Læsetid: 8 min.

På klimatur i Korsør: Mathias Carlsen har købt en hybridbil og fået »god ro i sjælen«

I månedsvis har børn og unge kloden over strejket fra skole for at protestere mod politikernes manglende klimahandling. På Korsør Produktionshøjskole har eleverne hverken demonstreret eller diskuteret klimaforandringerne. Men det betyder ikke, at de er ligeglade
»Så snart det varme vejr var ovre, og jeg var tilbage på arbejde, var det, som om jeg glemte det hele lidt igen,« lyder det fra Nikolaj Kolding Rasmussen. 

»Så snart det varme vejr var ovre, og jeg var tilbage på arbejde, var det, som om jeg glemte det hele lidt igen,« lyder det fra Nikolaj Kolding Rasmussen. 

Sigrid Nygaard

10. april 2019

Nærmest før vi er trådt ind, kommer Katrine Damgaard Larsen ivrigt ud fra sit kontor. Hun strækker hånden frem, byder velkommen og forsøger samtidig at mane vores forventninger en smule ned.

»Jeg er spændt på, hvad I kan få ud af dem. Eleverne her er ikke så politisk aktive,« siger hun, der er forstander her på stedet.

Vi er taget til Korsør Produktionshøjskole, 110 kilometer fra København, og rundt om i lokalerne sidder godt 150 elever i alderen 18 til 25 år, fordelt på forskellige værkstedslinjer. Opholdet på produktionsskolen er et praktisk forløb, før eleverne skal træffe valg om uddannelse eller job.

Mens vi bevæger os fra kontoret og videre til skolens elevværksteder, fortæller Katrine Damgaard Larsen, at klimaforandringer ikke fylder så meget i skoledagen, og at det måske kan være begrænset, hvor meget eleverne kan fortælle om emnet. Men det er netop derfor, vi er her.

For er det klimaoprør blandt børn og unge, som verden for tiden er vidne til, mest af alt et storbyfænomen blandt friskoler og gymnasier, eller har klimaforandringerne også slået rod på en skole i det vestlige hjørne af Sydvestsjælland, hvor eleverne drømmer om karrierer som klejnsmed, kok eller kontorassistent?

Det hele begyndte med 16-årige Greta Thunberg i Sverige, og siden har elever kloden over fulgt hendes eksempel under temaet #FridaysForFuture.

Sit hidtidige højdepunkt fik bevægelsen den 15. marts, da elever i mere end 2.000 byer i mindst 100 lande strejkede fra skole for at vise, at det kan være lige meget at investere i deres fremtid, så længe klimaforandringerne ikke tages alvorligt. Alene på Christiansborg Slotsplads i København mødte flere tusinder op.

Ordentlig dieselhakker

Hurtige trommerytmer og vrængende toner fra en elektrisk guitar overdøver forstanderens ord, da vi træder ind i en af skolens sidebygninger, hvor en gruppe musikelever er ved at øve til fredagens gallafest.

Sangerinden, 19-årige Dorthea Spanggaard, har hørt om udenlandske skoleelever, der strejker for klimaet, men ikke at demonstrationerne også finder sted her i Danmark.

Klimaforandringer er heller aldrig en del af samtalen skolekammeraterne imellem, selv om emnet ligger hende meget på sinde, siger hun.

»Jeg ved ikke særlig meget om det, men jeg er bange. For at være helt ærlig er jeg bange for, at Jorden går under i min levetid, og jeg tænker over, at det bare bliver varmere og varmere, og at det snart går galt.«

»Jeg er bange for, at jorden går under i min levetid,« siger Dorthea Spanggaard, 19 år.

Sigrid Nygaard
For nylig læste hun og kæresten i nyhederne, at CO2-udledningerne aldrig har været højere, end de er nu. Det er skræmmende, siger Dorthea Spanggaard, der af klimahensyn har fravalgt at skaffe sig en bil.

Hun kan sagtens forstå de elever, som ikke mener, politikerne gør nok, og som bruger fredag efter fredag på at råbe magthaverne op.

»Der bliver jo ikke gjort nok,« siger den 19-årige musikelev.

»Men det handler også om, at hver enkelt person skal gøre noget. Man kan ikke bare sige, at det kun er politikernes skyld. Borgerne skal også selv tænke over det,« siger hun, før vores samtale bliver afbrudt af musiklæreren.

Dorthea Spanggaard skal på scenen og synge næste sang, Joey Moes ’Million’.

I hybridbil

At politikerne ikke gør nok for at løse klimakrisen, er 21-årige Mathias Carlsen lodret uenig i. Han befinder sig på den modsatte ende af matriklen og er en del af caféværkstedet, der blandt andet laver mad til lokale arrangementer i byen.

»Uh, ja. Vi har alle sammen hørt om det,« er hans reaktion, da vi spørger ind til de mange elever, der forlader undervisningen for at demonstrere for klimaet.

Selvfølgelig skal vi passe på, siger han. Men man skal også tænke over, om strejkerne er den rigtige løsning.

»Hvis vi skipper vores uddannelse, kan vi ikke ændre på fremtiden og klimaet. Det kan vi med en uddannelse. Det er vejen frem,« siger Mathias Carlsen.

I øvrigt mener han ikke, det er korrekt, når der på elevernes skilte med røde versaler står, at politikerne ikke tager problemet alvorligt.

»De har jo en plan om, at vi i 2050 kun skal have grøn energi. Jeg tænker, tingene går i den hastighed, de nu endnu skal gå. Det er ikke en proces, man kan speede op, selv om vi selvfølgelig skal sørge for, det ikke går rigtig galt.«

Mathias Carlsen må ligeledes erkende, at klimaet ikke lige frem er et samtaleemne blandt eleverne her på skolen:

»Faktisk aldrig. Desværre.«

»Jeg udleder maks 112 gram CO2 pr. kilometer,« siger Mathias Carlsen, 21 år.

Sigrid Nygaard
Selv har han dog købt en hybridbil, fordi den forurener mindre. Det handler om at »gøre sin del«, fortæller han.

»Så udleder jeg maks 112 gram CO2 pr. kilometer, og det er jo næsten ingenting i forhold til en dieselbil. Hvis ikke det var for klimaet, kunne jeg lige så godt have købt en ordentlig dieselhakker, som kunne sparke røv. Nu har jeg god ro i sjælen.«

Samtidig vil klimaet også spille en stor rolle, når han om lidt skal sætte krydset til folketingsvalget.

»Vi kan sidde hjemme i sofaen og ikke gøre en skid. Men hvis man gider lette sin popo ned i stemmeboksen, kan man gøre en forskel,« siger han.

Meningsmålingerne bakker Mathias Carlsen op: Adskillige af dem har placeret klimaområdet i toppen af vælgernes dagsorden, både når det kommer til folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet. Og i en dugfrisk undersøgelse lavet af Norstat for Energi-, Forsynings og Klimaministeriet svarer 67 procent af de adspurgte, at Danmark bør gå forrest i den grønne omstilling – også selv om det har økonomiske konsekvenser. 

Det grønne er blevet uundgåeligt for politikerne.

En svejset vinreol

I kantinen tager vi sammen med eleverne plads ved en række langborde, mens kokkeholdet fylder frokostbuffeten med alt fra gryderetter til laksemousse og dyrlægens natmad.

Katrine Damgaard Larsen fortæller, at så snart valget bliver udskrevet, vil hun invitere folketingskandidater ud på skolen til at tale om deres mærkesager, mens eleverne kan stille spørgsmål. Og i anledning af Informations besøg vil hun nu også prøve at tage klimatemaet op.

»Nu, hvor I har været her, er det en anderledes ting, der er sket på skolen. I morgen til frokost vil vi så tale med dem om, hvad det gik ud på, hvad I spurgte om, og hvorfor I var interesserede i det.«

»Den her gruppe af unge mennesker er en blandet flok, hvor politik, demokrati og klimadebat kan være svære ord. Men det her er en god og praktisk måde at engagere dem på,« siger forstanderen.

– Burde I undervise mere i klima til dagligt?

»Ja, for pokker. Selv om vi ikke arbejder med klimaet på teoretisk niveau, har vi med eleverne fokus på ting som økologi, lokale råvarer og affaldssortering. Vi kan da blive bedre til det, men det vil fortsat være praktisk – måske krydret med at vi inviterer en oplægsholder.«

Ikke alle elever virker dog lige bekymrede for klimaspørgsmålet.

I metalværkstedet står 23-årige Nikolaj Kolding Rasmussen, som vi afbryder, mens han er i fuld gang med at svejse en vinreol. Han har på nettet læst om en stor klimademonstration i Rom, men det overrasker ham, at strejkerne også har været i Danmark.

Det er »uhyre sjældent«, han og vennerne taler om klima, og han kunne heller ikke selv forestille sig at deltage i protesterne.

»Det er vigtigt på den lange bane, men man skal passe på, det ikke bliver for fanatisk,« siger han.

»Jeg tager stadig bilen, selv om der kun er 500 meter,« siger Nikolaj Kolding Rasmussen, 23 år. 

Sigrid Nygaard
Nikolaj Kolding Rasmussen ved godt, at klimaforandringerne er et stort problem, men medgiver, at han ikke just har ændret levevaner på den bekostning.

»Jeg tager stadig bilen, selv om der kun er 500 meter,« griner han.

Det handler om synlighed, tror han. Det oplevede han i hvert fald selv med sidste års historisk varme sommer, der fortsatte langt ud på efteråret.

»Det gjorde indtryk. Det, tror jeg, var helt sikkert en bivirkning af, at vi ikke har behandlet kloden, som vi burde.«

Indtrykket varede dog ikke længe. 

»Så snart det varme vejr var ovre, og jeg var tilbage på arbejde, var det, som om jeg glemte det hele lidt igen. Bliver det lige så voldsomt igen, vil jeg sætte mig mere ind i det.«

Hans budskab er sådan set ikke, at vi ikke skal handle. Byrden bør bare ikke ligge på borgernes skuldre.

»Det giver da mere mening at stille krav til politikerne,« siger Nikolaj Kolding Rasmussen.

Mediernes rolle

I et hjørne af skolen ligger værkstedet IT Medie, hvor eleverne arbejder med netværk og laver tryksager, skilte og hjemmesider. 19-årige Miklos Madsen har sat kasketten bagvendt og sidder foroverbøjet over computeren, men rejser sig rankt op, da han ser os.

»Klimaet er ikke rigtig noget, jeg går og tænker over,« siger han.

Miklos Madsen har dog fulgt »lidt« med i skolestrejkerne og spidser ører, når klimaet tages op i nyhederne og i radioen.

»Det er interessant at høre om. Når vi har morgenmøde her på værkstedet taler vi nogle gange om det. Men ellers er det mest, når mine brødre kommer hjem, at vi snakker om det.«

– Hvad taler I så om?

»Hvad man kan gøre bedre. Det er rigtig meget med elbiler, og at almindelige biler sviner med CO2. Og ellers er det affaldssortering og alt det der.«

»Jeg er ikke så meget inde over det at stemme. Det siger mig ikke så meget,« siger Miklos Madsen. 

Sigrid Nygaard

For Miklos Madsen bliver klimaet heller ikke en faktor til valget, idet han slet ikke har planer om at stemme.

– Hvis du tænker, klimaet er vigtigt, kan du jo måske være med til at gøre en forskel?

»Ja, men jeg er ikke så meget inde over det med at stemme. Det siger mig ikke rigtig noget,« siger han.

Det gør det til gengæld i allerhøjeste grad for 21-årige Katja Stephansen, der som elev er en del af skolens administrative kontor og lige nu sidder i receptionen. For hende er det en mærkesag.

»Hvis en politiker ikke har en god løsning på klimaet, så er det ikke der, jeg sætter mit kryds,« siger Katja Stephansen.

Hun fortæller, at skolestrejkerne også er foregået her i Korsør. For få uger siden droppede elever fra Baggesenskolen undervisningen og demonstrerede foran byens borgerservice.

»Jeg forstår dem udmærket. Mit indtryk er, at politikerne nok bør gøre mere på kortere tid. Lige nu har det lange udsigter, hvornår udslippene skal stoppe.«

Selv spiser hun kun kød, når det bliver serveret i skolens frokostkantine, og i det hele taget er der kommet en stigende klimabevidsthed blandt folk, oplever hun.

»Min mor og far handler ikke ind på samme måde, som de gjorde for få år siden. I dag er det mere, hvad man faktisk kan spise. Det har jeg sagt til dem en del gange.«

– Hvorfor tror du, der er kommet den bevidsthed?

»Medierne spiller en stor rolle, tror jeg. Jo mere der bliver gjort opmærksom på klimaet, jo mere tænker man over det. Det er en god ting, for så bliver man hele tiden mindet om det.«

»Min mor og far handler ikke ind på samme måde, som de gjorde for få år siden,« siger Katja Stefansen, 21 år.

Sigrid Nygaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så mangler vi bare at elbiler bliver 100% produceret på ren el helt ud i yderste led af råstofudvindingen og inklusiv transporten til Mathias Carlsens bopæl samt at den strøm den kører på kommer fra vedvarende energi og ikke som nu, primært kul.

Hilbert Larsen

En hybridbil kører udelukkende på benzin eller diesel.
En hybridbil er altså en ren fossilbrænder.
Hvis Mathias ikke har forstået det er han blevet godt snydt.

Tommy Gundestrup Schou

Desværre er hybridbiler efter min mening et marketing stunt. De kører meget sjældent længere på literen end deres udskældte søskende og koster generelt mere at købe og producere.

Hvis man virkelig vil det grønne i Danmark må det være udbygningen af offentlig transport og gerne vha. el-tog og busser bakket op af priser og tilgængelighed der gør, at de rent faktisk bliver et billigere alternativ til selv at futte afsted i sin fossil-brænder.

Jørgen Wind-Willassen

»Jeg udleder maks 112 gram CO2 pr. kilometer,« siger Mathias Carlsen, 21 år."- om sin nye mini benzin-hybridbil.
"og det er jo næsten ingenting i forhold til en dieselbil" siger han.
Tja- det kan jeg gøre næsten lige så godt i min dejlige STORE Saab 9-3 TTID dieselbil 8 år gammel men med katalysator og andet godt.
119g/km -https://www.nextgreencar.com/view-car/40152/saab-9-3-saloon-1.9-ttid-se-...