Baggrund
Læsetid: 9 min.

Pensionsselskaber kæmper med at tilpasse deres investeringer til Parisaftalen

Når danske pensionsselskaber skal tilpasse deres investeringer til Parisaftalens målsætninger, er de særligt uenige om, hvad der skal ske med de største CO2-udledere i energisektoren. Mens nogle af dem vælger at sortliste, fastholder andre investeringerne med henvisning til, at omstillingen tager tid, og at verden har brug for fossile brændsler i en årrække endnu
Industriens Pension besluttede i januar at gennemføre et totalt stop for investeringer i kulminedrift med henvisning til både minernes klimapåvirkning og dårlige arbejdsforhold.

 

Industriens Pension besluttede i januar at gennemføre et totalt stop for investeringer i kulminedrift med henvisning til både minernes klimapåvirkning og dårlige arbejdsforhold.

 

Magnus Hjalmarson Neideman/ Ritzau Scanpix

Indland
23. april 2019

Først den gode nyhed: Danske pensionsselskaber køber i vidt omfang aktier i virksomheder, der udvikler vedvarende energi og har igennem direkte investeringer i vindmølleparker, solcelleanlæg og bæredygtigt byggeri uden tvivl bidraget til, at det bliver mere realistisk at overholde Parisaftalen.

Men: Når det kommer til, hvad man ikke bør investere i, så har det vist sig svært for pensionsselskaberne at nå frem til, hvilke skridt der bør tages for at leve op til målsætningerne i den globale klimaaftale.

Stort set alle de 17 største pensionsselskaber, som Information har undersøgt, har en eller anden form for henvisning til Parisaftalen i deres politik for ansvarlige investeringer. Men hvad det præcis betyder, er der ikke enighed om.

To pensionsselskaber skiller sig ud fra de andre i deres tilgang. Efter flere år med store diskussioner på pensionsselskabets generalforsamling meddelte MP Pension – pensionskassen for magistre og psykologer – i marts 2018, at de over de kommende år vil ekskludere over 1.000 selskaber med aktiviteter inden for fossil energi.

Beslutningen henviser til, at MP Pension i 2016 valgte, at »selskabets investeringspolitik skal understøtte Parisaftalens målsætning om, at temperaturen på kloden højst må stige med to grader«.

»Det kræver markant mindre udledning af CO2, og MP Pension har vurderet, at værdien af fossile aktieinvesteringer dermed vil falde«, står der i politikken.

Inden udgangen af 2020 vil MP Pension gennemgå omkring 3.000 selskaber inden for kul, olie, gas og minedrift for at se, hvem der skal ekskluderes, mens de »selskaber, som omstiller deres forretningsmodel, så den er forenelig med Parisaftalens målsætninger« får lov til at blive i pensionsselskabers aktieportefølje. I den vurdering skal pensionsselskabet blandt andet tage stilling til, om firmaet har planer om køb eller frasalg af fossile reserver samt »de fremtidige investeringsbudgetter for det fossile produktionsapparat«. I alt forventes det, at der skal omplaceres investeringer for en milliard kroner.

I PKA – der er en samling af flere pensionskasser inden for primært social- og sundhedssektoren – startede man i 2015 med at ekskludere en række kulselskaber, og et par år senere gik man skridtet videre og ekskluderede 35 olie-gasselskaber. Det skete bl.a. efter en vurdering af, at selskaberne ikke havde tilstrækkeligt ambitiøse omstillingsplaner til at håndtere, at meget store andele af deres reserver skal forblive uudnyttede, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under to grader.

I alt har PKA nu ekskluderet 62 olie-gasselskaber, og i 2019 følger man det arbejde op med en kritisk gennemgang af bilindustrien, fortæller administrerende direktør i PKA Peter Damgaard Jensen.

»Nu skal vi i dialog med bilfabrikanterne, for hvis ikke de sørger for en hurtigere omlægning af bilerne og andre dele af transportsektoren, så kan vi ikke få overbevist olie- og gassektoren om, at de skal skrue ned,« siger han.

Ro i maven

I Danmarks største pensionsselskab PFA tager arbejdet med Parisaftalen udgangspunkt i en opgørelse af, hvor store CO2-udledninger der er forbundet med pensionsselskabets samlede aktieportefølje. PFA har indkøbt data fra flere leverandører, der måler – eller anslår – udledningerne på mere end tusind selskaber, som PFA har aktier i. Det bliver så sammenlignet med, hvad der er for udledninger i et generelt verdensindeks for aktier:

»Der kan vi se, at vi ligger ca. 15 procent under. Det giver os lidt ro i maven, men det, vi stadig jagter svaret på, er, hvor meget vi skal reducere hvert år for, at vi tager vores andel,« fortæller koncernfinansdirektør Anders Damgaard.

PFA har også fået udarbejdet scenarieanalyser, der viser hvordan selskabernes udledninger passer ind i et to-graders scenarie fra det Internationale Energiagentur, men for at kunne træffe valg i forhold til, om selskabernes CO2-udledning er uacceptabelt høj, bliver de i sidste ende sammenlignet med selskaber inden for samme sektor. Her har der vist sig store udfordringer med blandt andet datakvaliteten, og i sidste ende kan det blive nødvendigt at lave en mere kvalitativ analyse af det enkelte selskab for at vurdere, om det er på vej til at omstille sig.

»Når man kigger på enkeltselskaber, er vi nødt til at acceptere, at det her er en transition, der er nødt til at ske over en årrække. Der kan godt være nogle selskaber, der lige nu udleder rigtig meget CO2, men som rent faktisk er på vej til at nedbringe deres CO2-udledning,« siger Anders Damgaard.

PFA har for eksempel aktier for 467 millioner kroner i American Electric Power som både Danica, Pensam og Lægernes Pension har ekskluderet på grund af selskabets negative klimapåvirkning fra kulafbrænding. Men ifølge PFA har American Electric Power de senere år skåret markant ned på kulkapaciteten, øget investeringerne i vedvarende energi og har ambitioner om en 60 procent lavere CO2-udledning i 2030 sammenlignet med år 2000.

Et andet eksempel er indiske Tata Power, som PFA ejer aktier for 56 millioner kroner i. Det indiske forsyningsselskab brænder så store mængder kul af, at det virkelig skilte sig ud i PFA’s undersøgelse, men en nærmere analyse viste ifølge Anders Damgaard, at selskabet også har store investeringer i vedvarende energi, og derfor har PFA foreløbig valgt at beholde selskabet.

I det hele taget er der mange dilemmaer forbundet med integreringen af Parisaftalen i forhold til en række af de andre verdensmål, som PFA gerne vil understøtte, forklarer Anders Damgaard.

»Det er også vigtigt for os at sige: Ja, vi vil gerne have et bedre klima, og vi vil gerne efterleve Paris-aftalen, men der er også andre internationale mål, vi gerne vil arbejde for. Vi vil gerne understøtte vækst, vi vil gerne være med til at afskaffe fattigdom. Vi skal mod en grønnere klode, men vi skal også mod en klode med mindre sult,« siger han.

Totalt stop for kul

I Industriens Pension har man også fået foretaget en vurdering af, hvor den samlede aktieportefølje placerer sig i forhold til fremtidige energiscenarier og en målsætning om at holde temperaturstigningen under to grader. Undersøgelserne viser, at Industriens Pension ligger på den rigtige side af temperaturkurven, når man ser på de samlede aktieinvesteringer, forklarer chef for noterede aktier og obligationer Peter Køhler Lindegaard.

Industriens Pension besluttede i januar at gennemføre et totalt stop for investeringer i kulminedrift med henvisning til både minernes klimapåvirkning og dårlige arbejdsforhold.

Det skyldtes bl.a. en erkendelse af, at mineselskaberne trods årelange dialoger ikke rykkede sig tilfredsstillende, og et ønske om at »sætte ind der, hvor risikoen og omfanget af negative indvirkninger er størst«. Men det er ikke et generelt problem for fossilindustrien, siger Peter Køhler Lindegaard.

»Vi har ikke ekskluderet nogle olieselskaber på grund af klimapåvirkning direkte. Vi kigger mere holistisk på porteføljen og ser på, hvordan den klarer sig i forhold til klimamålsætningen,« siger han.

»Vi tror på, at mange af olieselskaberne gradvist kan bevæges i en grøn retning blandt andet på grund af vores påvirkning. Men vi mener samtidig også, at fossile brændstoffer er nødvendige på den korte bane for overhovedet at holde verdensøkonomien fungerende og sikre, at vi ikke lander i et lavvækstscenarie. Så det er en afvejning imellem, at vi kan skubbe på for en udvikling, men at det samtidig er nødvendigt på den korte bane,« siger Peter Køhler Lindegaard.

Han peger i stedet på — ligesom PFA — at Industriens Pension klarer sig bedre end verdensmarkedet generelt, når det kommer til CO2-udledning, fordi pensionsselskabets forvaltere er gode til at spotte de finansielle risici, som en negativ klimapåvirkning udgør.

»Vi behøver ikke nødvendigvis at ekskludere dem alle, fordi vores aktive forvaltere godt kan se, at deres kapitalomkostninger vil stige over tid, fordi de sandsynligvis bliver pålagt skatter, mens pengene i højere grad vil flyde mod grøn energi,« siger Peter Køhler Lindegaard.

Ekskluderer oliegiganter

Også i P+, der er et administrationsfællesskab for pensionskasserne DIP (Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse) og JØP (Juristerne og Økonomernes Pensionskasse), startede man med at tage udgangspunkt i en analyse, der vurderede aktieposterne og erhvervskreditobligationerne i forhold til et togradersmål.

Efter den analyse har man nu besluttet at gå skridtet videre i forhold til vurderingen af de enkelte selskaber.

Derfor har man købt en analyse, der ser nærmere på knap 70 af de mest CO2-intensive selskaber i porteføljerne. P+ vil på baggrund af analysen beslutte sig for, om de er tilfredse med de strukturer og planer, som firmaets ledelse har etableret for at håndtere klimaproblematikken.

I sidste uge førte det til, at P+ besluttede at ekskludere b.la. en række af verdens største CO2-udledere heriblandt olieselskaberne ExxonMobil, Chevron og PetroChina samt et af verdens største handels- og mineselskaber Glencore.

Ifølge Kirstine Lund Christiansen, der leder arbejdet med ansvarlige investeringer i P+, handler det blandt andet om, at pensionsselskaberne anser Parisaftalen på linje med en konvention, Danmark har underskrevet, da den er indgået under FN’s klimakonvention. Den måde, P+ arbejder med Parisaftalen på, tilstræbes desuden at være på linje med OECD’s retningslinjer til multinationale selskaber:

»Det betyder, at vi skal vurdere, om selskaberne har tilfredsstillende politikker og processer på plads til at forebygge og håndtere faktisk og potentiel negativ påvirkning på klimaområdet. Vi kigger på de knap 70 selskaber og vurderer på selskabsniveau, om vi mener, at selskaberne agerer tilfredsstillende i forhold til det ansvar, de har,« siger hun.

»Det vil blive til en samlet vurdering af hvert enkelt selskab, hvorefter vi beslutter os for, om vi vil ekskludere nogle af dem, fortsætte som hidtil eller øge dialogen med dem«.

Politikerne skal levere

Der er dog grænser for, hvad et pensionsselskab kan stille op, hvis ikke det politiske system følger med. Flere af de pensionsselskaber, som Information har talt med om arbejdet med Parisaftalen, peger på, at det først og fremmest er en politisk aftale, og at politikerne bliver nødt til at levere nogle nationale målsætninger, der lever op til aftalen.

»Vi har det problem, at de krav, der er i landene, er alt for lidt ambitiøse i forhold til Parisaftalen. Et stort olieselskab som Shell kan gå ud og sige: Prøv at se, hvor meget energi de skal bruge i USA, Kina eller Indien, og det er jo rigtigt, at det ikke vil leve op til Parisaftalen,« siger Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør i PKA.

Både PFA, PKA, Sampension, P+ og flere andre danske pensionsselskaber var blandt de 350 store internationale investorer, som op til klimatopmødet COP24 i Katowice sendte en appel til politikerne om at gøre mere for at sikre overholdelsen af Parisaftalen. I appellen krævede investorerne blandt andet strengere nationale handlingsplaner, konkrete langsigtede reduktionsstrategier, en meningsfuld pris på CO2-udledning, en fast deadline for et stop for alle fossile subsidier og udfasning af kulkraft.

»Det er vigtigt, at vi presser på for, at de nationale begrænsninger stadigvæk bliver snævrere og snævrere, for ellers kan du ikke argumentere for, at verden kommer til at se sådan ud. Du kan ikke løse det i den finansielle sektor. Vi kan presse på, men politikerne skal også levere,« siger Peter Damgaard Jensen.

»For os som investorer er der kun én vej, og det er, at politikerne bliver tydeligere på det her. For vi kan ikke forestille os vores investeringer i en tregradersverden. Det vil ikke være nogle gode investeringer med den mængde klimakatastrofer, verden vil løbe ind i«.

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt? Tjek det her

Dit pensionsselskab har investeringer i virksomheder, som andre pensionsselskaber har sortlistet og ikke vil investere i, eksempelvis fordi de understøtter krænkelser af menneskerettighederne og udvinding af kul og olie.

Vælg dit pensionsselskab og se nærmere på disse kontroversielle investeringer*. Du kan desuden sende en besked til dit pensionsselskab, hvis du finder anledning til det.

Se resultatet for dit pensionsselskab:
AP Pension
ATP
DANICA
DIP
Industriens
JØP
Lægernes
Lærernes
MP Pension
PenSam
PensionDanmark
PFA
PKA
Pædagogernes
Sampension
TopDanmark
VELLIV

Klik her for at læse om pensionsselskabernes samlede kontroversielle investeringer

De 17 største danske pensionsselskaber ejer aktier for 653.845.624.059 kr. Heraf er 42.158.357.542 kr. investeret i kontroversielle aktier. De fordeler sig sådan her:

Områder Beløb i DKK
Kul og minedrift 7.352.512.910
Olie-gas 6.968.783.540
Våben 5.259.453.576
Problemer med arbejdstagerrettigheder 4.234.478.107
Problemer med menneskerettigheder 4.010.589.083
Tobak 3.860.625.522
Tjæresand 564.976.985
Besatte områder 561.581.003
Andre 9.232.918.215

* Informations undersøgelse er baseret på aktielister, som pensionsselskaberne har offentliggjort eller udleveret til Information i perioden oktober 2018-februar 2019. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, og der kan være aktier, som siden er blevet købt eller solgt.

Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?
 

# har aktier for #, som vi har haft adgang til at analysere.

Heraf er #%, svarende til #, placeret i kontroversielle selskaber. Det er # gennemsnittet for hele branchen (6,43%).

Kontroversielle investeringer:

Med kontroversielle selskaber mener vi selskaber som ét eller flere andre af de 17 største danske pensionsselskaber har valgt at ekskludere fra deres investeringer. Det kan f.eks. være på grund af en konkret overtrædelse af menneskerettighederne, fordi et selskab baserer for stor andel af sin produktion på kul eller fordi de er involveret i våbenproduktion, der går imod pensionsselskabets politik.
 
Se pensionsselskabets bemærkninger her
 

Skriv til dit pensionsselskab

Hent hele datasættet eller vælg et andet pensionsselskab

Serie

Den sorte liste: Er dine pensionspenge investeret ansvarligt?

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for flere hundrede milliarder kroner. Pengene skal sikre os i vores alderdom, men en del af dem er investeret i kontroversielle virksomheder og risikerer blandt andet at understøtte krænkelser af menneskerettighederne, våbensalg og udvinding af fossile brændsler. Flere af disse virksomheder er sortlistet af nogle af pensionsselskaberne, og andre burde måske blive det.

Informations undersøgende redaktion har kortlagt de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Det er den hidtil mest omfattende kortlægning af sin slags. I denne serie sætter vi fokus på, om din pensionsopsparing er investeret ansvarligt, og på hvordan pensionsselskaberne kan bruge deres medejerskab til at påvirke kontroversielle virksomheder.

Du kan også selv tjekke hvad dine pensionskroner er investeret i og få hjælp til at skrive til dit pensionsselskab.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undersøg om cheferne i vore pensionsselskaber husker at betale indkomstskat af deres
meget store indkomster og tag gerne finanssektorens chefer med.

Det er den første betingelse for at genfinde vores tillid til deres afgørelser, samtidig kan vi
teste deres investeringer, bl.a. om de er bestukket til at købe U-Danske Bank aktier.

Kim Houmøller

Kæmper og kæmper? Visse vasse!

Selvfølgelig kan man ikke sælge sine aktier i de sorte selskaber hurtigt og i store klumper uden at miste en del af pensions-sparernes penge. Men ellers kan det ikke være svært at skifte investeringerne over til mere seriøse selskaber. - Altså hvis viljen virkelig er til stede.

Problemet er nok, at efterhånden som de sorte selskaber får sværere ved at finde ledige penge til svinske investeringer, stiger villigheden til at give lidt bedre aktieudbytte. Og det er måske netop det "gode" aktieudbytte, der fastholder pensions-selskaberne i disse investeringer.

Det er jo sådan, at et pensions-selskab ikke blot skal sikre pensions-sparene deres rimelige afkast, og det er svært i en tid med lave renter. Men pensions-selskaberne skal jo først og fremmest også sikre sig selv og sine ejere et rimeligt afkast.