Læsetid: 5 min.

»Vi investerer i en fremtid, vi ikke har lyst til at gå på pension i. Det skal vi lave om«

Opstartsvirksomhed forsøger at kapre pensionskunder ved at undgå alle de kontroversielle selskaber og fossile brændsler, som den etablerede pensionsbranche investerer i. ’Vi var ikke tilfredse med den måde, pensionsselskaberne investerede på. Der manglede et alternativ,’ siger Niels Fibæk-Jensen, direktør i Matter
Niels Fibæk-Jensen er direktør i Matter, der forsøger at skabe et bæredygtigt alternativ til pensionsinvesteringerne.

Niels Fibæk-Jensen er direktør i Matter, der forsøger at skabe et bæredygtigt alternativ til pensionsinvesteringerne.

Peter Nygaard

30. april 2019

Danskernes milliarder af pensionskroner har et stort potentiale for at trække verden i en grønnere og mere bæredygtig retning. Omstillingen af økonomien skal finansieres, og pensionsformuerne er efterhånden flere gange større end Danmarks BNP.

Men i stedet for at bidrage til at trække verden i den rigtige retning, risikerer pengene at arbejde imod den ved at være placeret i selskaber med fossile brændsler, våben, store CO2-udledninger og tobak.

I længere tid har der været fokus på økologi, flyrejser, kødproduktion og plasticemballage i privatforbruget, men det er først inden for de seneste år, at der er kommet øget fokus på den verden, som vores store kapitalbeholdninger i pensionssektoren er med til at finansiere.

Og det er denne øgede bevidsthed, som opstartsvirksomheden Matter vil forsøge at øge – og bruge til at tiltrække kunder til deres pensionsordning.

»Vi kunne mærke, der var en del efterspørgsel, og vi var heller ikke selv tilfredse med den måde, pensionsselskaberne herhjemme investerede på. Der manglede et alternativ – et sted, folk kunne stemme med fødderne, hvis de var utilfredse. Så det satte vi os for,« siger Niels Fibæk-Jensen, der er direktør i Matter.

For tre år siden arbejdede han ved den danske delegation til FN i New York, da FN’s 17 verdensmål blev forhandlet.

Verdensmålene fastsætter målsætninger om blandt andet ren energi, forbedret sundhed, rent drikkevand, ligestilling mellem kønnene og bæredygtig økonomisk vækst. Målene er ambitiøse, men bliver konstant fulgt af tale om det store investeringsunderskud på 4-5.000 milliarder dollar om året, der anslås at mangle, hvis verdensmålene skal indfries.

»Det er et gigantisk hul at tage fat i. Pensionsmidler er på verdensplan en kæmpestor ressource, men de er investeret efter nogle logikker som er ret uforlignelige med at nå de mål, vi har sat på verdensplan,« siger Niels Fibæk-Jensen.

Støt verdensmålene

Matters koncept er relativt simpelt: At undgå så meget som muligt af de kontroversielle investeringer, som fylder i de etablerede danske pensionsselskaber, og samtidigt have så meget som muligt i investeringer, der bakker op om FN’s verdensmål.

Der virker umiddelbart langt fra de store institutionelle investorers porteføljemanagere og risikoanalytikere i slips og til Matters kontoretage lige over Matas på Nørrebrogade. Her arbejder foreløbigt 12 mennesker, og de er stadig i en tidlig opstartsfase på et marked, som ikke er nemt at trænge ind på.

Den primære grund til, at de danske pensionsformuer er så store, er, at det er noget, der bliver aftalt som en del af overenskomsterne, og altså ikke noget, som de fleste mennesker aktivt behøver at forholde sig til.

De penge, som folk har sparet op i arbejdsmarkedspensionerne, er ofte umulige at flytte over til et selskab som Matter, så i stedet satser de i første omgang på selvstændige og folk, der selv skal stå for at spare op til deres pension, samt ordninger med virksomheder, der ønsker en mere grøn pension til deres ansatte.

Matter begyndte for lidt over to år siden og gik i luften med de første rigtige kunder og investeringsporteføljer i oktober sidste år i samarbejde med pensionsselskabet Skandia.

Samarbejdet med Skandia indebærer, at det svenske pensionsselskab står for de mere finansielle aspekter som risikoprofiler og den nærmere sammensætning af aktieportefølje, mens Matter står for at tiltrække kunder til ordningen og udvikle en konkret model for, hvad der kan betragtes som bæredygtigt og mere etisk forsvarligt end den etablerede danske pensionsbranches investeringspraksis.

»Det skal være børsnoterede selskaber i ret stort omfang – og så mange gode selskaber er der heller ikke. Men dem, der er, dem prøver vi at plukke,« siger Niels Fibæk-Jensen.

I praksis har Matter analyseret lidt over 3.000 børsnoterede fonde – såkaldte ETF’er – for, hvilke selskaber de indeholder.

Der er en del ETF’er, som markedsføres som bæredygtige, men som ved en nærmere analyse viste sig at indeholde både fossile brændsler og en række andre selskaber, som Matter ikke vil investere i, og derfor blev de nødt til at screene alle fondene for de selskaber, de gerne ville undgå.

Var et af de problematiske selskaber i ETF’en blev fonden valgt fra – mens tematiske ETF’er om grøn energi og sundhed blev valgt til.

Det betyder, at Matters investeringer i dag ifølge pensionsselskabets beholdningsliste i høj grad udgøres af medicinalindustri, grøn energi, teknologiselskaber og finansindustri.

»Pensionsmidler er på verdensplan en kæmpestor ressource, men de er investeret efter nogle logikker som er ret uforlignelige med at nå de mål, vi har sat på verdensplan,« siger Niels Fibæk-Jensen.

Peter Nygaard Christensen

Mere bæredygtigt

»Det er ikke perfekt, men vi kan stadig lave noget, der er markant mere bæredygtigt end det, der ellers er derude,« siger Niels Fibæk-Jensen.

– Hvorfor kun vælge selskaber, der slet ikke har fossile brændsler. Vi er jo afhængige af dem, og de fleste biler kører stadig på benzin?

»Hvis man ser på verdens børser som helhed, så er der fire-fem gange så store fossile brændselsreserver noteret med en eller anden forbindelse til børserne, som vi ikke kan brænde af, hvis vi skal holde os inden for Parisaftalen,« siger Niels Fibæk-Jensen

»Så der er store olie-, kul- og gasreserver under jorden, som folk har investeret i, men som vi simpelthen ikke kan brænde af. Især på længere sigt investerer vi i en fremtid, vi ikke har lyst til at gå på pension i – og det skal vi have lavet om på.«

– Den etablerede branches argument mod at screene fra på den måde er, at der bare kommer andre investorer ind, og at man ved at være ejer af selskaberne kan påvirke dem til at lade nogle af de fossile reserver blive i jorden. Hvad siger du til det?

»Den empiriske evidens for, at det virker, er meget, meget svag – for ikke at sige ikkeeksisterende. Det gælder især for de store selskaber, som har kerneforretninger inden for f.eks. olie og gas. Exxon har kendt til konsekvenserne af klimaforandringerne i 35 år og har i flere årtier, efter de kendte til det, finansieret klimaskeptikere,« siger Niels Fibæk-Jensen.

Han håber i stedet på, at eksklusioner af selskaberne på længere sigt vil føre til øgede kapitalomkostninger.

»Olie-, kul- og gasselskaber er gældsfinansierede i de tider, hvor f.eks. olieprisen er lav. Så jeg tror på, at hvis man kan hæve deres kapitalomkostninger, så kan det have en effekt. Især hvis de store pensionsselskaber for alvor lægger pres på,« siger han.

»Og så er der det sidste argument, som ofte gælder for vores kunder: De har bare ikke lyst til at investere deres penge i olie, kul og gas.«

– Hvad skal der til, før et selskab bliver screenet fra for f.eks. overtrædelse af menneskerettighederne? Det er jo en svær grænse.

»Det vigtige for os er at samle data ind. Vi kigger på, hvem pionererne blandt banker og pensionsselskaber ekskluderer på området, og så bruger vi nogle indekser, der scorer selskaber på menneskerettigheder. Dem, der klarer sig dårligst der, ryger ud,« siger Niels Fibæk-Jensen.

»Det er måske ikke en perfekt proces, men for os passer det ret godt med, at vi kan stille nogle strenge krav og sortere fra ud fra dem. Logikken er også, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, men lade os inspirere af dem, der er bedst på området.«

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe at renterne er uendeligt små - eller ligefrem negative, er det svært at leve af at udlåne penge.

Så jeg forstår egentlig godt disse pensionselskaber. For de har 2 grupper siddende på skuldrene, der begge vil have penge af samme "service".

Dels er der pensionsopsparerne, der vil have flere penge ud, end de har betalt ind. Og dels er der pensionselskabernes ejere, der egentlig kun har investeret et helt ligegyldigt beløb i kontorinventar. Men til gengæld forlanger at få et langt større udbytte af pensionsopsparerne penge, end pensionsopsparerne selv forventer.

Egentlig burde pensionsopsparerne kunne gå sammen i en slags kooperative foreninger, og selv investere pengene uden disse grådige bagmænd. Herved vil man også selv kunne bestemme, hvad man vil investere i. Og måske burde man tage en lidt større risiko, og hjælpe egne nystartede virksomheder igang, der samtidig kan genererer arbejdspladser.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nogle afrikanere, der bor i Danmark, gør noget af det Gert Romme er inde på. De indbetaler hver 500 - 1.000 kr. om måneden til en kassemester, som med jævne mellemrum - eller påkrav - betaler medlemmerne deres penge tilbage, hverken mere eller mindre. Ingen renter, administrationen er et stykke papir i en og andens skuffe, hvor formodentlig også pengene ligger. Formål: at give medlemmerne en lejlighedsvis fornemmelse af kapital, dvs. pludselig at have råd til noget den almindelige månedsløn ikke tillader. Naivt? Ja. Effektivt? Åbenbart, ellers gjorde de det vel ikke. De er i hvert fald ikke i lommen på andre end kassemesteren og miljøspørgsmålet kommer slet ikke på tale. Det handler om overlevelse, identitet og sammenhold. Helt som det gjorde for os andre i gamle dage, hvor banken først og fremmest var til for kunderne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
slettet profil

Man kunne også spare op uden om pensionsselskabet. Det står folk frit for, at lægge penge til side - enten som frie midler eller på en ratepension hvis man vil udskyde skatten.

Steffen Gliese

Oprindeligt var det jo netop ideen, som Gert Romme omtaler, at de danske pensionsopsparinger skulle sikre os imod opkøb fra udlandet.