Læsetid: 11 min.

Mænd ansætter stadig mænd på de danske universiteter

Det går trægt med at ansætte flere kvinder i topstillinger på de danske universiteter – så trægt, at Danmark halter efter både de øvrige nordiske lande og EU-gennemsnittet. En rektor og en prodekan er enige om diagnosen: Der er en »ubevidst bias« i forskningsmiljøet, der favoriserer mænd. Men de er ikke helt enige om kuren
Over halvdelen af de ph.d.-studerende på Københavns Universitet er kvinder, men det hver fjerde professor. Og billedet er det samme, hvis man kigger bredt på universiteterne.

Over halvdelen af de ph.d.-studerende på Københavns Universitet er kvinder, men det hver fjerde professor. Og billedet er det samme, hvis man kigger bredt på universiteterne.

Jakob Dall

15. april 2019

Lise Wogensen Bach er prodekan for talentudvikling på Aarhus Universitet, men hun er næppe blevet det på grund af sit køn.

Da hun som ung forsker bidrog med analyser og fortolkninger til et forskningsprojekt, skulle hun kæmpe for at blive skrevet på artiklen som forfatter.

Den mandlige forskningsleder satte hende i første omgang i bås med laboranter og bioanalytikere og holdt hendes navn langt væk fra forsiden. Som om hun var én, der understøttede projektet, og ikke én, der var med til at drive det.

Hun måtte tale sin sag, før hun fik presset sig på forsiden. Imens skulle hendes mandlige kolleger, der lavede nogenlunde det samme som hende selv, bare gå ind og »vifte med hånden« for at blive anerkendt som forfattere, fortæller hun.

Og det er ikke en oplevelse, der er forduftet, i takt med at hun er trådt længere op ad karrierestigen, fra den faste lektorstilling, hun først fik, da hun var omkring 40 år, til den senere udnævnelse til professor MSO og prodekan på Health-fakultetet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • David Zennaro
  • Kristin Marie Lassen
Runa Lystlund, David Zennaro og Kristin Marie Lassen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der eksisterer uden tvivl en "ubevidst bias" hos mænd i visse kredse indenfor arbejdsmarkedet.

Til gengæld eksisterer der - også med sikkerhed - en tilsvarende politisk, social og økonomisk orienteret "bevidst bias" hos kvindelige feminister, Der inkluderer netværk og forums der er lukkede for mænd.

Det foregår under begrebet "søster solidaritet".

David Zennaro

I betragtning af at masser af mænd er blevet ansat, fordi de er mænd, hvorfor skulle det så være et problem, hvis kvinder blev det?

disclaimer på egne bias: antifeminist, kvinde og medicinstuderende.

Bias...
Den bitre ironi at folk taler om bias med sådan en tyk klang af egen bias.

At antage at det er pga. sexisme, når kønsforskellen kan skyldes af utallige af andre signifikante muligheder (fordelingen af ansøgernes køn, kvalifikationer og forskellen i interessen for de enkelte poster osv) indikerer en dagsorden, der ikke stråler af videnskabelig saglighed.

Desuden må jeg være direkte og sige at starte artiklen og argumentere sin pointe med en anekdote udstråler ikke just en videnskabelig objektivitet og redelighed...

Selvfølgelig vil jeg aldrig benægte, at sexisme eksisterer, men det er graden af dens signifikans, som er tvivlsom. F.eks. hvornår kender man forskel på en sexist eller et røvhul/troll?

Bjarne Toft Sørensen, Jens Jensen, Mads Jakobsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Bare ved læsning af Informations kommenterede fremstår det tydeligt, at en del mænd taler og diskuterer med mænd. Mænd tager hinanden alvorligt og det mest interessante er, at mange kvinder også tager mænd mere alvorligt, end andre kvinder.

Jeg har bevæget mig i arkitekt/design/byggebranchen og i undervisning på en lang videregående uddannelse. På min uddannelsesinstitution blev jeg, som studerende støttet og opmuntret af både af min mandlige professor og andre lærere, mænd som kvinder. Jeg har selv som lærer fortsat denne linie og gjort mig umage for at være fair overfor begge køn. Mine to dygtigste studerende til dato var af begge køn, én kvinde og én mand.

I den virkelige verden opstod kampen med det at være kvinde sammen med mænd. Jeg mærkede oven i købet manglende respekt fra min egen far, der drev et mindre byggefirma, selv om han vidste, at jeg var dygtig til mit arbejde. Og alligevel var han stolt over, at jeg klarede mig godt. Forskelsbehandlingen var der også fra min mors side, fordi vi er to søskende, der har samme uddannelse. Mine forældre gjorde forskel på mig og min bror. Drenge og mænd har højere status i de fleste lande i verden. .

Det mest interessante ved byggeriet er, at håndværkere er mindre chauvenistiske og mere ordentlige i forhold til at tage imod beskeder og støtte op omkring en kvindelig leders projekter, end mandlige arkitektmedarbejdere og ingeniører. Mandlige arkitekter er de mindst loyale procentvis. Her går mandlige medarbejdere mere op i egen karriere end i projektets kvalitet. Min erfaring med de fleste kvindelige arkitekter er, at de interesserer sig mere for kvaliteten af projektet, end egen karriere. Der er dog undtagelser.

Danmark er et meget gammeldags og patriarkalsk land.

Det allersværste for en kvinde er, at være nød til at kæmpe imod mænds neopotisme. Mange mænd vælger mænd, fordi de er buddies, men heldigvis findes der masser af ordentlige og fair mænd. Andet ville være trist.

Alt for mange steder vil ambitiøse mænd vælge en svag kvinde fremfor en stærk og dygtig kvinde, hvis de vælger en kvinde til en stilling. Derfor er der ingen garanti for, at kvinder, der sidder i store stillinger, nødvendigvis var de bedste. Det samme gælder mænd.

Magtmennesker mænd som kvinder, har tendens til at vælge svage medarbejderede, der fedter for dem og ikke udgør nogen konkurrence. Vi ser tendensen alle vegne. Faren er i et forskningsmiljø, og i store projekter, er at resultatet bliver ringe.

Nogle gange ser man også dominerende ledere vælge dygtige folk, for så selv at tage æren fra dem og sole sig i medarbejdernes talent. Det kan både være mænd og kvinder.

Hvis kvinder og mænd skal være lige i job og i livet, skal kvindernes forældre ind på banen for at respektere deres egne døtre akkurat lige så meget som deres sønner og især skal mødrene respektere deres døtre.

Bjarne Toft Sørensen

Som Lise Wogensen Bach citeres for at sige, gælder det om ".... at sikre, at vi får alle talenter i spil, at vi ansætter de bedste og sikrer diversitet i forsknings - og undervisningsmiljøerne".

En mangel ved denne artikel i Information er, at den ikke når meget længere end rygteniveau, med hensyn til årsagerne til, at den nævnte målsætning ikke bliver nået. Der nævnes forhold inden for forskningsverdenen, som mange i miljøerne kender til, men hvordan det mere præcist skulle gå ud over kvinders muligheder, mangler der belæg for.

I det hele taget mangler der åbenbart forskning på området, eftersom der ved dokumentation blandt de interviewede ikke henvises til forskning på området, der undersøger årsagerne. At der i et vist omfang skulle være tale om en "ubevidst bias", lyder sandsynligt, men i hvor høj grad dette er tilfældet, fremlægges der ikke dokumentation for.

En begrundelse, der overhovedet ikke tages højde for i artiklen, er at de mandlige ansøgere til stillinger i de aktuelle situationer foretrækkes, fordi de simpelt hen vurderes at være de mest kompetente til at besidde stillingen, og at bedømmelsesudvalgene har saglige begrundelser for at træffe deres beslutning.

Hvad årsagerne er til, at kvinder klarer sig dårligere end mænd i det "forhindringsløb", der går forud for at blive den, der bliver valgt til at besidde de aktuelle stillinger, kræves der mere målrettede forskningsresultater for at kunne give svaret på.