Læsetid: 9 min.

Mjølnerparken til salg: »Når vi er væk, så kommer de velhavende til at bo her«

200-300 boliger i Mjølnerparken skal sælges til en privat investor inden for de næste tre år. Sådan lyder en udviklingsplan for det almene boligområde, som på grund af den nye lov om parallelsamfund skal nedbringe andelen af almene boliger til 40 procent. Det vil betyde, at beboere skal tvangsflyttes, mens billige boliger ifølge iagttagere forsvinder fra Nørrebro
Boligselskabet Bo-Vita har besluttet at sælge 200-300 af Mjølnerparkens lejligheder til private for at leve op til regeringens krav om en mere varieret beboersammensætning i landets ghettoområder. En af dem er taxachauffør Asif Mahoods lejlighed, hvor han og hans kone har boet i 25 år.

Boligselskabet Bo-Vita har besluttet at sælge 200-300 af Mjølnerparkens lejligheder til private for at leve op til regeringens krav om en mere varieret beboersammensætning i landets ghettoområder. En af dem er taxachauffør Asif Mahoods lejlighed, hvor han og hans kone har boet i 25 år.

Anders Rye Skjoldjensen

8. april 2019

Mjølnerparken er måske et af de mest berygtede almene boligområder i Danmark.

De seneste mange år har det vrimlet med historier om parallelsamfundet i hjertet af Nørrebro, hvor skyderier og handel med stoffer synes at være hverdag. Men området er også hjem for helt almindelige mennesker som den 52-årige taxachauffør Asif Mahmood.

Denne formiddag står han i en fredfyldt gård, som er hegnet ind af de rødmurede bygninger, og kigger op på sin treværelseslejlighed på anden sal. Her har han boet med sin kone i 25 år og opfostret sine tre døtre. Men nu risikerer han at blive tvangsflyttet.

»Det her sted betyder rigtig meget for mig. Jeg er meget bekymret over at skulle væk,« siger han.

Området står på listen over de såkaldte hårde ghettoer i Danmark. Det betyder, at de almene familieboliger skal nedbringes til 40 procent inden 2030 som følge af ghettopakken, som blev vedtaget sidste år. Kommuner og boligselskaber har været på hårdt arbejde for at nå frem til udviklingsplaner, der imødekommer de nye krav.

Og nu ligger en plan for Mjølnerparken næsten klar.

Den indebærer, at mellem 200 og 300 boliger – omkring halvdelen af alle boligerne – skal sælges til en privat investor. Det almene boligselskab Bo-Vita, der ejer boligerne i Mjølnerparken, er i kontakt med flere seriøse købere og forventer et salg inden sommerferien.

For dem er salg den eneste udvej for at leve op til den nye lovgivning.

»Hvis man skærer det lidt populært til, kan man sige, at loven giver os mulighed for at blive skudt, hængt eller brændt, og vi vælger så salg,« siger Steffen Boel Jørgensen, som er forretningsfører i Bo-Vita.

»Det her sted betyder rigtig meget for mig. Jeg er meget bekymret over at skulle væk,« siger den 52-årige taxachauffør Asif Mahmood om udsigten til at skulle flytte væk fra Mjølnerparken.

Anders Rye Skjoldjensen

Beboerforeningen i Mjølnerparken og organisationen Almen Modstand mener, at man bør kunne finde en løsning for at forhindre, at boligerne i det efterhånden attraktive område i København kommer på private hænder.

Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (EL), er også imod salg og håber at finde en udvej.

For konsekvensen af salg til en privat investor er først og fremmest, at op mod hundrede familier må flytte ud af deres hjem. Samtidig forstærker frasalget ifølge iagttagere en udvikling henimod et stadigt dyrere København.

Helhedsplan og musefældeklausul

Den politiske aftale mod parallelsamfund, døbt ghettopakken, blev vedtaget i foråret 2018 af et bredt flertal i Folketinget. Formålet med den er at skabe mere blandede boligområder og skoledistrikter og dermed gøre op med parallelsamfund, bekæmpe kriminalitet og skabe bedre integration.

Den del af lovpakken, som handler om at nedbringe andelen af almene boliger i særlige områder, er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Den betyder, at det er muligt for udlejere at opsige lejerne med henblik på salg eller nedrivning af deres boliger. Herudover kan de også tage andre midler i brug, såsom at fortætte boligområdet ved at bygge private boliger. Endelig kan de ommærke til studie- eller ældreboliger.

Mjølnerparken er allerede i gang med en omfattende helhedsplan, som har kostet et trecifret millionbeløb og har været mange år undervejs.

Den indeholder en gennemrenovering af alle lejligheder, opretning af friarealer, handelsgade, tagboliger, ungdomsboliger og et nyt kvarterhus. Endelig skal daginstitutionen i området flyttes.

Helhedsplanen vil med al sandsynlighed betyde, at området kommer af ghettolisten.

Men i lovgivningen er der en klausul, som i populær tale kaldes »musefælleklausulen«. Den betyder, at når først et område er kommet på listen over hårde ghettoer, så klapper fælden – så skal andelen af almene familieboliger nedbringes til 40 procent.

Ifølge udkastet til den nye udviklingsplan skal 217 boliger derfor frasælges for at komme ned på 40 procent. Muligvis skal der sælges endnu flere boliger, fordi de bliver opkøbt i hele karreer, fremgår det af planen.

Tvangsflytning skaber utryghed

Der falder solstråler ned i gården omkring Asif Mahmoods karré. En yngre kvinde har sat sig ved et af borde-bænke-sættene med en kop kaffe og sin smartphone. Asif Mahmood hilser, og de snakker lidt.

»Vi kender alle sammen hinanden og hjælper hinanden,« siger han.

Asif Mahmoods kone er syg og ofte indlagt på hospitalet. Derfor passer han hende i hjemmet om dagen og kører taxa om aftenen. Når hans yngste datter på 23 år er færdig på universitetet, kommer hun ofte hjem til moren for at være der for hende. Konens sygdom er en af årsagerne til, at han er ekstra bekymret for at blive tvangsflyttet.

»Vi ved ikke, hvor det er, vi kommer hen. Om der er elevator, og om der er en lille altan, hun kan gå ud på. Og kommer vi til at passe ind?«

Formanden for afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, Mohammed Aslam, oplever, at stemningen i Mjølnerparken er trykket på grund af salgsplanerne. Der er ingen garanti for, at de tvangsflyttede kan få en lejlighed, der er samme antal kvadratmeter til samme pris, og de ved heller ikke, hvor i Storkøbenhavn de ender.

»De er bange for, at de lige pludselig kan blive smidt ud af deres hjem, uden de er skyldige i noget som helst overhovedet,« siger han.

Asif Mahmood møder Janni Milsted som er næstformand i Mjølnerparkens bestyrelse.

Anders Rye Skjoldjensen

Bo-Vita medgiver, at planerne om frasalg er ubehagelige for deres lejere. De er ikke tilhængere af parallelsamfundslovgivningen, som forretningsføreren kalder for »brutal og sjusket«.

»Brutal, fordi der i vores tilfælde mindst er 217 familier, det går ud over, og sjusket, fordi man for eksempel ikke har tænkt genhusning igennem. Der er vi heldige, at vi har haft den her renovering, så vi kan gennemføre genhusningen i regi af den,« siger Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører hos Bo-Vita.

Uroligt område

Denne formiddag er boligområdet roligt, og man kan sågar høre fugle, der synger. Men sidste år under bandekrigen på Nørrebro, var der flere skyderier i og omkring Mjølnerparken. Asif Mahmood er helt enig i, at kriminalitet skal forebygges og bekæmpes.

»Men når der er ildebrand, så fjerner man jo heller ikke bygningen. Så fjerner man den genstand, der er gået ild i. Det er ikke løsningen at sælge vores boliger,« siger han.

Adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Hans Skifter Andersen, tvivler på, at ghettopakken vil løse de sociale problemer i Danmark. I Holland har man revet en masse boliger ned og bygget dem om til andre boligformer.

»Og her har resultatet været, at man bare flytter problemerne til andre områder. De, der ryger ud, ender andre steder, hvor der også bor udsatte.«

Boligordfører for Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, ser rapporten fra Holland som en bekræftelse af, at de har gjort det rigtige, da de stemte ja til ghettopakken.

»Vi ønsker netop, at vi ikke har alle sociale problemer ét sted, men at flere bydele tager ansvar. Vi tror på, at tre-fire børn med sociale problemer i en skoleklasse, det kan man godt håndtere. Men halvdelen, det kan man ikke.«

Han påpeger også, at der igennem årene har været brugt mange millioner kroner på integrationsprojekter og boligsociale indsatser med henblik på at forandre Mjølnerparken.

»Og det er ikke rigtig lykkedes. Det er stadig et område, som er præget af problemer,« siger han.

Flere studieboliger

Beboerforeningen i Mjølnerparken er kommet med deres eget bud på en udviklingsplan, der kan nedbringe andelen af familieboliger uden salg. De vil omdanne en stor del af dem til studieboliger, hvor to-tre studerende bor sammen. Det forklarer Mohammed Aslam.

»Hvis vi bruger ommærkning som metode, så vil det blive ved med at være almene boliger. Det vil blive ved med at være billige boliger til studerende og ældre,« siger han.

Denne plan støtter organisationen Almen Modstand, der kæmper for at bevare almene boliger i Danmark. Jean Thierry, talsmand for Almen Modstand, mener, at det burde være muligt at ommærke til delestudieboliger, i takt med at de nuværende beboere flytter ud i løbet af de næste 11 år – indtil 2030, hvor kravet skal være opfyldt. 

»Det er en meget presset situation, for det lyder, som om kommunen og boligselskabet ikke vælger en løsning, hvor man sikrer almene boliger, men en, hvor man hellere vil have en investorvenlig løsning,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) vil sætte sig ned og kigge på beboernes udviklingsplan. Hun ser muligheder i at lave familieboligerne om til deleboliger for studerende.

»Vi mangler ungdomsboliger i København, og mange unge vil gerne bo sammen. Mjølnerparken har det problem, at de har meget store lejligheder, og derfor kan de ikke bare ommærkes, men der er stadig muligheder,« siger hun og forklarer, at der er stillet et forslag om en hjemmel i lovgivningen, der går ud på at give mulighed for at ommærke boliger over 65 kvadratmeter til ungdomsboliger, så de kan bruges som kollektive bofællesskaber.

Men ifølge boligselskabet er det ikke den rette løsning. Steffen Boel Jørgensen forklarer, at man har gjort det få gange på forsøgsbasis uden held.

»Der er som forsøg opført en enkelt afdeling, men de har været vanskelige at leje ud til danske studerende og klarer sig nu kun på udenlandske studerende‚« siger han og mener i øvrigt, at det vil kræve en ombygning i form af for eksempel flugtveje, som hurtigt vil komme til at koste et tocifret millionbeløb.

En attraktiv adresse

Asif Mahmood peger op på et stort, nyt højhus i nordvestkvarteret og siger, at der ville han gerne bo.

»Men jeg har jo ikke 15.000 kroner om måneden til at betale husleje for at bo i en stor, flot lejlighed,« siger han.

Han oplever, at området er blevet mere attraktivt med årene. Der er kommet flere centre til i nærheden, der er togstationer, busruter, butikker og cafeer lige rundt om hjørnet.

»Den her grund er steget i pris. Området er blevet meget bedre, siden jeg flyttede ind i 1994.«

Ud over konsekvenserne for beboerne, er bekymringen, at der vil komme færre billige boliger i hovedstaden, siger beboerformanden Mohammed Aslam.

Hvis boligerne frasælges og lejes ud til markedspris, ligger den ofte på det dobbelte.

»Så vil en kassedame, en taxachauffør eller buschauffør ikke have råd til at bo i København i fremtiden. Så kommer vi til at ligne London og nogle af de andre byer, hvor der kommer arbejdskraft ind om morgenen, men de har ikke råd til at bo i byen. Det er ikke sådan en by, København skal være,« siger han.

Bo-Vita skriver i udviklingsplanen, at de vil bruge en del af overskuddet fra salget af Mjølnerparken på at opføre et tilsvarende antal almene familieboliger et andet sted i København.

De nye almene boliger i dag er dog dyrere i husleje. Undersøgelser viser, at det typisk er familier med  mellemindkomster, som flytter ind i de nye almene byggerier, forklarer Hans Skifter Andersen.

»Der er relativt få med lave indkomster, og særligt med meget lave indkomster. For de her boliger er noget dyrere,« siger han.

En ny almen bolig koster omkring 10.000 kroner om måneden for ca. 100 kvadratmeter. Det er stadig langt billigere end markedsprisen og vil være til at betale for en politibetjent eller en sygeplejerske, lyder det fra Bo-Vita.

»Men så er det næste problem, at mange af dem, som det egentlig er vores opgave at skaffe boliger til – de allerfattigste, typisk på overførselsindkomst – der er det for dyrt. Derfor siger vi, at det kunne være spændende, hvis vi kan arbejde på, hvordan man kan lave modeller, som de også vil have råd til i fremtiden,« siger Steffen Boel Jørgensen.

De to karreer, som man har tænkt sig at sælge, vil efter renoveringen med al sandsynlighed stige i husleje. Derfor påpeger Kaare Dybvad (S), at det ikke vil adskille sig fra helt nyt alment byggeri.

»De boliger, man ville have efter en modernisering i Mjølnerparken, vil ikke være meget billigere,« siger han.

Hans Skifter Andersen sætter spørgsmålstegn ved, om Københavns Kommune overhovedet kan øge nybyggeriet af almene boliger i forhold til det, de allerede har planer om.

»I forvejen har de meget svært ved at få bygget de almene boliger, de har sat sig som mål. De gør det på den måde, at hver gang der bliver bygget noget nyt, så skal 25 procent af boligerne være almene. Og det er hårdt arbejde at komme dertil, hvor man kan gennemføre det.«

Derfor er konklusionen fra ham også klar: »Der er en proces i gang, hvor de billige boliger forsvinder fra København. Det vil især blive de dårligt stillede, som presses ud.«

Ninna Hedeager Olsen medgiver, at det bliver svært at opføre erstatningsboliger til samme pris.

»Derfor skal vi kæmpe til det sidste for at bevare de almene boliger, vi allerede har.«

Asif Mahmood står i udkanten af Mjølnerparken og kigger ud over et åbent grønt areal. En flok børn spiller fodbold, mens måger flyver om ørerne på dem, og et S-tog kører forbi i horisonten.

»Når vi er væk, så kommer de velhavende til at bo her.«

»Jeg havde hørt alle mulige historier om Taastrupgaard inden. Du ved: Taastrupgaard det ene og Taastrupgaard det andet. Bandekrig 24 timer i døgnet. Men så flyttede jeg hertil,« siger Muhammed Mohammed, der er 31 år og arbejder i Københavns Lufthavn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Thomas Tanghus
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Søren Peter Langkjær Bojsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Christian Mondrup, Thomas Tanghus, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

07/apr/2019

De magthavende politikere vil udflytte
almindelige mennesker fra det centrale
København primært for at gavne Das Kapital :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Hans Larsen, Gert Romme, Søren Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

07/apr/2019

De magthavende politikere vil udflytte
almindelige mennesker fra det centrale
København primært for at gavne Das Kapital :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Lise Lotte Rahbek

Der er stadig mennesker som stemmer på V, DF, SF og S. Jeg tillader mig at gå ud fra, at de vælgere er enten dumme, velstående og føler sig usårlige. Eller alle tre dele.

Eva Schwanenflügel, Sven Christensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Helene Kristensen, Torben Bruhn Andersen, Torben Jensen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Hans Ditlev Nissen, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Hans Larsen, Gert Romme, Søren Andersen, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Morten Andreasen

Puha det var heldigt de slap med Henri inde på Amalienborg, så andelen af arbejdsløse udlændinge ikke længere var over det kritiske niveau. Nu hvor d. Margrethe er blevet single igen, kan hun jo passende flytte ind i en 2v'er i Mjølnerparken, og overlade sit palæ til de derfra udsatte. Bare for at få blandet beboersammensætningen lidt.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Michael Waterstradt, Gert Romme, Ivana Djuric og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Marienborg kan også bruges til genhusning - her vil det også hjælpe på ghettoen i dette område, når der kommer nogle svage økonomiske familier til.

Det er utroligt at folk skal sættes ud pga. en oppisket stemning - hvorfor bliver der i det mindste ikke opført nogle billige boliger før disse udsmidninger.
Staten kan købe nogle grunde på Strandvejen og opfører nogle billige lejeboliger her . Det vil hjælpe på beboer sammensætningen i denne ghetto.
Både Nord- og Sydhavnen osv.skulle ved starten allerede være FORPLIGTET at opføre omk. halvdelen til billige boliger. Var det ikke en bedre måde at indfører blande boligområder på.

Det er da godt at Christiania blev besat og Schlüther normaliserede området og nu Fondens overtagelse. Ellers havde København ikke haft dette dejlige grønne område med friadgang osv . Se bare på holmen, hvor beboerne har fået nedlagt Fredenshavn.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Michael Waterstradt, Thomas Tanghus og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

I har skrevet udviklingsplan, skulle der ikke havde stået afviklingsplan.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod skulle man i kvarterer med ejerlejlighedsbyggeri slå til, hver gang der er en tvangsauktion - så behovet for billige lejelejligheder kan blive opfyldt lidt efter lidt. Man bør også kræve, at boligbyggeri konverteret til erhverv, føres tilbage - især med henblik på i store, gamle lejligheder at muliggøre kollektiver og bofællesskaber for studerende.

Eva Schwanenflügel, Søren Peter Langkjær Bojsen, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Når populistisk fremmedhad bruges som løftestang for neoliberal kamp mod lighed og fællesskab. Smukkere bliver det vel ikke ... :\

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, John Hansen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anders Graae, Jørn Vilvig, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hvad skal fattige og udsatte med boliger? De kan vel bo i containere, campingvogne, papkasser og lignende, som fattige gør i de lande, visse politikere så gerne vil have Danmark til at ligne.

Eva Schwanenflügel, Sven Christensen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Mjølnerparken bør rives ned og der bør bygges nyt byggeri. Det er et af de grimmeste byggerier i KBH og der er ellers meget at tage af, så som det der blev bygget ved Blågaardsplads.

Byggeriet er yderst dårligt isoleret og det kan ikke betale sig at bevare det. Det er billigere at bygge nyt.

Byg mindre flere steder i byen og genhus de mennesker, der bor i Mjølnerparken.

christian christensen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Problemet er vist at der er alt for billigt at bo i Mjølnerparken.
105 kvadratmeters bolig til en pris på lidt over 7000kr om måneden.
Markedsprisen på et frit marked er vel ca. det dobbelte - for tiden.
Så op med prisen og lad markedet sætte huslejen, så der kommer gennemsigtighed og demokratiske tilstande.
Så bliver det måske en del dyrere for nogen, men generelt vil boligpriserne falde, hvis de alt for mange billige boliger får en markedsbestemt husleje.
Tænk blot på dem som forlader en andelsbolig i København for tiden.
De giver gaver i mange -100.000 kr. klassen til indflytterne.
Det kommer flertallet til gode med et frit boligmarked.

Steffen Gliese

Nej, Jørgen Wind-Willasen, problemet er, at det er blevet alt for dyrt at bo i København. Liberaliseringen i 1992, det kommunale frasalg, alt for mange lejligheders konvertering til erhverv har gjort boligspekulation lukrativ; men det er ikke det, man har boliger til.

Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Poul Cohrt, Kim Houmøller, Karsten Lundsby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Jørgen Wind-Willassen
Så det er altså vigtigere med et velfungerende marked end at mennesker har tag over hovedet?
Tjae, det er så et synspunkt.
I øvrigt kan man anlægge et fuldstændig omvendt perspektiv og argumentere for at de skyhøje boligpriser i København er en konsekvens af en forfejlet boligpolitik, der har nedbragt mængden af almennyttige boliger, hvilket har givet markedet frie hænder til det aktuelle amokløb. Vi er nu nået til et punkt, hvor udenlandske kapitalfonde øjner lukrative muligheder på det københavnske boligmarked - til skade for helt almindelige mennesker og ultimativt for byens sammenhængskraft.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Danmark har ikke haft en fremsynet boligpolitik i umindelige tider og "balancen" på boligmarkedet er ikke eksisterende. De almene boliger i Danmark har ikke haft reel økonomisk konkurrenceevne meget længe, og det skyldes først og fremmest dyr og dårlig finansiering bestemt ved lov, der medførte at de kollektive udlejningsforretninger ikke kunne agere konkurrencedygtigt på finansieringsmarkedet. Det kan de stadig ikke, og i dag særbeskatter staten faktisk finansiering af almene boliger med milliardindtægter til statskassen. Det ved Socialdemokratiet og Kåre Dybvad godt, men Socialdemokratiet og SF stemmer også for at særbeskatte almene beboeres husleje for at fedte for andre og mere "betydningsfulde" borgere.

Konkret omkring Mjølnerparken blev den bygget på et tidspunkt hvor København ikke havde befolkningstilvækst, og økonomisk var på spanden. Der var ganske enkelt ikke efterspørgsel efter de temmelig dyre almene betonboliger. De fleste som kunne få lov at låne bare lidt kunne med fordel købe en ejerbolig eller sammen med andre lejere købe den gamle boligmasse til en andelsboligforening for pebernødder. Derfor havde Mjølnerparken allerede fra starten ikke en balanceret beboermasse.

Mjølnerparkens forretningsførere holdt huslejen kunstigt lav og under de reelle udgifter, i et forsøg på at forbedre markedssituationen, men da først området fik ry for bandeaktivitet hjalp det heller ingenting, på trods af løbende milliontilskud fra andre almene lejere via Landsbyggefonden. Tværtimod betød den lave husleje at Kommunen hele tiden anviste nye lejere med meget dårlig økonomi til området, og direkte modvirkede en mere blandet beboersammensætning.

Nu har genierne på Christiansborg så besluttet at sælge ud af de boliger de selv har vanrøgtet finansielt og Kommunens ledende politikere, som er ansvarlige for den sociale udvikling, vasker også hænder. Det kommer ikke til at løse hverken sociale eller bandemæssige problemer, og det bliver vanvittigt dyrt for rigtigt mange andre almene beboere over hele landet, der skal betale hele gildet og mere til via deres tvangsmæssige bidrag til Landsbyggefonden.

Der er brug for en grundlæggende reform af den almene boligsektor, inklusive finansiering og udlejning. Det kan sagtens lade sig gøre at drive gode konkurrencedygtige non-profit boligselskaber i Danmark, men hvis ikke det skal lykkes for de neo-konservative at privatisere det hele, som på det katastrofale Engelske boligmarked, så skal det kunne betale sig for beboere, forretningsførere og Kommuner at opføre sig forretningsmæssigt og socialt ansvarligt. Og det kan det ikke i dag hvor alle sektorens investeringsmidler hældes i ikke bæredygtige projekter eller direkte i Statskassen, samtidigt med at almene beboere betaler staten en overpris deres lån til opførelse og forbedringer.