Ombudsmanden: Kun én ud af 20 sager drejer sig om udlændinge

Tvangsadskillelse af unge asylpar, forholdene for asylbørn på udrejsecentre, udlændinge på tålt ophold, inddragelse af somalieres opholdstilladelse, for lange sagsbehandlingstider …

En hurtig gennemgang af de seneste 100 nyheder på Ombudsmandens hjemmeside viser, at omkring hver femte nyhed drejer sig om sager inden for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) område. Men en sådan optælling giver ikke et rimeligt billede af, hvad ombudsmanden beskæftiger sig med, fortæller Jørgen Steen Sørensen.

»Det er rigtigt, at vi bruger forholdsvis mange kræfter på udlændingeområdet, men det gør vi også på mange andre områder. Hvis man tæller op – og det ligger nogenlunde fast hen over årene – så udgør flygtninge- og udlændingesager kun tre til fem procent af alle sager i ombudsmandsinstitutionen. Så det er højest hver 20. sag, der drejer sig om udlændingespørgsmål.«

19 ud af 20 sager i ombudsmandsinstitutionen handler altså om andre forhold, f.eks. offentlighed i forvaltningen, sociale forhold eller sager inden for kriminalforsorgen.

»Der er næppe tvivl om, at i mediebilledet fylder udlændingesager langt mere, end de kvantitativt gør her i huset.«

– Hvorfor?

»Det er jeg ikke bedre til at svare på end så mange andre. Men et godt bud kan være, at der i offentligheden er meget politik og mange følelser involveret, når det gælder udlændingesager. De sætter holdninger på spidsen.«

»Dertil kommer, at udlændingesager også sætter forholdet mellem staten og den enkelte borger på spidsen. Og det er jo bl.a. den slags, man har en ombudsmandsinstitution til. Der skal være nogen, der tager sig af enkeltborgere, der kan komme i klemme, særligt dem i udsatte positioner. Så asylansøgere og andre udlændinge vil nok altid være kunder i Ombudsmandens forretning. Sådan er det også i ombudsmandsinstitutioner andre steder i Europa.«

Sagen om de unge asylpar

En af de seneste nyheder på Ombudsmandens hjemmeside om udlændingeområdet handler om, at institutionen for anden gang var gået ind i sagen om Inger Støjbergs adskilte unge asylpar.

Baggrunden var, at Information havde afsløret en hidtil hemmeligholdt mail fra den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, der pegede en anden vej end ministerens forklaring. Den mail havde Ombudsmanden ikke tidligere set, selv om han havde bedt om alle akter i sagen.

Første gang Ombudsmanden gik ind i sagen, var i foråret 2016. I marts 2017 var han færdig med sin undersøgelse, som indebar skarp kritik af ministeren: Den kategoriske instruks om adskillelse af de unge asylpar på asylcentrene, som Inger Støjberg havde udsendt i februar 2016 i form af en pressemeddelelse, var ifølge Jørgen Steen Sørensen ulovlig efter sit indhold.

Da Ombudsmanden så efter Informations afsløringer igen tog sagen op, fandt Jørgen Steen Sørensen ikke anledning til at foretage sig yderligere, men han kritiserede hemmeligholdelsen og konstaterede, at den hemmeligholdte mail understøttede hans tidligere skarpe kritik.

Hvorfor gik han ikke et spadestik dybere?

»Hvis man skulle undersøge den nærmere betydning af den daværende styrelsesdirektørs e-mail, så ville man skulle have andre redskaber, f.eks. mulighed for afhøring af embedsmænd og ministre. Det er ikke noget, som Ombudsmanden gør. Vi behandler sager på skriftligt grundlag,« siger Jørgen Steen Sørensen i dette interview, der fandt sted forud for tirsdagens artikel om en PowerPoint-præsentation, der modsiger ministerens forklaring i sagen.

Og som han fortsætter:

»Ombudsmandsordningen bygger på, at myndighederne udtaler sig til os på skrift og under retligt ansvar, og at vi kan lægge til grund, at deres udtalelser er rigtige. De giver os de fakta, som vi kan basere vores vurdering på.«

»Så når Udlændinge- og Integrationsministeriet holder fast i, at det ikke var intentionen, at instruksen skulle være undtagelsesfri, så lægger ombudsmandsinstitutionen det til grund. Det er myndighedernes ansvar, at vi får rigtige oplysninger. De har sandhedspligt.«

Jørgen Steen Sørensen afviser, at institutionens kritik generelt skulle være hårdere i udlændingesager end i andre sagstyper.

»For os spiller det ingen rolle, om det er en udlændingesag eller en anden sag. Graden af kritik afhænger alene af, hvor alvorlige fejl der måtte være begået. Hvis nogen skulle have indtryk af andet, hænger det sikkert sammen med, at der ofte er så stor offentlig opmærksomhed om vores sager på udlændingeområdet.«

»I modsætning til, hvad mange tror, så opererer vi ikke med en fast karakterskala for kritikken. Vi prøver i hver enkelt sag at sætte ord på, der er præcise og dækkende for netop den sag. Og det register, vi bruger i udlændingesager, er nøjagtig det samme som i andre sager. Eller sagt på en anden måde: Vi bruger samme målebånd uanset sagstypen. Vores opgave er at vurdere fejl og forsømmelser i den offentlige forvaltning. Det er en juridisk prøvning af, hvordan myndighederne har handlet – og den er uafhængig af, hvilket sagsområde det drejer sig om.«

– Bliver der begået flere fejl i udlændingesager end i andre sager?

»Det er vanskeligt at svare på. Det er vigtigt at sige, at de meget eksponerede sager, vi her taler om, er en dråbe i havet i forhold til alle de sager, som udlændingemyndighederne behandler. Og i det hele taget ser vi i ombudsmandsinstitutionen en forsvindende del af alle sager på området. Men vi har bestemt ikke andet indtryk, end at udlændingemyndighederne generelt gør en meget stor indsats for at forvalte området korrekt.«

Sjældent at Ombudsmanden bliver tilsidesat

Efter ombudsmanden havde kaldt det en »klar fejlvurdering« fra Inger Støjbergs ministeriums side, at han i sagen om de unge asylpar ikke havde modtaget den hemmeligholdte mail, fastholdt ministeren i en udtalelse til Information ministeriets tidligere afgørelse, selv om Ombudsmanden netop havde kritiseret den.

»Ministeriet har vurderet, at den pågældende mail ikke var omfattet af Ombudsmandens anmodning, da den ikke indeholder retlige overvejelser. Det er fortsat ministeriets vurdering,« lød det således fra ministeren, der dog havde sendt mailen efterfølgende, da Ombudsmanden specifikt bad om den.

– Er det ofte, at jeres juridiske vurderinger på udlændingeområdet bliver tilsidesat på den måde?

»Som vi har sagt til Udlændinge- og Integrationsministeriet, var det en klar fejlvurdering fra myndighedernes side, at de ikke udleverede den daværende styrelsesdirektørs e-mail til os, da de fandt den. Jeg kender ikke ministeriets udtalelse til Information, men længere er den historie ikke. Helt generelt gælder i øvrigt, at myndighederne – også udlændingemyndighederne – i så godt som alle sager retter ind efter ombudsmandsinstitutionen. På det punkt har situationen været den samme gennem det meste af institutionens historie. I nogle lande anses en udtalelse fra Ombudsmanden nok mere som et indlæg i debatten, men hos os er der fast tradition for, at myndighederne retter ind. Det modsatte sker så at sige aldrig.«

– Hvordan balancerer I mellem jura og politik, når det gælder kontroversielle udlændingesager?

»Ombudsmandsinstitutionens opgave er formuleret i loven, nemlig ud fra en juridisk målestok at bedømme, om myndighederne begår fejl eller forsømmelser. Vi skal ikke anlægge politiske eller holdningsmæssige vurderinger. Vi skal grundlæggende gøre det samme som domstolene. I Danmark er det loven, der bestemmer, og det skal myndighederne – fra yngste ansatte og op til departementschef og minister – respektere. Ombudsmandsinstitutionen skal påse, at de gør det, og det skal institutionen gøre frigjort fra politik og holdninger.«

Loven bestemmer banen

»I et demokratisk retssamfund er lovens formål jo netop at sætte grænser for magten. Hvis man som f.eks. minister er utilfreds med loven, så må loven søges ændret. Så længe loven ikke er ændret, er det vores opgave at sikre, at myndighederne holder sig på lovens bane og ikke dribler udenfor.«

– Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti har flere gange beskyldt Ombudsmanden for at politisere i udlændingesager? Påvirker det jer i forhold til at tage sager op?

»Det korte svar er nej. Men det kræver lidt uddybning. Ombudsmandsordningen går ud på, at når Folketinget har valgt en ombudsmand, så er det ombudsmanden, der uafhængigt – også af Folketinget – afgør, hvilke sager der skal tages op, hvordan de skal undersøges, og hvilke resultater de skal have. Så min opgave efter loven er at gøre det, jeg mener er juridisk rigtigt, uanset hvad f.eks. enkeltmedlemmer af Folketinget måtte mene. Der vil nu nok også ofte være så mange meninger i Folketinget, at det allerede af den grund ville være vanskeligt at tage pejling af. Men når dette er sagt, vil jeg gerne tilføje, at hvis nogen – det være sig medlemmer af Folketinget, journalister eller andre – har kritiske meninger om os, så lytter vi og overvejer, om vi skal gøre ting anderledes. Det siger sig selv. I øvrigt er det gennemgående vores erfaring, at såvel Folketinget som de enkelte folketingsmedlemmer optræder uhyre korrekt over for os.«