den parodi på det, vi syntes den franske skole stod for og hvor hver elev på et bestemt klassetrin vendte bladet på samme tid i det store land og nu ligesom den engelske skole afholder test hver anden måned.
Jeg tror aldrig der blev tænkt på konkurrence, men på at gøre eleverne parate til selvstændig tænkning og handling og medborgere i et demokrati. Nu går det ud på hvem der kan løbe hurtigst. Klassefællesskabet var vigtigt. Ti år efter var det ikke klassekammeraterne, men mine venner der talte. Nu er det kun mig selv. Ak ja.

Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

En faktor må med i billedet. Pletvis overtal af "fremmede" børn i provinsbyernes befolkningsbosætning.
Det fører til flugt fra disse skoler i kommuner med frit skolevalg over i andre skoler, herunder til de frie, private skoler.
Er denne betragtning rigtig, har vi endnu et tegn på nedbrydning af det homogene samfund - kaldet forringet sammenhængningskraft.

Erik Fuglsang

I mine øjne kan man ikke fortænke forældrene i visse områder af kongeriget i, at de flytter børnene over i en privatskole. Det gjorde eksempelvis Helle Thorning Schmidt og Mette Frederiksen også; og bortset fra at det lugtede fælt af dobbeltmoral, at netop de to valgte folkeskolen fra til fordel for privatskolens lyksaligheder, så forstår jeg så udmærket godt deres valg og prioriteringer.

Er der grund til at bebrejde forældrene, at de vil deres børns bedste, og at de vælger at prioritere deres børn ? Nej, ikke det fjerneste, hvis jeg skal svare.
De forældre, som ikke har råd (eller ikke vil prioritere egenbetalingen) på privatskolen, har jo den mulighed, at de i GOD TID før skolestart kan planlægge efter at flytte til en kommune, hvor der er GRATIS veldrevne folkeskoler.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er en ulige konkurrence, som folkeskolen er oppe imod. I modsætning til privatskolerne kan folkeskolen ikke sortere i "kundetilgangen". De skal rumme alle mulige (og umulige !!), og det er måske den største blandt folkeskolens mange udfordringer.

Steffen Gliese

Erik Fuglsang, man har konsekvent fjernet det fra folkeskolen, der gjorde den til et attraktivt valg: nærhed, overskuelighed, klassestørrelser, som en lærer kan håndtere med de problemer, der opstår, skoler, der er små nok, til at alle elever fra de mindste til de største klasser kender hinanden.
Relationer er det, der betyder mest for mennesker, så det er det, man skal fremme - uanset om skolen er offentlig eller privat.

Torben Bruhn Andersen, Jørgen M. Mollerup og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Steffen Gliese:
Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig, men du ved lige så godt som jeg, at små og overskuelige skoler med små klassestørrelser koster kassen. Og med det udgiftspres kommunerne generelt er underlagt, så er der næppe - uanset regeringsfarven - udsigt til, at der sker nogle afgørende ændringer på folkeskoleområdet .

"Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig, men du ved lige så godt som jeg, at små og overskuelige skoler med små klassestørrelser koster kassen."

Og alligevel lykkes det for privatskolerne. Måske er det ikke konceptet "små og overskuelige skoler " der koster kassen men for meget indflydelse fra kommunerne.

Hans Aagaard, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Jens Illum anbefalede denne kommentar

1) Det ville være så rart, hvis økonomerne i AE-rådet også byggede på deres egen, tidligere, research. (Altinget siger 600 skoler - men det er nu en anden sag).

I november 2017 nåede de nemlig selv frem til, at over 200 folkeskoler er blevet lukket siden Løkke gik reformamok.

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_over-200-f...

2) Brugen af ordet privatskole - som et DJØF-spinnet ord (det blev vist introduceret af Jens Jonatan Steen), der skulle kaste shade på de frie skoler - er eksploderet i de seneste år. Jeg tog lige en Infomedia-søgning.

I første halvår af 1999 blev ordet privatskoler brugt i 120 artikler - friskoler i 250
I 2009 - privatskoler i 1550 - friskoler i 3998
I 2018 - Ordet privatskoler i 3731 artikler. Friskoler i 3998.

Forsøget på at præsentere frie skoler som privatskoler er så problematisk på flere niveauer.

A) Det overser mere end 150 års grundtvig/koldsk skoletradition i Danmark. Det var de frie skoler - langt mere end byernes borgerskab - som frigjorde den danske almue...(Min egen tipoldefar var da med til at starte en af de første friskoler på Fyn - og det var sateme et frigørelsesprojekt - I dag går mine drenge i en lignende skole - med præcis det samme resultat. De elsker deres skole).

B) Det er et ækelt forsøg på at spinne lokalsamfundenes hårdnakkede, og fuldkommen forståelige, kamp for at beholde en skole på deres egn. (Jeg ved godt hvad der ville væres sket, hvis forældrene på Østerbro fik besked på, at deres børn skulle gå i skole i Nyborg - så lang er transporttiden til skolen blevet herude på landet).

Lad os tage et eksempel fra den virkelige verden. Da Røsnæs skole skulle lukkes, for et år siden, fortsatte mere end 90 pct af eleverne i den nyoprettede Røsnæs Friskole. Bygningerne lå de samme sted. Personalet var, stort set, det samme. Men hvor de børn og det personale dagen FØR sommerferien havde valgt fællesskabet til, så skulle de samme børn og det samme personale, dagen EFTER sommerferien, have valgt fællesskabet fra.

Den logik skal man vist være DJØFer, md postadresse i HT-området, for at kunne købe.

Rune Stilling, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Nis Jørgensen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@niels Astrup
Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor stor en procentdel af “DJØFer, med postadresse i HT-området”, der er fra provinsen, som f.eks. Fyn og Jylland. København og ‘HT området’ har meget lidt med Christiansborg at gøre. Den der København=Christiansborg er bare så træls at høre på. Tag en tur til København og tag den lange rundvisning på Kbh rådhus, så vil du forstå forskellen på folkets ‘slot’ og herremændene slot.

// Jesper

Steen Bahnsen

Undertegnede står selv i et forbandet dilemma ml. Folkeskolen og Privatskolen. Vi flyttede fra Hellerup til Lolland for ca. 2 år siden, efter 2 års møjsommelig gennemtrawling af området, for at finde det rette sted til familien, 2 voksne og 2 små børn. Vores endelige valg afgjordes af det faktum, at der var en børnehave og en skole (der har ligget her siden 1958) i landsbyen - og et supermarked. Helt afgørende ting for at få et familieliv (med børn) til at hænge sammen - noget man måske ikke helt forstår, hvis man har boet hele sit liv i bymæssige områder.

Børnene er nu blevet kørt ind via dagpleje og børnehave og er superglade med de nye omgivelser og betingelser. Nye venskaber er etableret og tilliden til de voksne er knyttet. Tingene fungerer.

Men ikke mere - for nu har de siddende lokalpolitikere fra Socialdemokratiet (som har 12 stemmer ud af 25 i byrådet), ført an af en ung uerfaren lokalpolitiker ved navn Kasper Roug, hvis største ambition det er at komme i folketinget(!), forslået en ny skolestruktur der slagter vores skole og børnehave, og besparelsen (som man siger det ikke er!), skal såmen bruges på flere lederstillinger i kommunen og mere centralisering! Altså stik imod moderpartiets erklærede holdninger.

Forslaget er pt til høring og vi, hele lokalområdet, kæmper for at ændre på dette vanvittige forslag der truer med, på sigt, at lægge hele området øde. Så...udover de logiske konsekvenser af en lukning af livsnerven i et lokalsamfund (Dannemare og omegn), såsom butikslukning, ingen tilflyttere, børn uden stærke lokale tilhørsforhold, sportsfaciliteter med færre medlemmer m.m.m., står vi nu i den situation at vi, om forslaget vedtages, skal finde en ny børnehave og skole til vores 2 unger.

Den nuværende lokale skole er et helt ideélt sted for børn at være - plads, ro, natur, kort afstand til kammeraterne m.m. - et sted vi alle ville ønske, vores børn kunne tilbringe deres første formative år.

Valget er ikke indlysende...man vil have vores børn i, til dels gamle, storskoler helt inde i Nakskov, med asfalterede skolegårde, langt, langt fra naturen, hvor klassekvotienten er enorm og de daglige problemer tilsvarende. Hvordan skal man klare dette, når man skal have en hverdag med arbejde, til at fungere? De vil have at små børn ned til 2 år og 10 måneder skal tage en bus til en børnehave et-eller-andet sted! En bus der ikke findes og som i øvrigt ikke er medregnet i budgetterne (besparelserne som ikke er besparelser, iflg. dem selv).

Det var slet ikke det vi ville, da vi valgte at bosætte os her og smide hele vores opsparede formue i renoveringen af et gammelt hus. Vores plan var at kunne bo her resten af vores tilværelse. Og nu dette... - som det ser ud nu, er vi, hvis forslaget vedtages, mere eller mindre tvunget til at tænke i andre baner for børnene, nemlig privatskole, som her er flere af. Selv om vi ikke nødvendigvis ønsker dette, for det er dyrere for os og ikke noget vi har kalkuleret med overhovedet. Men når politikere er ude af trit med virkeligheden, når politikere stoler mere på lommeregneren end på medmenneskene, og de er villige til at ofre et helt lokalsamfund for at kunne ansætte flere ledere(!) i deres kommune, tvinges vi til at finde alternativer. Vi presses altså over i privatskole regiet pga. lokalpolitikeres forkerte prioriteringer. Der er sgu’ tragisk! Men det er dét der er virkeligheden... Folkeskolen skæres bort, bid-for-bid...ligesom landdistrikterne...sikke en tid vi lever i!

Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Illum, Egon Stich, Jørgen Prenslev, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Rune Stilling og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

"Den der København=Christiansborg er bare så træls at høre på"

Ved du hvad der er mere træls? At bo et sted, hvor skolen er lukket, Hvor politiet ikke kommer, hvor sygehuset er revet ned, hvor den offentlige transport findes i historiebøgerne, hvor domhuset blev lukket, hvor den nærmeste læge sidder mere end 30 km væk og rådhuset mere end 20, hvor responstiderne på ambulancerne er længere end pushernes og....og...og.

Erik Fuglsang, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, ingemaje lange, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Steen Bahnsen: " ført an af en ung uerfaren lokalpolitiker ved navn Kasper Roug, hvis største ambition det er at komme i folketinget".

Jamen - så er det, man slår manden op, tjekker hans uddannelsesmæssige baggrund og ----

Kære Sten - og alle andre: Hvis I stemmer på en tømrer, får I sikkert en politiker, der tror, alle problemer kan læses med flere søm. Hvis I stemmer på en murer, er problemer noget, der løses med mere mørtel. Hvis det er en kirurg - så kan problemerne vel skæres af. Og med en DJØFer....så får vi mere af det, vi har set i næsten 40 år.

Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en kamp, vi må gå sammen om, Steen Bahnsen. Især fordi det jo har vist sig, at det IKKE er billigere med store skoler, tværtimod.
Men det nu kun sidste del af en kamp, der forlængst er udkæmpet og tabt i kommunens østlige del, desværre. Vi vil ikke have et nyt nederlag. Men hvis galt skal være, skal I se, om I kan få jeres børn på Stenoskolen.

Steffen Gliese

Og så glemmer man lige, hvorfor det er indlysende for mange at fortsætte i en betalingsskole: fordi den ikke udgør et nyt indhug i budgettet, der jo siden barnets ét-års fødselsdag har været belastet af udgifter til vuggestue, dernæst børnehave, subsidiært dagpleje.

Steen Bahnsen

Kære Steffen, Tak for dine gode bemærkninger. Det lyder som om vi bebor de samme egne? I så fald, ja, det er nødvendigt sammen at mobilisere en modstand mod det, som virker som overgreb på ens eksistensbetingelser. For kun ved at stå sammen, kan man opbygge en styrke der kan stå imod "systemet". Hvis du har erfaringer med dette, ville jeg være taknemmelig for dine gode råd. Tak igen. Mh

Jørgen Prenslev

Skriv det bare direkte: Vi ønsker en stigende stigmatisering.

Det fremmer i hvert fald ikke det fælles samfund, som vi alle skal leve i. Men er kun med til at udvikle stigmatiseringen.

Hvilken baggrund har en lærer eller sygeplejerske, som ikke har mødt alle befolkningsgrupper i deres opvækst, for kunne håndtere børn og voksne fra de social dårlig stillede lag? Den baggrundsviden kan man ikke blot lære intellektuelt på en eksklusiv skole, men skal fornemmes i den virkelige verden.

Hvis et barn eller ung menneske derimod møder kammerater fra alle samfundslag i sin opvækst, er der håb for en bedre social forståelse senere i livet.
Det eneste tidspunkt, vi møder mennesker fra alle samfundslag, er når vi er i fælles børneinstitutioner, folkeskolen og for mænds vedkommende tidligere når værnepligten skulle aftjenes.
Senere går vi hver vore veje.

Det giver ingen mening at sende børn i private institutioner eller skole.
Kun når det drejer sig om direkte religiøse og kulturelle forskelle kan det være rimeligt.
Det var også den oprindelige begrundelse for friskolekloven.

I mit område har flere friskoler i øvrigt fravalgt at tage deres del af opgaverne med problembørn. Dem kan vi ikke rumme, er begrundelsen.

Steen Bahnsen, Lise Lotte Rahbek og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

I Danmark findes der en eneste privatskole. Den ligger i Odense. Og det er vist.
Angrebet på folkeskolen startede i slutningen af 1960'erne gennem en socialdemokratiet nærstående lærer, om hvem der sagdes, at han ikke duede som lærer.
Hvordan og hvorhen folkeskolen har udviklet sig siden har jeg ikke videre interesseret mig for. Men
af alt det, som kan læses ovenfor, må jeg antage, at folkeskolen er blevet et sted, hvor man uddanner undersåtter og "soldater" til en ugørlig konkurrencestat. Tager jeg fejl, vil jeg gerne belæres.

Peter Ole Kvint

Privatskoler er forbudt i danske lovgivning. De skoler som vi har ved siden af folkeskolen er alle en slags statsskoler som er uafhængige af kommunerne.
Når statsskolerne øges i antal så skyldes det at at kommuneskolerne fungere dårligt, fordi kommunerne og undervisningsministeriet ikke kan samarbejde. Ideen med at få kommunerne og undervisningsministeriet til at deles om folkeskolen kan aldrig bringes til at fungere. Aldrig nogensinde.

Jesper Frimann Ljungberg

@niels astrup
"Ved du hvad der er mere træls? At bo et sted, hvor skolen er lukket, Hvor politiet ikke kommer, hvor sygehuset er revet ned, hvor den offentlige transport findes i historiebøgerne, hvor domhuset blev lukket, hvor den nærmeste læge sidder mere end 30 km væk og rådhuset mere end 20, hvor responstiderne på ambulancerne er længere end pushernes og....og...og."

Øh Ja ? Men så lad da være med at stemme på Blå Blok, folkene inde på borgen er jo for hovedparten Jyder.

Tror du at der er færre skolelukninger og sammenlægninger i Hovedstaden. Og ja der er offentlig transport i Hovedstaden, men det er fordi der er 100% brugerbetaling på den (check DSB's regnskaber). Ikke at den virker, togene kører som vinden blæser, pga. manglende bemanding og dårlig vedligehold.

Tror du politiet kommer i Hovedstadsområdet ? Nej det har travlt med at sørge for at Stramme Rasmus kan stå og fornærme folk. Eller så har de travlt med at skrive fartbøder ud eller stå ved grænsen.

Mht. hospitalerne, ja man skal nok køre lidt når man bor i tyndtbefolkede områder, men i det mindste så er der nogen der tager telefonen og man få en tid og en nogenlunde behandling.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/politikere-efter-ny-lang-ventetid-hos-18...
https://www.berlingske.dk/nyheder/flere-sygehusinfektioner-lange-venteti...
https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-is-something-rotten-in...

Og der i 'hovedstaden' hvor jeg bor, skal vi selv betale når vi skal ha en bro i kommunen, og vi har ventet på en motorvej siden behovet blev afdækket... I 1948.. det er 70+ år.

// Jesper