Læsetid: 9 min.

»Jeg har i hvert fald formået, at de fleste i Danmark ved, hvem Folketingets formand er«

Hun blev Danmarks første kvindelige formand for Folketinget. Mens valget nærmer sig, ser Pia Kjærsgaard tilbage på 35 år i politik og fire år som Folketingets formand. En rolle, hvor hun har betragtet det som sin opgave at kæmpe for at genskabe »ordentlighed« i Folketingssalen
»Jeg har været meget udadvendt i alle mine år som politiker. Så jeg vidste godt, at der måtte jeg dæmpe mig noget ned,« siger Pia Kærsgaard om sine overvejelser i forhold til at blive formand for Folketinget.

»Jeg har været meget udadvendt i alle mine år som politiker. Så jeg vidste godt, at der måtte jeg dæmpe mig noget ned,« siger Pia Kærsgaard om sine overvejelser i forhold til at blive formand for Folketinget.

Anders Rye Skjoldjensen

24. april 2019

Da Pia Kjærsgaard i 2015 fik muligheden for at blive den første kvindelige formand for Folketinget, var hendes reaktion ikke jubelråb eller »at klappe i hænderne«. Tværtimod var hun længe i tvivl. Hun kan lide at provokere, være en aktiv del af debatten og havde aldrig haft planer om at »gå i ét med tapetet«.

»Jeg har været meget udadvendt i alle mine år som politiker. Så jeg vidste godt, at der måtte jeg dæmpe mig noget ned. Det var lidt en overvejelse,« siger Pia Kjærsgaard.

Gennem 35 år i politik har hun været menigt medlem, ordfører, stifter, formand for Dansk Folkeparti og de seneste fire år Folketingets formand.

Information møder Pia Kjærsgaard på hendes kontor på Christiansborg. Her omtaler administrationen konsekvent Pia Kjærsgaard som »formanden«. Det stemmer overens med de værdier, hun har kæmpet for at få tilbage i folketingssalen.

Foruden de praktiske tiltag med at gøre salen handicaptilgængelig, få renoveret slotspladsen og andres dele af Christiansborg og få juletræer har hun også kæmpet for et værdimæssigt ryk.

»Hvis jeg skal sige det med et stort ord: ordentlighed. Respekt. Det er noget, jeg værdsætter både i mit arbejdsliv og i mit privatliv. At respekten for folkestyret bliver opretholdt. At man optræder ordentligt.«

Som formand har Pia Kjærsgaard skabt internationale overskrifter og været centrum for meget debat. Folketingsmedlemmer har lavet underskriftsindsamlinger for at få hende afsat. Og hun gik viralt, da hun irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted for at kalde en DF’ers udtalelser »racistiske« i folketingssalen og bagefter indskærpede, at »man diskuterer ikke med formanden. Overhovedet«.

Senest har hendes aktiviteter på Twitter været af en karakter, der har fået journalister til at kime presseafdelingen ned og spørge, om det nu også var formanden selv, der stod bag kontoen. Det var det.

Men efter det kommende folketingsvalg skal Pia Kjærsgaard måske ikke fortsætte i rollen. Derfor har Information inviteret sig selv til en snak om hendes formandsrolle og hendes syn på kvindekampen og kvinders rolle på arbejdsmarkedet.

»Vi er noget specielt«

Pia Kjærsgaard mener ikke, at respekten og ordentligheden ligefrem var ved at forfalde, da hun trådte til som formand. Men hun er ærgerlig over den kultur og tilgang, der kan herske hos Folketingets medlemmer, fortæller hun.

»Nogle synes måske, at jeg har gjort for meget. De må de så om. Men vi skal passe på herinde. Vi skal passe på, at der ikke bliver for meget lønmodtagerkultur. Det her skal også være en vision, man har. Noget, man brænder for.«

Hun mener, der gælder særlige vilkår for folketingsmedlemmer.

»Vi er noget specielt,« siger Pia Kjærsgaard og hæfter sig ved, at man som politiker får vederlag og ikke løn.

Det bør betyde noget for ens arbejdsgang og tilgang til arbejdet.

»Jeg mener ikke, at vi skal have faste arbejdstider. Og det er der måske nok en tendens til, at nogle mener, at vi skal have. Vi skal gøre vores ting færdige.«

– Hvem er det, der mener, at det skal være sådan?

»Det er en ændring i tiden. Der bliver ikke stemt, samme dag som vi har debatterne, og det er bare en ændring. Sådan er det bare. Jeg kan ikke forklare det nærmere.«

Gennem sine 35 år som politiker, har hun deltaget i debatter, der har trukket ud til klokken fire om morgenen, til »debatten var færdig«. Det er for meget, siger hun, men hun savner kulturen, hvor medlemmer af passion og interesse førte debatter til ende.

Kvindelig rollemodel

Der skulle gå præcis hundrede år, fra kvinder fik stemmeret i 1915, til Folketinget fik sin første kvindelige formand. Pia Kjærsgaard fortæller, at hun er stolt over at være den første, men at hendes køn ellers aldrig har spillet en rolle for hende i politik.

Anders Rye Skjoldjensen
Da den tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt udtalte, at det var sværere at være kvindelig statsminister end mandlig, sagde Pia Kjærsgaard til BT:

»Man skal gøre sig gældende for den, man er, og så skal man lade være at rende fra alt og klynke. Det kan man ikke som politiker, uanset om man er mand eller kvinde.«

Der er dog visse ting, der er anderledes som kvindelig politiker. Det er blandt andet formen af de trusler og chikane, hun gennem tiden har modtaget.

»Jeg må sige, at de ting, jeg er blevet kaldt, tror jeg aldrig, man ville have kaldt mænd. Det har været så grimt og så nedværdigende og så modbydeligt, så jeg tror ikke, at man ville have kaldt mænd det.«

Når det kommer til kvindekamp, hæfter Pia Kjærsgaard sig ved, at begge køn har og skal have lige muligheder. Det er vigtigt, at kvinder er en naturlig del af arbejdsmarkedet, siger hun.

Men hun efterspørger også, at der kommer mere respekt for kvinder, der vælger at være hjemmegående. Det gjorde hun med sine børn, og det skal der være plads til, siger hun.

»Hele den respekt kan mangle i debatten. Der er det, som om de kvinder, der vælger at være hjemme og passe deres egne børn, ikke er en del af samfundet. Det synes jeg i allerhøjeste grad, de er.«

Stille på barsel

Noget andet er politikere på barsel. De har »særligt privilegerede vilkår« ved at have et års barsel med fuld løn. Det er derfor en uskik at fortsætte med at blande sig i samfundsdebatten i sit virke som politiker, hvis man officielt er på barsel, mener Pia Kjærsgaard

»Når man er på barsel, er man på barsel,« siger hun.

»De partier, som har folk på barsel – hvis de alligevel er en del af samfundsdebatten, hvor mange medlemmer har det parti så egentlig? Samtidig med at man har en stedfortræder indkaldt?«

Så længe en politiker er på barsel, bør vedkommende derfor afstå fra at blande sig i samfundsdebatten, mener hun.

Derfor undrer det hende også, når en politiker som Zenia Stampe (R) vælger at deltage i både denne og forrige valgkamp, mens hun er på barsel. Hun turnerede forud for valget i 2015 med sin bare 14 dage gamle baby.

»Så må man ligesom vælge: Hvad vil man? Vil man deltage på fuld kraft i den valgkamp, eller vil man stadig fastholde sin barsel?«

Pia Kjærsgaard

  • Født 23. februar 1947
  • Uddannet ved Købmandsskolen 1963-1965
  • Ansat på kontor inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967
  • Hjemmehjælper, 1978-1984
  • Politik
  • Medlem af Fremskridtpartiet 1978-1995
  • Stifter Dansk Folkeparti 1995
  • Medlem af Folketingets Præsidium 2012
  • Formand for Folketinget 2015

Kilde: ft.dk

Pia Kjærsgaard anerkender, at der ikke er regler, som forbyder en politiker at føre valgkamp eller deltage i den offentlige debat i en sådan situation. Men hun er alligevel imod.

Hendes holdning til barslende forældre har givet anledning til debat om hendes formandsrolle. Senest da hun bad Mette Abildgaard (K) forlade folketingssalen med sin baby.

»På enhver arbejdsplads tror jeg, at det sker, at hvis der er en nødsituation, så tager man sit barn med. Der kan være småpylrethed om morgenen, dagsinstitutionen kan være lukket eller noget andet. Så er de med på kontoret. Det oplever vi også her. Men folketingssalen er et helt specielt sted. Og man sidder ikke med en baby.«

– I Europa-Parlamentet og i New Zealand er det tilladt. Det er også set, at kvinder har ammet i salene. Bremser det ikke kvinders karriere i politik at have et totalforbud?

»Ej. Det er stadigvæk et valg, man foretager, når man stiller op til Folketinget. Jeg mener overhovedet ikke, at det bremser nogens karrieremuligheder.«

Hvad angår andre normer i Europa-Parlamentet og i New Zealand, siger hun:

»Det må de da om, det skal jeg ikke blande mig i. De har også mange andre anderledes forhold og måder at arbejde på. Det kan ikke sammenlignes. Det er jeg da bedøvende ligeglad med, hvordan er. Vi skal tage hånd om, hvordan det er i Danmark.«

Pia Kjærsgaard fortæller, at der i Folketingets Præsidium er »helt klar opbakning til, at man selvfølgelig ikke har babyer med i Folketingssalen«, og at det er et udtryk for »mangel på respekt for Folketingssalen«. 

Kontroversiel formand

Pia Kjærsgaard går gerne imod strømmen. Hun oplever, at der er modstand omkring hendes formandsrolle, men hun holder fast i den retning, hun har lagt. Det handler om at skabe ordentlighed, siger hun. Og så kalder hun det en »overreaktion« og »fuldstændig syret«, at historier om hendes formandsstil er blevet omtalt i medier som The Guardian, BBC og Washington Post.

Hun afviser, at sagerne er udtryk for, at hun skulle have en trang til at provokere – noget hun tidligere har været kendt for.

Anders Rye Skjoldjensen

»Ej. Det har jeg gjort op med, da jeg blev formand. For det synes jeg nemlig ikke, at man skal. Det er der ingen grund til. Det kan man gøre som politiker, formand for et politisk parti eller som ordfører. Men at forsøge at skabe en debat synes jeg ikke, at man skal gøre som formand.«

Hendes måde at udfylde formandsrollen på, har mødt kritik fra flere, blandt andre Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Hun har kaldt formandens tone »direkte pinlig« og »langt under niveau« over for Berlingske.

Det skete, efter at Pia Kjærsgaard på Twitter havde irettesat erhvervskvinden og formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, som hun mente havde stavet et ord forkert.

»Det hedder fæstne. Så fat det dog Stine Bosse og andre der ikke kan stave,« skrev Pia Kjærsgaard, som tilsyneladende ikke var klar over, at man både kan skrive »fæste tillid til« og »fæstne tillid til«.

Forinden havde Zenia Stampe (R) startet en underskriftsindsamling for at få Pia Kjærsgaard afsat. Begge dele ryster Pia Kjærsgaard på hovedet af og kalder »totalt umodent og barnligt«.

»Det er ikke den måde, man gør det på. Det ved hun (Zenia Stampe, red.) også godt. Så det er ren profilering af sig selv,« siger Pia Kjærsgaard.

– Det er vel en måde at få startet en debat og givet udtryk for sin utilfredshed?

»Det bliver aldrig til en fælles debat. Det er barnligt og umodent.«

Udenrigspolitiske formænd

Pia Kjærsgaard ved, at hun som formand har været centrum for mere opmærksomhed end de fleste tidligere formænd. Men hun anfægter, at hun skulle have ageret mere politisk end andre.

»De tidligere formænd har i den grad også været politiske. Mogens Lykketoft har et par gange om ugen siddet på TV 2 News og udtalt sig om udenrigspolitik. Hvor enhver ved, at udenrigspolitikken suverænt er regeringens område. Suverænt.«

Også andre formænd har ageret politisk, mener Pia Kjærsgaard. Men det vil hun hverken »blande sig i eller nedgøre«, siger hun.

»Det vil jeg godt understrege. Det er op til enhver formand, hvordan man vil håndtere formandshvervet.«

– Hvordan har du håndteret det?

»Jeg har gjort mig umage hver evig eneste dag. Jeg har bestræbt mig på at være Folketingets talerør og tillidsrepræsentant over for regeringen,« siger Pia Kjærsgaard.

Hun henviser til, at hun »gentagne gange« har indkaldt til hasteforespørgselsdebatter, selv om der ikke har været opbakning til det hos regeringspartierne.

»Der har jeg været lydhør hver evigt eneste gang.«

Håber på genvalg

Pia Kjærsgaard vil gerne genvælges. Meget gerne endda. Men det bliver med den tilgang, som har præget de forgangne år. Og hun vil fortsat arbejde for et mere »ordentligt Folketing«.

»Jeg vil aldrig være en fej formand, som ikke ønsker at tage en debat, jeg synes er væsentlig. Det vil jeg ikke. Jeg kunne ikke drømme om at tilpasse mig noget, jeg synes er forkert, bare for at få fred.«

– Er der noget i din tid som formand, hvor du er gået for langt, eller som du ville have gjort anderledes?

»Det synes jeg faktisk ikke. Nej.«

Til gengæld mener hun, at pressen har »givet den en ekstra tand«, når det kom til dækningen af hende. Det hænger sammen med hendes tid som politiker, hvor hun skilte sig ud, ligesom hun gør i dag som formand, siger hun.

»Jeg har i hvert fald formået, at de fleste i Danmark ved, hvem Folketingets formand er. Og det synes jeg da egentlig er en god ting.«

Hvis ikke hun genvælges som formand efter valget, glæder hun sig til at kunne vende tilbage til at være menigt folketingsmedlem.

»Jeg har for tit i min periode som folketingspolitiker set, at når en regering er gået af, så har der været en minister, som er gået fuldstændig bag om dansen og slet ikke kunnet klare deres tilværelse. Det vil aldrig ske for mig. Aldrig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Lille spejl på væggen der
Folkegunst er idel dunst, Pia Kjærsgaard. De fleste i Danmark ved allerede nu, hvem formanden for 'Stram Kurs' er, og inden du får set dig om har Rasmus Paludan overhalet dig og er mere kendt i resten af hele Den Frie Vestlige Verden, end du nogen sinde har været ... ;o)

Grethe Østergaard Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Så længe en politiker er på barsel, bør vedkommende derfor afstå fra at blande sig i samfundsdebatten,"
Hvordan hænger det sammen med at DF o.a.under JP-krisen råbte op om at ytringsfriheden var ukrænkelig og kunne ikke gradbøjes. For ikke at tale om den racist anklagede mand ,der ustandselig vil provokerer med stort politiopbud til beskyttelse.
Hvorfor glæde ytringsfrihedens ukrænkelig ikke for de ny mødre- og hvad med fædrene - men de tager jo ikke så lang barsel heller ikke i Folketinget.

Grethe Østergaard Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det med at gøre Folketinget handicap tilgængeligt var det ikke fordi EL havde en kandidat, der skulle supplere, der var i kørestol. Her så Folketingets Præsidium, at der var nødvendigt med en bedre tilgængelig Folketingssal.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Bodil Rasmussen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Til gengæld har du også formået at skabe disrespekt omkring posten, eller i det mindste din personlige måde at administrere den på. Til lykke med det.

Grethe Østergaard Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Carsten Mortensen, Torben Siersbæk, Niels Bønding og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Dorte Sørensen.
Det er et lovkrav i bygningslovgivningen, der kræver handicapadgang til og i alle offentlige bygninger. Det har arkitekterne for Christiansborg sørget for.

Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Jens Thaarup Nyberg og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Birgitte Mulvad

"Ordentlighed" og Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget, det hænger bare ikke sammen!

jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Steen Obel, Carsten Mortensen, Torben Ethelfeld, Torben Siersbæk, Carsten Wienholtz og Niels Bønding anbefalede denne kommentar

I mine øjne drejer folketinget sig først og fremmest om kvaliteten i debatten om den førte politik, så de love der der skal forvaltes efter, bliver de absolut bedst opnåelige.

Derefter drejer det sig om at politikerne og de politiske partier skal være så transparente som muligt, for det er borgernes og pressens eneste mulighed for at kontrollere, at politikerne fungerer indenfor lovens rammer.

Og endelig er der folketingets, i øvrigt ret ligegyldige, formand. Formanden er en del af det diskrete embedsapparat der skal servicere politikerne i folketinget. Og hvis formanden mener, at hun skal gøres kendt, har formanden absolut misforstået sin funktion, for så tager hun jo opmærksomheden fra den politiske lov-behandling.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Dorte Sørensen

"Hvordan hænger det sammen med at DF o.a.under JP-krisen råbte op om at ytringsfriheden var ukrænkelig og kunne ikke gradbøjes. "

Man hører tit det her argument på venstrefløjen og det er lige dårligt hver gang.

Man kan sagtens ønske at nogen ville holde mund og endda bede dem om at holde mund UDEN at mene at der bør lovgives imod at de ytrer sig .

Nogenlunde sådan har jeg det Rasmus Paludan: jeg ville ønske han ville ophøre med sine racistiske udgydelser og jeg kunne godt finde på at bede ham høfligt om at være stille hvis han demonstrerede i nærheden af mig - men jeg mener stadig IKKE at hans udsagn om islam bør forbydes.

Det er præcis her der er en reel forskel på Pia Kjærsgaard, mig selv og mange andre på den ene side og de mange muslimer der advokerer for en genindførelse af blasfemiparagraffen på den anden.

Og det er her at dit retoriske spørgsmål ikke bidrager til andet end at forplumre tingene.

Ib Gram-Jensen

Niels Johannesen
DF har i to omgange stillet forslag om, at det skal være strafbart at forhåne Dannebrog - er det at være konsekvent med hensyn til ukrænkelig ytringsfrihed?

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carsten Mortensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Noget andet er politikere på barsel. De har »særligt privilegerede vilkår« ved at have et års barsel med fuld løn. Det er derfor en uskik at fortsætte med at blande sig i samfundsdebatten i sit virke som politiker, hvis man officielt er på barsel, mener Pia Kjærsgaard

»Når man er på barsel, er man på barsel,« siger hun."

Øh Bøh ? hun står da vist for diskrimination, og indskrænkning af ytringsfriheden.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Bjarne Andersen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Nye Borgerlige med Pernille Vermund kommer til at overhale DF og oven i købet med endnu mere umenneskelig politik en DF. En politik betalt fra Schweiz af danskere, der heller vil betale skat i Schweiz end i Danmark. Hvis man er rig nok, kan man købe sig politisk indflydelse, selv om man ikke vil yde med skattebetaling til Danmark.

Hvis Nye Borgerlige får indflydelse, vil ikke kun udlændinge kommer i klemme, men også gamle, syge, arbejdsløse, bistandsklienter, børnehaver, studerende, skoler, hospitaler, kommuner, staten og meget mere. De vil spare over 77 milliarder det første år og afskedige mindst 20 tusinde offentlige ansatte.

Nye Borgerlige vil kræve selvforsørgelse fra indvandrere. Man kan undre sig over, at kravet kommer fra en kvinde, der har lukket flere firmaer ifølge Virk.dk. Man plejer ikke at lukke firmaer, hvis de giver overskud.

Danskerne tror mere og mere på, at indvandrere er roden til alt ondt. Det er lykkedes DF og andre fremmedfjendske partier, at bilde befolkningen ind, at hvis man bare kommer af med indvandrere, er den hellige grav velforvaret. Make Denmark great again.

Så har vi Rasmus Paludan med afbrænding af koraner. Jeg har længe spekuleret i, hvorfor hr. Paludan ikke går med svineskindsjakke frem for denne mørke jakke med lynlås. Han ligner mere en venstreorienteret skolelærer eller ingeniør. Han er blevet verdenskendt for sin tåbelige adfærd.

De sidste 10 år har DF udviklet sig til tingets største pampere. 22 folketingspolitikere sidder både i Folketinget og i kommuner. Af de de 22 er 17 DFere. Kan en politiker passe to jobs + bestyrelsesposter? Se bare parret Adelsteen og Christiansen. Nu har de ikke bare fået foreslået en vej til 377 millioner til egen beværtning, men også foreslået et kystsikringsprojekt til 11-12 millioner. Et projekt, der har vist sig tidligere ikke at fungere. Aalborg Universitet skulle have været rådgivere på projektet, men fordi AaU tvivler på, at projektet vil virke, bliver de nu ekskluderet. Således har ægteparret udtalt, at akademikere ikke er noget man bør gå efter, dels på grund af mange i Folketinget og af andre grunde.

Så kunne DFs Adelsteen og Christiansen passende foreslå folkeskolen, gymnasiet og i særdeleshed universiteter sparet væk, hvorefter vi kunne undervise vores unge hjemme. Kvinderne kunne blive sendt hjem til kødgryderne. Vi ved, at formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard ikke er meget for kvindekamp og feminisme. Det har hun udtalt mange gange. At andre og ældre kvinder har trådt stien, for at det er lykkedes hende og andre kvinder at komme i Folketinget og hende at blive Folketingets formand, må hun mene ikke er korrekt.

Rasmus Paludan er nok blevet mere kendt en PK, men bliver nok nød til at vente til næste valg, selv om det er lykkedes ham at fordoble underskriftsamlingen til partiet på en kort tid. Han vil internere ikke vestlige indvandrere, gå ud af alle internationale aftaler o.s.v.

Jeg tror, at Oplysningstiden er længe overstået kapitel i dansk historie.

Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Gert Romme og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Ib Gram-Jensen; - 12:11
Du må da ku' forstå: Dannebrog faldt ned fra Himlen; således skænket af Den Højeste, må Dannebrog være ukrænkelig ;-)

Ib Gram-Jensen

I øvrigt var Pia Kjærsgaard i begge tilfælde blandt forslagsstillerne, og samtlige andre partier stemte ved begge lejligheder imod forslaget, hvis strafferamme var bøde eller fængsel indtil 2 år for forhånelse af flaget. Så meget om DF, Pia Kjærsgaard og gradbøjning af ytringsfriheden.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Katrine Damm og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Pia Kjærsgaard legitimerede som folketingets formand racistiske ytringer og indskrænkede ytringsfriheden for folketingsmedlemmet Pelle Dragsdahl.

Sikke et eftermæle!

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Steen Obel, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Torben Siersbæk, Carsten Wienholtz og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Runa Lystlund
Ja det er flere år siden at det blev bestemt at der skulle være adgang til offentlige bygninger mv. "også" for gangbesværede og kørestol brugere . Derfor elevatorer ved stationer osv...... osv... Men Folketingssalen var ikke indrettet til kørestol brugere mv. Det blev den først efter en kørestol bruger skulle være suppleant. Så her holdt Folketinget heller ikke deres egen lovgivning .

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels Johannesen du kritiser mit indlæg, men med din kommentar - "Man kan sagtens ønske at nogen ville holde mund og endda bede dem om at holde mund UDEN at mene at der bør lovgives imod at de ytrer sig ." - Så må vi være ret enige - JP kunne bare kunne undladt at få lavet tegningerne - så havde ingen blevet såret og Danmark kunne være skånet for meget, dels havde "vi" ikke haft udgifter med at passe på JP's medarbejdere og de kunne ha' haft et frit og godt liv. Tænk hvor meget besvær bare for at ville HÅNE OG SPOTTE.

En anden "sjov" eller mere modsigende ting i artiklen er , når PK kritiserer Thorning for at klynke over omtalen af hende i forhold til en mand og så selv siger - "»Jeg må sige, at de ting, jeg er blevet kaldt, tror jeg aldrig, man ville have kaldt mænd. Det har været så grimt og så nedværdigende og så modbydeligt, så jeg tror ikke, at man ville have kaldt mænd det.«-

Torben Siersbæk

»Jeg har i hvert fald formået, at de fleste i Danmark ved, hvem Folketingets formand er«

Vorherre bevares!

Grethe Østergaard Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Niels Johannesen.
Man kan ikke bede nogen om at holde mund hverken i Folketinget eller generelt i en politisk diskussion. Kernen i demokratiet er at vi har lov til at fremføre vores mening.

Man kan derimod undlade at sige noget, hvis det man havde i sinde at sige, ikke er livsnødvendigt. Det hedder hensyn og høflighed. Jeg mener ikke at Muhammedtegningerne var en nødvendighed. Muhammedtegningerne var årsag til mange menneskers død. Hver eneste gang jeg ser Flemming Rose og de muslimer, der rejste til Mellemøsten for at beklage sig over tegningerne, kommer jeg til at tænke på døde mennesker, samme gør jeg, når jeg tænker på Anders Fogh Rasmussen.

Da jeg var barn var jeg dygtig i skolen. Jeg blev mobbet af den grund. Jeg havde fattige unge forældre, som gjorde alt hvad de kunne, for at få enderne til at mødes. Da jeg klagede min nød sagde min mor, " den, der har den største forstad, viger" og min far sagde til mig "du er stærk, gå ud og slås". Jeg gjorde så lidt af hvert. Mon ikke livet er lidt af begge dele.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg forstår jo ikke et ord, sidst jeg så, hvem der sad på formandssædet, var det Karl Skytte. Hvornår er han stoppet?

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og olivier goulin anbefalede denne kommentar

@ Steffen Gliese,

jeg tror, han stoppede samtidig med Thorkil Kristense, - også kendt som Thorkil Livrem.

Da jeg læste på handelshøjskolen, det var om aftenen, for jeg havde stiftet familie, og havde brug for fuldtidsjob, da kom "livremmen" et par gange ind i undervisningslokalet for at hygge snakke. Det indebar, at underviseren trak sig lidt tilbage, og lod "livremmen" føre ordet. Egentlig var det en hyggelig tid.

Runa Lystlund

"Det hedder fæstne. Så fat det dog Stine Bosse og andre der ikke kan stave,« skrev Pia Kjærsgaard, som tilsyneladende ikke var klar over, at man både kan skrive »fæste tillid til« og »fæstne tillid til«."

Den ældste form er det Stine Bosse skrev, fæste. Fæstne er et nyere udtryk.

Torben Siersbæk, Grethe Østergaard Nielsen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar