Læsetid: 10 min.

Lars Christian Lilleholt: »Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling«

Der skal skrues op for tempoet i den grønne omstilling, siger Lars Christian Lilleholt (V), der vil have EU’s reduktionsmål for 2030 hævet og vil bruge mange flere penge på området. Klimaministeren har dog ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen og fastholder, at der fortsat ikke findes løsninger i landbruget. Dette er sidste artikel i Informations serie om partiernes klimapolitik
Klimaminister Lars Christian Lilleholt vil have farten op på klimaområdet efter valget. Blandt andet vil han tilføre »mange flere« penge og have fælles reduktionsmål for EU i 2030. Dette er sidste interview med partiernes klimapolitikere.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt vil have farten op på klimaområdet efter valget. Blandt andet vil han tilføre »mange flere« penge og have fælles reduktionsmål for EU i 2030. Dette er sidste interview med partiernes klimapolitikere.

Sigrid Nygaard

3. april 2019

Den seneste tid har Information spurgt alle de partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, hvad de vil gøre for at overholde Danmarks forpligtelser fra Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 graders celcius.

Turen er nu kommet til regeringspartiet Venstre og Danmarks klimaminister, Lars Christian Lilleholt.

– Lars Christian Lilleholt, hvem skal man egentlig stemme på, hvis man gerne vil have den grønneste statsminister?

»Så skal man stemme på Lars Løkke.«

– Hvorfor?

»Så får man en statsminister, hvor det, vi siger, også er det, vi gennemfører. Med klimaet har der været meget overbudspolitik på det seneste. S lægger op til en masse, men når det kommer til stykket, er de ikke parate til at finansiere det.«

»Jeg tror, danskerne vil have mere tillid til Lars Løkke som grøn statsminister. Siden 2001 har der været en borgerlig ledelse af det her land i 14 ud af 18 år. Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling.«

Om der så er blevet taget ansvar for den grønne omstilling, er mange langtfra enige i. Beregninger foretaget af Greenpeace viste i november, at Danmarks CO2-budget vil være opbrugt om seks til ti år, hvis vi skal holde os inden for de globale klimamål. Regeringens kurs med sommerens energiaftale og efterårets klimaudspil er helt utilstrækkelig, lød det fra organisationen.

Få uger senere var det regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, som højst opsigtsvækkende konkluderede, at regeringen sænker tempoet i den grønne omstilling markant.

Samtidig har flere førende forskere slået fast, at det 2030-mål om 40 procents CO2-reduktion, som regeringen følger, skal hæves, hvis vi skal nå at leve op til vores forpligtelser.

»Min forventning er, at det bliver hævet. Når EU i 2020 skal se på 2030-målet, vil jeg – hvis vi fortsætter – arbejde for, at EU hæver sit 2030-mål,« siger Lilleholt.

– Til hvor meget?

»Vi har ikke lagt os fast, men min forventning er omkring 50 procent. En række nye EU-initiativer har gjort det muligt at hæve ambitionsniveauet til 46 procent uden yderligere tiltag. Så det skal selvfølgelig være et mål, der ligger over det. Og så arbejder Danmark kraftigt på at få hele EU forpligtet på at være klimaneutral i 2050.«

Ministeren påpeger, at regeringen ifølge klimaudspillet gør status i 2022, 2024 og 2027 og vurderer, om Danmark bør hæve sit 2030-mål.

»Men vi skal først og fremmest presse på i EU, før vi justerer vores nationale mål for 2030. Det vil være langt stærkere, end at hvert enkelt land følger sin egen plan,« siger Lilleholt.

Sigrid Nygaard

For ganske nylig fik klimapolitikken så endnu en ridse i lakken. En fremskrivning lavet af CARE for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget pointerede, at Danmark med den nuværende kurs først når målet om nuludledning i 2115 – altså om godt 100 år.

– Hvordan harmonerer det med, at regeringen siger, Danmark skal være klimaneutral i 2050?

»Det skal vi være. Det er også derfor, vi vil hæve vores 2030-mål. Jeg kan sagtens se på en kurve frem mod 2050, at der skal ske mere inden 2030.«

– Selv om du skærper målet, viser fremskrivningen stadig, at vi med regeringens førte politik først er klimaneutrale om 100 år?

»Jamen, vi skal nå det. Vi vil skærpe vores mål. Det er ultimativt. Vi skal være CO2-neutrale i 2050. Det er en forudsætning for at leve op til Parisaftalen, og med en borgerlig regering vil der blive lagt en plan for, hvordan vi når det mål.«

»Min forventning er også, at teknologiudviklingen vil bidrage, så vi ikke bare reducerer udledningerne, men også ser på muligheden for at optage CO2 fra atmosfæren. Der har vi afsat 100 mio. kr. til forskning i det område.«

En mulig vej til klimaneutralt samfund er det borgerforslag om en ny bindende klimalov, som over 67.000 danskere har skrevet under på, og som for tiden behandles politisk. Oppositionen har i store træk bakket op, mens regeringen har erklæret sig positiv og vil »komme med et konkret forslag til efteråret«.

Centralt står fastsættelse af femårige delmål og CO2-budgetter, som viser, hvor store udledninger Danmark kan have frem mod 2050. Spørgsmålet er, om regeringen vil bakke op.

»Det er afgørende for mig, at vi når målene. Og jeg er da parat til at se nærmere på, om det her er en metode, vi skal tage i anvendelse,« siger klimaministeren.

– Med ’parat’ mener du så, at en Venstre-regering efter valget vil støtte, at Danmark indfører CO2-budgetter?

»Jamen, altså. Alle sektorer kommer til at bidrage. Muligvis bliver der frem mod 2030 en skæv fordeling mellem sektorerne, blandt andet fordi vi på landbrugsområdet ikke i dag har redskaberne. Men jeg glæder mig også over erhvervslivets meldinger om at være CO2-neutrale i 2050.«

Landbrug: Ingen løsninger

Særligt landbruget er regeringen blevet kritiseret for at forbigå. Det eneste tiltag i efterårets klimaudspil er ’forbedring af biogasanlæg’, som giver en lille gevinst på 0,1 mio. ton CO2 årligt i perioden 2021-2030. I kontrast var landbrugets udslip af drivhusgasser i 2015 på 14,2 mio. ton CO2, ændringer i arealanvendelse medregnet. I alt udgør landbruget op mod 30 procent af Danmarks udledninger, hvoraf størstedelen stammer fra husdyrproduktionen.

– Findes der ikke andre løsninger for CO2-reduktion i landbruget end at skyde dyrene, som du sagde i DR2 Debatten for nylig?

»Jeg sagde det i overført betydning, fordi den letteste måde at reducere landbrugets CO2-udledninger er ved at reducere antallet af dyr. Og det er ikke umiddelbart den vej, jeg vil gå. Allerhelst så jeg, at vi fik en regulering af hele landbrugsområdet på tværs af EU.«

– Så husdyrproduktionen skal ikke være mindre?

»Hvis ikke det lykkes at finde nye metoder, som kan reducere landbrugets CO2-udledning, så kommer vi jo til at skære i landbrugsproduktionen. Det er derfor, vi har afsat 90 mio. kr. til at finde de metoder, som giver den størst mulige reduktion, hvor vi stadig kan opretholde en stor dansk landbrugsproduktion.«

– Det står lidt uklart for mig, hvilke metoder der ifølge regeringen er bedst til at give den størst mulige reduktion i landbruget?

»Jamen, det er jo derfor, vi afsætter 90 mio. kr. til forskning. Det er, fordi vi kender ikke metoderne i dag. Jeg gør i hvert fald ikke,« siger Lars Christian Lilleholt.

– Landbrug og Fødevarer har foreslået at udtage 100.00 hektar landbrugsjord, og Økologisk Landsforening har foreslået klimaregnskaber på alle bedrifter. Hvorfor hjælper regeringen ikke med at gennemføre de løsninger?

»Vi kommer også til at tage yderligere skridt. Udtagning af jord er et meget effektivt redskab til en relativt lav pris. Staten skal spille en rolle i forhold til at finansiere det. Og her vil en kommende borgerlig regering også tage initiativ.«

– Vil du også finde den milliard kroner, som eksempelvis forslaget om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord koster i startstøtte?

»Det er jo én mulig måde at gøre det på. Jeg vil ikke hænge mig i, hvilken model der skal bruges. Men det kommer til at koste, og det er vigtigt for mig, at vi gør det på en måde, hvor vi ikke forringer landbrugets konkurrencesituation. Man glemmer ofte, at vi har store eksportindtægter, som bidrager til velfærd og grøn omstilling.«

Transport: For lidt, for lidt, for lidt

Elbiler var nok det mest hippe klimapolitiske tiltag i 2018. Diskussionen kulminerede, da regeringen i september satte et mål om én million grønne biler i 2030. Tomme løfter uden handling, replicerede eksperter og miljøorganisationer. Senere viste et lækket regeringsnotat, at den førte politik blot ville bidrage med 1.000 ekstra elbiler på gaderne de næste to år.

Kort før jul blev registreringsafgiften så fjernet i en toårig periode på elbiler op til 400.000 kroner. Dansk Elbil Alliance skønner nu, at salget af nye biler i 2019 vil være 10.000 – en procent af regeringens mål frem mod 2030.

– Lars Christian Lilleholt, ifølge De Danske Bilportører udgjorde elbiler 0,7 procent af salget af nye biler i 2018 ...

»Det er for lidt, det er for lidt, det er for lidt. Det skuffer mig dybest set, at der ikke er kommet mere gang i salget.«

– Er du tilfreds med jeres indsats for at fremme de grønne biler?

»Jeg er tilfreds med, at der ikke er registreringsafgift på elbiler. Men jeg så godt, vi havde lavet en mere ambitiøs elbilaftale, så vi kunne få flere elementer i spil end alene afgiften – mulighed for, at man kan køre i busbaner og få gratis parkering for eksempel.«

– Hvorfor gjorde I ikke det?

»Der var ikke politisk vilje. Socialdemokratiet ville ikke tage ansvar for at lave en aftale inden jul. Der var gået valgkamp i den. Det er synd for klimaet. Og det er synd, at der er så mange, som vil gøre det til en kampplads om højre mod venstre. Det skuffer mig.«

– Hvordan vil I så nå målet om en million i 2030?

»Der er flere udfordringer: Prisen skal ned, producenterne af bilerne skal komme med billigere biler, og så handler det om, at vi får udviklet batterier, der kan køre længere. I energiaftalen har vi afsat 80 mio. kr. til yderligere udbygning med elladestandere. Og så har vi nedsat en transportkommission, som skal kigge på mulighederne.«

I luften har vi også et problem. Flytrafikken udgør fire til fem procent af klodens klimabelastning, og udsigten til en teknologisk løsning er alenlang. Flere nabolande har indført passagerafgifter, der skal dæmpe flyvningen – og i EU ulmer et forslag om en fælles europæisk brændstofafgift på luftfarten.

»Vi er parate til at se på en brændstofafgift på de fly, der letter fra EU. Vi har en udfordring, og det er ikke realistisk, at vi inden for nogle år kommer over på el. En passagerafgift har den udfordring, at den risikerer at gøre billetterne dyrere.«

– Bør vi starte med at lade Danmark gå foran ligesom Sverige og Tyskland?

»Vi er villige til at kigge på, om man kan stille krav til, at der ved dansk indenrigsflyvning skal være en vis andel biobrændstof. Det kan jeg sagtens forestille mig.«

– Vi talte om brændstofafgifter?

»Nu er Danmark jo et ekstremt lille land. Du kan ikke sammenligne Danmark og Tyskland. Men jeg er sådan set åben for at diskutere alle muligheder inden for flytrafik.«

Forbrug: Gummisko i genbrug

Danskerne sviner. Forbruget af kød, mejeriprodukter, elektronik og tøj gør os til et af de mest klimabelastende folk i verden.

Men vores klimaaftryk kan nedbringes ved at skabe en større bevidsthed og lave informationskampagner, mener Lars Christian Lilleholt.

»Flere og flere spørger allerede, hvor det tøj, de køber, er produceret. På samme måde vil jeg opfordre tøjbranchen til ikke kun at skilte med prisen, men også CO2-belastningen. For nylig snakkede jeg med nogen, som lige havde købt et par gummisko, der var lavet af rester. Der er en bevidsthed, og den skal vi gøre større.«

Den tidligere konservative klimaminister og EU-kommissær, Connie Hedegaard, har slået til lyd for, at man bruger afgifter aktivt til at regulere det forbrug, der skal være mindre af.

»Det er en fin vision,« siger Lilleholt, »at hele vores skatte- og afgiftssystem i højere grad er indrettet efter klimabelastning.« Men det vil kræve en »kæmpemæssig« omlægning af systemet, betoner han.

»Mange afgifter, ikke mindst på energiområdet, er indrettet i en tid, hvor det handlede om at få penge i statskassen, det handlede ikke om miljø. Men vi kommer til at give systemet et tjek og se på, hvordan vi får indrettet vores skatter og afgifter, så de understøtter planen om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050.«

– Vil du så også have med i en ny klimalov, at klimaet skal integreres i alle politikområder?

»Ja, det synes jeg, man skal. Ethvert lovforslag skal ud over den miljømæssige og økonomiske påvirkning også tjekkes for klimabelastning.«

– Kan du pege på en håndfuld områder herhjemme, hvor regeringen vil lave markante reduktionstiltag fremadrettet?

»Transport lukker vi jo helt, hvis vi har en million elbiler i 2030. Og det skal lykkes. Vi kommer også til i EU-sammenhæng at stille yderligere krav til lastbilers CO2-udledning frem mod 2030. Vi kommer til at tage fat på bygninger og boliger. Der er et stort behov for energirenovering både i privat og offentligt byggeri – det kommer vi til at håndtere. Og landbruget kommer til at yde noget mere.«

Lars Christian Lilleholt holder en kort tænkepause.

»Vi kommer til at skrue op for hastigheden,« lover han så.

– Når du siger det, så er den grønne milliard over fire år fra jeres klimudspil vel ikke nok?

»Nej, vi kommer til at bruge mange flere penge på klima,« siger klimaministeren.

»Men,« tilføjer han: »Danmark er ikke en lille ø. Vi udgør 0,1 procent af verdens udledninger. Vi skal være foregangsland, men der, hvor vi i virkeligheden gør en forskel, er ved at være det gode eksempel og få andre lande til at gøre det samme. Den CO2-reduktion er megastor i forhold til, hvilke muligheder vi selv har.« 

– Hvad med Nordsøen? Skal Danmark lave en plan for at stoppe udvinding af olie og gas?

»Nej, jeg har ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen. Jeg har som den første danske minister taget initiativ til, at vi stopper efterforskningsboringer og prøvetilladelser på land. Det viser noget om regeringens meget grønne profil. Men på havet er vi blandt de mest effektive i måden, vi henter olie og gas op fra undergrunden. Og verden vil stadig efterspørge fossil energi.«

– Ifølge FN’s klimapanel skal 80 procent af de kendte reserver af olie, kul og gas forblive i undergrunden, hvis vi skal kunne nå klimamålene?

»Så vil jeg understrege, at der findes stemmer på den yderste venstrefløj, som siger, at nu skal vi bare lukke ned for olie og gas og putte afgifter på alting. Det er her, en borgerlig klimapolitik adskiller sig. Vi er nødt til at finde pengene til det, vi gerne vil. Hvis man stopper for Nordsøen, som har bidraget med 500 mia. kr. til dansk velfærd over de seneste 40 år, hvem skal så betale regningen?«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Niels Møller Jensen
  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
Gert Romme, Niels Møller Jensen, Erik Karlsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Måske ved manden hvordan det ser ud på bagsiden af Månen - han lever tilsyneladende der.

Søren Fosberg, Jens Boll, Birthe Gawinski, Lillian Larsen, Flemming Berger, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Michael Ryberg, Katrine Damm, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, peter juhl petersen, Gert Romme, Mogens Holme, Erik Karlsen, jørgen djørup, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Ja ja, små fejl kan ind imellem være alvorligt meningsforstyrrende. Der burde naturligvis have stået:
"Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den manglende grønne omstilling«

Søren Fosberg, Jens Boll, Jan Weber Fritsbøger, Birthe Gawinski, Lillian Larsen, Jørgen Dahlgaard, Lars Jørgensen, Kim Øverup, Flemming Berger, Jesper Sano Højdal, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Jens Kofoed, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Michael Ryberg, Thomas Tanghus, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Bruhn Andersen, Helle Bovenius, Jørgen Wassmann, Caspar Christiansen, P.G. Olsen, Niels-Simon Larsen, peter juhl petersen, Gert Romme, Mogens Holme, Kim Houmøller, Erik Karlsen, Ebbe Sommerlund, Dina Hald, Ete Forchhammer , jørgen djørup, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Der er usandheder, der er løgne og nu er der så også Lars Lilleholter.

Søren Fosberg, Jan Weber Fritsbøger, Birthe Gawinski, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Lars Chr. Lilleholt: »Jamen, vi skal nå det. Vi vil skærpe vores mål. Det er ultimativt. Vi skal være CO2-neutrale i 2050. Det er en forudsætning for at leve op til Parisaftalen, og med en borgerlig regering vil der blive lagt en plan for, hvordan vi når det mål.«
Med de hidtidige resultater og deres fremskrivning til 2050 lyder mandens budskab som en "omvendt humlebi", dvs., selvom den ikke burde kunne flyve viser sig denne gang på klimaområdet at den vitterlig ikke kan flyve.
Manden er for meget en fantast, søger løsninger i en bobble, der indeholder for meget varm luft og for lidt redskaber, der kræves for at gennemføre projektet.
Alene af denne grund skal der disruptive handlinger til for at nå målene, som verden og lande har sat sig. Og til det har hverken personen LCL eller hans parti de karakteregenskaber til hhv. ideologien for.

Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Steen K Petersen, Britta Hansen, Jørgen Wassmann, peter juhl petersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Når man rejser en trone for løgnen, rejser man en galge for sandheden.

Søren Fosberg, Kim Øverup, Flemming Berger, Steen Obel, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Kristian Spangsbo, Katrine Damm, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Morten Nielsen, Niels-Simon Larsen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Har man hørt en loppe gø? Utroligt han tror vælgerne ikke kan gennemskue hans løgne!

Søren Fosberg, Nette Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

... og troværdigheden til politikere fortsætter sit frie fald!

Søren Fosberg, Jens Boll, Lillian Larsen, Flemming Berger, Nette Skov, Susanne Kaspersen og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar

Økonomien styrer verden. Så længe man ikke i hele verden vil bruge økonomien og skatte principperne i klimaets tjeneste til at ændre de grundlæggende årsager til den overbefolkede jords kvaler, sker der ingen væsentlige forbedringer.
Vi er ubetydelige 0,1 % af aktørerne !! Lilleholt er lille og ubetydelig.
Hvad der sker i vores valgkamp, er en kamp mellem ubetydeligheder.

Jeg tror slet ikke, at Lars Christian Lilleholt direkte lyver, eller påstår noget i ond mening, for det kræver en vis funktionsevne.

Men måske ligger hele misforståelsen i, at hverken Lars Christian Lilleholt og partiet Venstre ved, hvad "politisk ansvar" - eller blot "ansvar" - betyder.

Jens Boll, Jan Weber Fritsbøger, Lillian Larsen, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Runa Lystlund og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hver gang jeg hører Lilleholt, hører jeg hans spinddoktorer for mit indre øre: “Du skal bare fortsætte med at sige det samme hele tiden. Betone, at de rette klimafolk er regeringen, at det er i orden at hente olien op, landbruget er på rette vej, at det gavner med flere motorveje, at alle målene vil blive indfriet til tiden. Bank det samme og det samme ind i folks hoveder. Glem aldrig selvrosen. Det har altid virket”.

Søren Fosberg, Jan Weber Fritsbøger, Birthe Gawinski, Lillian Larsen, Kim Øverup, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Helle Bovenius anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

What did you learn in school today
Dear little boy of mine?
What did you learn in school today
Dear little boy of mine?
I learned our country must be strong
It's always right and never wrong
Our leaders are the finest men
And we elect them again and again
And that's what I learned in school today
That's what I learned in school.

Søren Fosberg, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Lars Christian Lilleholt, hvis du vil fremstå som handlekraftig, bør du holde igen med de mange vage ord som; ”forventer”, ”er villige til”, ”vil kigge på” og ”har ikke lagt os fast”. Sidste år gav FN's klimapanel os 12 år til at reducere klimabelastningen. 12 år! Du og Venstre forstår tydeligvis ikke alvoren og har allerede spildt alt for meget kostbar tid. Vi, som kerer om klimaet, kommer aldrig, (som i aldrig nogensinde) til at stemme på Venstre. Lige såvel som vi heller ikke går til vores mekaniker, for at købe økologiske grøntsager.

Søren Fosberg, Jens Boll, Christian de Coninck Lucas, Jan Weber Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, jørgen djørup, Kim Houmøller, Lillian Larsen, David Joelsen, Flemming Berger, Steen Obel, Niels-Simon Larsen, Susanne Kaspersen, Anker Nielsen, Torben Skov, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen, Thomas Barfod og Helle Bovenius anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

De mest komiske er vist skribenterne i kommentarsporet.
Det er så nemt at være bedrevidende og lade sig styre af følelserne.
Tak for ædrueligheden Lars.

Runa Lystlund

Det var i Svend Aukens tid som politiker, at der blev skruet op for grøn omstilling.

Det var så i 2001, da Anders Fogh Rasmussen Venstre, blev statsminister, at al grøn omstilling blev sat i stå.

Nuværende miljøministerens udsagn lyder meget hule. Vi var mange, der arbejdede intenst med nye ideer om bæredygtighed og mange fagfolk fortsatte deres virke på området. Det nyder vi godt af i dag. Det kan vi dog hverken takke Anders Fogh eller Lars Løkke for, men iderige mennesker og veluddanede folk.

Det halter med vores grundvand. Her har Venstre foretrukket landbrugets behov, frem for den almene befolknings ve og vel. Der er snart ikke en eneste vandboring, der leverer godt og giftfrit vand. Tidligere miljøminister skjulte sågar oplysninger om vandets tilstand. Nu bor han i USA. Landmændene og Venstre bestemmer over den lille natur, der er tilbage, selv om de skylder hver i sær ca. 70 millioner i gennemsnittet.

Under Fogh blev Lomborg ansat som guru for Venstre og Fogh, andre mere klimapessimistiske specialister blev fyret og DF blev indbudt til kaffe med kage i Venstres stasstue. Her skulle, der ikke være nogle veluddanede specialister fra eliten, Venstre og DF kunne selv. Siden har vi fået et væld af autodidakte folkevalgte, så som Liselott Blixt. Hun er så godt som læge nu, efter mange år som sundhedsordfører. Miljødiskussionen i Venstre døde i nullerne og var ikke eksisterende, indtil for ganske kort tid siden. Nu er næsten alle partier til gengæld grønne på papiret.

Vi har dog et parti, der har et mere jordnært forhold til grøn omstilling end al den "tåbelige" diskussion om bæredygtighed. Vi har DF med benene trygt plantet på asfalten, hvor de nu ønsker veje udført til eget hjem eller egen beværtning. Det er i sidste time.

DFere er blevet de højest betalte politikere i Danmark. Af 22 politikere, der både sidder i Folketinget og kommunerne er 17 af dem DFere. Mange sidder i et væld af bestyrelser. Ja sig ikke, at Danmark ikke er mulighedernes land.

Søren Fosberg, Jens Boll, Christian de Coninck Lucas, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, jørgen djørup, Lillian Larsen, Flemming Berger, Nette Skov, Niels-Simon Larsen, Dorte Sørensen, Susanne Kaspersen, Lars Sell-B, Gert Romme, Kristian Spangsbo, Carsten Wienholtz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Rune Christensen

Når man har brugt en regeringsperiode på at modarbejde klimadagsordenen, så lyder det hult når man nogle få måneder før valget proklamerer at man er det grønneste grønne parti nogensinde. Det er faktisk nok den form for opførsel der giver politikerlede.

Søren Fosberg, Nikolai Beier, Jens Boll, Niels Duus Nielsen, Birthe Gawinski, Benta Victoria Gunnlögsson, Jesper Sano Højdal, jørgen djørup, Lillian Larsen, Jørgen Dahlgaard, Flemming Berger, Nette Skov, Niels-Simon Larsen, Susanne Kaspersen, Kristian Spangsbo, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Jørgen Wind,
Topstemning på lokalbaren her til formiddag?
Hvis vores favoritabe overlever til 2025 giver jeg en omgang.

Jes Enevoldsen

Ministeren er hverken dum eller en "løgner", men prøver at lægge en taktik, som kan begrænse tabet ved det kommende valg. Det ser ud til, at kun en koalition, som lægger en klar profil i klimaspørgsmålet, kan vinde det kommende valg. Venstre og ministeren er derfor nødt til at forsøge at lade som om, at man har en sådan holdning. Man gør det så ved at lave fine erklæringer, som imidlertid først skal politisk konkretiseres på den anden side af valget. Og så ved vi jo godt, hvordan det går. - Men da SD ikke er meget bedre, er det da det mindst dårlige forsøg fra Lars Løkke & Co.
At være tilhænger af, som ministeren, at al den danske olie og gas skal hives op, er en slags bekræftelse på ikke at tage klimaforandringerne alvorligt. Hvis denne ret til total udnyttelse gælder for DK, må det også gælde for resten af klodens lande, som stort alle er fattigere end DK. Olie og gassen bliver kun hentet, hvis den kan blive brugt/afbrændt, og hvis vi afbrænder de kendte reserver er der 0% chance for at stoppe temperaturens himmelflugt. - endsige holde os inden for 2 grader. - Man kan vel kalde holdningen til, om vi skal lade en stor del af reserverne ligge eller suge det hele op for en slags test af, om man virkelig mener noget seriøst omkring klimaspørgsmålet.

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Niels Østergård og Jørgen Wind.

Der handler ikke om bedrevidenhed. Det handler om at vide hvad der bliver talt om og have indsigt i bæredygtighed. Det er trættende at høre på alle disse politiske klimaamatører i Folketinget. Vores politikere skal ikke forske i bæredygtighed, men de skal vide nok og være i stand til at give ordentlige rammer for forskningen. Det gør de ikke. De sparer 2% på uddannelse og forskning, hvert år.

Vi har ikke råstoffer i Danmark, andet end det der er inde i hovedet på folk. Det skal man ikke spare væk. Det er det vi lever af.

Runa Lystlund

Det er lang tid siden vi levede kun af grise. I nullerne tjente popgruppen Aqua mere end hele landbrugssektoren et år. Medicinalindustrien, vindmølleindustrien, IT og meget andet har for længst overhalet indtægter fra landbruget. Selvfølgelig skal vi dyrke jorden, men der skal også tages hensyn til miljøet.

Jeg har ikke noget imod landbrug. Jeg stammer selv fra landmænd og fiskere. Jeg har derimod noget imod at landbruget har så en enorm gæld. Jeg har noget imod, at man ikke lader dem, der ikke kan drive deres firmaer, gå konkurs. Jeg har også noget imod deres forurening af vand og åer. De har overbygget og overombygget til en enorm gæld. Jeg har et speciale i landbrugsbyggeri. I min branche lukker folk deres firmaer, hvis de ikke er dygtige nok eller er uheldige, ikke kunne kunne leve af det de er uddannede til, landmænd bliver støttet i en evighed.

Mange bruger stråforkortere og giftstoffer, der skader drenges forplantningsevne og mange er medansvarlige til at udlede for højt niveau af disse hormonelle stoffer, der kan forårsage kræft. Alt dette koster enorme summer hvert år. Så bliver de bare fornærmede, når det bliver nævnt.

Ninna Berg, Jens Boll, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, Thomas Tanghus, Jørgen Dahlgaard, Torben Skov, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Beklager.
I min branche lukker folk deres firmaer, hvis de ikke er dygtige nok eller er uheldige, ikke at kunne leve af det de er uddannede til, landmænd bliver støttet i en evighed.

Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Hvorfor skulle jeg rodes ind i den bæredygtighedsbelæring?
Jeg tror ikke på bæredygtighed.
Det var derfor jeg storsindet lovede omgang ved bordet. Jeg tvivler på at der er habitat for homo sapiens i 2025.

Jeg håber så, Niels Østergård, at du er i dygtig nok til at bære dig selv hjem fra den omgang ved bordet i 2025, da der efter din forudsigelse ikke vil være nogen homo sapiens tilstede ved den lejlighed :-)

Nikolai Beier

Frem og tilbage med stormskridt. En gang (en overgang, altså) talte Lilleholt og Venstre-regeringen klima-problemet ned, og sagde ting om at det ikke kunne svare sig at omstille så hurtigt som Helle Thornings regering havde lagt op til. Nu taler de i det mindste mere om tiltag, end om at se tiden an.

Den unødvendige slækning af krav og ambitioner, september 2015:
"Regeringen skrotter nu dele af den tidligere SR-regerings klimapolitik ved at fjerne slutdatoen for, hvornår udfasningen af kulkraft og naturgas skal være en realitet. Det skriver Børsen."
Referencer:
* https://www.berlingske.dk/politik/regeringen-dropper-klimamaal
* https://dbrs.dk/artikel/regeringen-dropper-klimam%C3%A5l
* https://jyllands-posten.dk/politik/ECE7998511/Minister-l%C3%A6gger-ambit...
* https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/presseklip/arkiv/2015/150907klima... http://nyheder.tv2.dk/2015-09-07-minister-laegger-ambitioese-klimamaal-i...
* http://www.globalen.dk/single-post/2015/09/07/Regeringen-annullerer-m%C3...

I 2015 valgte regeringen med Lars Chr. Lilleholt at slække på målsætningen for år 2020 om 40 % CO2-reduktion, samt hastigheden af udbygningen af vindkraft
Kilde: https://www.altinget.dk/energi/artikel/lilleholt-vil-saenke-klimaambitio...

Heldigvis ombestemte Lilleholt/regeringen sig knap to år senere i 2017, og der kom igen et nationalt krav om at udfase kul inden 2030. Før det havde alle ejere af kulfyrede værker i Danmark lagt planer for at erstatte afbrændingen af kul med andet brændsel eller helt andre anlæg.