Læsetid: 5 min.

»Vi investerer i en fremtid, vi ikke har lyst til at gå på pension i. Det skal vi lave om«

Opstartsvirksomhed forsøger at kapre pensionskunder ved at undgå alle de kontroversielle selskaber og fossile brændsler, som den etablerede pensionsbranche investerer i. ’Vi var ikke tilfredse med den måde, pensionsselskaberne investerede på. Der manglede et alternativ,’ siger Niels Fibæk-Jensen, direktør i Matter
Niels Fibæk-Jensen er direktør i Matter, der forsøger at skabe et bæredygtigt alternativ til pensionsinvesteringerne.

Niels Fibæk-Jensen er direktør i Matter, der forsøger at skabe et bæredygtigt alternativ til pensionsinvesteringerne.

Peter Nygaard

30. april 2019

Danskernes milliarder af pensionskroner har et stort potentiale for at trække verden i en grønnere og mere bæredygtig retning. Omstillingen af økonomien skal finansieres, og pensionsformuerne er efterhånden flere gange større end Danmarks BNP.

Men i stedet for at bidrage til at trække verden i den rigtige retning, risikerer pengene at arbejde imod den ved at være placeret i selskaber med fossile brændsler, våben, store CO2-udledninger og tobak.

I længere tid har der været fokus på økologi, flyrejser, kødproduktion og plasticemballage i privatforbruget, men det er først inden for de seneste år, at der er kommet øget fokus på den verden, som vores store kapitalbeholdninger i pensionssektoren er med til at finansiere.

Og det er denne øgede bevidsthed, som opstartsvirksomheden Matter vil forsøge at øge – og bruge til at tiltrække kunder til deres pensionsordning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe at renterne er uendeligt små - eller ligefrem negative, er det svært at leve af at udlåne penge.

Så jeg forstår egentlig godt disse pensionselskaber. For de har 2 grupper siddende på skuldrene, der begge vil have penge af samme "service".

Dels er der pensionsopsparerne, der vil have flere penge ud, end de har betalt ind. Og dels er der pensionselskabernes ejere, der egentlig kun har investeret et helt ligegyldigt beløb i kontorinventar. Men til gengæld forlanger at få et langt større udbytte af pensionsopsparerne penge, end pensionsopsparerne selv forventer.

Egentlig burde pensionsopsparerne kunne gå sammen i en slags kooperative foreninger, og selv investere pengene uden disse grådige bagmænd. Herved vil man også selv kunne bestemme, hvad man vil investere i. Og måske burde man tage en lidt større risiko, og hjælpe egne nystartede virksomheder igang, der samtidig kan genererer arbejdspladser.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nogle afrikanere, der bor i Danmark, gør noget af det Gert Romme er inde på. De indbetaler hver 500 - 1.000 kr. om måneden til en kassemester, som med jævne mellemrum - eller påkrav - betaler medlemmerne deres penge tilbage, hverken mere eller mindre. Ingen renter, administrationen er et stykke papir i en og andens skuffe, hvor formodentlig også pengene ligger. Formål: at give medlemmerne en lejlighedsvis fornemmelse af kapital, dvs. pludselig at have råd til noget den almindelige månedsløn ikke tillader. Naivt? Ja. Effektivt? Åbenbart, ellers gjorde de det vel ikke. De er i hvert fald ikke i lommen på andre end kassemesteren og miljøspørgsmålet kommer slet ikke på tale. Det handler om overlevelse, identitet og sammenhold. Helt som det gjorde for os andre i gamle dage, hvor banken først og fremmest var til for kunderne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Man kunne også spare op uden om pensionsselskabet. Det står folk frit for, at lægge penge til side - enten som frie midler eller på en ratepension hvis man vil udskyde skatten.

Steffen Gliese

Oprindeligt var det jo netop ideen, som Gert Romme omtaler, at de danske pensionsopsparinger skulle sikre os imod opkøb fra udlandet.