Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny rapport bestyrker Socialdemokratiets ønske om at lukke de muslimske friskoler

Ny undersøgelse om underrapportering på muslimske friskoler er endnu et argument for at fjerne tilskuddet fra skoler, der har mere end 50 procent tosprogede elever, mener Socialdemokratiet. Men det er både De Radikale, Venstre og De Konservative imod, da de mener, at det vil være et brud med grundlovssikrede rettigheder
Indland
24. april 2019

Det er »kritisabelt« og »rystende«, at muslimske friskoler underretter markant mindre end folkeskoler. Det mener Socialdemokratiet, som endnu en gang opfordrer til at fjerne det statslige tilskud til skoler, hvor over halvdelen af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

»Det er ikke nogen god idé at have de her muslimske friskoler. Hvis vi indfører et loft over, hvor mange elever der må have anden etnisk baggrund, vil de her skoler ikke være der,« siger Dan Jørgensen (S), medlem af udlændinge- og integrationsudvalget.

Socialdemokratiet har tidligere stillet forslaget sammen med Dansk Folkeparti, da medier i 2017 rapporterede om problemer med overholdelse af lovgivningen på muslimske friskoler.

Nu er debatten blusset op igen, efter Information i går skrev om en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som viser, at muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler.

Ansatte på skoler skal underrette, hvis der for eksempel er mistanke om vold, seksuelle overgreb, misbrug eller ringe sundhedsmæssige forhold i et barns hjem. Institut for Menneskerettigheder advarer i forbindelse med rapporten om, at der kan være børn, som ikke får den hjælp, de har krav på, hvis de mistrives.

Socialdemokratiet mener, at problemet skyldes et andet værdisæt på skolerne.

»Jeg ser en sammenhæng mellem de problemer, der er, og så den type af skoler med en bestemt baggrund og med bestemte værdier. Og vi har set andre eksempler på, at de her skoler ikke er velfungerende, og det går ud over barnets tarv,« siger Dan Jørgensen.

Diskriminerende forslag

Også Venstre og De Konservative finder rapporten bekymrende. Men de mener ikke, at den rette vej er at stille krav om elevsammensætningen på de frie grundskoler.

Brigitte Klintskov Jerkel, social- og undervisningsordfører for De Konservative, refererer til en vurdering fra Justitsministeriet om, at Socialdemokratiets forslag vil være i strid med både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Det vil rejse nogle væsentlige spørgsmål i forhold til forbud mod forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnicitet. Derfor er Socialdemokratiets forslag ikke noget, vi kan støtte,« siger hun.

Herudover mener hun, at det vil gå udover langt flere skoler end dem, man forsøger at ramme. 

»Det er en balancegang mellem, at der selvfølgelig skal være meget fokus på det, men det skal ikke gå ud over alle dem, der godt kan finde ud af at leve op til reglerne.«

Socialordfører for Venstre, Anni Matthiesen, understreger, at det er vigtigt at værne om den grundlovssikrede ret til at oprette frie skoler.

»Forældre og børn er ikke ens, og retten til at kunne skabe sin egen skole via forældrene er skabt for mange år siden, og jeg synes faktisk, at vi med den sikrer, at forældrene har en rettighed, så de ikke udelukkende har muligheden for at vælge en statsligt styret skole,« siger hun.

Tirsdag understregede undervisningsminister Merete Riisager (LA) over for Information, at et flertal i Folketinget har styrket tilsynet med de frie grundskoler. Og det er også ifølge Anni Matthiesen den rette vej at gå.

»Det har fået de konsekvenser, at der er muslimske friskoler, som er blevet lukket. Det betrygger mig i, at tilsynet virker,« siger hun.

Hun afviser dog ikke, at det er nødvendigt at iværksætte nye tiltag for at sikre, at der bliver underrettet, når der er mistanke om mistrivsel.

Også De Radikale afviser at støtte Socialdemokratiets forslag.

»Jeg er meget imod, at man bliver ved med at underminere de frihedsrettigheder, vi har i Danmark,« siger partiets social- og folkeskoleordfører, Marianne Jelved.

Der er dog grund til at være opmærksom på underretningspligten, siger hun. Hun bakker derfor op om Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at tilknytte en socialrådgiver på de skoler, hvor der identificeres et problem.

»Det er netop for at foregribe, at noget uheldigt udvikler sig og bliver endnu mere uheldigt,« siger hun.

En ny situation 

Socialdemokratiet finder det ikke tilstrækkeligt at indføre et skærpet tilsyn og oprette en ordning med skolesocialrådgivere. Partiet mener heller ikke, at dets forslag er diskriminerende og dermed i strid med loven.

»Dansk lovgivning er fyldt med kriterier, man skal leve op til for at få støtte til det ene eller det andet, lige så vel som det er fyldt med kriterier for at indrette reguleringen. Og med integrationspolitik er det i sagens natur lovgivning, der retter sig mod en bestemt gruppe,« siger Dan Jørgensen og slår fast:

»Jeg er helt sikker på, at hvis man har den politiske vilje, så kan man skrue det juridisk sammen på en måde, så det kan lade sig gøre.« 

Selv hvis det er lovligt, vil det være et brud med den frie grundskoletradition i Danmark?

»Det er klart, at vi står i en ny situation, og så skal der nye politiske tilgange til. Vi har ikke tidligere i Danmark oplevet så massiv en fremgang i skoler, som har så skadelig en virkning på noget så vigtigt som integrationen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Ja, problemet er, at politikerne har antaget den holdning, at de skal bestemme kriterierne for borgernes ønske om at anvende deres egne indbetalte skattepenge på en måde, de kan skabe enighed om og derfor bør støttes i at gennemføre.
Der er en latent autoritær linje i Socialdemokratiet, der går ud på med magt at gennemtvinge enshed i stedet for lighed. Men enshed er konformisme og diktatur, lighed er, at folk kan samles om bestemte holdninger og visioner og modtage støtte i lighed med andre.

Rikke Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Esben Lykke, Lillian Larsen, Bjørn Pedersen, Karsten Lundsby, Claus Nielsen, Nis Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Egon Stich og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er problemet ikke mere, at mange muslimske familier befinder sig i de lavere indkomstgrupper og det er dem ifølge undersøgelsen her de fleste indberetninger sker og derfor skulle de muslimske friskoler også have flere indberetninger.

Er det virkelig et sådan fakta grundlæg socialdemokraterne nu vil lovgive efter.
Hvor er det gamle hæderkronede Socialdemokrati blevet af - der tog hånd om de svage grupper i samfundet.
En metode kunne være at HURTIGT få nogle billige boliger alle steder så "vi" hurtigt kan få en blandet beboer sammensætning ALLE steder.
Ligeledes skal love med længere straffe til folk der bor i bestemte boligområder STRAKS ophævet.

Torben Skov, Lillian Larsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Rolf Andersen, Gert Romme, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den hurtigste måde at integrere på er at ALLE børn tilmeldes vuggestuer,børnehaver og den danske folkeskole på samme måde som børn af velhavende forældre gik i folkeskole - altså et princip vi er så skide stolte af i Danmark fordi det skaber lighed og som Mette F. sagde i deadline : Muslimske kvinder skal integreres i arbejdslivet fordi ingen kan være tjent med at de ikke lærer det danske sprog og sædvaner. Det er hvad JEG kalder humanisme.

Birgitte Mulvad

Jeg savner en åben tolkning af undersøgelsen. Undersøgelsen viser at der er procentvis færre underretninger fra muslimske friskoler. Den viser ikke noget om, hvad årsagen er. Det må være næste undersøgelsesprojekt. Det kunne jo tænkes, at der er færre problemer med børn, der mistrives i de muslimske skoler. Opinionen er hurtig til at tolke undersøgelsesresultatet ud fra fordomme. Det er uklædeligt.

Rikke Nielsen, Torben Skov, Lillian Larsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Hvad med en grundig undersøgelse af, hvordan det danske majoritetssamfunds behandling af muslimer (og andre ikke-kristne "fremmede") påvirker deres tillid at majoritetssamfundet virkelig ønsker at hjælpe. Men integration er jo gjort til hjemsendelse, og her følger Socialdemokratiet desværre trop!

Rikke Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Hans Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Hvad med en grundig undersøgelse af, hvordan det danske majoritetssamfunds behandling af muslimer (og andre ikke-kristne "fremmede") påvirker deres tillid at majoritetssamfundet virkelig ønsker at hjælpe. Men integration er jo gjort til hjemsendelse, og her følger Socialdemokratiet desværre trop!

Siden Poul Nyrup var regeringsleder i Mogens Løkketofts regering, har socialdemokratiet gradvis udviklet sig mere og mere autoritært, og dette er altså blot lidt af partiets mærkelige politik.

Nogen af forklaringen kan være, at vælgerkredsen har skiftet, de rene arbejder-stemmer findes næsten ikke mere, og de nye vælgergrupper med bare lidt volume er middelklassen, som partiet nu jagter. Men dette giver ikke den fulde forklaring på Socialdemokratiets enorme højredrejning..

Men netop omkring private skoler, kan jeg give Socialdemokratiet bare lidt ret. Jeg syntes, at alle private skoler skal lukkes, og alle elever behandles fuldstændig lige i de offentlige skoler.

Socialdemokratiet er jo i det hele taget ude efter friskolerne, og det passer også fint ind i deres knæfald for det racistiske og autoritære DF, som (heller) ikke er så meget for frie institutioner. Stem på nogle andre ...

Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Steffen Gliese. det autoritære i S er ikke en latent egenskab. Den er strukturel, tæt forbundet med den socialdemokratiske Internationales centralisme, som kommunisterne overtog og videreudviklede. Dermed være IKKE sagt, at borgerlige fraskriver sig det autoritære.

Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Claus Nielsen, Gert Romme og René Arestrup anbefalede denne kommentar

enhver form for friskole med religiøse eller andre overtroiske undertoner bør straks forbydes.

Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Gert Romme og Leif Andersen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Jeg er meget enig med Søren Bro.
Og kunne tilføje at dette burde være en selvfølge i ethvert nogenlunde civiliseret og oplyst samfund. Helt udenfor diskussion, af utallige åbenlyse grunde.

Det er dog svært i Danmark, da vi med stor folkelig opbakning, fastholder flere absurde, selvmodsigende, anti-demokratiske og svært bagstræberiske institutioner. Fra obligatorisk kristendomsundervisning fra 1.klasse(bevidst indført inden eleverne er kognitivt udviklede til kritisk tænkning), til et falleret monarki eksisterende i det 21. århundrede som en grov og vedvarende fuckfinger til enhver forestilling om lighed og demokrati.

Mogens Holme, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Søren Bro, @Leif Andersen - Så slut med den tratitionelle, grundtvig-koldske friskole med fadervor til morgensang? Slut med frihed til at tro på hvad man vil?

Rikke Nielsen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Anders Lund
A) Ja, grundlæggende. Forkyndende religionsundervisning hører til i kirken, ikke i skolen.
B) Nej, netop ikke. Formålet er at styrke den frie informerede meningsdannelse, ved at sikre alle danske børn den bedste mulighed for at orientere sig i en kompliceret verden - også religiøst, hvis de skulle ønske det senere i deres liv.
.

@ Anders Lund,

Man kan da sagtens- og man bør have en fag i skolen, der hedder religionskendskab og suppleret med religionshistorie. Og selvfølgelig bør disse fag være helt frie for nogen form for religiøs påvirkning.

Rikke Nielsen, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@Anders Lund. Man må da tro, hvad man vil, bare det bliver i privatssfæren. Vi har nu i mange år praktiseret religionsfrihed og det har vel ikke givet mere fred, måske er det på tide, at vi forlanger at tro på usynlige voksenvenner praktiseres i hjertets lønkammer og ikke på gadehjørnerne.

Steffen Gliese

Jeg synes tværtimod, at alle skoler skulle omdannes til 100% offentligt finansierede selvejende institutioner - det går ikke, at alt i vores samfund forringes, fordi Socialdemokratiet vil holde sig til laveste fællesnævner, i stedet for som i gamle dage: at løfte alles muligheder og valgmuligheder til et niveau, der ellers i klassesamfundet var forbeholdt de få.
Vi kan jo se, at når man bruger de samme ressourcer på hvert barn/ung/borger som på de få, udlignes de forskelle, som man igen har fået travlt med at tillægge biologi snarere end sociale og antropologiske forhold.

Ingen synes at have bemærket, at der hos de almindelige danske friskoler mm. underrettes tre gange mindre end hos folkeskolerne; hvorfor mon det? altså at folk ikke har bemærket det? Er det mon fordi, vi her i DK er så optaget af muslimer mm. og mv. at vi nogle gange er helt blinde for bjælken i vore egne øjne eller?

Ingen synes at have bemærket, at forslaget fra S om at lukke (fri)skoler, hvor over halvdelen af eleverne ikke er danske også, i den grad, og i høj grad, går ud over de internationale skoler, der er i DK! hvor f.eks. diplomaters børn mm. går....

@ Søren Bro

Så du vil gerne have kirker, synagoger og moskeer nedlagt! eller ?

@ Søren Bro

Så du vil gerne have kirker, synagoger og moskeer nedlagt! eller ?

@ Leif Andersen

Undervisningen i kristendom er om kundskab i kristendom; derfor hedder det kristendomskundskab; undervisningen er ikke forkyndende; det blev afskaffet i 1975, da skoleloven dengang blev lavet om. Og den er heller ikke oblgatorisk forstået på den måde, at man godt kan få fritaget sine børn for undervisningen - af forskellige grunde, bl.a. at man er ateist.

Jeg så dog gerne helt personligt, at man ventede med undervisning i kristendom indtil 5.klasse, eller 7.klasse, hvor faget så kunne hedde religion; jeg så dog også gerne, at man i 8. og 9.klasse havde et fag, hvis indhold handlede om de store civilisationer i verden, f.eks. den græsk-romerske, den
kinesiske, den afrikanske, den mellemamerikanske/Latinamerikanske, den indiske, den russiske. Og med mellemamerikank mener jeg bl.a. inkaerne mm. og mv.

Det tænker jeg vil give eleverne i 8. og 9.klasse en dybere forståelse af, hvorfor f.eks. folk i Indien, Rusland, eller Kina tænker som de gør - og handler som de gør...

@Karsten Aaen, nej, de skal bare gøre HELT brugerbetalte.

Rikke Nielsen

Jeg tænker ikke at særlig mange muslimske familier på integrationsydelse har råd til at betale de påkrævede skolepenge, det kræver at sende deres børn på muslimske friskoler. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at det er folkeskolen, der får lov til at håndtere de sultne børn, der kommer fra familier, hvor pengene slipper op den 20. i måneden.

Derfor giver det slet ikke mening at sammenligne muslimske friskoler med folkeskolen.

Steffen Gliese

Socialdemokratiet synes fast forhippet på at gøre alt i vort samfund ringere i stedet for at løfte kvaliteten for så mange som muligt.
Det synes også virkelig besluttet på at fjerne arbejdsglæde og engagement over en bank - først fra gymnasielærere, så folkeskolelærere, og nu er det så de frie grundskolers tur.
Jeg synes, det udtrykker et enormt forfald i forhold til oprindelige visioner for at sikre folk et godt, tilfredsstillende og måske ligefrem muntert liv i samfundet.

Lillian Larsen, Herdis Weins og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

@Karsten Aaen
Kristendomundervisning i danske folkeskoler er i høj grad både obligatorisk og forkyndende.
Lad mig uddybe:
Faget er obligatorisk, fordi børn oplever det meget negativt, at blive udskilt fra fællesskabet og sat på kontor eller bibliotek, for at kede sig alene. Det betyder for de fleste børn, at undervisningen de facto er tvunget, da der kan være store omkostninger ved fravalget.
Jeg har prøvet det. Bad selv om det i 4. klasse. Det var ikke bare fritime. Det føltes som udstødelse og straf. Selvom det helt åbenlyst var skole, lærer og pensum, der var råddent og falsk.

Kristendomundervisning er forkyndende af mange årsager. Her følger nogle af de mest åbenlyse.
- For det første har meget få elever fra 1.-9.klasse den nødvendige kognitive modenhed og grundlæggende viden om verden, til kritisk og nuanceret behandling af emnet.
- For det andet fordi eleverne opfatter kristendomlæreren, som ofte også er klasselærer/dansklærer i de mindre klasser, som en autoritet. En rolle vi som forældre bedes understøtte.
De har lige haft matematik hvor 2+3=5 er sandt. Nu siger læreren at Adam og Eva var de første mennesker og at Jesus er guds søn. 4real?
- For det tredje fordi kristendomlærere ofte er selv kristne. Deres lærere på seminarie - i dag professionshøjskole - var kristne. Undervisningsmaterialer, kirkebesøg samt sange og videoer med fucking Sigurd Barret er kristne.
Og det hele, i allerhøjeste høj grad, udformet til at snige sig under elevernes spæde kritiske sanser, og præge dem med kristen filosofi, terminologi og falske konstruerede forestillinger.

@ Leif Andersen

Faget hedder kristendomskundskab! netop fordi det ikke må være forkyndende! se her:

"To grundlæggende forandringer i selve skolens pædagogik var dels, at skoleloven i 1975
afskaffede forkyndelse af kristendom som et af skolens formål, dels at det i 1967 blev forbudt at
bruge fysiske straffe over for eleverne. Begge dele signalerede, at fremtidens skoles formål og
pædagogiske metoder skulle være helt anderledes end tidligere tiders."
kilde:
https://skole200.dk/wp-content/uploads/2014/08/Artikel_Skolens_Udvikling...

Undervisningen er centreret omkring kundskab om kristendommen! Læs dog fagets formål, se her:

"Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig
viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå
og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets
forhold til andre.
Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i
historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverneopnå viden om andre religioner og livsopfattelser.
Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund."
kilde:
https://arkiv.emu.dk/sites/default/files/Kristendomskundskab%20-%20janua...

Leif Andersen

Jeg er bekendt med formålsparagraf og folkeskolelov, tak. Det er komplet irrelevant!
Der er tale om undervisning i kristen opfattelse, kultur, symbolik, sprogbrug og historie.
Meget fremlægges 'a priori'; åndelighed, guddommelighed mv.
Meget fremlægges som kendsgerninger, fx Jesus faktiske eksistens, kirkedannelse, nadver, korsfæstelse - genopstandelse? Børn forstår ikke den adskillelse og undrer sig mindre, hvis de får det ind med ske, inden de er klar til at stille de rigtige spørgsmål.