Læsetid: 6 min.

Olaf har trykt den sidste papirudgave af dagbladet Arbejderen. 1. maj er det slut

1. maj udkommer Danmarks yngste dagblad for sidste gang på papir. Fremover vil Arbejderen kun udkomme digitalt. Information var med, da Olaf trykte sidste udgave af den lille avis, der er udkommet som dagblad siden 1982
Tirsdag var det sidste trykgang for papiravisen Arbejderen. Og det var også et farvel til Olaf Christensen, 62, som efter mere end 40 år som avistrykker havde sin sidste arbejdsdag på avisen.

Tirsdag var det sidste trykgang for papiravisen Arbejderen. Og det var også et farvel til Olaf Christensen, 62, som efter mere end 40 år som avistrykker havde sin sidste arbejdsdag på avisen.

Peter Nygaard

1. maj 2019

I et lokale i Hillerødgade på københavnske Nørrebro er Olaf Christensen, 62, tirsdag eftermiddag i gang med at trykke næste dags udgave af dagbladet Arbejderen.

Han sætter en frisk trykplade i offsetmaskinen, der har to farveværker med sort og rød trykfarve. Om få timer vil han have trykt sidste papirudgave af det lille dagblad Arbejderen, som udgives af Kommunistisk Parti.

I anledning af den 1. maj er oplaget tredoblet, så Olaf skal trykke 6.500 eksemplarer af morgendagens avis på 16 sider.

Tophistorien på forsiden er, at fagforeninger opfordrer til, at velfærdsforliget opsiges. Denne del af avisen bliver trykt til sidst, så der er endnu lidt tid til at pusle med rubrik og underrubrik, inden Olaf skal have den.

I dag tirsdag er det et dobbelt farvel i Hillerødgade. Det er farvel til papiravisen, men det er også farvel til Olaf. Efter mere end 40 år som avistrykker er det hans sidste arbejdsdag. Og på grund af sin alder regner han ikke umiddelbart med at få andet arbejde inden for faget.

»Jeg holder i dag og ved ikke, hvad jeg så skal lave. Nu må vi se,« smiler han.

Olaf kører lidt makulatur igennem den japanske Komori-maskine og får hurtigt justeret farve-vand-balancen, og så er det ellers derudaf med 8.000 tryk i timen. Selv om oplaget er forhøjet, tager det ikke lang tid.

»Jeg har været tillidsmand i mere end 30 år på Berlingeren og Politiken, så det er da lidt vemodigt,« siger Olaf.

Han har været ansat på Arbejderen siden oktober, men han har længe vidst, at han skulle holde i dag.

»Det er trist, at papiravisen nu forsvinder. En avis som Arbejderen har jo ligget rundt omkring på arbejdspladser og fagforeningskontorer, hvor folk kunne bladre i den. Jeg tror, at det bliver sværere at få folk til at gå på nettet og læse den fremover. Jeg ved med mig selv, at jeg hellere vil have en rigtig avis i hænderne,« siger han.

Mediestøtte blev beskåret

I lokalet ved siden af trykkeriet sidder sidder Mona Jensen, 65, og monterer avisen. Hun arbejder som udlandsredaktør og layouter og bruger det samme redigeringssystem, som også Information anvender. Mona har været på Arbejderen siden 1998.

»Det er trist, men også nødvendigt, at vi stopper med at udkomme på papir,« siger hun.

– Hvad skal partimedlemmerne så lave om lørdagen, når ikke de skal stå og sælge Arbejderen eller dele den ud til demonstrationer?

»Så har vi så meget andet, vi kan lave,« griner hun.

»Vi har tænkt over, om vi i fremtiden kan trykke udvalgte artikler om aktuelle emner og dele ud som løbesedler, hvis vi skal vise vores holdning, f.eks. til en demonstration,« tilføjer hun.

Sarah Hartvigsen Juncker
Peter Nygaard Christensen
Ved siden af sidder Anders Sørensen, 35. Han er ny på posten som chefredaktør. Og selv om han også kommer til at savne papiravisen, så har der ikke været andre muligheder, forklarer han.

»Den altovervejende grund til at stoppe papiravisen er udviklingen på mediemarkedet og især den måde, som mediestøtten er strikket sammen på, og som rammer Arbejderen særligt hårdt. Det får os til at gøre det nu. Men der er næppe tvivl om, at den samme udvikling på et eller andet tidspunkt vil komme til andre aviser,« siger han og tilføjer:

»Stod det til os, ville vi gerne vente, til papirgenerationen var væk, hvis man kan sige det sådan. Men vi er tvunget til det nu.«

»Så ja, der ligger noget hjerteblod for et kommunistisk parti i at have sin egen avis. Men når valget har været enten at gå nedenom og hjem eller ændre måden, vi udkommer på, så har beslutningen ikke været så svær igen.«

Han forklarer, at da mediestøtten blev omlagt i 2012, mistede Arbejderen omkring 1,2 millioner kroner i årlig støtte. Siden er den manglende støtte løbet op i flere milioner.

Forklaringen var dels, at Arbejderen ikke har noget stort lønbudget, dels at aviser som Kristeligt Dagblad, Information og også Arbejderen skulle nå ud i et bestemt antal postkasser for at beholde støtten.

»Vi har et oplag på godt 2.000, og det har været enormt dyrt for os at sikre, at Arbejderen kom ud i det krævede antal postkasser. Det har frarøvet os muligheden for at etablere web-abonnementer, som vi gerne har villet gøre i årevis, men vi har ikke turde gøre det af frygt for at miste tilskud.«

Sarah Hartvigsen Juncker

Sarah Hartvigsen Juncker

Første avis på ubetrådt land

Mange af Arbejderens læsere er ældre mennesker, så hvordan vil de håndtere fremover kun at kunne læse deres avis på nettet?

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at få snakket om det med vores læsere. Vi har holdt læsermøder rundt omkring i landet, og for et par uger siden havde jeg 33 pensionister på besøg. Det har overrasket mig lidt, at det ikke altid har været de ældre, som nødvendigvis har været mest kede af at miste papiravisen. Der har været lige så mange ældre læsere, der har sagt, at det bliver spændende at se. Det går på tværs af generationer det med at elske en knitrende papiravis.«

Anders fortæller om en anden ældre læser, som gik ud og købte sig sin første computer, da han fik at vide, at Arbejderen stoppede som papiravis.

»Et par dage efter stillede han på redaktionen med sin nyindkøbte laptop: Så, nu har jeg købt en computer, og hvordan kommer jeg så på internettet? Vores læsere er villige til at kæmpe for, at de kan fortsætte med at kunne læse Arbejderen,« siger han.

Anders er klar over, at der er en risiko for, at avisen kan miste læsere på grund af omlægningen.

»Der vil være nogen af vores svagtseende læsere, som vi mister i hvert fald for en periode, hvis de er blevet afhængige af at få papiravisen, som de kunne få læst op. Det har vi endnu ikke fundet ud af, hvordan vi skal håndtere. Men lad os nu se, hvor slemt det bliver. Vi er oppe på at have talt med ca. 70 procent af læserne i telefon, og der er ikke nogen af dem, der har smidt abonnementet.«

Som nybagt chefredaktør er Anders klar over, at det er ubetrådt land, han og den øvrige stab på knap 20 tilknyttede medarbejdere nu giver sig ud på.

»Den store udfordring bliver at få alle læserne på web til at bidrage ved at spytte lidt i kassen. Og der har vi ikke lige nogen, vi kan skele til. Vi har kigget på, hvad britiske The Guardian og The New York Times gør for at se, om vi kunne lære noget. Noget har vi så kopieret og brugt, men der er også mange ting, hvor det er svært at lave en sammenligning mellem dem og os.«

Sarah Hartvigsen Juncker
Peter Nygaard Christensen
Selv om der allerede er en blød paywall på arbejderen.dk, så har redaktionen endnu ikke besluttet, hvordan det skal være i fremtiden. På den ene side vil avisen gerne have penge i kassen, på den anden side vil den også gerne nå ud til rigtig mange læsere.

»Vi kommer ikke til at konkurrere med de store medier om at være større, flottere og bedre. Det, der skal sikre vores overlevelse, er at få formidlet, hvad Arbejderen er for et politisk projekt, og hvorfor det er vigtigt at have en stemme som Arbejderen i mediebilledet,« siger Anders.

– Og hvad er det så for en stemme?

»Arbejderen fortæller om begivenheder fra radikalt andre synsvinkler end alle andre medier i Danmark. Uden Arbejderen ville der kun være borgerlige medier tilbage.«

Rød farve til en rød avis

Inde i trykkeriet er Olaf ved at lufte nogle skamler papir, som allerede er blevet trykt på den ene side. Nu skal de vendes, så de kan blive trykt på bagsiden.

Derefter tager han en offsetplade og bøjer kanten, så den er klar til at blive sat i maskinen.

Først tager han den plade ud, som allerede er trykt. Han løsner de skinner, der holder pladen, og tørrer af for rød farve. Så sætter han den nye offsetplade i.

Det samme gør han med den plade, der skal trykkes med sort farve. Det luftede papir løftes op i rette højde, og snart glider papirarkene ned mod trykværkerne. Lidt justering, og de næste to sider er ved at blive trykt.

»Jeg har fået at vide, at jeg har brugt mere rød farve end mine forgængere her på maskinen. Men hvad pokker – det er jo også en rød avis,« som han siger.

Sarah Hartvigsen Juncker
Peter Nygaard Christensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henrik Brøndum
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Brøndum og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo trist, at endnu en avis må give op. Selv har jeg kun holdt den tre uger (gratis). Den var/er glimrende, omend en smule forudsigelig, og jeg havde som regel læst det meste af det interessante stof i udenlandske tidsskrifter.
Og nu har jeg kun råd til abonnement på Information og Weekendavisen. Men held og lykke med internetprojektet.

Niels Duus Nielsen

Steen Sohn, hvis man vil følge lidt med i, hvem der strejker, er Arbejderen uundværlig. Ingen andre aviser interesserer sig for strejker.